Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Transkript

1 Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade København Ø

2 FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik August 2014 Aksel Thomsen Kundecenter Direkte tlf.:

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Status for uddannelse 1. oktober Fuldført 10. klasse... 9 Fuldført ungdomsuddannelse Igangværende ungdomsuddannelse Afbrudt ungdomsuddannelse Aldrig kommet i gang med en uddannelse Folkeskoler i Frederiksberg Kommune Indeks Oversigt over tabeller Oversigt over figurer... 36

4 Indledning Frederiksberg sammenlignes med København og hele Kun personer i pr. 1. januar 2014 indgår Analysen ser på hvordan det er gået grundskolens afgangselever, fra årgangene , efter 9. klasse. Der fokuseres på afgangseleverne fra Frederiksberg Kommune, som sammenlignes med de samme årgange fra Københavns Kommune og hele. Derudover skelnes der for Frederiksberg og Københavns kommuner imellem offentlige og private skoler, mens efterskoler ikke indgår i denne analyse. I analysen indgår kun de elever der findes i befolkningen pr. 1. januar Således indgår ikke elever der er udvandrede eller døde siden afgangen fra 9. klasse. Dette svarer til, at omkring 0,9 % af det samlede antal afgangselever for hele udgår. Samlet indgår der elever i analysen, hvoraf kommer fra en offentlig eller privat skole på Frederiksberg. I tabellen nedenfor er antallet af elever i analysen opgivet fordelt på skoleområde og årgang. Tabel 1: Afgangselever fra 9. klasse fordelt på skoleområde og årgang I alt Skoleområde 1. FRB, offentlig FRB, privat KBH, offentlig KBH, privat Hele Elever fra Frederiksbergs skoler I analysen indgår der elever fra i alt 18 skoler på Frederiksberg, hvoraf 13 er offentlige og 5 er private. Antal elever der indgår fra hver skole og årgang kan ses af nedenstående tabel. Tabel 2: Afgangselever fra Frederiksberg der indgår i analysen I alt Skoleområde Skole 1. FRB, Christianskolen Frederiksberg Ungdomsskole Frederikskolen Lindevangskolen Ny Hollænderskolen Skolen på Duevej Skolen på La Cours Vej Skolen på Nyelandsvej Skolen ved Bulowsvej Skolen ved Søerne Sofus Franck Skolen Søndermarkskolen Tre Falke Skolen I alt FRB, Skole Frederik Barfods Skole Jakobskolen Johannesskolen Kaptajn Johnsens Skole Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague I alt På Frederiksberg er der samlet set 24 elever der ikke indgår i analysen. Størstedelen af disse kommer fra Prins Henriks skole, hvor 21 elever ikke er i befolkningen 1. januar En tilsvarende fordeling af de elever der ikke indgår i analysen kan ses i følgende tabel. 4/37

5 Tabel 3: Afgangselever fra Frederiksberg der ikke indgår i analysen I alt Skoleområde Skole 1. FRB, Skolen på Duevej Skolen på La Cours Vej Skolen på Nyelandsvej Skolen ved Bulowsvej Skolen ved Søerne Søndermarkskolen Tre Falke Skolen I alt FRB, Skole Johannesskolen Kaptajn Johnsens Skole Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague I alt Uddannelsesstatus pr. 1. oktober 2013 I analysen tages der udgangspunkt i de seneste uddannelsesdata pr. 1. oktober 2013, så vi får det mest aktuelle billede af elevernes videre uddannelse. På den måde bliver referencetiden for de enkelte årgange forskellige, idet de tidligere årgange har haft længere tid til deres senere uddannelsesforløb. I hovedtræk vil årgang 2008 være fulgt et år længere end årgang 2009, 2009 et år længere end 2008 og så videre. Figur 1: e og tid til status tidspunkt for uddannelse år efter år efter 1. okt år efter år efter Sammenligning med tidligere analyse Hvis man sammenligner med den tilsvarende analyse fra Danmarks Statistik fra 2013, skal man være opmærksom på, at uddannelsesstatus nu er opgjort et år senere, samt at der kun indgår elever i Danmark pr. 1. januar 2014 i stedet for 1. januar Førstnævnte gør dels at årgangene har haft et år længere til at deres videre uddannelse, mens der i det nye elevregister også er foretaget enkelte revisioner bagud i tid, hvilket ændrer status for nogle af elevernes uddannelsesforløb. Derudover er alle de gentagne tal, tabeller og figurer dannet tilsvarende med brug af de opdaterede statistikker og der er også tilføjet nye opgørelser, som ikke var med i analysen sidste år. Videre forløb i rapporten I næste afsnit opgøres elevernes overordnede uddannelses status pr. 1. oktober Herefter følger et afsnit om omfanget af elever, der har taget 10. klasse, fuldført en ungdomsuddannelse, er i gang med en ungdomsuddannelse, har afbrudt en ungdomsuddannelse og endelig elever, der aldrig er kommet i gang med en efterfølgende uddannelse. Til sidst sættes der fokus på de enkelte folkeskoler fra Frederiksberg og elevernes uddannelsesstatus. 5/37

