Mette Martinussen, adm. medarbejder, Social & SundhedsSkolen, Herning. Velkommen til Jens Bajer Damgaard, Sundhedschef ved Holstebro Kommune

Transkript

1 Referat Møde: Sted: Social & SundhedsSkolen Herning og sundheds - og ældrechefer ved kommunerne: Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Struer, Lemvig, Ikast-Brande og Herning Mødelokale 1, Social & SundhedsSkolen, Herning Dato: Fredag den 23. juni 2017 kl Deltagere: Grete Bækgaard Thomsen sundhedschef, Lemvig Kommune (GBT) Jens Bajer Damgaard - sundhedschef, Holstebro Kommune (JBD) Lars Olesen - sundheds- og ældrechef, Struer Kommune (LO) Dorthe Jepsen - ældrechef, Ikast- Brande Kommune (DJ) Lis Bukholt - sundheds - og ældrechef, Herning Kommune (LB) John Christensen - fagchef Sundhed og Omsorg, Ringkøbing-Skjern Kommune (JC) Britta Raaballe - direktør Social & SundhedsSkolen Herning (MSH) Anne Mette Vind uddannelseschef, SOSU området Herning (AVI) Mads Schmidt Haagensen Vicedirektør, Social & SundhedsSkolen, Herning (MSH) Kirsten Dalsgaard uddannelseschef, PA-området (KD) pkt. 9 Martin Halbo Hansen uddannelseschef, Grundforløb (MHH) pkt. 6 Afbud: Mødeleder: Britta Raaballe Referent: Mette Martinussen, adm. medarbejder, Social & SundhedsSkolen, Herning Velkommen til Jens Bajer Damgaard, Sundhedschef ved Holstebro Kommune 1. Godkendelse af dagsorden og prioritering af punkter Ingen bemærkninger og dagsordenen er godkendt. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 17. marts 2017 Ingen bemærkninger og referatet fra den 17. marts er godkendt. 3. Nyt fra kommunerne Resume: Struer Kommune vil sandsynligvis også have elever til et IGU-forløb. Dette bliver afgjort til byrådsmødet ultimo juni Ved vedtagelse af IGU-forløb vil virksomhedspraktikken muligvis skæres væk. Herning Kommune er i samarbejde med Social & SundhedsSkolen, Herning ved at lave forløb i forbindelse med omorganisering af centralkøkkener. Flere kommuner kan i de geografiske ydreområderne mærke mangle på arbejdskraft samt mangle på kvalificeret medarbejdere. Side 1 af 6

2 4. Nyt fra Social & SundhedsSkolen, Herning Orientering: Efter sommerferien starter der 2 GF1 og 2 GF2 SOSU hold på hver matrikel. Da der stadig er elever, som ansøger til GF2, er der chance for, at kommer et tredje hold i Herning eller Holstebro. EUX: På social- og sundhedsassistentuddannelsen bliver der et lille EUX hold til august. Holdets skoleforløb afvikles på Holstebroafdelingen, og undervisningen i EUX fag bliver varetaget af UCH, som samlæser EUX fagene med EUX ernæringsassistenter. Skolen håber på at der til august 2018 kan påbegyndes EUX hold på begge matrikler på social- og sundhedsassistentuddannelsen. I samarbejde med Herning Kommune og deres projekt Ny start, har Social & Sundhedsskolen, Herning etableret et IGU forløb (IntegrationsGrundUddannelse), som i efteråret påbegyndes med et SOSU rettet forløb. Holstebro Kommune har arbejdet med et lignende forløb og skolen håber, at flere kommuner vil være interesseret i et samarbejde om at oprette flere IGU pladser. Se mere om IGU her: Signaturplakaten: Et projekt støttet af FOU midler fra Undervisningsministeriet, omhandlende sammenhænge mellem skole og praktik. Social- og sundhedsassistentelever har arbejdet med en signaturplakat, som de tager med ud i deres første praktik. I forarbejdet omkring projektet er arbejdsgivere og praktikvejledere positive over for forsøget. Resumé: Der er netop afholdt optagelsesprøver i dansk og matematik i henholdsvis Holstebro og Herning. Datoerne for optagelsesprøverne er fastlagt af UVM, og prøvens