Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel
|
|
- Dorte Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel
2 PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling, som den enkelte patient bliver tilknyttet, der giver den konkrete information om udredning og eventuel behandling. Sidst i denne pjece findes en ordbog. Hvad er et pakkeforløb? Et pakkeforløb er en måde at tilrettelægge undersøgelser og eventuel behandling på. Formålet med et pakkeforløb er at tilbyde patienterne undersøgelser og behandling af høj kvalitet i veltilrettelagte forløb med klar information undervejs. Pakkeforløb for kræft er blevet indført i hele landet på baggrund af en aftale mellem regeringen og regionerne. Der er udarbejdet pakkeforløb for alle de mest almindelige kræftsygdomme. Mange af de personer, der henvises til et pakkeforløb, vil efter nærmere undersøgelser vise sig ikke at have kræft. Veltilrettelagte forløb Pakkeforløbene skal sikre, at alle patienter får samme hurtige og korrekte behandling på sygehuset. Det er specialister fra hele landet, der sammen har tilrettelagt forløbene. Der er fastsat principper for, hvordan forløbet skal planlægges. Dermed sikres patienten veltilrettelagte og sammenhængende forløb. Pakkeforløb indeholder desuden mål for, hvor hurtigt forløbet kan gennemføres. Det kaldes forløbstid. I forløbet tages hensyn til patienternes individuelle ønsker og behov. Valg af undersøgelse og behandling sker i samråd med patienten. Klar besked Det er også beskrevet, hvornår patienter og pårørende løbende skal informeres om undersøgelser, resultater og næste trin i forløbet. Personalet på sygehuset vil informere patienten om det konkrete forløb. Derudover vil patienten få tilknyttet en kontaktperson på sygehuset, som også kan svare på spørgsmål om forløbet. Det kan være en god idé at tage en pårørende med til samtalerne, som kan hjælpe med at spørge ind til de mange informationer, der gives. Der er patienter, som af forskellige årsager har behov for flere undersøgelser og behandlinger end de, der almindeligvis indgår i et pakkeforløb. Det kan for eksempel være, hvis patienten også har andre sygdomme. De samme principper om veltilrettelagte forløb med klar information undervejs gælder for disse patienter. Hvem henvises til pakkeforløb? Henvisning til et pakkeforløb sker, når en praktiserende læge eller speciallæge har begrundet mistanke om, at en person har kræft. Den begrundede mistanke af- eller bekræftes med de indledende undersøgelser i pakkeforløbet. 2
3 PAKKEFORLØB VED KRÆFT I PROSTATA, PENIS OG TESTIKEL På de følgende sider findes en oversigt over indholdet i pakkeforløbene for kræft i prostata (blærehalskirtel), penis og testikel. Pjecen omfatter dermed tre pakkeforløb. Mere detaljerede beskrivelser af for eksempel henvisningskriterier, behandlingsaktiviteter og forløbstider fremgår af de beskrivelser af pakkeforløbene, der er udarbejdet til det sundhedsfaglige personale. Beskrivelserne kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Start på pakkeforløbet Et pakkeforløb starter, når der er begrundet mistanke om kræft. Patienten kan have gennemgået en række undersøgelser inden den begrundede mistanke opstår. Herefter vil den praktiserende læge eller speciallæge henvise til de indledende undersøgelser. Henvisningen kan dog også ske fra en sygehusafdeling, som patienten er i kontakt med, når mistanken opstår. Den praktiserende læge eller speciallæge vil informere om, hvad der ligger til grund for den begrundede mistanke om kræft. Patienten vil endvidere blive informeret om, at der henvises til indledende undersøgelser i pakkeforløb på sygehus med henblik på at få af- eller bekræftet den begrundede mistanke om kræft. Indledende undersøgelser (udredning) De indledende undersøgelser foregår som hovedregel på et sygehus. Ved mistanke om kræft i prostata omfatter undersøgelserne følgende (kan eventuelt foretages hos en praktiserende speciallæge): - Måling af prostataspecifikt antigen (PSA) - Undersøgelse af prostata - Ultralydsscanning via endetarm af prostata med vævsprøvetagning Afhængigt at resultaterne af de foregående undersøgelser, kan eventuelt suppleres med disse (på sygehus): - Knoglescintigrafi - Ultralyds-/CT-scanning af bughulen og bækkenets lymfeknuder - MR-scanning af bughulen og knogler Patienter, som herefter skal tilbydes udvendig strålebehandling, skal tillige have foretaget kikkertoperation eller åben operation med henblik på stadieinddeling af sygdommen. Ved mistanke om kræft i penis omfatter undersøgelserne følgende: - Klinisk undersøgelse af penis og lysker - Vævsprøve af knude i lokalbedøvelse - Eventuel vævsprøve/finnålspunktur fra lyskeregionen - Eventuel CT-scanning af brystkassen, bughulen og bækken inklusiv lysker Ved mistanke om kræft i testikel omfatter undersøgelserne følgende: - Klinisk undersøgelse eventuelt suppleret med ultralydsscanning af pungen - Blodprøver - Eventuel fjernelse af testikel og vævsprøvetagning fra modsidige testikel (eventuelt forudgået af sæddeponering) - CT-scanning af bughulen og bækken samt røntgenbillede eller CT-scanning af brystkassen 3
