Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Transkript

1 Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene sammen og efter forventningsafstemning tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling, så alle elever trives og bliver så dygtige, som de kan. Mål: Kommunikationen mellem skole og hjem opleves af alle parter som effektiv, ligeværdig, konstruktiv og tillidsfuld. Samarbejdet mellem skole og hjem er præget af, at skolen og forældrene deler et forpligtende ansvar for børnenes dagligdag. Det er kendetegnet ved respekt og ansvar for hinanden og skolens arbejde. Skolens ansvar: * Skolen sikrer, at der er tilstrækkelig, opdateret og tilgængelig information om den enkelte klasses skolegang på forældreintra. Er der tekniske problemer, sørger skolen for at rette fejlen hurtigst muligt og informere forældrene om, at der har været udfald. * Skolen sikrer, at alle forældre er informeret om, hvem de skal kontakte i hvilke situationer og inden for hvilke tidsrum. * Skolen betragter forældrene som en væsentlig ressource og kommunikerer med hjemmene i den ånd. * Skolen kommunikerer tydeligt, rettidigt og respektfuldt til forældrene. * Skolens ansatte svarer så hurtigt som muligt på henvendelser fra forældrene som hovedregel inden for to arbejdsdage. * Skolen informerer en elevs forældre, hvis der opstår faglige eller trivselsmæssige problemer, som del af en løbende dialog. * Skolen tilstræber ikke kun at kommunikere med forældre om problemer, men også, når en elev udmærker sig fagligt eller socialt, har en personlig sejr eller på anden måde fortjener ros. * Skolen behandler bekymringer og eventuel utilfredshed fra forældre for at finde en tilfredsstillende løsning for begge parter. * Skolen kommunikerer løbende med forældrene om det enkelte barns læringsmål, indsats, udvikling og trivsel. Forældrenes ansvar: * Forældre tjekker forældreintra ofte nok til at kunne støtte deres barns skolegang som hovedregel mindst to gange om ugen. * Forældre bruger forældreintras beskedsystem til korte beskeder. Er der tale om bekymringer, problemer eller konflikter, skriver forældre en kort besked og beder den pågældende lærer, pædagog eller leder om et møde eller en opringning. * Forældre undlader at skrive fællesbeskeder om skolens ansatte, andre forældre eller elever. * Forældre retter ikke personangreb mod ansatte, andre forældre eller elever og kommunikerer så vidt muligt ikke i vrede. * Forældrene holder sig orienteret om deres barns skolegang såvel fagligt som socialt. * Forældrene orienterer skolen, hvis der er væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang. * Forældre, der er utilfredse med forhold omkring deres barns skolegang, tager direkte kontakt til de involverede lærere eller pædagoger med henblik på løsning af problemet. Findes der ikke en løsning, retter forældrene henvendelse til skolelederen. * Forældre, der har generelle bekymringer, kan bruge kontaktforældrene som mellemled. Kontaktforældrene kan formidle en kontakt, men kan ikke gå aktivt ind i enkeltsager.