niveau svarer til 9 klasse. Ved optagelsesprøven i juni mdr. var fremmødet 50%. Det må nævnes at nogle af de indkaldte elever kunne fremvise dokumentation for bestået dansk/matematik. Ud af de fremmødte elever består ca. 50% optagelsesprøven. Største delen af de indkaldte elever er med anden etnisk herkomst end dansk, og har muligvis blot 4 års skolegang med i bagagen. Årligt indkalder skolen knap 80 elever til optagelsesprøve. Dette billede er også det, der er gældende for optagelsesprøver på andre erhvervsskoler. BR fremlægger nye opgørelser over GF2 og deres videre forløb. Ved afslutning januar 2016 og juni 2017 har ca. 50% af alle GF2 elever fået uddannelsesaftale på hovedforløb og ca. 25% af de elever, som har gennemført GF2 og søgt en plads på hovedforløbet, har fået afslag. Ca. 25 % har ikke straks efter afsluttet GF2 søgt om en uddannelsesaftale på et hovedforløb. Kommentar til opgørelserne over GF2: Det er bekymrende, at flere elever stopper på uddannelsen grundet myter om, at man ikke kan få en uddannelsesaftale. Mange af de elever, som får afslag til social- og sundhedsassistentuddannelsen tilbydes uddannelsesaftale til social- og sundhedshjælperuddannelsen. Endvidere har elever med bestået GF2-hjælper meget gode chancer for at få en uddannelsesaftale til social- og sundhedshjælperuddannelsen. Det samme gælder ikke for social- og sundhedsassistentuddannelsen, da her ses mange ansøgere. Det drøftes hvordan social- og sundhedshjælperuddannelsen kan tales op. Hertil nævnes at italesætte hjælperuddannelsen, når skolens uddannelseskonsulenter er ude i klasserne. Desuden kan det være en idé at kommunerne offentliggør fordelingsprocenten af sosu-hjælper, sosuassistent, så det er tydeligere at der stadig er stor brug for social- og sundhedshjælpere i kommunerne. Ved rekruttering fra ufaglært til faglært nævner kommunerne at give den ufaglærte ét års praktik med klausul om at uddanne sig inden for fagområdet. Det må også nævnes at arbejdsløsheden på social- og sundhedsområdet på nuværende tidspunkt er meget lav. 5. Skill s 2018 DM i Skill s er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere, hvor de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. Ved det seneste DM i Skills, der løb af stablen i januar 2017 i Aalborg, besøgte lige knapt især unge mennesker DM i Skills i løbet af mesterskabets tre dage, hvilket gør DM i Skills til det største uddannelsesevent i Danmark. Side 2 af 6

3 DM i Skills giver de unge erhvervsuddannelseselever chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen heriblandt grundskoleelever erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder. Sideløbende med Danmarksmesterskabet afholdes Skills Stafetten for elever i 8. klasse. Holdene udtages på forhånd ude på den lokale erhvervsskole. Tanken med denne konkurrence er at aktivere de besøgende grundskoleelever og gøre dem til aktive deltagere. Derudover får de besøgende skoleelever mulighed for at afprøve deres egen faglige kunnen i de særlige Prøv og mærk stande. Her kan de også snakke med unge på erhvervsuddannelserne samt med vejledere. Igen i 2018 vil der være et særligt tilbud, så forældre til skoleelever i udskolingen får mulighed for at besøge DM i Skills sammen deres børn. Da det er Herning Kommune, der af Buisness Region MidtVest er blevet bedt om at være værts kommune til DM i Skills, får Social & SundhedsSkolen, Herning en del opgaver i forbindelse med afholdelsen. Arbejdet er gået i gang efter afslutning af DM i Skills Skolen har et samarbejde med Danske SOSU skoler og de