6 Status for uddannelse 1. oktober 2013 Opgørelse af status for uddannelse Elevernes videre uddannelsesforløb efter grundskolen kan følges i Danmarks Statistiks Elevregister, hvor man kan følge elevernes fuldførte, igangværende og afbrudte uddannelser. Det nuværende Elevregister løber til 1. oktober 2013 og elevernes uddannelsesmæssige status opgøres i de følgende afsnit. Såfremt en elev har fuldført en kompetencegivende ungdomsuddannelse pr. 1. oktober 2013 så placeres personen i gruppe 1. Fuldført uanset, om man eventuelt er i gang med at læse videre. Såfremt man er i gang med en ungdomsuddannelse, og ikke har afsluttet en anden kompetencegivende uddannelse, så tælles personen i gruppe 2. I gang. Endeligt er gruppe 3. Afbrudt personer der har afbrudt en ungdomsuddannelse og hverken er i gang med eller har fuldført en anden, mens gruppe 4. Ingen uddannelse består af personer, der aldrig er startet på en ungdomsuddannelse. Eleverne fra Frederiksberg For eleverne fra Frederiksbergs offentlige skoler fås følgende procentvise fordeling af deres status for uddannelse når de følges frem til 1. oktober 2013: Figur 2: Uddannelsesstatus for årgange fra Frederiksbergs offentlige skoler Af eleverne fra årgang 2008 har 74,5 % enten fuldført en ungdomsuddannelse eller en igangværende uddannelse, mens 25,5 % ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Her har 16 % startet og senere afbrudt én, mens 9,4 % aldrig er startet på en ungdomsuddannelse, hvilket er den højeste andel for årgangene. For årgang 2009 er 84,8 % af eleverne enten i gang eller færdig med en uddannelse. Denne andel er højere end for årgangene 2008 og 2011, mens andelen med fuldførte uddannelse samtidigt (68,9 %) også er højere end årgang 2008 (59,9 %). Andelen uden fuldførte eller igangværende uddannelsesforløb er 15,2 %, hvilket også er lavere end de to årgange, mens andelen der aldrig er kommet i gang (6,6 %) er den laveste af alle. 81,2 % af eleverne fra årgang 2010 har enten fuldført eller er i gang med en uddannelse, mens 18,8 % ikke har nogen fuldført eller igangværende uddannelse. For årgang 2011 har meget få allerede fuldført en uddannelse (0,4 %), mens 85,3 % er i gang med én. 14,4 % af eleverne har ikke en igangværende eller fuldført uddannelse. 6/37

7 Eleverne fordelt på skoleområder I Tabel 4 nedenfor er eleverne fordelt på årgang, status for uddannelse pr. 1. oktober 2013 og skoleområderne Frederiksbergs offentlige skoler (FRB, ), Frederiksbergs private skoler (FRB, ), Københavns offentlige skoler (KBH, ), Københavns private skoler (KBH, priv) og til sidst hele, som dækker alle skoler, offentlige og private i Danmark inkl. skoler fra København og Frederiksberg. Tabel 4: Antal elever fordelt på årgang, status for uddannelse og område 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Fuldført I gang Afbrudt Ingen udd Fuldført I gang Afbrudt Ingen udd Fuldført I gang Afbrudt Ingen udd Fuldført I gang Afbrudt Ingen udd Flere i uddannelse på Frederiksberg end i København Nedenfor i figur 3-6 sammenlignes årgange fra Frederiksberg med København og hele. Set i forhold til København (), så er en større andel af eleverne fra Frederiksberg () enten i gang med en uddannelse eller har fuldført en uddannelse. Sammenlignet med hele så ligger Frederiksberg () tæt på landsgennemsnittet, dog med undtagelse af årgang 2008 der ligger under. Derudover er eleverne fra de private skoler, både for Frederiksberg og København, i højere grad i gang med en uddannelse eller har fuldført én, end eleverne fra de offentlige skoler. I forhold til andelen af elever der enten har afbrudt uddannelse eller aldrig er kommet i gang, så ligger København () for alle årene højere end landsgennemsnittet. Figur 3: Uddannelsesstatus for årgang 2008, pct. fordeling ,9 85,5 14,616,0 9,4 2,9 4,7 7,0 58,5 15,015,7 10,9 73,6 69,4 9,2 10,4 13,7 6,8 9,9 7,0 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen udd. 7/37

8 Figur 4: Uddannelsesstatus for årgang 2009, pct. fordeling , ,9 70,4 62,1 54, ,3 21,4 15,9 8,6 9,7 14, ,2 6,6 10,2 9,1 9,4 4,0 4,0 8,4 7, FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen udd. Figur 5: Uddannelsesstatus for årgang 2010, pct. fordeling 80 58, ,4 44,1 47, ,3 29,8 31,1 34,0 34,1 50, ,7 13,5 8,1 11,3 8,7 9,9 5,0 8,4 6,9 2,8 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen udd. Figur 6: Uddannelsesstatus for årgang 2011, pct. fordeling 94, ,3 87,3 86,3 79, ,3 7,8 12,1 7,1 5,0 5,6 6,9 6,0 7,4 0,4 0,0 0,5 0,3 0,3 0, FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen udd. 8/37

9 Fuldført 10. klasse Elever der tager 10. klasse I det følgende ses på hvorvidt eleverne fra 9. klasse efterfølgende har taget en 10. klasse. Som følge af dette ekstra år i grundskolen vil personer, der har taget 10. klasse først kunne gå i gang med en ungdomsuddannelse et år senere end de andre elever fra samme årgang. Tabel 5: Antal elever der har taget 10. klasse fordelt på skoleområde og årgang 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2008 Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Flere tager 10. klasse i Frederiksberg og hele I Figur 7 ses andelen af elever der har taget en 10. klasse for hver årgang og skoleområde. I hele er andelen stigende fra 46 % for årgang 2008 til 50 % for årgang Samme mønster kan ses for Frederiksbergs offentlige skoler, hvor årgangene 2010 og 2011 i højere grad har taget 10. klasse end årgangene 2008 og Andelen for Frederiksbergs private skoler er meget svingende i løbet af årene. For København er andelen for både de offentlige og private skoler (hver for sig) stort set ens for alle 4 årgange. Figur 7: Andel elever der har taget 10. klasse FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele /37

