FORLØ B 1 s ide 1 Elefantens cykel

Transkript

1 FORLØ B 1 s ide 1 Elefantens cykel Å P R Y T S N E FÅ G N I L L Æ T R O F

2 KAPITEL 1. FORTÆLLE- FORLØB Fag: Dansk, billedkunst Elefantens cykel FORLØB 1 side 2

3 TRIN 1. FORTÆLLESKEMAER Hvordan oplever børn fortællinger? Når børn starter i skole vil der være en del, som oplever historier fragmenteret. De kan have svært ved at overskue en hel historie og opfatte et sammenhængende forløb. Det afsløres, når børnene fortæller og gengiver en historie. Her vil flere børn starte midt i handlingsforløbet, eller de dykker ned i enkelte elementer i historien, som fascinerer dem og som de spejler sig i. At børn oplever historier fragmenteret er også en af årsagerne til, at mange børn elsker gentagelsen at høre den gode historie igen og se deres yndlingsfilm igen og igen. For lige så stille stykkes flere og flere brudstykker sammen. Børnene er i gang med en proces, hvor de forsøger at skabe sammenhæng og mening i historien. De er i fuld gang med at udvikle fortælleskemaer, som handler om, hvordan børn opfatter forløbet i fortællinger. Udviklingen af børns fortælleskemaer har både betydning for, hvordan de oplever en fortælling, og hvordan de selv fortæller. Arbejdet med fortællingen i animationsfilm kan være stærkt befordrende for udviklingen af børns fortælleskemaer, fordi animationsfilm er billedbårne fortællinger, der typisk er fortalt i en stil som mange børn genkender. Elsa siger godnat FORLØB 1 side 3

4 TRIN 2. FORTÆLLINGENS ANATOMI OG ELEMENTER Den klassiske fortællings anatomi En klassisk fortælling består typisk af en start, en midte og en slutning. Den er bygget op omkring en hovedkarakter, der skal overvinde en række prøvelser, problemer eller konflikter for at nå et bestemt mål. Dér hvor fortællingen er allermest spændende er typisk i det øjeblik, hvor kampen mellem hovedkarakteren og modstanderne mellem de gode og de onde - er på sit højeste. Dér hvor det bliver afgjort om hovedkarakteren opnår sit mål. Det øjeblik kaldes også fortællingens klimaks. Karakteren har ofte nogle modstandere, der forsøger at forhindre denne i at nå sit mål. Men karakteren har som regel også nogle hjælpere, der støtter karakteren undervejs. Orla Frøsnapper FORLØB 1 side 4

5 Hvad skal børnene arbejde med og træne? Karakterer: Hovedperson, bipersoner, hjælpere, modstandere. Tid og sted. Handling: Hovedindhold. Fortælleforløb: Start midte slutning. Konflikt: Hovedkarakterens problem. Klimaks: Det mest spændende sted i filmen. Hjælpespørgsmål til at få styr på handlingen Hvem er med i filmen? Mennesker, dyr, figurer. Hvem er hovedpersonen? Hvor er hovedpersonen henne? Hjemme/ ude, by/land, på jorden/i rummet etc. Will-Bot ven eller fjende Hvornår foregår filmen? Nutid/fortid/fremtid, tidspunkt på døgnet, årstid. Hvad gør hovedpersonen og hvorfor? Hvad sker der i filmen? Handling konflikt. Hvordan starter filmen hvad er det første der sker/vi ser? Hvornår er filmen allermest spændende? Hvordan slutter filmen? Se elevark 1: Få styr på handlingen! FORLØ B 1 s ide 5 Hjælpespørgsmål kan være en god støtte for børnene, når de skal arbejde med fortællinger i animationsfilm både i samtalen om filmene og når de selv skal skabe små filmfortællinger.

6 TRIN 3. FÅ STYR PÅ HANDLINGEN Aktiviteter om fortælleforløb Her er en række forslag til, hvordan I kan arbejde med fortælleforløb. I dansk: Få styr på handlingen med hjælpespørgsmål Lad eleverne tale om filmen efter en fælles filmoplevelse brug hjælpespørgsmålene i elevark 1: Få styr på handlingen!. Få styr på handlingen med billeder fra filmen Brug billeder fra filmen til at hjælpe eleverne med at huske historien og karaktererne. Få styr på kronologien med billeder fra filmens start, midte og slutning Udvælg billeder fra filmens start, midte og slutning, og lad eleverne lægge billederne i kronologisk rækkefølge. Digt videre på filmen Brug meddigtning nogle gange under første filmgennemsyn: Stop filmen flere gange undervejs før centrale scener - som ved vendepunkter og klimaks. Bed eleverne fortælle, hvad de tror, der videre sker. Eller lad eleverne lave en ny slutning på historien. I dansk og billedkunst: Indfang handlinger og stemninger gennem tegninger Lad eleverne tegne det mest spændende, det uhyggeligste, det sørgeligste i filmen afhængigt af filmens tema og genre. FORLØB 1 side 6