2 * Forældre tilstræber ikke kun at kommunikere, når der er problemer, men også at rose de medarbejdere, som gør noget godt for deres barn. * Forældre kan kontakte skolebestyrelsen, hvis de oplever, at principper, ordensregler, værdiregelsæt og antimobbestrategi ikke efterleves. * Forældre, der oplever konflikter mellem deres barn og et andet barn, tager så vidt muligt direkte kontakt med det andet barns forældre for at løse konflikten. Relevante ansatte på skolen inddrages, hvis forældrene vurderer, at det kan bidrage til løsning af konflikten. [princip 2] Princip for fysiske møder mellem skole og hjem Formål: Princippet for forældremøder skal sikre, at skolen og forældrene får det optimale ud af deres fysiske møder for at sikre trivsel og faglig udvikling for alle klasser og alle elever. Mål: Alle fysiske møder mellem skole og hjem understøtter et positivt, konstruktivt og forventningsafstemt samarbejde mellem skole og forældre om klassen og det enkelte barn. Forældremøderne: * sikrer inddragelse af forældrene i drøftelse og løsning af faglige og trivselsmæssige problemer i klassen. * sikrer, at forældrene kender og er involveret i de overordnede planer for klassens faglige og sociale aktiviteter, samt at forældrene ved, hvor de kan hente yderligere oplysninger. * medvirker til at skabe et godt forældrefællesskab omkring klassen. Skole-hjem-samtaler: * giver forældrene et fyldestgørende billede af det enkelte barns faglige udbytte og trivsel og er med til at sikre, at eventuelle faglige og trivselsmæssige problemer opdages i tide. * er med til at sikre et samarbejde om, at alle elever udfordres i forhold til deres potentiale gennem fastsættelse af individuelle faglige og sociale mål og konkrete aftaler om, hvordan forældrene kan støtte det enkelte barn i at nå disse mål. * understøttes af elevplanen eller anden form for skriftligt materiale. Skolens ansvar: Skolen tager regelmæssigt initiativ til de fysiske møder, baseret på en faglig vurdering af den enkelte klasses og det enkelte barns behov, dog mindst ét forældremøde per klasse per år og mindst én skole-hjem-samtale per barn per år. Skolen indkalder til yderligere forældremøder eller skole-hjem-samtaler efter behov og er samtidig åben over for forældres ønsker om sådanne. Skolen indkalder til stor-/temamøder, hvor det giver mening, fx hjemmebesøg i indskolingen, møder om pubertet/klikedannelse på mellemtrinnet og møder om alkohol/rygning for udskolingen. Skolen indkalder i tilpas god tid og på tidspunkter, hvor flest mulige forældre har mulighed for at deltage. Ved forældremøder tilstræber skolen at inddrage klassens kontaktforældre i planlægning og gennemførelse af møderne. Hvert møde skal så vidt muligt indeholde en status på, hvor klassen er nu, fagligt og socialt, en angivelse af klassens mål for fremtiden samt konkrete bud på, hvordan forældrene kan understøtte eleverne fagligt og socialt. Dertil kommer valg af kontaktforældre og eventuelt festudvalg, samt diverse informationer, debatter med videre. Skolen sørger for, at der er tid til dialog mellem personale og forældre og mellem forældrene, for eksempel ved at arrangere gruppedebatter, dilemma-spil eller lignende. Man drøfter ikke enkeltpersoner, det vil sige elever, forældre eller lærere på forældremøder med mindre forældre til

3 et barn ønsker deres barn taget op på et møde. Skolen opfordrer til, at forældrene fører beslutningsreferat til de forældre, der ikke har mulighed for at deltage. Ved skole-hjem-samtaler tilstræber skolen, at elever og forældre har mulighed for at forberede sig, for eksempel ved at udsende elevplan, testresultater, spørgeark eller lignende. Som udgangspunkt er eleverne med til skole-hjem-samtalerne, med mindre særlige forhold taler imod det. Skolen sikrer, at hvert møde indeholder en fyldestgørende gennemgang af elevens faglige og sociale status, en aftale om fremtidige mål og konkrete bud på, hvordan forældrene kan understøtte eleven i at nå sine mål. Skolen tilstræber, at forældrene er informeret om alle fag over en periode, ikke kun de største fag. Forældrenes ansvar: Forældrene bestræber sig på at deltage i alle forældremøder, hvor de efter bedste evne bidrager aktivt og konstruktivt og i god tone med hinanden og skolen. Forældrene gør, hvad de kan, for at skabe og vedligeholde et godt forældresammenhold i den enkelte klasse til gavn for alle elevers trivsel. Klassens kontaktforældre deltager så vidt muligt i planlægning og gennemførelse af forældremøder og eventuelle stor-/temamøder. Forældrene bestræber sig på, at mindst en voksen fra hvert hjem deltager i