SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
|
|
- Frederik Simonsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat i 1992, hvor 50,7 procent af danskerne stemte nej. Det medførte, at Danmark begyndte at forhandle med de andre EUlande (dengang EF-lande) om, hvordan Danmark så kunne deltage i det europæiske samarbejde. Forhandlingerne foregik på baggrund af en dansk politisk aftale, der er bedre kendt som det nationale kompromis. Forhandlingerne endte med enighed om den såkaldte Edinburgh-afgørelse. Den betød, at Danmark kunne deltage i samarbejdet om retlige og indre anliggender, så længe samarbejdet fandt sted på mellemstatsligt grundlag. Formuleringen af retsforbeholdet i Edinburgh-afgørelsen indebar, at Danmark i 1992 kunne deltage fuldt ud i samarbejdet om retlige og indre anliggender på det tidspunkt var hele samarbejdet nemlig mellemstatsligt. Med andre ord betød Edinburgh-afgørelsen, at retsforbeholdet først ville få betydning, hvis nogle dele af samarbejdet om retlige og indre anliggender blev flyttet til det klassiske EU-samarbejde, der ikke er mellemstatsligt, men overstatsligt. Det er sket gradvist først med Amsterdam-Traktaten i 1999 og senere fuldt ud med Lissabon-Traktaten i Hvad går EU s samarbejde på retsområdet egentlig ud på? EU s samarbejde om retlige og indre anliggender omfatter samarbejde om politi og strafferet, civilret (herunder familieret og handel over grænserne), Schengen-samarbejdet (grænsesamarbejde og visum)samt asyl og indvandring. EU-landene samarbejder blandt andet om at forebygge og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, om at skabe en større ensartethed i straffelovgivningen på tværs af landegrænserne og om gensidigt at anerkende de enkelte landes afgørelser på en række områder. På hvilke områder står Danmark uden for retssamarbejdet i dag? I dag omfatter retsforbeholdet hele området for retlige og indre anliggender. Sådan har det dog ikke været fra begyndelsen. Det er sket gradvist. Med Amsterdam-Traktaten i 1999 gik samarbejdet om asyl, indvandring, grænsekontrol og civilret fra at være mellemstatsligt til at være overstatsligt. Det betød, at Danmark ikke længere kunne være med i samarbejdet. Og med Lissabon-Traktaten fra 2009 blev resten af det mellemstatslige samarbejde om politi og strafferet også gjort overstatsligt. Derfor blev det også
2 omfattet af det danske retsforbehold, og siden 2009 har Danmark ikke kunnet deltage i nye retsakter om strafferet og politisamarbejde. Hvad betyder tilvalgsordningen? Tilvalgsordningen ændrer ikke ved, at Danmark fortsat har et retsforbehold. Hvis Danmark omdanner retsforbeholdet til en tilvalgsordning, kan vi imidlertid selv beslutte fra sag til sag, hvilke dele af samarbejdet om retlige og indre anliggende vi ønsker at deltage i. Hvis Danmark ikke tilvælger en bestemt retsakt, vil det altså fortsætte med at være sådan, at vi ikke deltager i retsakten eller er bundet af den. I tilvalgsordningen er der ikke noget krav om, at Danmark efter et vist tidsrum tilvælger en retsakt, så vi kan også vælge at stå udenfor permanent. Storbritannien og Irland har en tilvalgsordning, der svarer til den, som vi skal stemme om. Hvad indebærer tilvalgsordningen? Tilvalgsordningen betyder, at Danmark selv kan bestemme fra sag for sag, om vi vil deltage i dele af samarbejdet om retlige og indre anliggender, eller om vi vil stå udenfor. Der er to muligheder for at vælge en retsakt til. Den første mulighed er, at tilvalget sker inden for tre måneder efter, at Europa-Kommissionen har fremlagt forslaget til retsakten. Hvis Danmark vælger retsakten til på dette tidspunkt, deltager vi fuldt ud i forhandlingerne, og vi har ret til at stemme i Ministerrådet om det endelige resultat. Den anden mulighed er, at vi vælger retsakten til, når Europa- Kommissionens forslag er endeligt vedtaget. I den situation deltager Danmark ikke fuldt ud i forhandlinger, og vi har ikke ret til at stemme i Ministerrådet om vedtagelsen af forslaget. Hvorfor skal vi stemme om retsforbeholdet netop nu? Det skal vi, fordi samarbejdet om Europol snart vil gå fra at være et mellemstatsligt samarbejde til at være et overstatsligt samarbejde. Det betyder, at Danmark ikke kan være med i den nye forordning om Europol på grund af retsforbeholdet. Af den grund indgik Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i december 2014 en politisk aftale om at sende retsforbeholdet til folkeafstemning, så Danmarks fortsatte deltagelse i Europol kan sikres. 2
