Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet

Transkript

1 Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Revideret april 2012, august 2011, jf. studieordningens 21. Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse, der er tilrettelagt som en overbygningsuddannelse på den juridiske bacheloruddannelse (BA-jur.). Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. Stk. 2. Studieordningen for juras kandidatuddannelse er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2012 om bachelor- og kandidatuddannelserne ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer. Stk. 3. Studieordningen indeholder endvidere regler fastsat i medfør af bkg. nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen og censur (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer, bkg. Nr. 213 af 21. februar 2012 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) samt bkg. nr. 250 af 15. marts 2007 (karakterskalabekendtgørelsen). Uddannelsens betegnelse 2. Uddannelsens betegnelse er på dansk: Kandidatuddannelsen i jura, Cand.jur. og på engelsk: Master of Laws., LL.M Adgangskrav og forudsætninger 3. Optagelse på den juridiske kandidatuddannelse forudsætter en juridisk bacheloruddannelse, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, hvor samme uddannelsesmæssige forudsætninger kan anses for erhvervet. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold 4. Uddannelsen hører under Studienævnet for Jurauddannelserne ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Uddannelsen hører under censorkorpset for jurauddannelserne. 1

2 Uddannelsens faglige profil og formål 5. Kandidatuddannelsen har til formål at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge den studerendes teoretiske og metodiske kvalifikationer samt dennes selvstændighed i forhold til niveauet på den juridiske bacheloruddannelse. Uddannelsen skal konstituere kendskabet til grundsætninger og regler indenfor de centrale dele af retssystemet og for opøvelse af færdigheder i anvendelse af juridisk metode. Stk. 2. Uddannelsen har videre til formål at kvalificere den studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde og kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelsen, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.- graden (ph.d.-bekendtgørelsen). 6. Uddannelsens formål betinger, at den studerende opnår faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i de to fagområders discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetencer til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner med juridisk og økonomisk indhold i virksomheder, institutioner og organisationer såvel i det private som i det offentlige. En kandidat i jura skal således mestre fagområdernes videnskabelige metoder, og opnå de generelle færdigheder og kompetencer der gør denne i stand til: 1) selvstændigt at identificere og formulere videnskabelige problemstillinger indenfor de juridiske fagelementer, 2) på et videnskabeligt grundlag kunne opstille nye løsninger, vælge relevante løsninger, og begrunde valget, 3) kunne formidle sin forskningsbaserede viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt sprog. 4) styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsige løsningsmodeller, 5) selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar, og 6) selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Uddannelsens konstituerende fagelementer, 120 ECTS 7. Den juridiske kandidatuddannelse består af i alt 120 ECTS, hvoraf 60 ECTS omfatter obligatoriske og konstituerende fagelementer, 30 ECTS omfatter juridiske valgfag og 30 ECTS omfatter kandidatafhandlingen. 2

3 Stk. 2. De obligatoriske konstituerende fagelementer udgør fag inden for centrale dele af retssystemet. Disse fagelementer bygger videre på fagene på grunduddannelsen. Disse fagelementer er på hver 10 ECTS Stk. 3. Valgfagene af hver 10 ECTS omfatter fagelementer indenfor centrale dele af retssystemet, således at den studerende opnår mulighed for at sammensætte sin uddannelse rettet sig mod den ønskede juridiske erhvervsfunktion inden for retsvæsen, herunder domstole, advokatvirksomhed, anklagemyndighed og politi og indenfor offentlig og privat administration samt internationale organisationer. Stk. 4. Mål og vurderingskriterier for de enkelte fags eksaminer offentliggøres på uddannelsens hjemmeside under fagbeskrivelser. Modulerne og de omfattede fagelementer samt deres semesterplacering og eksaminationsform fremgår af følgende skema: MODUL FAG ECT SE EKSAMEN 1 S M Formueretsmodul Ansættelses- og Mundtlig arbejdsret Fast ejendom Mundtlig Selskabsret Mundtlig Skatteretligt modul Grundlæggende Skatteret Skriftlig 3 timers eksamen Procesmodul Civilproces I Mundtlig Civilproces II Mundtlig Valgfagsmodul De for året mulige valgfag Mundtlig eller skriftlig fremgår af studiets hjemmeside ) eksamensformen for det enkelte fag fremgår af fagbeskrivelsen Stk. 5. På uddannelsens 1. semester og 2. semester skrives et miniprojekt i et emne indenfor et af semesterets fag. Stk. 6. Et valgfag (10 ECTS) kan erstattes af et projektorienteret forløb på 3-6 måneders varighed, hvor den studerende på anden vis end via undervisning opøver relevante færdigheder. Forløbet skal godkendes af studielederen. Efter forløbet skal den studerende aflevere en opgave om et forløbet, der dokumenterer forløbets relevans. Denne opgave danner basis for en mundtlig eksamen. Stk. 7. Et valgfag (10 ECTS) kan endvidere erstattes af et fag, der udbydes af andre universitetsuddannelser end jurauddannelsen. Et valgfag kan også erstattes af flere fag, såfremt fagene tilsammen vægter 10 ECTS. Valgfaget eller valgfagene skal godkendes af Studienævnets Formand. Eksamination af de obligatoriske konstituerende fagelementer og de valgfrie fagelementer 3

