Omfattende mangel på elektrikere

Transkript

1 Omfattende mangel på elektrikere i hele landet Dansk økonomi har omsider lagt krisen bag sig, og beskæftigelsen er specielt de sidste to år braget i vejret. Elektrikerne nyder også godt af de gode tider, hvor ledigheden nu er nede omkring 1 pct. Da krisen var på sit værste, var ledigheden helt op imod 8 pct. Den lave ledighed blandt elektrikere betyder også, at der i øjeblikket er omfattende mangel på arbejdskraft i hele landet. af cheføkonom Erik Bjørsted 29. januar 218 Analysens hovedkonklusioner Dansk økonomi er inde i et solidt opsving, og forudsætningerne for, at dansk økonomi kan vokse med 2 pct. om året de kommende år, er gode. På arbejdsmarkedet går det også strygende. Specielt har de sidste to år budt på en regulær jobfest, og der er udsigt til yderligere jobfremgang de kommende år. På trods af jobfesten har lønstigningerne i dansk økonomi indtil nu været beherskede. Elektrikerne nyder også godt af de gode tider, og ledigheden i Elfagets A-kasse er nu helt nede omkring 1 pct. Da krisen var på sit værste, var ledigheden indenfor El-fagets A- kasse helt oppe omkring 8 pct. Samtidig er der omfattende mangel på elektrikere i hele landet. Kontakt Cheføkonom Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Opsvinget har for alvor fået fat Dansk økonomi har lagt krisen bag sig, og umiddelbart er der gode forudsætninger for, at dansk økonomi de kommende år kan holde sig på en vækstbane med 2 pct. vækst om året. Væksten i dansk økonomi er bredt funderet, og de kommende år ventes væksten at blive drevet af både et voksende privat forbrug, voksende investeringer og voksende efterspørgsel fra udlandet. På arbejdsmarkedet går det også strygende. Særligt de sidste to år er beskæftigelsen skudt i vejret, og lønmodtagerbeskæftigelsen var i november 217 kun 3.3 personer fra rekorden i 28, før finanskrisen ramte dansk økonomi. Det fremgår af figur 1, som viser den månedlige udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen. De kommende år er der udsigt til yderligere jobfremgang. De økonomiske vismænd skønner således, at beskæftigelsen vil vokse med yderligere godt 6. personer frem mod 219, hvilket er på linje med AE s vurdering. Figur 1. Lønmodtagerbeskæftigelsen Mio. personer Mio. personer 2,75 2,75 2,7 2,7 2,65 2,65 2,6 2,6 2,55 2,55 2, ,5 Lønmodtagerbeskæftigelse (mio. personer) Anm: Data er korrigeret for sæsonudsving. Jobfremgangen på det danske arbejdsmarked er bredt funderet. Det fremgår af tabel 1, som viser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen på hovedbrancher. Set over det seneste år har alle brancher på nær uoplyst således oplevet en beskæftigelsesfremgang. Den største absolutte fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen det seneste år har været i handel- og transportbranchen, men bygge- og anlægsbranchen og industrien (inkl. råstofudvinding og forsyningsvirksomhed) er også godt med. Specielt har bygge- og anlægsbranchen oplevet en meget kraftig procentvis fremgang på 4,3 pct. det seneste år. 2

3 Tabel 1. Beskæftigelsesudviklingen på brancher Seneste måned Siden april 213 Seneste år I alt ,8 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,6 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed ,7 Bygge og anlæg ,3 Handel og transport mv ,8 Information og kommunikation , Finansiering og forsikring ,2 Ejendomshandel og udlejning ,4 Erhvervsservice ,6 Offentlig administration, undervisning og sundhed ,8 Kultur, fritid og anden service , Uoplyst aktivitet ,2 Anm: Data er korrigeret for sæsonudsving. Moderate lønstigninger i dansk økonomi På trods af jobfesten på det danske arbejdsmarked har lønstigningerne været relativt beherskede. Med den nuværende ledighed ville man under normale omstændigheder forvente markant højere lønstigninger, end dem vi har set. Med det aktuelle ledighedsniveau skulle lønstigninger iflg. den samfundsøkonomiske model, ADAM, have været omtrent dobbelt så høje, som de har været. Det fremgår af figur 2, som viser de faktiske lønstigninger holdt op imod de lønstigninger, ADAM forudsiger. I stedet for lønstigninger omkring et par procent ville man med det nuværende ledighedsniveau egentlig forvente, at lønstigningerne lå på omkring 4 pct. Figur 2. Faktiske lønstigninger vs. forudsagte lønstigninger 1, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, , 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Faktisk Beregnet Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og ADAM. 3