4 Nogle patienter med kræft i testiklen vil vise sig at være færdigbehandlede med den fjernelse af testiklen, der omtales ovenfor som en undersøgelse. Før behandlingen iværksættes, vil lægen drøfte behandlingsforløbet med patienten. Hvis der foretages en operation, vil det bortopererede væv blive undersøgt, så lægen kan tage stilling til, om der er behov for yderligere behandling (se efterbehandling nedenfor). Patienten informeres om det videre forløb, som kan omfatte yderligere behandling (efterbehandling) eller kontrol. Behandling Patienter med kræft i prostata, penis og testikel bliver tilbudt behandling, som foregår på sygehuset. Der er forskellige behandlingsmuligheder ved kræft i prostata: - Fjernelse af prostata ved operation - Lokal indvendig stråleterapi - Ekstern stråleterapi - Frysebehandling - Hormonbehandling - Kastration (medicinsk eller kirurgisk) - Regelmæssig kontrol Behandlingen af kræft i penis er som hovedregel en operativ fjernelse af knuden i nogle tilfælde med hel eller delvis amputation. Derudover kan der eventuelt fjernes lymfeknuder i lysken. I nogle tilfælde kan gives en supplerende behandling med kemo- og/eller stråleterapi. Behandlingen af kræft i testikel omfatter som hovedregel en operativ fjernelse af testiklen og eventuelt lymfeknuder i lysken. I nogle tilfælde kan derudover gives supplerende kemoterapi. Hvis patienten ønsker det, kan der ske en sæddeponering inden behandlingen iværksættes. Før behandlingen iværksættes, vil lægen drøfte behandlingsforløbet med patienten. Hvis der foretages en operation, vil det bortopererede væv blive undersøgt, så lægen kan tage stilling til, om der er behov for yderligere behandling (se efterbehandling nedenfor). Patienten informeres om det videre forløb, som kan omfatte yderligere behandling (efterbehandling) eller kontrol. Efterbehandling Hvis der er behov for efterbehandling, finder denne sted på et sygehus. Ved kræft i prostata kan efterbehandlingen omfatte et af følgende: - Hormonbehandling - Stråleterapi - Frysebehandling Ved kræft i testikel omfatter efterbehandlingen typisk kemoterapi eller stråleterapi. I nogle tilfælde foretages en fornyet operation. Patienten informeres om efterbehandlingen og det planlagte forløb. Afslutning på pakkeforløb Alle patienter, der bliver behandlet for kræft i prostata, penis eller testikel, får tilbudt en opfølgende kontrol med undersøgelse og samtale. Det kan finde sted enten på et sygehus eller hos en praktiserende læge eller speciallæge. 4
5 Patienten informeres om, hvilke undersøgelser der foretages i kontrolforløbet, hvor ofte, og hvornår man kan forvente svar på undersøgelsernes resultater. Forløbstid For at sikre patienten et forløb uden unødig ventetid, er der fastsat mål for, hvor hurtigt forløbet kan gennemføres. Der regnes fra henvisningen er modtaget på den sygehusafdeling, der skal undersøge patienten, til start på behandlingen. Målsætningen ved et pakkeforløb for kræft i prostata er, at der ikke går mere end 35 hverdage, for kræft i penis, 25 hverdage og for kræft i testikel 11 hverdage. I forløbstiden er der blandt andet taget højde for den tid, det tager at gennemføre undersøgelser, analysere resultater og forberede behandlingen. Desuden er der afsat tid til at informere patienten og pårørende, og til at patienten kan overveje mulige behandlingstilbud. I pakkeforløbet er endvidere fastsat målsætninger for, hvor hurtigt den videre behandling og efterbehandling kan gennemføres. Sygehuset kan orientere nærmere om tiderne for behandling og efterbehandling. Forløbstiden er en målsætning, som regionerne bestræber sig på at efterleve. Konkret kan forløbstiden afvige fra målsætningen. Det kan for eksempel skyldes, at der skal ske en sideløbende undersøgelse eller behandling af andre sygdomme, at patienten ønsker længere tid til at vænne sig til situationen eller til at træffe beslutning om behandling. I praksis kan forløbstiden derfor variere fra patient til patient. Reglerne om maksimale ventetider (se næste afsnit) gælder stadig for kræftpatienter. Forløbstiderne er dermed ikke en ny rettighed, men de kan bruges som en rettesnor for, hvor lang tid, der højst bør gå fra henvisning, til behandlingen er begyndt. 5
