Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet.

Transkript

1 Trivselspolitik for Augustenborg Skole Gældende fra den 1. august 2011 FORMÅL I skolens målsætning står der: En skole for alle, hvor samarbejdet bygger på dialog Alle elever skal opleve at være en del af en skole, der er vedkommende og udfordrende, og som bygger på fællesskab og tolerance. En skole hvor eleverne opdrages til at tage ansvar for sig selv og hinanden. Den bliver således en skole for alle uanset forskelle. Det betyder at, Augustenborg Skole lægger vægt på at skabe et udbytterigt og trygt indlæringsmiljø, hvor trivsel og et godt undervisningsmiljø har høj prioritet. Vi accepterer ikke mobning og reagerer på det, når vi ser det. Alle tager opgaven med at fremme trivsel og forebygge mobning alvorligt, således at der er en fælles forståelse for, at mobning er uacceptabel. BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet. Hvad forstår vi ved drilleri? Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og ikke ondt ment. Drilleri er ifølge Nudansk Ordbog bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Men det er ikke sikkert, at den drilleriet går ud over, synes, det er sjovt. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver kede af det. Drillerier kan godt være hårde, men funktionen er aldrig udelukkelse fra fællesskabet. Hvad forstår vi ved konflikter? Konflikter er uoverensstemmelser, der giver spændinger i og mellem mennesker. En konflikt skal tages alvorligt, også når det kun er én part, som oplever konflikten. (UVM, Plads til forskellighed) Hvad forstår vi ved mobning? En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere andre personer. (Olweus, Dan 1992) Side 1 af 6

2

3 sætter spot på usynlige kammerater i klassen - børn, der ikke nævnes eller aldrig er med hjemme osv. tilskynder barnet til at forsvare den kammerat, der ikke kan forsvare sig selv understøtter klassens sociale mål og fællesskabsfølelse, bl.a. ved at holde fælles vedtagne aftaler om fx fødselsdage, alkohol mm. er opmærksomme på klassens elever i fritiden og giver udtryk for evt. berettiget bekymring til forældre eller klasselærer. Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressourcepersoner i det forebyggende arbejde? Skolens AKT-team kan i en vis udstrækning være behjælpelig med råd og vejledning til klasseteam, der vil styrke den forbyggende indsats. Afdelingens trivselsrepræsentant kan henvise til netsteder, værkstøjer og litteratur. Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever? Der kan være mange tegn på manglende trivsel hos elever eller grupper af elever. Den bedste metode er at være åben omkring det og spørge ind til evt. problemstillinger hos eleven. Der er ingen facitliste, men lærerne må være opmærksom på elevernes trivsel i det daglige. Dette er en opgave teamet er fælles om. Hvordan opdager vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere/pædagoger og elever? Hvis pædagogen/læreren er bevidst om problemet, skal man være åben overfor teamet og bede om hjælp til at nå eleven. Hvis pædagogen/læreren ikke selv er opmærksom på det, må vedkommende være åben overfor problemstillingen, når det bliver bragt på banen af elever, forældre eller kolleger. Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Skolens ledelse sikrer, at trivsel sættes på dagsordenen både i personalesammenhænge (PR mm.), forældresammenhænge (Skolebestyrelse mm) og ikke mindst i elevsammenhænge (afdelinger, årgange, klasser, SFO) Hvad gør skolens ledelse for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Ledelsen sætter emnet på dagsordenen ved MUS-, TUS- og GRUS-samtaler, så der er sikkerhed for, at de nødvendige kompetencer er i spil. Hvordan sikrer ledelsen optimalt samarbejde mellem skole, sfo og klub omkring elevernes sociale trivsel? Der er lavet konkrete aftaler om omfang af samarbejdet Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Skolens trivselsundersøgelse gennemgås og en evt. handleplan godkendes af skolebestyrelsen. Side 3 af 6

