HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere

Transkript

1 BST KØBENHAVNS KOMMUNE HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere

2 KONKLUSION OG ANBEFALINGER Denne pjece præsenterer en undersøgelse af risikoen for helbredsskader på langt sigt som følge af kloakarbejde. Undersøgelsen vedrører dødelighed og risiko for at få kræft. Den samlede vurdering af undersøgelsens resultater er, at kloakarbejdere sammenlignet med andre grupper har en øget risiko for at dø tidligere end forventet. Resultaterne tyder også på, at kloakarbejderne har øget risiko for at få visse former for kræft. Der blev specielt fundet en øget forekomst af kræft i lever og galdeveje. Rapportens forfattere vurderer, at en del af dødeligheden og kræftrisikoen må tilskrives kloakarbejdet. Pjecen er et resumé af rapporten "Helbredsrisiko ved arbejde med spildevand: En undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst". Rapporten kan fås ved henvendelse til BST Københavns Kommune, Enghavevej 80, 2450 København SV. Tlf RAPPORTEN INDEHOLDER FØLGENDE ANBEFALINGER: en fortsat forbedring af arbejdsmiljøet ved reduktion af kontakten med spildevand en fortsat indsats for at afklare mulige årsager til overdødelighed og øget kræftrisiko blandt kloakarbejdere. Specielt bør der arbejdes videre med at undersøge årsagerne til overrisiko for kræft i lever og galdeveje. Det er fx vigtigt at sikre en registrering af kloakarbejderne, så det fremover er muligt at genfinde og identificere dem på stilling, ansættelsessted og ansættelsesperiode. LAYOUT: TEKST: FOTO: TRYK: Henrik Topp Grafik Ida Leisner Ole Banke Kruses Offset OPLAG: 1300 BST KØBENHAVNS KOMMUNE, MAJ 2000

3 BAGGRUND I 1992 tog sikkerhedsudvalgene ved Lynettefællesskabet og Københavns Kommunes Afløbsafdeling initiativ til en undersøgelse af, om der er en særlig helbredsrisiko ved at arbejde med spildevand. Undersøgelsen omfatter 591 mænd, der er eller har været ansat som specialarbejdere, håndværkere og arbejdsledere et af de to steder i perioden De er fulgt frem til slutningen af For nemheds skyld bliver mændene her kaldt "kloakarbejdere". Det er ikke ny viden, at arbejdsmiljøet belaster kloakarbejderes helbred.to helbredsundersøgelser fra 1970 erne blandt københavnske kloakarbejdere viste blandt andet, at kloakarbejdere havde højere dødelighed end andre. Kloakarbejdernes arbejdsmiljø er blevet stærkt forbedret de sidste år, men de bliver stadig udsat for usunde påvirkninger fra arbejdsmiljøet. Disse påvirkninger medfører blandt andet akutte gener som diarré og kvalme. Mens de akutte symptomer er velkendte og veldokumenterede, er kendskabet til effekten på langt sigt stadig begrænset. Derfor ønskede sikkerhedsudvalgene at følge de gamle undersøgelser op med en ny undersøgelse af dødelighed og kræftrisiko blandt kloakarbejdere. Undersøgelsen skulle også se på, om kloakarbejdere oftere end andre rammes af visse, alvorlige infektionssygdomme. Repræsentanter for sikkerhedsudvalgene, Arbejdsmedicinsk Klinik Rigshospitalet, Stadslægen, Institut for Folkesundshedsvidenskab på Københavns Universitet og Bedriftssundhedstjenesten Københavns Kommune (BST) forberedte undersøgelsen. De to sikkerhedsudvalg fungerede som styregruppe i forløbet. Undersøgelsen, der nu er færdig, er gennemført af bedriftslæge Hans Klausen (BST), embedslæge Nils Rosdahl (Stadslægen) og lektor Eva Støttrup Hansen (Københavns Universitet). Pjecen er udarbejdet af BST på styregruppens opfordring.