3 Hvad mener aftalepartierne, at Danmark skal deltage i på retsområdet? Den 17. marts 2015 indgik Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en politisk aftale om i tilfælde af et ja ved folkeafstemningen at tilvælge 22 eksisterende retsakter på det strafferetlige og civilretlige område. Aftalepartierne er derimod enige om, at den danske udlændingepolitik fortsat skal fastlægges i Danmark. Det betyder, at Danmark ikke vil tilvælge retsakter om asyl og indvandring, som vi i dag står udenfor, og at tilvalg i fremtiden kræver enighed blandt de partier, som er med i aftalen. Hvorfor er det nødvendigt at holde en folkeafstemning? Det er fordi lovforslaget om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning indebærer, at vi afgiver suverænitet. Hvis lovforslaget ikke bliver vedtaget med 5/6 flertal i Folketinget, følger det af grundloven, at vi skal til folkeafstemning. Hvem har valgt de retsakter, som vi tilvælger, hvis vi siger ja til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning? Det har partierne bag aftalen om tilvalg. Det drejer sig om Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Partierne blev den 17. marts 2015 enige om at tilvælge 22 eksisterende retsakter, hvis folkeafstemningen ender med et ja. I den politiske aftale står der, at det har været aftalepartiernes pejlemærke at tilvælge den lovgivning, som enten giver konkrete fordele for borgere og virksomheder, eller hvor det vurderes at være gavnligt for Danmark at bidrage aktivt til udviklingen fremadrettet. Hvem kan beslutte, hvilke fremtidige retsakter vi skal tilvælge? Hvis danskerne siger ja til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, er det er op til Danmark selv at beslutte fra sag til sag hvilke retsakter vi vil tilvælge. Helt konkret træffer regeringen og Folketinget beslutningen. Regeringen fremlægger sagen i Folketingets Europaudvalg, hvor Folketingets partier skal tage stilling til, om den eller de konkrete retsakter skal tilvælges eller ej. Er der andre EU-lande, der har en lignende ordning i dag? Ja, den danske tilvalgsordning er opbygget efter den model, som Storbritannien og Irland har i dag. Dog gælder der særlige regler for Storbritannien og Irland vedrørende Schengen-samarbejdet. Storbritannien og Irland er nemlig ikke med i grænsesamarbejdet under Schengen-reglerne. 3
4 Konsekvenser af et ja til tilvalgsordningen Betyder et ja til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, at vi ikke længere skal følge danske love? Nej. Et ja til tilvalgsordningen betyder, at det er op til Danmark selv at beslutte fra sag til sag hvilke dele af retssamarbejdet vi vil deltage i. Hvis vi tilvælger en bestemt retsakt, bliver den en del af dansk ret. Men Danmark er ikke forpligtet til at tilvælge nogen retsakter. Desuden betyder et ja, at vi tilvælger den kommende forordning om Europol samt 22 retsakter, som Danmark ikke er en del af i dag. Mister Danmark suverænitet, hvis vi siger ja til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordningen? Ja. Der skal vedtages et lovforslag i Folketinget for at omdanne retsforbeholdet til tilvalgsordningen. Lovforslaget indebærer, at Danmark afgiver suverænitet. Det er grunden til, at vi skal til folkeafstemning. Derefter vil det være op til regeringen og Folketinget at beslutte fra sag til sag hvilke dele af retssamarbejdet Danmark skal deltage i. Hvad betyder det for den danske grænsekontrol, hvis vi siger ja til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning? I praksis har det ingen betydning, fordi Danmark allerede i dag deltager i det såkaldte Schengen-samarbejde. Hvorfor er nogle retsakter fravalgt, selv om vi stemmer ja til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning? Aftalepartierne, dvs. Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, blev den 17. marts 2015 enige om ti retsakter, som Danmark ikke vil tilvælge, selv om folkeafstemningen ender med et ja. Aftalepartierne har under hele forløbet været enige om, at Danmark ikke skal være en del af den lovgivning om asyl og indvandring, som vi står uden for i dag. Derudover er der også anden lovgivning inden for retssamarbejdet, som aftalepartierne ikke ønsker at tilvælge. Der står i partiernes aftale, at det vedrører de områder, hvor de konkrete fordele for danske borgere og virksomheder ikke er stor, og hvor det giver bedre mening selv at regulere. Eller områder, hvor et tilvalg vil være i strid med danske retsprincipper. Hvad sker der på længere sigt med de retsakter, som er fravalgt? Aftalepartierne er enige om, at der ikke i den nuværende valgperiode kan ske tilvalg af de ti retsakter, som aftalepartierne har fravalgt. Hvis aftalepartierne 4