10 Fuldført ungdomsuddannelse Fuldførte ungdomsuddannelse for årgangene I dette afsnit ser vi på de elever, der pr. 1. oktober 2013 har fulført en ungdomsuddannelse. I tabellen nedenfor ses disse elever fordelt på skoleområde, årgang og ungdomsuddannelse. Der er meget få personer fra årgang 2011 der har nået at fuldføre en ungdomsuddannelse, da de kun har haft ca. 2 år til det. Derfor er årgangen ikke taget med i resten af afsnittet. Tabel 6: Antal elever fordelt på årgang, fuldført uddannelse og skoleområde 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb For eleverne fra Frederiksberg er det i langt overvejende grad de almengymnasiale uddannelser, der er fuldført for årgang Eleverne fra denne årgang har haft ca. 5 år til deres videre uddannelse. Fra Frederiksberg () har 89 % fuldført en gymnasial uddannelse, hvilket er højere end både København () og hele, hvor andelen er henholdsvis 85,3 % og 82,1 %. Omvendt er der færre elever fra Frederiksberg der har taget en erhvervsfaglig uddannelse. Det fremgår også at elever fra offentlige skoler i højere grad tager en erhvervsuddannelse end elever fra private skoler, der i stedet primært tager en gymnasial uddannelse. Figur 8: 2008 og fuldførte uddannelse, pct. fordeling på skoleområder ,7 77,2 78, ,3 59, ,8 11,0 11,6 2,7 16,0 14,6 16,8 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 20 Almengym. udd. 25 Erhvervsgym. udd. 35 Erhvervsfaglige udd. 4,3 22,8 17, Eleverne fra årgang 2009 har haft ca. 4 år til deres videreuddannelse, hvilket især gør at færre personer, end i årgang 2008, har kunnet nå at fuldfører en erhvervsuddannelse. Til gengæld har flere elever fra Frederiksberg ( og ) fuldført en gymnasial uddannelse især den almengymnasiale uddannelse. Denne andel er for Frederiksberg () 82,6 % mod 67,1 % i hele. 10/37

11 Figur 9: 2009 og fuldførte uddannelse, pct. fordeling på skoleområder ,4 82,6 82, ,4 67, ,8 3,6 6,2 1,4 18,5 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 20 Almengym. udd. 25 Erhvervsgym. udd. 35 Erhvervsfaglige udd. 9,2 14,6 2,6 24,5 8, har haft ca. 3 år til at fuldføre en ungdomsuddannelse. Fra Frederiksberg () har 97,8 % fuldført en gymnasial uddannelse mod 95,8 % i København () og 96,2 % i hele. Dette skal dog se i lyset af at meget få elever har kunnet nå at fuldføre en erhvervsuddannelse. Figur 10: 2010 og fuldførte uddannelse, pct. fordeling på skoleområder ,5 86,8 82,4 81, , ,4 10,5 2,2 0,0 22,0 14,7 11,7 4,2 1,5 3,8 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 20 Almengym. udd. 25 Erhvervsgym. udd. 35 Erhvervsfaglige udd. Status 4. kvartal 2013 Efter eleverne har fuldført deres ungdomsuddannelser er det interessant, hvordan de klarer sig efterfølgende; læser de videre i uddannelsessystemet eller forlader de det til fordel for arbejdsmarkedet? For at kunne belyse det opgøres elevernes status i 4. kvartal 2013, hvor de opdeles på at have en igangværende uddannelse (pr. 1. oktober 2013) eller om de, set over hele kvartalet, er lønmodtagere, offentligt forsørgede eller Andet. Antallet af elever efter denne opdeling og på skoleområde og årgang fremgår af Tabel 7. Tabel 7: Antal elever med fuldført uddannelse fordelt på årgang og status 4. kvt FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Igangværende uddannelse Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Igangværende uddannelse Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Igangværende uddannelse Lønmodtager Offentligt forsørget Andet /37

12 2008 For årgang 2008 er størstedelen med en fuldført ungdomsuddannelse i gang med en ny uddannelse. Dette drejer sig om 65,4 % fra Frederiksberg (), hvilket er højere end både København () og hele på henholdsvis 59,5 % og 60 %. Derudover er 28,3 % fra Frederiksberg () lønmodtagere i 4. kvartal 2013, mens kun få (1,6 %) er offentligt forsørgede. Figur 11: 2008 med fuldførte uddannelser og status 4. kvartal ,6 4,7 0,0 4,1 3,0 3,9 0,8 3,2 2,8 4,0 8 28,3 25,2 33,7 28,8 33,2 4. Andet ,4 70,7 59,5 67,2 60,0 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 1. Igangværende uddannelse 2009 Af eleverne fra årgang 2009 er der fra Frederiksberg () flest der er lønmodtagere i 4. kvartal 2013 (53,3 %). Dette er også gældende for København () og hele (hhv. 47,5 % og 48,5 %). Der er dog stadigt mange, der er i gang med at læse en anden uddannelse, men denne andel er dog lidt mindre for Frederiksberg () end hele. I forhold til andelen af offentligt forsørgede er den omtrent det samme som for årgang 2008, mens der er flere personer med status af Andet. Figur 12: 2009 med fuldførte uddannelser og status 4. kvartal ,9 6,2 2,6 2,1 8,4 7,3 7,0 2,7 1,2 2, Andet 6 53,3 49,0 44,4 47,5 48,5 3. Offentligt 4 forsørget 2. Lønmodtager 2 36,2 42,8 41,4 47,1 42,4 1. Igangværende uddannelse 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2010 For årgang 2010 er der igen flest af eleverne der er lønmodtagere. Dette drejer sig om 62,5 % fra Frederiksberg () mod 59,4 % fra København () og 60,9 % i hele. Derudover er der få personer, der allerede nu er i gang med en anden uddannelse; der er tale om en fjerededelfra Frederiksberg () og lidt flere fra hele. Derudover er der omkring 10 %, fra både Frederiksberg () og hele, med status Andet. Figur 13: 2010 med fuldførte uddannelser og status 4. kvartal ,6 2,9 14,3 13,9 12,5 10,6 0,0 3,8 1,5 2, Andet ,5 25,0 67,6 59,4 60,3 60,9 18,1 22,9 25,7 26,3 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 1. Igangværende uddannelse 12/37