4 8. Hvert fagelement eksamineres ved udgangen af et semester. Eksaminationsform og indhold af de obligatoriske konstituerende fagelementer, miniprojekter og de valgfrie fagelementer fastlægges nærmere i fagbeskrivelsen for de udbudte fag. Der medvirker dog en ekstern censor ved samtlige eksaminer. Endvidere indgår den studerendes formuleringsevne i bedømmelsen til samtlige eksaminer. Det faglige indhold vægter tungest, mens formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen af den studerende. Stk. 2. Ved tilmelding til de obligatoriske konstituerende fagelementer og de valgfrie fagelementer er den studerende automatisk tilmeldt til prøverne. Vedrørende eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: Stk. 3. På eksamensbeviset vægter hver af karaktererne for en afsluttende eksamen med samme vægt som de ved den pågældende eksamen eksaminerede ECTS set i forhold til uddannelsens samlede mængde ECTS (Det giver en vægt på 1 for hver 10 eksaminerede ECTS). Stk. 4. Miniprojekterne på uddannelsens 1. semester, 2. semester eksamineres sammen med det fag, emnet vedrører, ved en samlet bedømmelse. Ved eksamen tages udgangspunkt i projektet, men der kan stilles spørgsmål indenfor hele fagets pensum. Ved eksaminationer på grundlag af projekter udarbejdet i gruppe eksamineres hvert gruppemedlem individuelt. Stk. 5. Eksamenssproget er dansk medmindre andet fremgår af fagbeskrivelsen for det enkelte fag. Kandidatspeciale 9. På 4. semester udarbejder den studerende et kandidatspeciale svarende til 30 ECTS, der skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne inden for det faglige indhold i den samlede uddannelse. Stk. 2. Specialet skal påbegyndes og afleveres indenfor en periode svarende til et semester på 30 ECTS. Stk. 3. Specialet afslutter uddannelsen. 10. Den studerendes specialeemne og opgaveformulering skal godkendes af studielederen, der samtidig fastsætter den endelige afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledningen, herunder udpegning af specialevejleder. Stk. 2. Kandidatspecialet kan udarbejdes såvel individuelt som af en gruppe med indtil 3 deltagere. 4

5 Stk. 3. Den studerende bliver ved godkendelsen af opgaveformuleringen, automatisk tilmeldt eksamen, hvilket medfører at såfremt den studerende ikke afleverer indenfor den i denne studieordning fastsatte tidsramme, vil et eksamensforsøg være brugt. Stk. 4. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk, tysk eller fransk. Resumeet skal være på mindst 1 og på højst 2 sider. KANDIDATSPECIALE FAG Kandidatspeciale Den juridiske uddannelses obligatoriske og valgfrie fagelementer ECTS SEM. EKSAMEN Mundtlig eksamen Eksamination af kandidatspecialet 11. Kandidatspecialet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen under medvirken af en ekstern censor. Evalueringen sker med udgangspunkt i specialet, men der kan inddrages for specialet relevante spørgsmål fra hele uddannelsens pensum. Stk. 2. Ved eksaminationer på grundlag af specialer udarbejdet i gruppe eksamineres hvert gruppemedlem individuelt. Stk. 3. Kandidatspecialet bedømmes efter 7-trinsskalaen. Stk. 4. I bedømmelsen indgår en vurdering af den sproglige præstation i relation til ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed for så vidt angår den studerendes stave- og formuleringsevne. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 5. I bedømmelsen indgår endvidere en vurdering af det engelske, tyske eller franske resume. Stk. 6. På eksamensbeviset vægter karakteren for specialet tredobbelt. Sygeeksamen og reeksamener 12. Fravær fra en eksamen på grund af sygdom tæller ikke som et anvendt eksamensforsøg, og den studerende kan deltage i en sygeeksamen, når den studerende kan dokumentere, at denne er eller har været forhindret i deltagelse i en eksamen på grund af sygdom. Stk. 2. Sygeeksamen afholdes som reeksaminationerne og placeres så vidt muligt samtidig med disse, jf Den studerende kan deltage i en reeksamen, når den studerende ikke har bestået den ordinære eksamen, en sygeeksamen eller en reeksamen i forbindelse med en eksamination af et obligatorisk fagelement eller et valgfrit fagelement. Dog kan den 5