lokale erhvervsskoler. Danske SOSU skoler arbejder sammen med Skills Danmark og PASS. Det er i samarbejde med Danske SOSU skoler at Social & SundhedsSkolen, Herning skal udvikle, hvad der skal være af aktiviteter på Mærk og føl standene, samt bemande standene for social- og sundhedsassistentuddannelsen og pædagogisk assistentuddannelsen. Herudover skal skolen sørge for rekvisitter til konkurrencescenen. De lokale erhvervsskoler i BRMV arbejder sammen med Herning Kommune. Der har netop været et møde, og skolerne ansætter en fælles koordinator. Derudover har skolen under overvejelse, at have egen stand, for at kunne gøre opmærksom på de øvrige uddannelser der udbydes på skolen, herunder GF1, GF2, EUX og social- og sundhedshjælperuddannelsen. På mødet ønskes en drøftelse af om kommunerne har mulighed for hjælpe skolen, hvis der f.eks. er brug for særlige rekvisitter til scenen eller Mærk og føl standen? Læs mere om DM i Skills her: Bilag 1: DM Skills erhvervskolemøde Drøftelse: DM i Skills er en god rekrutterings mulighed. Skolen har brug for hjælp i forhold til vejlederrolle ved Social & SundhedsSkolen, Hernings egen stand. I henhold til rekvisitter kontakter skolen uddannelseskonsulenterne, når der vides noget mere konkret. Generelt er det uddannelseskonsulenter ved kommunerne, som skolen kontakter i forbindelse med ressourcer til Skills. Generelt er det uddannelseskonsulenter ved kommunerne, som skolen kontakter i forbindelse med ressourcer til Skills. 6. Rekruttering v/mhh (kl. 9.30) Beslutning ved sidste møde, pkt. 5: Rekrutteringsenheden kommer med et oplæg med henblik på fælles strategi for rekruttering. Kommunerne har svært ved at rekruttere til social- og sundhedshjælperuddannelsen og dimensionering på 120 elever årligt er vanskelig at opfylde for de seks kommuner. Skolen er bekymret for uddannelsens aktivitet og kvalitet, da der i 2017 kun oprettes i alt 3 hold social- og sundhedshjælperelever. Samtidig er der stor søgning til social- og sundhedsassistentuddannelsen og det kan konstateres at der rekrutteres mange især voksne elever med social- og sundhedshjælperuddannelse til assistentuddannelsen. En del elever fra GF2 får hermed ikke tilbudt en uddannelsesaftale, og det kan på sigt betyde, at det kan blive endnu vanskeligere at rekruttere elever til GF2 og hermed også til hovedforløbene social- og sundhedshjælper og -assistent. Skolen ønsker at høre, hvilke aktiviteter og markedsføring kommunerne gør i forhold til rekruttering til uddannelserne og drøfte, hvordan kommunens og skolens rekrutteringstiltag kan supplere hinanden? Side 3 af 6

4 Drøftelse: MHH fremlægger Overordnet arbejdes der med fire kategorier/målgrupper: 1. 5,6 og 7 klasse 2. Overbygning, + efterskoler (fx 75% af 10 klasser i RKSK går på efterskole og 50% af dem bor i RKSK) 3. Personer, som har været i gang med en uddannelse eller lige har sluppet en uddannelse (ca. de 23 årige) 4. Ledige, borger som ønsker jobskifte og større arbejdspladser der lukker ned. (+ 25 år) Ved nævnte tænkes der også på flygtninge/indvandre. Rekrutteringsenheden har etableret kontakt til UU-vejledere. Et generelt billede af nutidens ungdomskultur er, at flere unge prøver 2-3 uddannelser før de gør uddannelsen færdig. Og eleverne laver overraskende skift fx fra mekaniker til social- og sundhedsområdet. Det er vanskeligt at få en pejling af, hvad der netop fungerer af rekrutteringsenhedens arbejde. Men gevinsten ved indsatserne er bl.a. blevet bekræftet ved at undervisere/vejledere i folkeskolerne siger godt du kom, for det vidste vi ikke noget om. Orientering tages til efterretning. 