13 Erhvervsuddannelser og klassetrin Som et særligt fokus ses på i hvor høj grad elever, der tager erhvervsuddannelser også har taget 10. klasse i grundskolen. I følgende tabel er antallet af elever fra årgangene , der har fuldført en erhvervsuddannelse (35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb), opdelt på om de har taget 10. klasse eller ej. Af tabellen fremgår det at meget få personer fra Frederiksbergs private skoler, samt for årgang 2010 for alle Frederiksberg og København, har fuldført en erhvervsuddannelse, hvorfor der er i den efterfølgende figur ikke opgives andele for disse. Tabel 8: Elever der har fuldført en erhvervsuddannelse fordelt på 9./10. klasse 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2008 Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Overordnet set har ca. en tredjedel af de elever fra Frederiksberg (), der har fuldført en erhvervsuddannelse taget 10. klasse for alle årgangene. Det er nogenlunde det samme for København (), mens der er større udsving for hele. Hvis vi ser nærmere på årgang 2008, så har eleverne fra Frederiksberg () i mindre grad taget 10. klasse før en erhvervsuddannelse end eleverne fra både København ( og ) og hele. Figur 14: Andel der har taget 10. klasse som har fuldført en erhvervsuddannelse 60 48, ,1 36,4 38, ,1 30, ,1 22, FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 13/37

14 Igangværende ungdomsuddannelse I gang 1. oktober 2013 I følgende afsnit belyses de elever, der pr. 1. oktober 2013 er i gang med at tage en ungdomsuddannelse. I forhold til foregående afsnit omkring elevernes status for uddannelse 1. oktober 2013 er der enkelte personer, der stadigt står som værende i gang med en grundskole uddannelse. De er ikke taget med i dette afsnit. Nedenfor ses antallet af elever fordelt på årgang, deres igangværende uddannelse og skoleområde. Tabel 9: Antal elever fordelt på årgang, igangværende uddannelse og skoleområde 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Af de elever fra årgang 2008 der stadigt er i gang med en ungdomsuddannelse, er størstedelen i gang med en erhvervsuddannelse, hvoraf de fleste er nået til praktik- og hovedforløbet. Fra Frederiksberg () er 80,8 % i gang med en erhvervsuddannelse mod de lidt mindre 75,9 % fra København () og 78,8 % for hele. Derudover er en del i gang med en almengymnasial uddannelse, 15,4 % for Frederiksberg (), mens kun få fra Frederiksberg () er i gang med enten en forberedende (1,9 %) eller en erhvervsgymnasial uddannelse (1,9 %). Figur 15: 2008, igangværende uddannelser, pct. fordeling ,4 17,3 63,5 33,3 1,9 1,9 0,0 0,0 0,0 66,7 55,5 48,5 26,5 20,4 17,6 19,1 12,4 12,4 8,3 3,4 4,4 2,9 5,1 3,7 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 15 Forberedende uddannelser 20 Almengymnasiale uddannelser 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 30 Erhvervsfaglige grundforløb 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 59,7 14/37

15 2009 For årgang 2009 er størstedelen også i gang med en erhvervsuddannelse og igen er der flest på praktik- og hovedforløbet. For Frederiksberg () er det 62,3 % af de igangværende, mens det for København () er 72,7 % og 74,3 % for hele. Andelene er samlet set lidt mindre for alle skoleområder, hvilket også afspejler sig i, at der i forhold til årgang 2008 er en større andel, der er i gang med en gymnasial uddannelse. Figur 16: 2009, igangværende uddannelser, pct. fordeling ,3 29,0 44,9 35,3 41,2 17,4 17,6 19,7 18,7 4,3 5,9 3,2 4,3 0,0 54,0 0,0 34,2 8,5 8,5 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 15 Forberedende uddannelser 20 Almengymnasiale uddannelser 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 30 Erhvervsfaglige grundforløb 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 48,7 4,2 15,3 6,2 16,2 58, Af eleverne fra årgang 2010 er en mindre andel i gang med en erhvervsuddannelse end årgang For Frederiksberg () er der 21,1 %, mens den for København () er 33,4 % og for hele s er 35,8 %. Derimod er størstedelen i gang med en gymnasial uddannelse, hvoraf de fleste læser en almengymnasial uddannelse. Der er især mange fra Frederiksberg hvor 77,2 % fra de offentlige skoler læser en gymnasial uddannelse, mens andelen er noget mindre, 60,9 %, for København () og 63,9 % for hele. Derudover er en større andel fra de private skoler i Frederiksberg og København i gang med en gymnasial uddannelse end fra de offentlige skoler i samme kommune. Figur 17: 2010, igangværende uddannelser, pct. fordeling ,7 77,4 9,5 12,5 8,6 9,7 11,3 10,310,4 9,8 11,8 5,6 5,0 1,7 0,0 1,6 0,9 2,3 50,6 23,0 72,5 45,6 24,3 18,3 9,5 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 15 Forberedende uddannelser 20 Almengymnasiale uddannelser 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 30 Erhvervsfaglige grundforløb 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 2011 For årgang 2011 er der en endnu mindre andel, sammenlignet med 2010, der er i gang med en erhvervsuddannelse. Der er tale om 11,2 % fra Frederiksberg (), 19 % fra København () og 20,9 % for hele. På den anden side er en endnu større andel i gang med en gymnasial uddannelse. Det drejer sig om hele 87,2 % fra Frederiksberg (), mens der er 79,2 % fra København () og 77,4 % for hele samlet set. 15/37