5 senere ønsker at tilvælge disse retsakter, kan det kun ske, hvis aftalepartierne er enige om det, eller ved, at det annonceres forud for et folketingsvalg. Hvad sker der med de øvrige danske forbehold, hvis vi stemmer ja til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning? Der sker ingenting med de øvrige danske forbehold, hvis vi omdanner retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Det danske euroforbehold og forsvarsforbehold er ikke en del af folkeafstemningen. Kan vi fortryde, når vi først har valgt en retsakt til? Nej. Når Danmark først har valgt at tilslutte sig en retsakt, er det et bindende tilvalg. Vi kan altså ikke trække vores deltagelse tilbage, når vi først har sagt ja til en given retsakt. Det gælder, uanset om vi tilslutter os et forslag til en retsakt eller en vedtaget retsakt. Har vi først sagt ja til at deltage i en retsakt, er vi bundet af den på lige fod med de øvrige medlemslande. Danmark er dog ikke bundet af fremtidige ændringer til en tilvalgt retsakt, og vi er ikke forpligtet til at tilvælge ændringer. Vil et ja til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning betyde, at vi ikke længere kan føre en selvstændig retspolitik i Danmark? Nej. Et ja til tilvalgsordningen betyder kun, at Danmark får mulighed for selv at beslutte fra sag til sag hvilke dele af retssamarbejdet vi vil deltage i. Det er regeringen og Folketinget, der tager stilling til, om en konkret retsakt skal tilvælges eller ej. Betyder et ja, at EU skal bestemme over asyl- og indvandringspolitikken i Danmark? Nej. Et ja til tilvalgsordningen betyder, at det er op til Danmark selv at beslutte fra sag til sag hvilke dele af retssamarbejdet vi vil deltage i. Desuden står der i den politiske aftale, at den danske udlændingepolitik skal fortsat fastlægges i Danmark. Det indebærer, at aftalepartierne ikke vil støtte tilvalg af retsakter vedrørende asyl- og indvandring, som Danmark i dag står uden for. Konsekvenser af et nej til tilvalgsordningen Betyder et nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, at Danmark ikke længere kan deltage i Europol? Det ved vi ikke. Europa-Kommissionen fremlagde i 2013 et forslag til en ny forordning om Europol. Forordningen betyder, at Europol-samarbejdet vil gå fra at være mellemstatsligt til overstatsligt. Det betyder, at Danmark ikke kan være med i den nye forordning på grund af retsforbeholdet. Hvis Danmark 5
6 fremover skal deltage i samarbejdet om Europol, skal Danmark søge om en såkaldt parallelaftale. Vi har ikke krav på at få sådan en aftale. Tidligere har Danmark søgt EU om en parallelaftale seks gange og fået afslag to gange. Hvis vi omdanner retsforbeholdet til en tilvalgsordning, har vi ret til at tilvælge den nye forordning om Europol. Det bestemmer Danmark selv. Kan vi få en parallelaftale om Europol, hvis vi stemmer nej til tilvalgsordningen? Det ved vi ikke. Hvis Danmark fremover skal deltage i samarbejdet om Europol, skal Danmark søge om en såkaldt parallelaftale. Vi har ikke krav på at få sådan en aftale. Tidligere har Danmark søgt EU om en parallelaftale seks gange og fået afslag to gange. Der er ikke indgået en parallelaftale siden Lissabon-Traktatens ikrafttræden, hvor Danmark fik muligheden for at omdanne sit retsforbehold til en tilvalgsordning. Kan vi få en parallelaftale om de enkelte retsakter, som vi ikke kan deltage i på grund af retsforbeholdet? Det ved vi ikke. Hvis Danmark i fremtiden vil være en del af en konkret retsakt, skal vi søge om en såkaldt parallelaftale. Vi har ikke krav på at få sådan en aftale. Tidligere har Danmark søgt EU om en parallelaftale seks gange og fået afslag to gange. Hvilke konsekvenser får et nej for Danmarks medlemskab af EU? Et nej har ikke konsekvenser for Danmarks medlemskab af EU. Hvis vi stemmer nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, beholder vi det retsforbehold, som vi har nu. Det betyder, at Danmark ikke deltager i samarbejdet om retlige og indre anliggender. Det betyder også, at vi vil træde ud af de retsakter, som vi er en del af i dag, når de bliver ændret og bliver overstatslige. Betyder et nej, at Danmark mister indflydelse på rets- og politisamarbejdet i EU? Hvis vi stemmer nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, beholder vi det retsforbehold, som vi har nu. Det betyder, at Danmark ikke deltager i samarbejdet om retlige og indre anliggender. Derfor vil vi heller ikke have indflydelse på forhandlingerne om retsakter på området. Sådan er det også i dag. 6
TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE
TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET
Læs mereAftale om Danmark i Europol
Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.