skole-hjemsamtalerne. Forældrene forbereder sig så godt som muligt til skole-hjem-samtalerne ved at læse udleveret materiale, forberede spørgsmål og så videre, holder en god og konstruktiv tone på møderne og overholder de aftaler, der indgås på disse. [princip 3] Princip for strukturen i skole-hjem-samarbejdet Formål: Princippet skal give overblik over aktørerne i skole-hjem-samarbejdet, deres kompetencer og ansvar. Det skal beskrive, hvilke roller, opgaver og ansvar hhv. elever, forældre, lærere, pædagoger, skolens ledelse og skolebestyrelsen har i skole-hjemsamarbejdet. Desuden skal princippet beskrive, hvem der skal kontaktes i hvilke situationer. Mål: Alle aktører i skole-hjem-arbejdet ved, hvilken rolle de selv har, hvilke forventninger, der er til den enkelte aktør, og hvem de skal kontakte i hvilken rækkefølge i hvilke situationer. 1. Hvem har hvilke roller, og hvad er deres ansvarsområde? Skolebestyrelse Hvem: Bestyrelsen består af syv forældrevalgte repræsentanter, to lærerrepræsentanter og to elevrepræsentanter. Skolens ledelse er sekretær for bestyrelsen. Hvad: Det er skolebestyrelsens opgave i et samarbejde mellem forældre, elever og skolens personale at udvikle skolen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed og fører tilsyn med alle dele af skolens virksomhed. Skolebestyrelsen godkender også skolens budget, ordensregler og værdisæt og er med ved ansættelse af ny leder, lærere og pædagoger. Herudover følger skolebestyrelsen så godt som muligt med i, hvordan elever, lærere, ledelse og skolen i det hele taget udvikler sig. Ledelse Hvem: Skolens leder.

4 Hvad: Skolelederen er øverste ansvarlige på skolen og står for den strategiske ledelse, skolens økonomi og personaleledelse af alle skolens medarbejdere. Lederen er desuden bindeled mellem kommune og skole, sekretær for skolebestyrelsen og leder af læringsmiljøet. Hvem: Souschef/pædagogisk afdelingsleder. Hvad: Den pædagogiske leder har ansvar for den pædagogiske udvikling på skolen og faciliterer den daglige undervisning samt medsekretær for skolebestyrelsen. Hvem: Leder af læringsmiljø. Hvad: Lederen af læringsmiljøet udvikler, sammen med den pædagogiske afdelingsleder, det pædagogiske læringscenter med materialestyring, it-strategi samt vedligeholdelse og didaktik som særligt kompetenceområde. Lærere Hvem: Skolens lærere. Hvad: Lærernes primære opgave er elevernes læring, herunder at sætte læringsmål for den enkelte elev i samarbejde med eleven. Lærerne skal udøve klasseledelse og sikre bedst mulig trivsel for eleverne og klassen og gøre deres bedste til, at klassen har et godt socialt fællesskab og undgår mobning. Desuden skal lærerne gøre deres bedste for sammen med forældrene at etablere et godt skole-hjem samarbejde, der støtter op om elevernes læring, udvikling, dannelse og trivsel. Skolepædagoger Hvem: Skolepædagoger. Hvad: Skolepædagogerne skal understøtte elevernes læring med deres faglighed og kompetencer. Der er en skolepædagog i hvert af de fire lærer-/pædagog teams. Pædagogernes opgaver i klasserne planlægges i de enkelte teams med hensyntagen til undervisningsforløb. AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel)-team Hvem: Skolens inklusionspædagog og AKT-lærer. Hvad: Skolens AKT-team er forankret i ressourcecenteret. AKT-temaet understøtter inklusion og lærernes arbejde med at skabe trivsel og god læring for alle elever, uanset udfordringer. Kontaktforældre Hvem: Forældrevalgte repræsentanter for forældrene fra hver klasse på alle klassetrin. Hvad: Kontaktforældrene er bindeled mellem skole og hjem, mellem den enkelte klasses forældre og lærere og bagland for skolebestyrelsen. De er en aktiv part i at skabe et positivt miljø i den enkelte klasse og på skolen som sådan. Forældre Hvem: Forældre til, eller værger for, skolens elever. Hvad: Forældrene skal sørge for, at deres børn møder til tiden og er undervisningsparate. De skal, sammen med lærerne, bidrage til at etablere, udvikle og bevare et godt skole-hjemsamarbejde, der støtter det enkelte barns læring og et godt læringsmiljø. Det betyder, at de forventes at orientere sig om deres barns undervisning via forældreintra og på forældremøder, at de er lydhøre over for skolens henvendelser, og at de selv orienterer skolen, hvis der er forhold i familien, som berører barnets skolegang. Forældrene har også medansvar for det sociale miljø i klassen og ansvar for at skabe et godt forældreskab i klassen i klassen. I den forbindelse kan forældre indgå i fest- eller trivselsudvalg, som planlægger og afholder sociale arrangementer i klassen med forældre, elever og lærere.