16 Figur 18: 2011, igangværende uddannelser, pct. fordeling ,9 82,4 13,3 14,4 11,7 9,010,0 11,7 5,7 5,5 1,7 0,0 1,6 1,6 1,8 4,2 0,1 2,9 1,7 67,5 81,2 57,0 20,4 9,311,6 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 15 Forberedende uddannelser 20 Almengymnasiale uddannelser 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 30 Erhvervsfaglige grundforløb 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Erhvervsuddannelser og klassetrin Her fortsættes med fokus på erhvervsuddannelser og klassetrin. Det gøres ved at se på i hvor høj grad elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse, både på grundforløbet og praktik- og hovedforløbet, har taget en 10. klasse. Af tabellen nedenfor fremgår antallet af elever der er i gang med en erhvervsuddannelse fordelt på årgang, skoleområde og om de har en 10. klasse. Her ses det, at der er få personer fra Frederiksbergs private skoler, der er i gang med en erhvervsuddannelse og de skal derfor ikke tillægges stor betydning, når der beregnes andele. Tabel 10: Elever der er i gang med en erhvervsuddannelse fordelt på 9./10. klasse 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2008 Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Overordnet set har et flertal af de personer, der er i gang med en erhvervsuddannelse taget en 10. klasse. For Frederiksberg () svinger andelen for årgangene mellem 62 og 70 % (hhv. for årgang 2008 og 2009), hvilket er noget højere end for hele, hvor andelen ligger mellem 53 og 60 % (hhv. for årgang 2010 og 2009). For København () er andelen faldende om end nogenlunde stabil, samt højere end landsgennemsnittet, dog med undtagelse af 2011 hvor andelen med 10. klasse er bare 49 %. Figur 19: Andel der har taget 10. klasse som er i gang med en erhvervsuddannelse FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele /37

17 Afbrudt ungdomsuddannelse Senest afbrudte uddannelse Nu fokuserer vi på de elever, der har afbrudt deres ungdomsuddannelse uden ellers at have fuldført eller påbegyndt en anden ungdomsuddannelse. Såfremt en elev har afbrudt flere uddannelser, vil det være den senest afbrudte af disse der bruges i fordelingerne på uddannelser. Nedenfor ses antal elever for hvert skoleområde og årgang, der har afbrudt en ungdomsuddannelse, fordelt på fra hvilken type uddannelse deres seneste afbrud har været. Generelt er der i absolutte tal få for Frederiksberg, og især for de private skoler, der har afbrudt. De private skoler fra Frederiksberg indgår derfor ikke i afsnittets figurer med procentvise fordelinger. Tabel 11: Antal elever fordelt på årgang, afbrudt uddannelse og skoleområde 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb For årgang 2008 er det overvejende erhvervsuddannelser på enten grundforløbet eller praktik- og hovedforløbet, der er afbrudt. I Frederiksberg () er dette 72,1 % af afbruddene mod 75 % på landsplan. Det hænger også sammen med, at der er relativt flere der afbryder en gymnasial uddannelse (27,9 %) fra Frederiksberg (). Figur 20: Afbrudte uddannelser for årgang 2008, pct. fordeling 10 13,9 22,1 22,3 22,9 8 25,7 6 50,0 47,5 13,9 52, ,3 6,9 46,5 7,3 17,6 22,1 15,4 0,0 1,3 0,0 2,2 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 30 Erhvervsfaglige grundforløb 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 20 Almengymnasiale uddannelser 15 Forberedende uddannelser 17/37

18 2009 Af eleverne fra årgang 2009 er der også flest, derhar afbrudt en erhvervsuddannelse. For både Frederiksberg () og hele er der dog relativt flere, der har afbrudt en gymnasial uddannelse. Andelene er 34,2 % for Frederiksberg () og 22,7 % for hele. Figur 21: Afbrudte uddannelser for årgang 2009, pct. fordeling 10 5,2 15,8 20,1 21,9 8 37, ,4 50,1 6,3 50,8 5,3 6,3 50,0 7,9 28,9 23,2 17,3 2,6 0,3 1,0 2,0 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 30 Erhvervsfaglige grundforløb 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 20 Almengymnasiale uddannelser 15 Forberedende uddannelser 2010 For årgang 2010 er andelene af personer, der har afbrudt en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse tættere på hinanden for Frederiksberg () og København (), hvor henholdsvis 57,2 % og 59,6 % har afbrudt en erhvervsuddannelse. Der er dog stadigt stor forskel på landsplan, hvor 69,7 % har afbrudt en erhvervsuddannelse. Figur 22: Afbrudte uddannelser for årgang 2010, pct. fordeling 10 18,4 12,2 5,8 19,4 8 33, ,8 47,4 8,2 8,7 54,7 8,2 32,7 31,1 20,9 2,0 0,6 0,0 1,3 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 5,8 50,3 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 30 Erhvervsfaglige grundforløb 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 20 Almengymnasiale uddannelser 15 Forberedende uddannelser 2011 Af årgangen 2011 har lige mange fra Frederiksberg () afbrudt enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. For København () er 65,7 % af afbruddene fra en erhvervsuddannelse, hvilket er tættere på landsgennemsnittet, hvor andelen er 69,7 %. Figur 23: Afbrudte uddannelser for årgang 2011, pct. fordeling 10 16,7 9,8 15,0 15, ,3 33,3 55,9 56,5 4 22,2 10,0 2 10,3 41,7 9,3 27,8 23,5 17,8 0,0 0,5 0,0 1,1 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 30 Erhvervsfaglige grundforløb 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 20 Almengymnasiale uddannelser 15 Forberedende uddannelser 18/37