6 PATIENTRETTIGHEDER Maksimale ventetider Patienter, der henvises til et pakkeforløb, er i øvrigt omfattet af reglerne om maksimale ventetider på behandling for kræftsygdomme. Der er fastsat regler om maksimale ventetider til forundersøgelse, behandling og efterbehandling af kræftpatienter. Reglerne er beskrevet i pjecen: Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehuse. Pjecen kan hentes på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses hjemmeside: Yderligere information om maksimale ventetider kan fås ved henvendelse til en patientvejleder. Sygehusvalg og behandling i udlandet Patienter, der henvises til pakkeforløb, er som øvrige patienter omfattet af reglerne om frit sygehusvalg og kan frit vælge mellem de offentlige sygehuse i Danmark. Pjecen: Frit og udvidet frit valg af sygehus. Behandling på sygehus i udlandet beskriver reglerne for frit valg mellem offentlige sygehuse i Danmark samt mulighederne for at blive behandlet på private sygehuse eller i udlandet. Det kan blandt andet ske efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg og EU-retten. Pjecen kan hentes på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses hjemmeside: Yderligere information om frit og udvidet frit valg af sygehus kan fås ved henvendelse til en patientvejleder. 6
7 RÅDGIVNING Patientvejledere I alle regioner er der patientvejledere. Her kan enhver patient henvende sig med problemer, der ikke umiddelbart kan løses sammen med personalet på sygehuset. Patienten kan anonymt og uforpligtende tale med en patientvejleder om ønsker og problemer. Patientvejlederen vil sammen med patienten forsøge at finde en løsning. Patientvejlederen har tavshedspligt. Kontaktoplysninger til patientvejledere: Region Sjælland: , patientkontoret@regionsjaelland.dk Region Syddanmark: , patientkontor@regionsyddanmark.dk Region Midtjylland: , patientkontoret@rm.dk Region Nordjylland: , patientkontor@rn.dk Region Hovedstaden: Amager Hospital: Bispebjerg Hospital: Bornholms Hospital: Frederiksberg Hospital: Frederikssund Hospital: Gentofte Hospital: Glostrup Hospital: Helsingør Hospital: Herlev Hospital: Hillerød Hospital: Hvidovre Hospital: Rigshospitalet: Psykiatrisk Center Sct. Hans: , patientkontor@regionh.dk , amh@regionh.dk , bbh@regionh.dk , boh@regionh.dk , frh@regionh.dk , frs@regionh.dk , geh@regionh.dk , glo@regionh.dk , hlh@regionh.dk , heh@regionh.dk , hih@regionh.dk , hvh@regionh.dk , rh@regionh.dk , shh@regionh.dk Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienter, pårørende, efterladte og andre, der har brug for rådgivning i forbindelse med kræft kan få gratis telefonrådgivning på Kræftlinjen på telefon: Hverdage: 9:00-21:00, lørdag-søndag: 12:00-17:00, helligdage: lukket. Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside findes også information om netværk og patientforeninger for de enkelte kræftsygdomme. 7
8 ORDBOG Begrundet mistanke Når et eller flere bestemte symptomer eller undersøgelsesfund er til stede, kan det være udtryk for kræft i prostata, penis eller testikel. Der er hermed tale om en begrundet mistanke, og personen bliver henvist til et pakkeforløb. CT-scanning En avanceret røntgenundersøgelse, der giver detaljerede billeder af kroppens væv og organer. Scanneren opsamler data, som behandles i en computer. Diagnose At stille en diagnose vil sige at bestemme en sygdoms art. Ekstern stråleterapi Udvendig stråleterapi. Finnålspunktur Vævs- eller celleprøve foretaget med en tynd nål. Frysebehandling Ved frysebehandling (kryobehandling) placerer lægen under vejledning af en ultralydsscanning eller ved en kikkertoperation flere temperaturnåle ind i kræftknuden, som fryses ned. Kastration (medicinsk eller kirurgisk) Fjernelse eller ødelæggelse af testiklerne. Kemoterapi Kemoterapi er en medicinsk behandling mod kræft. Kikkertoperation Operation foretaget via kikkertudstyr (se kikkertundersøgelse). Klinisk undersøgelse En fokuseret lægelig undersøgelse af kroppens ydre. Knoglescintigrafi Fotografering af knoglerne med gammakamera. Undersøgelsen bruges til at undersøge for sygdomme i knoglerne. Lymfeknude Kaldes også en lymfekirtel. Et lille rundt organ med aktive celler i lymfebanen. Fungerer både som filter og er en del af kroppens immunforsvar. Der findes flere hundrede i kroppen. MR-scanning Scanning ved hjælp af magnetisk resonans, hvor patienten er placeret i et kraftigt magnetfelt. Ved at sende almindelige radiobølger mod det undersøgte område af kroppen og registrere ekkoet, kan computere omdanne signalet til et meget præcist billede af kroppens indre dele. Røntgenundersøgelse Røntgenundersøgelser kan udføres på alle dele af kroppen og benyttes ofte i kombination med andre undersøgelser til at afkræfte eller bekræfte en diagnose. Røntgenstråler er usynlige elektromagnetiske stråler, som gives i meget lave doser. Stadieinddeling af sygdom Undersøgelser som afklarer sygdommens udbredning og fører til stadieinddeling. Stråleterapi Kræftbehandling med ioniserende stråling. Strålerne ødelægger celler, især kræftceller, da de er mere følsomme end raske celler. Udredning De indledende undersøgelser, der som regel foregår på et sygehus. Formålet med udredning er at af- eller bekræfte om, der er tale om en kræftsygdom. 8