Læs mereInformationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?
Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder
Læs mereAfstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?
Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger
Læs mereQ&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015
Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereSpørgsmål om Grønland/Færøerne
Spørgsmål om Grønland/Færøerne Færøudvalget 2014-15 (2. samling) FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Færøudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 7. oktober
Læs mereRetsforbehold P61584. Retsforbehold TNS
P61584 Contents 1 Resultater 3 2 Usikkerhed og basestørrelser 7 2 1 Resultater Metode Feltperiode: Uge 49 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere. Metode: Webinterviews - GallupForum Stikprøvestørrelse:
Læs mereDECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR
DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR Folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning 3. december 2015 3. FOLKE AFSTEMNING HVAD SKAL VI STEMME OM? HVORFOR SKAL VI STEMME? Den 3. december 2015
Læs mereDANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET
NOTAT DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereQ: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning?
Q&A: Oversigt: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare få en parallelaftale om Europol, hvis vi stemmer nej? Hvorfor
Læs mereNy meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet
BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe
Læs mereNotat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde
Professor dr. Jur. Peter Pagh Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde Nedenstående notat er udarbejdet
Læs mereSpørgsmål om tilvalgsordningen
Spørgsmål om tilvalgsordningen 2014-15 (2. samling) S 126 endeligt svar, S 126 endeligt svar Offentligt Folketingets Lovsekretariat Bilag Journalnummer Kontor Dato 1 2015-39492 JTEU 15. september 2015
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Læs mereTNS Gallup til Berlingske. EU-retsforbehold og asyl. TNS Gallup til Berlingske. TNS Dato: 21. august 2015 Projekt: 62121
EU-retsforbehold og asyl Feltperiode: Den 20. - 21. august 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.025
Læs mereSpørgsmål om PNR/Terror
Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen
Læs mereRetsforbeholdet før og nu
Retsforbeholdet før og nu Af Poul Skytte Christoffersen Ambassadør Poul Skytte Christoffersen har en lang karriere i det danske diplomati. Han forberedte bl.a. forhandlingerne om EU's udvidelse med 10
Læs mereHusstandsomdelt avis. Oplag: 880.000 eksemplarer. Folkeafstemning 3. december 2015
RETSAVISEN Hvad stemmer vi om? Husstandsomdelt avis. Oplag: 880.000 eksemplarer. Folkeafstemning 3. december 2015 Derfor skal vi til folkeafstemning Et flertal i Folketinget har besluttet at bede vælgerne
Læs mereARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD
BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder
Læs merePARTIERNES (SKJULTE) TILVALG I EUROPAPARLAMENTET
NOTAT PARTIERNES (SKJULTE) TILVALG I EUROPAPARLAMENTET Kontakt: S en iora na lyt ike r, ph.d., M aj a K lu ger Ra sm us s en +45 30 59 55 87 m kr@ th inke uro pa.dk S en iorforske r, p h.d., Julie Hassing
Læs mereUDEN KURSÆNDRING RISIKERER JA-SIDEN AT TABE FOLKEAFSTEMNING
NOTAT UDEN KURSÆNDRING RISIKERER JA-SIDEN AT TABE FOLKEAFSTEMNING Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk
Læs mere13 NEDSLAG I NEJ-SIDENS EGEN SKRÆMMEKAMPAGNE
NOTAT 13 NEDSLAG I NEJ-SIDENS EGEN SKRÆMMEKAMPAGNE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereAnalyse. Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet. 11. november 2015. Af Maja Kluger Rasmussen og Julie Hassing Nielsen
Analyse 11. november 2015 Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet Af Maja Kluger Rasmussen og Julie Hassing Nielsen Danmarks nuværende retsforbehold betyder, at Danmark ikke kan sidde med ved
Læs mereTilvalgsordningen og fremtiden efter et ja og et nej
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 150 Offentligt Tilvalgsordningen og fremtiden efter et ja og et nej Lektor, ph.d. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 26. november 2015 Dias 1 At