19 Afbrudt én eller flere uddannelser I det efterfølgende ses nærmere på om personer, der har status af afbrudt uddannelser undervejs i deres uddannelsesforløb, har afbrudt én eller flere uddannelser. Tabel 12: Antal elever med afbrudte uddannelser og antal afbrud 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Ét afbrud Flere afbrud Ét afbrud Flere afbrud Ét afbrud Flere afbrud Ét afbrud Flere afbrud For årgang 2008 af andelen af personer, med afbrudt uddannelse, der har afbrudt flere uddannelser den samme (35-36 %) for Frederiksberg () og hele, mens andelen for København () er under (27,7 %). Størstedelen af personerne har altså kun afbrudt én uddannelse for alle skoleområder. Figur 24: Antal afbrudte uddannelser for årgang 2008, pct. fordeling 10 35,3 30,7 27,7 8 35, Flere afbrud 4 64,7 69,3 72,3 64,3 1. Ét afbrud 2 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2009 I årgang 2009 er det ca. 3/10 af eleverne for alle skoleområder, der har afbrudt flere uddannelser. Overordnet er andelene lidt under årgang Figur 25: Antal afbrudte uddannelser for årgang 2009, pct. fordeling 10 28,9 28,7 8 30,2 30, Flere afbrud 4 71,1 71,3 69,8 69,7 1. Ét afbrud 2 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2010 Her er der meget få personer (8,2 %) med flere afbrud for Frederiksberg (), mens København () med 19,8 % også er under landsgennemsnittet (24 %). Figur 26: Antal afbrudte uddannelser for årgang 2010, pct. fordeling 10 8,2 17,2 19,8 24, ,8 2. Flere afbrud 4 82,8 80,2 76,0 1. Ét afbrud 2 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 19/37

20 2011 Af årgang 2011 er det en lille andel fra både Frederiksberg () og København (), der har afbrudt flere uddannelser. Med henholdsvis 11,1 % og 10 % er de et stykke under landsgennemsnittet på 14,9 %. Figur 27: Antal afbrudte uddannelser for årgang 2011, pct. fordeling 10 11,1 10,8 10,0 14, Flere afbrud 88,9 89,2 90,0 4 85,1 1. Ét afbrud 2 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Køn og afbrud Her ses hvordan personer med afbrudte uddannelser fordeler sig på køn. Tabel 13: Antal elever med afbrudte uddannelser fordelt på køn 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2008 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Flest drenge afbryder og endnu flere i Frederiksberg Overordnet for de 4 årgange er fordelingen imellem kønnene stort set konstant, idet ca. 60 % drengene har afbrudt en uddannelse for alle årgange. For Frederiksberg () er der for alle årene, med undtagelse af 2010, en større andel af drenge blandt personerne med afbrudte uddannelse. I København er andelen af drenge, med undtagelse af 2008, over andelen i Frederiksberg () og meget tæt på andelen for hele. Figur 28: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2008 fordelt på køn ,8 32,2 45,5 40,4 6 Pige 4 66,2 67,8 54,5 59,6 Dreng 2 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Figur 29: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2009 fordelt på køn ,2 37,2 37,5 39,3 6 Pige 4 65,8 62,8 62,5 60,7 Dreng 2 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 20/37

21 Figur 30: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2010 fordelt på køn ,8 40,1 40,7 41, ,2 59,9 59,3 58,4 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Pige Dreng Figur 31: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2011 fordelt på køn ,6 39,7 45,0 39, ,4 60,3 55,0 60,4 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Pige Dreng Herkomst og afbrud Nedenfor opgøres eleverne med afbrud fordelt på deres herkomst, hvor indvandrere og efterkommere er opdelt på hvorvidt de stammer fra vestlige eller ikke-vestlige lande 1. Tabel 14: Antal elever med afbrudte uddannelser fordelt på herkomst 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Fast mønster for hele, men ikke for Frederiksberg For hele viser der sig et mønster, idet andelen fra ikke-vestlige lande for de fire årgange er imellem 14 % og 16,8 % og altså dermed ligger væsentligt højere end andelen fra vestlige lande som ligger på 1,0-1,6 %. For København () er mønsteret også fast, men andelen fra ikke-vestlige lande er meget højere, nemlig mellem 41,9 og 45,6 %. Modsat er der ikke noget fast mønster på Frederiksberg (), hvor andelen fra ikkevestlige lande er 10,5-32,7 % for årgangene. Men med undtagelse af 2009 er denne andel for Frederiksberg () dog over landsgennemsnittet. 1 Vestlige lande omfatter EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. 21/37

22 Figur 32: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2008 fordelt på herkomst 10 16,8 29,4 8 41,9 35,6 1,0 3 Ikke-vestlige 0,0 6 1,0 lande 2,5 4 82,1 70,6 2 Vestlige lande 55,6 63, FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1 Danmark Figur 33: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2009 fordelt på herkomst 10 10,5 2,6 16,5 8 1,1 44,4 36,5 3 Ikke-vestlige 6 5,2 lande 1,1 4 86,8 82,4 2 Vestlige lande 54,4 58, FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1 Danmark Figur 34: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2010 fordelt på herkomst 10 15,8 8 32,7 33,7 1,6 45,9 3 Ikke-vestlige 2,0 6 5,8 lande 2,0 4 82,6 2 Vestlige lande 65,3 52,0 60, FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1 Danmark Figur 35: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2011 fordelt på herkomst 10 19,4 14,0 0,0 30,0 1,5 8 44,6 3 Ikke-vestlige 0,0 6 lande 2,5 4 80,6 84,6 2 Vestlige lande 70,0 52, FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1 Danmark Klassetrin og afbrud Her ses på hvorvidt personer med afbrudte uddannelser har taget en 10. klasse. I det efterfølgende opdeles dette for hvert skoleområde. Tabel 15: Antal elever med afbrudte uddannelser fordelt på 10. klasse eller ej 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2008 Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl /37