4 HVORDAN ER DØDELIGHED OG KRÆFTFOREKOMST UNDERSØGT Højere risiko for at dø tidligere end forventet kaldes overdødelighed. Man sammenligner antallet af døde for to grupper mennesker i en periode, hvor der burde være lige mange, der var afgået ved døden. Er der flere døde i den ene gruppe, siger man, at den gruppe har en overdødelighed. Der skal en overdødelighed af en vis størrelse til, før forskellene mellem tallene er sikre. Samme princip gælder, når man undersøger kræftrisiko. Undersøgelsen har opgjort: dødelighed opdelt på dødsårsager kræftforekomst opdelt på diagnoser forekomst af registrerede infektionssygdomme opdelt på diagnoser. Resultaterne for kloakarbejderne er sammenlignet med tre kontrolgrupper. De tre kontrolgrupper er: Vandforsyningsarbejdere ved Københavns Vandforsyning Ufaglærte mænd i Storkøbenhavn Samtlige danske mænd. Det mest sikre billede af den risiko, der er ved kloakarbejde, fås ved at sammenligne gruppen af kloakarbejdere med vandforsyningsarbejdere og ufaglærte mænd i Storkøbenhavn. Kloakarbejdere og vandforsyningsarbejdere ligner hinanden med hensyn til mange af de faktorer, der har betydning for udvikling af de sygdomme, undersøgelsen omhandler. Kravene til kondition og fysisk formåen er stort set ens, begge grupper er erhvervsaktive og har haft det samme arbejde i mange år. Formentlig ligner de også hinanden med hensyn til levevilkår og livsstil i øvrigt. Et forhold adskiller dog vilkårene for disse to grupper. Mens vandforsyningsarbejderes arbejdspladser ligger både på landet og i byen, er kloakarbejdernes arbejdspladser typisk placeret i bynære områder. Rapportens forfattere antager derfor, at vandforsyningsarbejdere gennemgående bor mere landligt end kloakarbejdere. Det kan have betydning for graden af udsættelse for by-luftforurening og for levevis i almindelighed. Når undersøgelsen også sammenligner med samtlige danske mænd, er det for at få så komplet et billede som muligt.

5 KLOAKARBEJDERE 180 SAMMENLIGNET MED 160 VANDARBEJDERE Vandarbejdere = 100 DØDELIGHED OG KRÆFTFOREKOMST 80 Kloakarbejdere Vandarbejdere SAMTLIGE DØDSÅRSAGER DØD AF KRÆFT FOREKOMST AF KRÆFT Den samlede vurdering er, især på grundlag af forskellen til vandforsyningsarbejderne, at kloakarbejderne har en overdødelighed. De samlede resultater tyder desuden på forøget kræftrisiko. Begge risici må delvist tilskrives kloakarbejdet. KLOAKARBEJDERE SAMMENLIGNET MED UFAGLÆRTE I KØBENHAVN Undersøgelsen har også set på, om kloakarbejdere har større risiko for at blive ramt af alvorlige infektionssygdomme. Der var kun få tilfælde, så undersøgelsen kan ikke sige noget sikkert om denne risiko. 100 Vandarbejdere = 100 Kloakarbejdere Ufaglærte KLOAKARBEJDERE SAMMENLIGNET MED DANSKE MÆND Kloakarbejdere Danske mænd SAMTLIGE DØDSÅRSAGER SAMTLIGE DØDSÅRSAGER DØD AF KRÆFT DØD AF KRÆFT FOREKOMST AF KRÆFT Vandarbejdere = 100 I de tre figurer vises et udsnit af de resultater, der blev fundet ved at sammenligne kloakarbejdere med de tre andre grupper - vandforsyningsarbejdere, ufaglærte mænd i Storkøbenhavn og alle danske mænd. I hver figur er sammenligningsgruppen sat til 100, den vandrette linie. Den første søjle viser kloakarbejdernes totale dødelighed, den næste søjle viser kloakarbejdernes kræftdødelighed og den sidste kræftrisikoen for kloakarbejdere - alle tre målt i forhold til sammenligningsgruppen. Bemærk dog, at kræftforekomst hos kloakarbejdere ikke har kunnet sammenlignes med ufaglærte mænd i Storkøbenhavn, da der ikke findes data om kræftforekomst i denne befolkningsgruppe.