Læs mereForslag. til. Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning
Forslag til Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning 1. Danmark deltager i Den Europæiske Unions samarbejde om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. tredje del, afsnit
Læs mereHER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN
NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til
Læs mereNORSK MODEL VIL VÆRE EN HÆMSKO FOR DANSK POLITI
NOTAT NORSK MODEL VIL VÆRE EN HÆMSKO FOR DANSK POLITI Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Euroskeptiske politikere fremhæver ofte Norge som et forbillede
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereBEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ
BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende
Læs mereSocial- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning Besvarelse af Europaudvalgets samrådsspørgsmål C om Bruxelles
Læs mereEr Du i Tvivl. TÆNKETANKEN EUROPAS AVIS OM FoLKEAFSTEMNINGEN
Er Du i Tvivl? TÆNKETANKEN EUROPAS AVIS OM FoLKEAFSTEMNINGEN LÆS OM: EUROPOL FLYGTNINGE FAMILIER FORBRUGERE ARBEJDSMARKED & VIRKSOMHEDER SAMT LARS LØKKE RASMUSSEN & KRISTIAN THULESEN DAHL OM JA / NEJ ANNONCETILLÆG
Læs mereAmbitiøs plan for fremtidens retspolitik i EU
Executive summary EU-Kommissionen er kommet med et udspil til det politiske program for EU s retspolitik de næste fem år. Det såkaldte Stokholm-program er ambitiøst og sigter grundlæggende mod at normalisere
Læs mereTILVALGSORDNING TRUER IKKE MANGFOLDIGHEDEN
NOTAT 1. december 2015 TILVALGSORDNING TRUER IKKE MANGFOLDIGHEDEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Det er stærkt misvisende, når Enhedslisten
Læs mereTables BASE % 100%
Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...
Læs mereRETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING
BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder
Læs mereSTEM NEJ. 3. december og bevar retsforbeholdet
STEM NEJ 3. december og bevar retsforbeholdet Denne pjece er udgivet af Nødvendigt Forum, et initiativ til bevarelse af dansk selvstændighed, med støtte af: Afstemningen om retsforbeholdet Et folketingsflertal
Læs mere1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.
22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereLyngallup om EU forbehold og SF formandsvalg Oktober 2012
og SF formandsvalg Oktober 2012 Feltperiode: Den 2.-4. oktober 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover. Hertil kommer boost på 237 ekstra respondenter, der stemte
Læs mereSpørgsmål om asyl/indvandring
Spørgsmål om asyl/indvandring Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 508 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato:
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt
Europaudvalget 2017-18 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 8. maj 2018 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Christian
Læs mereDanske virksomheder står bedre med en tilvalgsordning
Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang opgøret med det danske retsforbehold. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt 03 DEC Af Ulla Lyk-Jensen, ulj@di.dk Seniorchefkonsulent
Læs mereDANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN
NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring
Læs mereFOLKEAFSTEMNING OM RETSFORBEHOLDET UNDERVISNINGS HÆFTE TIL UNGDOMS UDDANNELSERNE
FOLKEAFSTEMNING OM RETSFORBEHOLDET UNDERVISNINGS HÆFTE TIL UNGDOMS UDDANNELSERNE 2 3 TIL UNDERVISEREN NIVEAU DETTE UNDERVISNINGSHÆFTE ER LAVET TIL SAMFUNDSFAGSUNDERVISNINGEN PÅ C-, B- OG A-NIVEAU PÅ TVÆRS
Læs mereJA-SIDEN I FRONT I HIDTIL STØRSTE MÅLING INDEN FOLKEAFSTEMNINGEN
14. november 21 JA-SIDEN I FRONT I HIDTIL STØRSTE MÅLING INDEN FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +4 21 4 88 21 cas@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +4 23 39 6
Læs mereMIGRATIONSREFORM KAN BLIVE ALT ELLER INTET FOR DANMARK
MIGRATIONSREFORM KAN BLIVE ALT ELLER INTET FOR DANMARK Kontakt: Projektmedarbejder, Emma Dencker Steenberg +45 33 13 07 30 eds@thinkeuropa.dk RESUME 21 ud af 23 initiativer, som udgør Kommissionen udspil