23 Mange med 10. klasse på Frederiksberg På landsplan er der en overvægt af personer der ikke har 10. klasse blandt afbryderne, idet andelene for alle årene er imellem 51,5 % og 55,1 %. For Frederiksberg () og København () er der for 3 af de 4 år flest personer der har en 10. klasse. For Frederiksberg () er andelen 47,4-63,3 %, mens den for København () er 43,1-55,3 %. Figur 36: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2008 fordelt på 10. klasse ,1 44,7 52,9 55,3 57,4 55,1 42,6 44,9 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Figur 37: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2009 fordelt på 10. klasse ,6 45,0 45,8 51,5 47,4 55,0 54,2 48,5 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Figur 38: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2010 fordelt på 10. klasse ,7 63,3 49,1 50,9 64,0 36,0 52,6 47,4 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Figur 39: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2011 fordelt på 10. klasse ,4 55,6 56,9 51,7 55,1 43,1 48,3 44,9 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Har ikke 10. kl. Har 10. kl. 23/37

24 Status i 4. kvartal 2013 I det efterfølgende opgøres elevernes status i 4. kvartal Sammenlignet med den tidligere opdeling for personer med fuldførte uddannelser, har personer med afbrudte uddannelser ikke nogen kompetencegivende uddannelse, hvorfor man må forvente at de har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Tabel 16: Antal elever med afbrudte uddannelser fordelt på status i 4. kvartal FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Mange ikke på arbejdsmarkedet På landsplan er der for årgangene ca. 40 %, der er lønmodtagere mens det for årgang 2011 er ca. 35 %. Derudover er de resterende for årgang 2008 og 2009 nogenlunde ligeligt fordelt imellem folk på offentlig forsørgelse og andet, mens der for årgang 2010 og 2011 er relativt flere i Andet, hvilket dog også kan dække over selvstændige, som Danmarks Statistik endnu ikke har nogen sammenlignelige oplysninger for. For Frederiksberg () er der, sammenlignet med hele, en større andel der er lønmodtagere for årgang 2008 og 2011, mens andelen er lavere for både 2009 og For årgangene 2010 og 2011 er der henholdsvis 38,8 % og 44,4 %, for Frederiksberg (), der er Andet, hvilket både er markant højere end de tidligere årgange i kommunen og højere end landsgennemsnittet for de samme årgange. Figur 40: Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2008, og status 4. kvt ,1 28,4 22,8 25,2 8 25,0 22,8 4. Andet 6 26,6 33, ,9 44,9 54,5 41,5 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Figur 41: Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2009, og status 4. kvt ,7 28,9 34,4 29,5 42,1 27,8 14,6 29,9 34,2 43,3 51,0 40,6 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 24/37

25 Figur 42: Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2010, og status 4. kvt ,8 38,4 33,3 48,8 22,4 26,7 32,7 15,1 39,2 28,6 36,0 40,0 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager Figur 43: Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2011, og status 4. kvt ,4 48,5 11,1 14,2 44,4 37,3 41,7 42,5 6,7 21,8 51,7 35,7 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Erhvervsuddannelser og klassetrin Med fokus på erhvervsuddannelser og klassetrin ses nu på i hvor høj grad personer, der har afbrudt en erhvervsuddannelse på enten grundforløbet eller praktik- og hovedforløbet, har taget 10. klasse. I den nedenstående tabel kan ses antallet af personer, der har afbrudt en erhvervsuddannelse fordelt på årgang, skoleområde og 10. klasse. Der er som i resten af afsnittet meget få personer fra Frederiksbergs private skoler. Derfor udgår de i den efterfølgende figur med andele. Tabel 17: Antal elever der har afbrudt en erhvervsuddannelse fordelt på 10. klasse 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2008 Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl /37

26 For hele er det for alle årgangene lidt under halvdelen (40,8-44,9 %) af dem med afbrudte erhvervsuddannelser, der har taget en 10. klasse. For Frederiksberg () svinger denne andel meget (37,5-64,3 %), men over alle årgangene er der flest, der har taget en 10. klasse. Med undtagelse af 2009, er andelen her også højere end landsgennemsnittet. For København () er andelen med 10. klasse stabil for årgangene (50,2-51,2 %), hvor den også er højere end for hele, mens den er de noget lavere 41 % for årgang Figur 44: Andel der har taget 10. klasse som har afbrudt en erhvervsuddannelse 80 64,3 62, ,1 50,2 52,7 53,7 50,0 51,2 50,0 50,0 44,4 44,9 41,0 40,8 41,9 37, FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele /37