6 studerende kun indstille sig til en reeksamen to gange, idet den studerende højst har ret til tre eksamensforsøg i alt. Stk. 2. Den studerende kan deltage i en reeksamen, når den studerende ikke har afleveret specialet ikke indenfor den fastsatte tidsramme. I så fald skal der udarbejdes en ændret opgaveformulering indenfor samme emneområde, som skal godkendes af studielederen, der samtidig fastsætter en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke aflevere specialet inden den nye frist, kan den studerende få et andet reeksamensforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for det første reeksamensforsøg Stk. 3. Såfremt den studerende kan godtgøre eksistensen af usædvanlige forhold, kan denne søge Studienævnet om dispensation til et fjerde og et femte eksamensforsøg. I vurderingen af der foreligger usædvanlige forhold kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Stk. 4. Universitetet kan undtagelsesvist give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. 14. Reeksamen og sygeeksamen afholdes som udgangspunkt på samme måde som den ordinære eksamen. Dog kan studieledere, når dette er særligt begrundet, tillade, at en studerende, der skulle reeksamineres skriftligt, i stedet reeksamineres ved en mundtlig eksamination. Stk. 2. Reeksaminer og sygeeksamen tilrettelægges særskilt for fag, hvor den ordinære eksamen er afholdt i ulige semestre/efterårssemester, senest i februar måned, mens første reeksamensforsøg for fag, hvor den ordinære eksamen er afholdt i lige semestre/sommersemestre, tilrettelægges reeksamen senest i august måned. Stk. 3. For fagelementer der indeholder projektforløb, tilrettelægges reeksamen snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve. Stk. 4. Herudover tilrettelægges reeksaminer og sygeeksaminer sammen med efterfølgende ordinære eksamen i det pågældende fag. Stk. 5. Studielederen kan, når dette er særligt begrundet, placere en reeksamen eller sygeeksamen uden for de sædvanlige eksamenstidspunkter. Afslutning af kandidatuddannelsen 15. Kandidatuddannelsen i jura skal være afsluttet senest 4 år efter den er påbegyndt. Merit 16. Studienævnet kan træffe bestemmelse om godkendelse af meritoverførsel for eksaminer, der er bestået ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution. 6

7 Eksamen og udstedelse af kandidatbevis 17. For eksamen og udstedelse af eksamensbevis gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen) 2) Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen) 3) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen) Klage 18. Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal være indgivet senest 2 uger efter det tidspunkt, hvor bedømmelsen er offentliggjort eller den dato, der er meddelt for offentliggørelse, såfremt dette er et senere tidspunkt. Stk. 2. Universitetets afgørelser kan videre indbringes for Universitets og Bygningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet (fakultet), der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden en frist på mindst en uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 76. Dispensation 19. Studienævnet kan inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen og andet overordnet retsgrundlag dispensere fra reglerne i denne studieordning i særlige tilfælde. Stk. 2. Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med at andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurdere, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet sker ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Ikrafttræden 20. Nærværende studieordning, der er vedtaget af det Juridiske Studienævn den 17. juni 2009 og godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har virkning for studerende, der påbegynder deres studier på kandidatuddannelsen efter 1. august

8 Ændringer til studieordningen 21. Juridisk Studienævn besluttede på møde august 2011 at ændre afviklingen af miniprojekter fra tre 14-dages projekter, til 2 projekter i et af den studerende selvvalgt fag på både 1. (7.) og 2. (8.) semester, således af eksamen i det pågældende fag afvikles på baggrund af projektet. Ændringen blev indført med virkning fra efteråret Revideringen omfattede videre en ændring af 7, stk. 6, om den studerendes mulighed for praktikforløb til en mulighed for projektorienterede forløb. Endvidere omfattede revideringen indsættelse af 7, stk. 6, om mulighed for godkendelse af valgfag udbudt af anden universitetsuddannelse. Derudover opdateredes studieordningen i forhold til bekendtgørelseshenvisninger. Stk. 2 Juridisk Studienævn besluttede på møde den 2. april 2012 at ændre eksamen i skatteret fra mundtlig eksamen til 3 timers skriftlig eksamen med virkninger for eksaminer afviklet efter 2. april