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET JUSTITSMINISTERIET Dato: 3. december 2010 Kontor: Sagsnr.: Dok.: HLL40553 N OT I T S om ophævelse af EU-retsakter
Læs mereSCHENGEN BERØRER OGSÅ DANSK UDLÆNDINGEPOLITIK
NOTAT SCHENGEN BERØRER OGSÅ DANSK UDLÆNDINGEPOLITIK Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske udlændingepolitik
Læs mereEuropaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt Lovafdelingen OVERSIGT over vedtagne RIA-retsakter på Justitsministeriets område Dato: 20. oktober 2014 Kontor: Statsrets- og
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 25 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 25 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU-forslag sender Danmark ud af Europol Sammenfatning
Læs merePARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN
BRIEF PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge indgik regeringen sammen med Venstre, Konservative
Læs mereDANSKERE FORETRÆKKER FÆLLES EU-LØSNINGER OM ASYL OG GRÆNSER
NOTAT DANSKERE FORETRÆKKER FÆLLES EU-LØSNINGER OM ASYL OG GRÆNSER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Flygtninge- og migrantkrisen i Europa har fået debatten om grænsekon-
Læs mereDanmarks retsforbehold i EU har overlevet sig selv
NOTAT Danmarks retsforbehold i EU har overlevet sig selv Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Regeringen bør allerede tidligt i efteråret 2014 udskrive en folkeafstem-
Læs mereLyngallup om EU forbehold. Dato: 10. februar 2011
Lyngallup om EU forbehold Dato: 10. februar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om EU forbehold Dato: 10. februar 2011 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsøe
Læs mereRetsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed
BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra
Læs merePARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK
NOTAT PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener, at EU s politisamarbejde,
Læs mereRetsforbeholdet. Gallup for Berlingske. Retsforbeholdet. TNS Dato: 1. december 2015 Projekt: 62329
Gallup for Berlingske Gallup om retsforbeholdet Feltperiode: Den 30. november 1. december 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)
Læs mere1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning
Europaudvalget 2015-16 L 29 Bilag 6 Offentligt Til lovforslag nr. L 29 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Europaudvalget den [0. oktober 2015] 1. udkast til Betænkning over Forslag til lov om omdannelse
Læs mereA d v o k a t r å d e t
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K lth@sm.dk + familieret@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 12. januar
Læs mereBRITERNE HAR ERKENDT AT EUROPOL IKKE ER NOK
NOTAT BRITERNE HAR ERKENDT AT EUROPOL IKKE ER NOK Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Hvordan skal en dansk tilvalgsordning for de retlige og indre anliggender i
Læs mereDansk Folkeparti står foran en krise
Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.
Læs mereAnalyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen
Analyse 3. december 15 EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? Og hvad koster de? Af Julie Hassing Nielsen D. 3. december stemmer danskerne om, hvorvidt retsforbeholdet skal omdannes til en
Læs mereBLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU
NOTAT BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME De danske vælgere positionerer sig ud fra samme højre- venstre akse
Læs mereA d v o k a t r å d e t
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K jteu@um.dk benera@um.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 29. september 2015 SAGSNR.: 2015-3078 ID NR.: 364853 Høring -
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt Dato: 16. november 2012 Kontor: Kontoret for Internationalt Udlændingesamarbejde Sagsbeh: Lisbeth Sandbjerg Hansen Dok: 608892 6046182012-3080-0006
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mere01 Nov - 07 Nov Poll results
Folkehøring om fremtidens EU 01 Nov - 07 Nov 2018 Poll results Afstemning Table of contents Afstemning (1/12) Klima og miljø: Hvilket af følgende udsagn er vigtigst for dig? Du må kun vælge et udsagn.