27 Aldrig kommet i gang med en uddannelse Beskrivelse og population I afsnittet ses nærmere på de af eleverne der aldrig er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Nedenfor ses antallet af elever der aldrig er kommet i gang for hver årgang og skoleområde, og i det efterfølgende ses nærmere på deres kønsmæssige fordeling, herkomst, hvorvidt de har taget 10. klasse og endeligt deres status i 4. kvartal Der er få personer i absolutte tal fra Frederiksbergs private skoler der aldrig er kommet i gang med en uddannelse. De beregnede andele i de efterfølgende tabeller of gifurer skal derfor ikke tillægges for stor betydning. Tabel 18: Elever der aldrig er kommet i gang fordelt på årgang og skoleområde 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Køn og aldrig i gang Nedenfor fremgår hvordan eleverne, der aldrig er kommet i gang med en uddannelse, fordeler sig på køn. Tabel 19: Elever der aldrig er kommet i gang fordelt på køn 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2008 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Flest drenge kommer aldrig i gang med en uddannelse for Frederiksberg På landsplan er der for alle årgangene en nogenlunde lige stor andel piger og drenge der ikke er kommet i gang med en uddannelse. For årgangene 2008, 2009 og 2011 er der lidt flere drenge, mens der for årgang 2010 er lidt flere piger. For Frederiksberg () er der for årgangene markant flest drenge (58,6-64,9 %), mens der for årgang 2011 er flest piger, idet de udgør 54,3 %. Figur 45: Elever fra årgang 2008 der ikke er kommet i gang fordelt på køn ,5 42,5 47,1 60,6 6 83,3 4 62,5 57,5 52,9 2 39,4 16,7 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Pige Dreng 27/37

28 Figur 46: Elever fra årgang 2009 der ikke er kommet i gang fordelt på køn ,4 42,9 45,0 51,1 48,8 6 Pige 4 58,6 57,1 55,0 48,9 51,2 Dreng 2 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Figur 47: Elever fra årgang 2010 der ikke er kommet i gang fordelt på køn 10 0,0 8 35,1 46,4 56,1 52, ,0 4 64,9 53,6 2 43,9 47,7 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Pige Dreng Figur 48: Elever fra årgang 2011 der ikke er kommet i gang fordelt på køn ,3 40,0 47,6 54,1 48, ,7 60,0 52,4 45,9 51,5 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Pige Dreng Herkomst og aldrig i gang I det efterfølgende opgøres eleverne, der aldrig er kommet i gang med en uddannelse, efter deres herkomst, hvor indvandrere og efterkommere er opdelt på vestlige eller ikke-vestlige lande. Tabel 20: Elever der aldrig er kommet i gang fordelt på herkomst 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Svingende for Frederiksberg På landsplan ligger andelene for de forskellige årgange nogenlunde fast. Mellem 14,3 % og 16 % er fra ikke-vestlige lande, mens den store overvægt (82,1-84 %) er fra Danmark. For Frederiksberg () er disse andele meget svingende, med 22,9-37,9 % fra ikke-vestlige lande og 62,1-77,1 % fra Danmark. Andelene for København () er mere stabile med 37,7-42,9 % fra ikke-vestlige lande, og ligesom Frederiksberg () er denne andel højere, for alle årgange, end den er for hele. 28/37

29 Figur 49: Elever fra årgang 2008 der ikke er kommet i gang fordelt på herkomst 10 8,3 0,0 25,0 15,7 37,7 28,8 8 1,7 3 Ikke-vestlige 2,5 6,1 lande 6 1,8 2 Vestlige 91,7 4 82,6 72,5 60,4 65,2 lande 2 1 Danmark 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Figur 50: Elever fra årgang 2009 der ikke er kommet i gang fordelt på herkomst 10 14,3 21,6 14,3 1,7 8 37,9 14,3 41,0 3 Ikke-vestlige 4,5 lande 6 0,0 2,4 2 Vestlige 4 84,0 62,1 71,4 73,9 lande 56,6 2 1 Danmark 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Figur 51: Elever fra årgang 2010 der ikke er kommet i gang fordelt på herkomst 10 32,4 24,5 16,0 8 40,0 42,9 2,0 3 Ikke-vestlige 3,1 5,4 lande 6 0,0 3,5 2 Vestlige 4 82,1 72,4 lande 62,2 60,0 53,6 2 1 Danmark 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Figur 52: Elever fra årgang 2011 der ikke er kommet i gang fordelt på herkomst 10 22,9 20,0 15,4 8 0,0 40,7 37,8 1,7 3 Ikke-vestlige lande 6 40,0 3,2 1,4 2 Vestlige 4 77,1 82,9 lande 56,2 60,8 2 40,0 1 Danmark 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Klassetrin og aldrig i gang Her ses nærmere på i hvor høj grad eleverne, der aldrig er kommet i gang med en uddannelse, har taget 10. klasse. I det efterfølgende fordeles eleverne på årgang og skoleområde. Tabel 21: Antal elever der aldrig er kommet i gang fordelt på 10. klasse 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2008 Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl /37

30 Flest har taget 10. klasse På landsplan har 52,4-57,7 % af eleverne fra hver årgang, der aldrig er kommet i gang med en ungdomsuddannelse, taget 10. klasse. Andelen for Frederiksberg () er lidt mere svingende, men med undtagelse af årgang 2009 (41,4 %), så har også flertallet (54,3-72,5 %) taget 10. klasse. For København () er det 55,0-62,5 %, der har taget 10. klasse, hvilket for alle årgangene udgør en højere andel end for hele. Figur 53: Elever fra 2008 der aldrig er kommet i gang fordelt på 10.klasse 10 27,5 25,0 8 42,1 50,0 43,6 Har ikke kl. 4 72,5 75,0 57,9 50,0 56,4 Har 10. kl FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Figur 54: Elever fra 2009 der aldrig er kommet i gang fordelt på 10.klasse ,6 57,1 41,4 42,9 38,6 61,4 64,8 35,2 42,9 57,1 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Figur 55: Elever fra 2010 der aldrig er kommet i gang fordelt på 10.klasse ,8 62,2 80,0 20,0 45,0 50,0 47,6 55,0 50,0 52,4 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Figur 56: Elever fra 2011 der aldrig er kommet i gang fordelt på 10.klasse 10 30,0 8 45,7 37,5 44,6 42,3 Har ikke kl. 4 70,0 54,3 62,5 55,4 57,7 Har 10. kl FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 30/37