9 Ultralydsundersøgelse En undersøgelse, hvor ekkoet fra lydbølger danner et billede af det pågældende organ og afslører eventuelle knuder i dette. Undersøgelsen foregår ved, at et lydhoved bevæges hen over huden. Vævsprøvetagning En vævsprøve bliver undersøgt i mikroskop for at stille en diagnose. Man kan se, hvilken type væv, det drejer sig om, og om prøven indeholder kræftceller. 9
10 Januar 2010
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om PakkeForløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb på hjerteområdet
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i ydre kvindelige kønsorganer
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i ydre kvindelige kønsorganer PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om lungekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om lungekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i knogler og bløddele
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i knogler og bløddele PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereMaksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus
Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for
Læs mereMaksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus
Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i galdegangene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i galdegangene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i øjnene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i øjnene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereNÅR DU ER HENVIST TIL SYGEHUS. Gældende fra 1. oktober 2016
NÅR DU ER HENVIST TIL SYGEHUS Gældende fra 1. oktober 2016 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 1 Frit sygehusvalg... 3 Ret til hurtig udredning... 4 Udvidet frit sygehusvalg... 6 Hvornår
Læs mereSygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet
Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet I denne pjece kan du læse om: Dine rettigheder og valgmuligheder Frit sygehusvalg Udvidet
Læs mereFrit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009
Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Valgmuligheder Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Skal du vente
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Rettigheder og muligheder I Region Sjælland lægger vi vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt sprog. Hvis du har spørgsmål,
Læs mereNår du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2013
Når du er henvist til sygehus Gældende fra 1. september 2013 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Ret til hurtig udredning... 5 Hvad indebærer retten til hurtig
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt
Læs merePatientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar 2011. Frederikssund Hospital
Patientrettigheder Januar 2011 Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende Frederikssund er et nærhospital i Region Hovedstaden. I denne pjece kan du læse om dine rettigheder som
Læs mereRetningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv.
Sundhed - Plan og Kvalitet Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Formål Vejledningen skal understøtte afdelingernes
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Rettigheder og muligheder I Region Sjælland lægger vi vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt sprog. Hvis du har spørgsmål,
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt
Læs mereRegion Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG
Januar 2012 en kort orientering til patienter og pårørende SPROG Kære patient Det er regionsrådets ønske, at du med denne pjece kort kan orientere dig om dine rettigheder som patient. Du er altid velkommen
Læs merePatientrettigheder. - en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden. Januar 2014
Region Hovedstaden Patientrettigheder - en kort orientering til patienter og pårørende Find mere information og adresser på de forskellige klage- og erstatningsinstanser på www.regionh.dk/patientrettigheder.