7. Fælles Sprog III v/ GBT Beslutning fra sidste møde, pkt. 6: Grethe ønsker at komme med et oplæg om Fælles Sprog III. Skolen har udviklet et forløb for Holstebro kommune omkring Fælles Sprog lll, som orienteres om på mødet. Resumé/orientering: Fælles Sprog III er en ny fælleskommunal metode for dokumentation og udveksling af data på socialog sundhedsområdet. Dokumentationsmetoden er baseret på megen afkrydsning, og det er derfor væsentligt, at eleverne læser og forstår dansk på et rimeligt niveau. Kommunerne skal indføre metoden inden sommeren For at skolens undervisere er opdateret på området, vil nogle deltage i AMU kursuset omk. Fælles Sprog III, som Social & SundhedsSkolen, Herning udbyder. 8. Fordeling af antal optag for 2018 for social- og sundhedsuddannelserne Beslutning fra sidste møde, pkt. 7: Social & SundhedsSkolen, Herning har haft et møde med uddannelseskonsulenterne fra alle seks kommuner og Region Midt. Der er blevet arbejdet med et revideret forslag til en skole-praktikplan med 4 optag for 2018 ud fra forskellige scenarier, da principper for ferie og hvordan den tælles i forhold til praktikperioder, kalenderår og overlap har stor betydning for, hvordan skolepraktikplaner bliver henover året i forhold til flow i praktikken. De nye principper giver en forbedring af skole-praktikplaner for Forbedring ses især ved færre og mindre overlap i den psykiatrisk praktik, samt at den somatiske kommunale praktik bliver længere, der er en bedre fordeling af ferie, som fratrækkes praktikken, og som tidligere forkortede især de kommunale praktikker (se bilag 2: Flowplan med 4 optag - version 3). De østlige kommuner i regionen arbejder med en plan for 3 optag årligt, som for nuværende alene er en model, som ikke er færdigbearbejdet (se bilag 3 Model for Flowplan med 3 optag). Skolen holder sig orienteret i forhold til denne model. Fordelingen ved 3 optag giver ingen overlap i psykiatrisk praktik, men det betyder samtidig, at der skal 1/3 flere elever i bl.a. psykiatrisk praktik af gangen. Desuden er der i modellen rullende optag ca. hver 17 uge, hvilket bl.a. betyder at GF2 og hovedforløbet ikke altid kan passe sammen og der vil skulle starte uddannelse på uhensigtsmæssige tidspunkter af året. Side 4 af 6

5 Ankerkommune i regionen ønsker, ud over Flowplan med 4 optag, også at præsenterer modellen med de 3 optag i KKR og i samarbejdsforum. Det er imidlertid de lokale LUU er der anbefaler hvert enkelt skole hvilken model der skal arbejdes efter og jf. Bekendtgørelsen er det skolerne der beslutter, ud fra den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse. På LUU møde d. 13. juni er det besluttet, at skolen indkalder uddannelseskonsulenterne til møde efter sommerferien og arbejder med planlæggelse af optag for 2018, hvorefter der laves en anbefaling. Bilag 2: Flowplan med 4 optag Bilag 3: Model for Flowplan med 3 optag Orientering: Social & SundhedsSkolen, Herning er interesseret i at samarbejde med Regionen og samarbejdskommunerne om at finde en holdbar og tilfredsstillende skole-praktikplan flow. Den endelige beslutningskompetence ligger dog hos skolen. Region Midt kan godt anvende forskellige skole-praktikplaner 3 eller 4 optag. Mødedeltagerne anbefaler flowplanen med 4 optag. Orientering tages til efterretning, og skolen vil igen orientere herom, når der er afholdt møde med uddannelseskonsulenterne efter sommerferien. 