Læs mereDANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET
BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen
Læs mereKLAR ANBEFALING FRA ORGANISATIONERNE: JA TAK TIL TILVALGSORDNINGEN
NOTAT KLAR ANBEFALING FRA ORGANISATIONERNE: JA TAK TIL TILVALGSORDNINGEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 28 nsl@thinkeuropa.dk RESUME De danske organisationer i bemærkelsesværdig
Læs mereIndre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:
Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder
Læs mereEuropaudvalget 2017 KOM (2017) 0386 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0386 Bilag 1 Offentligt Kulturministeriet, 26. september 2017 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af Den
Læs mereLyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012
Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet
Læs mereHVAD STEMMER VI OM - BIND II BILAG TIL FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET
HVAD STEMMER VI OM - BIND II BILAG TIL FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET HVAD STEMMER VI OM BIND 2 Bilag til folkeafstemningen om retsforbeholdet Jens- Peter Bonde Den kan downloades gratis af private
Læs mereHVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON?
NOTAT HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske premierminister David Cameron
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Lovforslag nr. L 29 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af udenrigsministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning 1. Danmark deltager i
Læs mereForslag. Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love 1)
Lovforslag nr. L 94 Folketinget 2015-16 Fremsat den 16. december 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
Læs merePROTOKOL NR. 22 OM DANMARKS RETSFORBEHOLD
PROTOKOL NR. 22 OM DANMARKS RETSFORBEHOLD - Kan Danmark undlade at overlade de nødvendige beføjelser på retsområdet til EU ved overgangen til en tilvalgsordning? Kontakt: Seniorrådgiver, Per Lachmann +45
Læs merePatentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige
DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt
Læs mereIndvandring, asylpolitik mv. i EU
Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor
Læs mereEF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser
Europaudvalget EU-note - E 71 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 19. juli 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Læs mereSTEMMER VIOM. Jens-Peter Bonde. Læs den før folkeafstemningen Fakta, baggrund, forskellige bud Ideer og spørgsmål til politikernee
Jens-Peter Bonde HVAD STEMMER VIOM Læs den før folkeafstemningen Fakta, baggrund, forskellige bud Ideer og spørgsmål til politikernee Retspolitisk Forening Jens-Peter Bonde Hvad stemmer vi om Læs den
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Udlændingeafdelingen Samlenotat vedrørende dansk deltagelse i Rådets og Europa- Parlamentets forordning om et instrument for finansiel støtte til
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereFØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE
NOTAT FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME I takt med at antallet af flygtninge og migranter,
Læs mereGRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND
BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU
Europaudvalget Info-note - I 69 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Gennemgang af Kommissionens
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Storbritanniens beslutning om forbeholdet
Læs mereTilvalgsordningen - retsakter, cases og argumenter STEM JA 3/12
Tilvalgsordningen - retsakter, cases og argumenter STEM JA 3/12 Forord 03 5 argumenter og 3 myter 05 Tilvalgsordningen 06 Europol, Eurojust & PNR 10 Strafferetligt samarbejde Handelsretligt samarbejde
Læs mereGrund- og nærhedsnotat. Folketingets Europaudvalg
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 185 Offentligt Notat 4. juni 2015 J.nr. 14-5111896 Moms, Afgifter og Told Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om Forslag til Rådets afgørelse om
Læs mereNYT NATIONALT KOMPROMIS ER DEN SIKRE VEJ TIL FULDT MED- LEMSKAB AF EUROPOL
NOTAT NYT NATIONALT KOMPROMIS ER DEN SIKRE VEJ TIL FULDT MED- LEMSKAB AF EUROPOL Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Efter folkeafstemningen og nej et til tilvalgsordningen
Læs mereEuropaudvalget 2015-16 L 29 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 L 29 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 15. oktober 2015 L 29 Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Af udenrigsministeren
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Lovafdelingen OVERSIGT over retsforbeholdsramte vedtagne EU-retsakter Dato: 1. maj 2014 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.10.2016 C(2016) 6265 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 3.10.2016 om den fælles overvågnings- og evalueringsramme som omhandlet i Europa- Parlamentets
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt
Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. september 2007 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3060-0062 Dok.: CHA41406 G R U N D N O T A T
Læs mereSamfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Læs mere