7 Lav tegneserier Vælg en hovedkarakter og en til flere bipersoner. Hovedkarakteren har et ønske, men får problemer undervejs. Til sidst lykkes det hovedkarakteren at få sit ønske opfyldt. Eleverne tegner selv deres tegneserie med tale- el. tankebobler. Ex. i klasse: Lad eleverne tegne 4 tegninger: Tegning 1.: Hovedkarakter og ønske. Ex: Et barn går med en stor isvaffel i hånden. Tegning 2.: Hovedkarakteren kommer i problemer. Ex: Barnet falder over en forhindring på fortovet, og isvaflen flyver ud af barnets hænder. Tegning 3.: Problemet bliver løst. Ex: Heldigvis er der en sej person, der griberisvaflen. Tegning 4.: Hovedkarakteren får sit ønske opfyldt. Ex: Barnet er glad og spiser sin is. Ex. i klasse: Eleverne kan tegne flere tegninger af deres lille historie - med flere detaljer. De kan også veksle i billedbeskæring. Læs om billedbeskæring i forløb 2, side 21. Tegning 1.: Et totalbillede af sted og karakter for at skabe overblik. Tegning 2.: Et nærbillede af forhindringen. Tegning 3.: En halvtotal af barn med isvaffel, der falder over forhindringen. Tegning 4.: Et nærbillede af isvaflen, der flyver ud af barnets hænder etc. Lav stopmotionfilm Lad eleverne eksperimentere med deres egne små stopmotion filmfortællinger. Se forløb 3. FORLØB 1 side 7

8 TRIN 4. ØVELSER: FORTÆLLEFORLØB Snap FORLØB 1 side 8

9 ØVELSE: Start midte slutning / klasse Film: Snap Animation / 7. min. / Thomas G. Murphy / Belgien / 2014 Læringsmål Dansk klasse - fremstilling: Eleven kan sammensætte et fortælleforløb med billeder med start, midte og slutning. Faglige og pædagogiske overvejelser Eleverne får en grundlæggende forståelse for fortælleforløb ud fra termerne start midte slutning ved at arbejde med udvalgte billeder fra filmen. Og her er det processen, der er vigtig. Billederne skal understøtte børnenes arbejde med at skabe sammenhæng og mening i historien. Det betyder, at der kan komme flere forskellige billedfriser ud af processen. Fortælleforløb og karakterer i Snap Filmen er bygget op som et eventyr i bedste Klods Hans stil med 3 brødre + Snap, hjælpere og modstandere, succeser og fiaskoer. Filmen er derfor velegnet til at arbejde med de klassiske arketyper og fortælleforløb fra eventyr et forløb spækket med prøvelser og hård træning, før vores Snap får sin drøm til at gå i opfyldelse at kunne fange fisk! Antihelten forvandles til filmens store helt, og vinder også kampen mod det store søuhyre, som han ender med at blive venner med. Snap FORLØB 1 side 9

10 Arbejdsgang 1. Eleverne ser filmen. 2. Tal om filmen. Brug hjælpespørgsmålene i elevark 1: Få styr på handlingen!. 3. Print filmens billedark med 18 stills ud og 2 klipper eleverne billederne ud og udvælger 12 billeder i alt: 3 billeder fra starten, 6 billeder fra filmens midte og 3 billeder fra slutningen. 5. Makkerparrene lægger billederne i kronologisk rækkefølge, og sætter billederne op som en frise med elefantsnot på hvidt papir. 6. Makkerparrene genser filmen på computeren og sætter på pause hver gang de genkender et billede fra deres billedfrise. Børnene rykker rundt på billedernes rækkefølge under visningen, hvis de ikke ligger i den rigtige kronologi. Snap FORLØB 1 side 10

11 Varianter I klasse kan eleverne arbejde med færre billeder udvalgt af læreren - fx 1 billede fra starten, 3 fra midten og 1 fra slutningen. I genser filmen i klassen og sætter på pause, når billedet optræder I klasse udvælger læreren to kortfilm med et klassisk fortælleforløb se materialets filmliste, forløb 3, side 21. Det er meget enkelt at tage skærmbilleder fra film på Filmcentralen Undervisning: Afspil filmen og tryk på pauseknappen, når I vil tage et skærmbillede. Tryk på tag skærmbillede og gem billederne i en billedmappe på computeren. Arbejdsgang: 1. I ser begge film i klassen. Halvdelen af klassen skal arbejde med hver sin film. 2. Eleverne arbejder i makkerpar og tager fx 12 skærmbilleder (eller færre) fra deres film, som de synes repræsenterer filmens start (3), midte (6) og slutning (3). FORLØ B 1 s ide 11 Snap 3. To makkerpar med forskellige film udveksler nu billeder, som de sætter op i kronologisk rækkefølge. Makkerparrene genfortæller filmene for hinanden.