4 Udviklingen er ikke mindre overraskende i lyset af, at mange virksomheder, særligt indenfor byggeriet, melder om mangel på arbejdskraft. Dette gælder ikke mindst for elektrikerne. Arbejdsløsheden for elektrikerne er nede omkring 1 pct. Arbejdsløsheden for medlemmer af El-fagets A-kasse er siden krisen var på sit værste faldet markant. Da krisen var på sit værste, var således næsten 8 pct. af medlemmerne i El-fagets A-kasse arbejdsløse, men siden er arbejdsløsheden faldet støt, og i november 217 var den helt nede omkring 1 pct. Arbejdsløsheden er således meget tæt på den meget lave ledighed før krisen, hvor kun ½ pct. af medlemmerne i El-fagets A-kasse var arbejdsløse. Figur 3. Udviklingen for bruttoarbejdsløsheden for El-fagets A-kasse Ledighedsprocent Anm.: Data er korrigeret for sæsonudsving. Den meget lave ledighed for medlemmerne i El-fagets A-kasse kan også ses i rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked. Over hele landet er der i øjeblikket omfattende mangel på arbejdskraft for elektrikere. Det fremgår af den seneste arbejdsmarkedsbalance, som Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked (STAR) har fået udarbejdet for efteråret 217. Det er første gang i den tid STAR har udarbejdet arbejdsmarkedsbalancen, at der ligefrem er omfattende mangel på arbejdskraft for elektrikere endda over hele landet. Selv i 27, hvor arbejdsmarkedet var rødglødende, var vurderingen lidt mildere. Det fremgår af tabel 2, som viser rekrutteringssituationen for elektrikere i de enkelte landsdele. 4

5 Tabel 2. Rekrutteringssituationen for elektrikere i landsdelene Efterår 27 Efterår 216 Efterår 217 Bornholm Mangel på arbejdskraft Gode jobmuligheder Omfattende mangel på arbejdskraft Fyn Mangel på arbejdskraft Mangel på arbejdskraft Omfattende mangel på arbejdskraft Hovedstaden Mangel på arbejdskraft Mangel på arbejdskraft Omfattende mangel på arbejdskraft Nordjylland Mangel på arbejdskraft Mangel på arbejdskraft Omfattende mangel på arbejdskraft Sjælland Mangel på arbejdskraft Mangel på arbejdskraft Omfattende mangel på arbejdskraft Sydjylland Mangel på arbejdskraft Mangel på arbejdskraft Omfattende mangel på arbejdskraft Vestjylland Mangel på arbejdskraft Mangel på arbejdskraft Omfattende mangel på arbejdskraft Østjylland Mangel på arbejdskraft Mangel på arbejdskraft Omfattende mangel på arbejdskraft Kilde: AE på baggrund af Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked. Stor mangel på arbejdskraft indenfor El-installation Konjunkturbarometeret fra Danmarks Statistik viser også, at der indenfor branchen El-installation mv. er omfattende mangel på arbejdskraft. I december 217 angav næsten 37 pct. af virksomhederne, at mangel på arbejdskraft, var den væsentligste årsag til begrænsninger i produktionen. Det fremgår af figur 4. Ikke siden 27 og 28 har andelen af virksomheder, som pga. af mangel på arbejdskraft har begrænsninger i produktionen, været så høj. Tendensen har været opadgående i 217. Figur 4. Andel af virksomheder indenfor El-installation mv., som mangler arbejdskraft Andel Andel Mangel på arbejdskraft Anm.: Data er korrigeret for sæsonudsving. Den danske konkurrenceevne er stærk Flere er bekymrede for, om dansk økonomi kan holde til at få pulsen op i form af kraftigere lønstigninger. Dansk økonomi er dog i glimrende form, og konkurrenceevnen er meget stærk. Det fremgår af figur 5, som viser den danske lønkvote i forhold til den udenlandske lønkvote i industrien. 1 Når udlandets 1 Lønkvoten er lønomkostningernes andel af den samlede værdiskabelse. 5

6 lønkvote vokser kraftigere end den danske lønkvote ses et fald i den relative lønkvote, og det er udtryk for, at vores konkurrenceevne forbedres. Siden 27 er udlandets lønkvote vokset kraftigere end den danske lønkvote, hvorfor vores konkurrenceevne de seneste ti år er blevet kraftigt forbedret. Figur 5. Den relative lønkvote i industrien Relativ lønkvote Anm.: Der ses på den danske lønkvote relativt til udlandets lønkvote i industrien. Når den relative lønkvote falder, afspejler det, at udlandets lønkvote vokser kraftigere end den danske, hvorved den danske konkurrenceevne forbedres. Kilde: AE på baggrund af Det Økonomiske Råd, efterår