6 Kloakarbejdernes dødelighed var 25 procent højere end vandforsyningsarbejdernes. Det svarer til, at der ville have været omkring 30 færre dødsfald blandt de knap 600 kloakarbejdere, hvis deres dødelighed havde været på niveau med vandforsyningsarbejdernes. Overdødeligheden sammenlignet med ufaglærte mænd i Storkøbenhavn og samtlige danske mænd var henholdsvis 11% og 38%. Sammenlignet med danske mænd havde kloakarbejderne højere risiko for kræft i luftvejene, hudkræft og kræft i fordøjelsesorganerne. Sammenlignet med vandforsyningsarbejderne var kloakarbejdernes kræftrisiko forøget 27 procent. Det drejer sig særligt om kræft i luftveje og fordøjelsesorganer. Det svarer til, at der ville have været færre kræfttilfælde blandt kloakarbejderne, hvis deres kræftrisiko havde været den samme som vandforsyningsarbejdernes. Resultatet viser dog kun en tendens og er ikke statistisk sikker. I undersøgelsen forekom 4 tilfælde af kræft i lever og galdeveje. Da kræft i lever og galdeveje er en meget sjælden kræfttype, svarer det til en forøget risiko på næsten ni gange sammenlignet med vandforsyningsarbejderne.

7 DATAMATERIALETS BEGRÆNSNINGER kloakarbejdere er ikke mange. Det giver en stor usikkerhed ved fortolkning af resultaterne. "Kræftforekomst" og "dødelighed" er desuden meget grove mål, når man vil undersøge, om kloakarbejdernes arbejdsmiljø indebærer en særlig risiko. En miljøbetinget kræftsygdom skyldes typisk udsættelse, der ligger år tilbage i tiden. Det betyder, at undersøgelsens resultater med hensyn til forekomst af kræft, stammer fra de påvirkninger, de kræftramte kloakarbejdere har været udsat for mange år tidligere. Undersøgelsen har set på, hvad der er sket med de mænd, der var ansatte som kloakarbejdere fra 1965 og frem til i dag. Udfra disse data er det ikke muligt at sige noget præcist om sammenhængen mellem dødelighed og kræftrisiko, og de enkelte faktorer, der har påvirket kloakarbejdernes helbred. Hvis man skal komme årsagerne til kræft og dødelighed nærmere, skal man kunne følge de enkelte kloakarbejderes livshistorie på tættere hold. Det har ikke været muligt udfra det givne datamateriale at undersøge, om de personer, der har fået en kræftdiagnose, tilhører en særligt udsat gruppe af kloakarbejdere. Den samme begrænsning gælder for dødelighed. Det har heller ikke været muligt at skelne mellem de grupper, der har arbejdet før og efter gennemførelsen af væsentlige forbedringer i kloakarbejdernes arbejdsmiljø, der fandt sted i 1980 erne. YDERLIGERE OPLYSNINGER S Rapporten :"Helbredsrisiko ved arbejde med spildevand : en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere" kan fås ved henvendelse til BST Københavns Kommune.

8 Denne pjece præsenterer en undersøgelse af risikoen for helbredsskader på langt sigt som følge af kloakarbejde. Undersøgelsen vedrører dødelighed og risiko for at få kræft. Den samlede vurdering af undersøgelsens resultater er, at kloakarbejdere sammenlignet med andre grupper har en øget risiko for at dø tidligere end forventet. Resultaterne tyder også på, at kloakarbejderne har øget risiko for at få visse former for kræft. Der blev specielt fundet en øget forekomst af kræft i lever og galdeveje. BST Københavns Kommune Enghavevej 80, København SV. Tlf Fax bst@bst.kk.dk BST Københavns Kommune er landets største offentlige bedriftssundhedstjeneste med i alt ca BST pligtige tilsluttede, og med 28 ansatte. BST Københavns Kommune rådgiver ansatte i institutioner og virksomheder i alle kommunens forvaltninger og bydele om, hvordan man forebygger arbejdsmiljøproblemer og øger trivslen på arbejdspladserne. HENRIK TOPP GRAFIK