Læs merePatientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende
Telefonnumre til Region Hovedstadens patientvejledere: Januar 2012 Hillerød Hospital Træffetider: Mandag torsdag ml. kl. 10-13 og fredag ml. kl. 10-12. Amager Hospital......................... 38 66 66
Læs mereFrit valg af sygehus
Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for
Læs mereDine rettigheder og valgmuligheder... 3. Frit sygehusvalg... 4
Sygehusvalg Gældende 1. januar 31. august 2013 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Udvidet frit sygehusvalg... 5 Mere end 2 måneder Behandling på sygehus...
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres
Læs mereBekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
Dato: 19. januar 2015 Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme I medfør af 88, stk. 6, og 89, stk. 5, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereFrit valg af sygehus
Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for
Læs mereDine rettigheder som patient i Psykiatrien
Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart
Læs mereSundhedsudvalget 3. oktober 2011
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienterne skal tildeles en kontaktperson. Tildeling af kontaktperson dokumenteres i journalen og indikatoren opgøres kvartalvis efter national
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereNår du er henvist til sygehus
Når du er henvist til sygehus Gældende fra 1. januar 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 1 Frit sygehusvalg... 2 Ret til hurtig udredning... 2 Udvidet frit sygehusvalg... 3 Udvidede
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri
Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet
Læs mereProstatakræft. Kolofon
PROSTATAKRÆFT Kolofon Prostatakræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereDine rettigheder som patient i Psykiatrien
Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs merePatientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Glostrup Hospital
Januar 2012 Glostrup Hospital Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende Glostrup Hospital er specialhospital med akutklinik, som varetager en række højt specialiserede funktioner
Læs mereBekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.
Bekendtgørelse nr. 743 af 22. august 2001 Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. I medfør af 4 og 5 d i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16.
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj
Læs mereDine rettigheder som patient i Psykiatrien
Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart
Læs mereygeh hus Gælden Gældende fra 1. januar 2014
Sy ygeh hus svalg Når du erndehenvist til sygehus Gælden 1. jan nuar 31.. januar 2014 Gældende fra 1. januar 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 3 Ret til
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs mereOperation for brystkræft - generel information
Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel
Læs mereVed Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet
Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014
Dato 24-02-2015 Sagsnr. 4-1612-62/2 MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereBekendtgørelse nr om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.(*)
Bekendtgørelse 2006-12-21 nr. 1749 om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.(*) I medfør af 88, stk. 6 og 89, stk. 5 i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1.
Læs mereNår du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2014
Sygehusvalg Når du er henvist til sygehus Gældende 1. januar 31. januar 2014 Gældende fra 1. september 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Ret til hurtig
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs mereÅrsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale
Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet for 4. kvartal 2013
N O T A T Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet for 4. kvartal 2013 27. februar 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer
Læs mereÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 3. kvartal 2014
Dato 28-11-2014 Sagsnr. 4-1612-13/1/ MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 3. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 4. KVARTAL 2016 2017 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 4. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit
Læs merePATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende
PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus
Læs mereInformation om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé
Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 1. KVARTAL 2016 2016 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 1. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereVejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
VEJ nr 9259 af 28/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1702164 Senere ændringer til
Læs mereForskellige valg i kampen mod prostatakræft
Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft
Læs mereÅrsopgørelse. Monitorering af kræftområdet
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2016 2016 2 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit
Læs mereKvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk.
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 2. KVARTAL 2017 2017 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 2. kvartal 2017 Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom
2019 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2018 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom Side 2/14 Rådgivning om
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013
28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2017 2017 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2017 Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereNETKU. Netværk for kræftbehandling i udlandet. NETKU samarbejder med Kræftens Bekæmpelse
Netværk for kræftbehandling i udlandet samarbejder med Kræftens Bekæmpelse Om foreningen (Netværk for Kræftbehandling i Udlandet) arbejder for, at det i fremtiden bliver let, problemløst og gratis at blive
Læs mereNedenfor beskrives status for implementering og drift af pakkeforløbene i de enkelte regioner.
Bilag: Lokal regional status for pakkeforløb på kræftområdet januar /februar 2011 Nedenfor beskrives status for implementering og drift af pakkeforløbene i de enkelte regioner. Region Syddanmark I Region
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
AUGUST, 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere
Læs mere