9. FVU v/kd (kl ) På de tidligere uddannelser før 2017 har elever på social- og sundhedshjælperuddannelsen fået tilbudt FVU i dansk og matematik. Da der er kommet nye uddannelser, der ikke kræver en social- og sundhedshjælperuddannelse for at blive social- og sundhedsassistentelev, er aktiviteten på FVU dalet, med risiko for at nogle af eleverne får vanskeligere ved at gennemføre uddannelsen. Der er mange grunde til at eleverne har behov for at modtage FVU undervisning, som skolen har udbudt med succes i mange år, og FVU undervisningen har været medvirkende til, at færre elever er faldet fra uddannelsen. FVU giver voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber med henblik på videre uddannelse samt at styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet (FVU-loven). Der vurderes af OECD at 1,5 millioner mennesker i Danmark har problemer med at læse og skrive. Resumé: Efter social- og sundhedsuddannelserne er blevet to separate uddannelser, er der ikke lavet aftaler omk. FVU i Dansk og Matematik for social- og sundhedsassistenteleverne. Udfordringen for eleverne er ofte, når fagene skal anvendes i en faglig kontekst samt ved anvendelse af fagsproget. Det gælder også elever, som har fagene på D niveau. Nævnte stemmer fint overens med Dansk forståelsen i forhold til Fælles Sprog III. Desuden er der meget faglig læsning til undervisningstimerne. KD anbefaler at elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen også tilbydes FVU ved behov. FVU har en varighed på 7 dage á 6 timer, undervisningen er gratis (men koster tid) og er placeret i praktikperioden. I forhold til bekendtgørelsen skal denne undervisning ligge uden for den ordinære undervisning. Udbyttet af undervisningen er stort, da holdene er forholdsvis små og derfor bliver det intensivt undervisnings forløb. Orientering tages til efter retning og kommunerne vil gerne have et tilbud om, hvornår FVU kan placeres på uddannelsen. Side 5 af 6

6 10. Efter- og videreuddannelse Social & SundhedsSkolen, Herning arbejder med udvikling af efter- og videreuddannelse, og er meget optaget af kvalitetsudvikling i forhold til transfer og kompetenceudvikling før, under og efter kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Nuværende arbejder skolens KompetenceCenter med flere rekvirerede kompetenceforløb for kommunerne, og er meget glad for dette samarbejde. Der ønskes en drøftelse af, om der er mere skolen kan gøre i forhold til samarbejde med kommunerne omkring kompetenceudvikling for deres medarbejdere? Skolen vil gerne gøre opmærksom på, at ud over AMU-kurser og konsulentarbejde kan skolen også tilbyde Akademiuddannelse i Sundhedspraksis og Velfærdsteknologi, i samarbejde med Erhvervsakademi MidtVest. I efteråret udbydes et modul omkring Kvalitetssikring og Dokumentation,10 ECTS point, og der arbejdes på, at der også kan udbydes akademimoduler omhandlende bl.a. Pædagogik og kommunikation, Ledelse, Demens o.l. Akademimoduler kan ligeledes rekvireres af kommunerne. Bilag: info om akademiuddannelse og de forskellige moduler: Drøftelse: Mødedeltagerne giver udtryk for at kommunernes medarbejdere nuværende er presset arbejdsmæssigt, og vil derfor anbefale at udskyde efter- og videreuddannelse dialogen til Ingen beslutning. 11. Eventuelt herunder næste møde. Punkter til næste møde: o Hvilket kompetencer får social- og sundhedshjælpere idenfor sundhedslovs ydelserne o Ernæringsindsatsen, og fagets indhold på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Alle er altid velkommen til at komme med punkter Møderne i 2018: 3 årlige møder á 2,5 time mem vil udsende Doodle og indkalde via. Outlook kalenderen. Næste møde er den 3. november Side 6 af 6