5 Elever Hvem: Alle skolens elever. Hvad: Eleverne er ansvarlige for at møde undervisningsparate og til tiden. Den enkelte elev skal samarbejde med lærerne og eventuelt deres forældre/værger sætte og arbejde for at nå deres egne læringsmål. Eleverne er medansvarlige for at skabe trivsel og fællesskab i klassen. 2. Hvem skal kontaktes hvornår? Formidling af ideer, ønsker, generel orientering, ros og lign.: Hanssted Skole ønsker en høj involvering af hjemmene i skolens liv. Skolen er vores fælles projekt, og jo flere, der er med til at løfte opgaven, desto bedre læring, trivsel og udvikling for børnene. Derfor er gode ideer, forslag, spørgsmål, kommentarer og tilbud om praktisk hjælp fra både forældre og elever meget velkomne. Elever og forældre kan tage fat i klassens lærere eller pædagoger, hvis emnet er undervisning, lærerne eller kontaktforældrene, hvis det drejer sig om trivsel/sociale arrangementer, samt skolens ledelse og skolebestyrelsen ved mere principielle forslag og sager. I Princip for kommunikationen mellem skole og hjem står beskrevet, hvordan vi kommunikerer på Hanssted Skole. Jo mere direkte, personlig og uformel en kontakt, desto bedre. Enkelt elevs problem: Hjem til skole: Hjemmet kontakter elevens pædagog eller lærer i det fag, det angår, for at se, om problemet kan løses gennem kommunikation og forventningsafstemning. Se Princip for kommunikationen mellem skole og hjem for, hvordan vi kommunikerer på Hanssted Skole. Har forældrene svært ved at gå direkte til læreren, kan kontaktforældrene være med som bindeled. Hvis der ikke kan findes en løsning der, kan skolens ledelse tages med på råd. Skole til hjem: Hovedlærerne (dansk, matematik) eller den relevante faglærer kontakter hjemmet, hvis en elev har et fagligt eller trivselsmæssigt problem. I grundskolen er de fleste fag fordelt på de samme lærere, derfor vil I oftest høre fra dem, mens I på mellemtrinnet og i overbygningen oftest vil høre fra faglærerne. Skolen kommunikerer altid direkte til det enkelte hjem om specifikke elever. Klasseproblem: Hjem til skole: Klassens forældre kontakter kontaktforældrene, der tager videre kontakt til lærer-/pædagogteamet, den enkelte pædagog eller lærer eller skolens ledelse. Skole til hjem: Som udgangspunkt kontakter hovedlærerne hjemmene kollektivt, hvis de oplever, at en klasse har udfordringer, som hjemmene skal være med til at løse. Generelt problem Hjem til skole: Hvis der opstår et generelt problem, der ikke kun berører den enkelte elev eller klasse, kan forældrene kontakte ledelsen. Skolebestyrelsen kan kontaktes, hvis problemet handler om brud på skolens værdigrundlag eller principper. Bestyrelsen kan så vurdere, om problemet kan vente til førstkommende møde eller skal løse mellem møderne. Skole til hjem: Skolens ledes kontakter hjemmene om generelle problemer, enten via opslag på forældreintra, direkte beskeder eller breve.