4 INDGRIBEN Hvordan griber skolen ind, hvis der opleves mistrivsel hos én eller flere elever? Første trin er at spørge ind til eleven. Nogle gange er eleven ikke bevidst om, hvad mistrivslen skyldes. Det er vigtigt at understrege, at eleven ikke skal være alene med problemet. Problemstillingen tages op i teamet. Afhængig af problemet art inddrages forældre, afdelingsleder, AKT og evt. familieafdelingen. Hvad gør skolen helt konkret, når mobning er konstateret? Pædagoger/lærere præciserer, at mobning er en uacceptabel handling. Hvis mobningen er et resultat af en uløst konflikt, forsøges denne løst sideløbende. Lav klare, præcise og målbare aftaler og aftal opfølgning med alle parter sammen eller hver for sig. Der kan være behov for flere efterfølgende aftaler for at nå et langsigtet mål. Der stilles tydelige krav til adfærdsændring, evt. også til mobbeoffer. Der aftales tydelige mål for den nære fremtid. Der aftales, afhængig af alder og situation, hvilke sanktioner, der træder i kraft ved gentagelse eller fortsættelse af mobningen. Aftalerne skal være skriftlige. Teamet og forældrene informeres, så alle bakker op om aftalerne. De berørte forældre orienteres om forløbet og de indgåede aftaler. Forældrene inddrages aktivt i arbejdet med at holde aftalerne. Det er vigtigt for forældre til mobbeofre, at de oplever, skolen er aktiv i opgaveløsningen. Der aftales, hvem de kan kontakte, hvis de har behov for uddybning eller råd. Forældre skal være opmærksomme på, om mobningen fortsætter. Hvis det er hensigtsmæssigt, fx hvis der er behov for fælles retningslinjer for alle elever eller behov for en revision af klassens regler, kan de øvrige forældre eller klassens forældreråd inddrages. Klassen/årgangen orienteres. Der ligger en stor signalværdi i, at de øvrige elever oplever, at mobning ikke accepteres. Øvrige elever opfordres til at hjælpe de berørte elever med at holde de indgåede aftaler. I grove tilfælde eller langvarige forløb informeres/inddrages afdelingslederen. AKT inddrages efter konkret vurdering. For de direkte involverede? Hvis du oplever, at du bliver mobbet, er det vigtigt, at du involverer andre i dit problem. Ubehagelige sms er, mails og lignende kan også være mobning. Problemet bliver ikke løst, hvis du holder det for dig selv. - Gå til dine forældre og fortæl dem om problemet. Bed dem kontakte skolen. - Gå til en lærer/pædagog og fortæl om problemet. For hele klassen eller årgangen? - Vær en god kammerat og (skaf) hjælp, hvis nogen har brug for det. - Hvis du oplever, at en elev bliver mobbet, er det vigtigt, at du ikke lader som ingenting, men i stedet handler og gør noget for at standse det.- Fortæl det til en voksen en lærer og/eller forældre. - Tal med de andre i klassen/gruppen, der ikke er direkte involveret i mobningen. Lav konkrete aftaler om at støtte hinanden i at få mobningen stoppet.- Lad dig ikke styre af gruppepres sig fra overfor mobberne. Vær aktiv stop mobningen. Side 4 af 6

5 For forældrene? - Hvis du som forælder ser tegn på, at dit barn bliver mobbet, er det vigtigt, at du viser forståelse, lytter til og giver dit barn din fulde støtte. - Grib fat i problemerne hurtigt, kontakt skolen (Primært klasselærer eller lærerteamet) og informer om din bekymring. - Vær åben, hvis du får en henvendelse fra skolen, SFO eller fra andre forældre om, at dit barn mobber. - Hvis dit barn mobber andre børn, er det vigtigt, at du ikke giver dit barn skyldfølelse, men i stedet får dit barn til at føle sig ansvarlig. - Fokuser på mobningen ikke på barnet. Det er ikke barnet, der er problemet, men mobningen, der er uacceptabel. - Samarbejd med skolen om at finde løsninger. - Hvis forældre og elever har svært ved at tale med den ene pædagog/lærer, er det legalt at henvende sig til en anden med problemstillingen. Ledelsen kan her være bindeled om nødvendigt. For pædagog-/lærerteamet omkring klassen/årgangen/gruppen? Teamet holdes løbende informeret, så der er fælles opbakning til aftaler. Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig? Der følges op på de aftaler, der er indgået. Alle parter (elever, forældre, lærerteam) er ansvarlige for at informere hinanden, hvis der fortsat sker mobning, eller at mobningen genoptages efter at være stoppet et stykke tid. Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relationen mellem pædagoger/lærere og elever? Her er det vigtigt, at teamet har en kultur, der legaliserer, at der tales om relationerne og eventuelle problemer mellem elev og pædagog/lærer. Hvis forældre og elever har svært ved at tale med den ene pædagog/lærer, skal det være legalt at henvende sig til en anden med problemstillingen. Ledelsen kan her være bindeled om nødvendigt. Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel? Primært klasselærer eller lærerteamet. Hvis eleven er tilknyttet AKT, kan det være naturligt at henvende sig til AKT-læreren. Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger? Når der kommer henvendelser fra personale, elever eller forældre, undersøges sagen, og ledelsen sikrer, at de nødvendige tiltag føres ud i livet. Side 5 af 6

6 OPFØLGNING Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen? Vi vil mindst hvert andet år anvende termometeret (DCUM) til at undersøge elevernes trivsel. Resultaterne vil fremgå af kommunens kvalitetsrapport. Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi? Trivselsgruppen tager ca. hvert 2. år initiativ til, at denne strategi evalueres i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelsen. Hvis der er brug for en revision, nedsættes et udvalg med repr. fra alle instanser. Hvordan sikrer vi, at vores trivselspolitik er kendt af alle og bliver brugt efter formålet? Strategien offentliggøres på skolens hjemmeside. Ved det første forældremøde i og 8. årgang præsenteres politikken for forældrene. Der fremstilles en pjece, der kan uddeles til forældrene. Side 6 af 6