Status på Projekt Fælles Indsats april 2017
|
|
- Oscar Iversen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Status på Projekt Fælles Indsats april 2017 Baseret på projektets baseline af marts 2016
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kort om projekt Fælles Indsats...3 Fælles Indsats indtil nu...3 Resultatmål Resultatmål - Underretninger...8 Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger på småbørnsområdet Resultatmål - Forebyggende og anbringende sager...9 Resultatmål: Vi får flere forebyggende sager og færre anbringende sager....9 Forebyggende og anbringende foranstaltninger i nøgletal...9 Økonomi...11 Sammenligningstal med andre kommuner Resultatmål samlet indsats...13 Resultatmål: Den samlede indsats fra 0-9 år stiger og at der afledt heraf sker et fald i indsatser fra år...14 Kategorisering af småbørn...15 Status fra projektets baseline fremadrettet...15 Bilag...16 Tilbud og indsatser 0-5 år...16 Kategorisering af småbørnskategorier i sundhedsplejen...18 Side 2 af 18
3 Kort om projekt Fælles Indsats Nærværende rapport er en status på projekt Fælles Indsats (forkortet FI), på baggrund af de parametre som indgik i projektets baseline, der blev præsenteret for Rebild Kommunes Sundhedsudvalg samt Børne- og Ungdomsudvalg i marts Denne rapport følger op på aktuelle data indenfor projektets resultatmål, set i forhold til projektets baseline. Formål med projekt Fælles Indsats Det overordnede formål med projektet er, at understøtte det tværfaglige samarbejde om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i Rebild Kommune. I projektets baseline (marts 2016) fremgår det, at Rebild Kommune modtager flest underretninger på børn over 9 år. Målet er at sikre en tidlig indsats, således at disse og andre børn kan støttes i, at opnå god trivsel tidligere i livet. Projektets målgruppe Projektet er målrettet børn og unge i alderen 0-16 år. Indtil nu har projektet fokuseret på de 0-5 årige, idet vi erfaringsmæssigt ved, at det er den helt tidlige indsats, der kan skabe den største forskel for barnet og dets positive udvikling fremadrettet. Derfor har projektets opstart været fokuseret omkring de mindste børn, således at de erfaringer som gøres indenfor dette område, kan danne grundlag for det fortsatte arbejde for de 6-16 årige. Fælles Indsats indtil nu Fælles Indsats i praksis I august 2016 blev der igangsat løbende tværfaglige FI-møder med alle kommunens dagtilbud, hvor FIteams bestående af en psykolog, en socialrådgiver samt en sundhedsplejerske kunne mødes med barnets pædagog/dagplejer samt barnets familie. FI-sagerne kan bestå af op til 5 møder, men afsluttes oftest efter 2-3 møder. Siden august 2016 har i alt 64 børn fra 0-5 år været drøftet på Fælles Indsats møde 18 som anonyme drøftelser og 46 med deltagelse af barnets forældre. Langt størstedelen afsluttes som FI-sager, og anslået overgår under 20% til børnesager på socialområdet eller i PPR. En ny registreringspraksis er under udvikling, således at der til næste status vil kunne gives et mere nuanceret billede af, hvilke sager der afsluttes som FI-sager, og hvilke der overgår til socialområdet eller PPR. Projektet er i gang på hele 0-5 års området: dagpleje, småbørnsgrupper og børnehaver, med meget positive tilbagemeldinger fra både kontraktholdere, forældre og Fi-teams. Uddannelse Projektet har søgt og fået trepartsmidler, til uddannelse af det fagpersonale der har med Fælles Indsats at gøre. Således er 30 fagpersoner lige nu i gang med grunduddannelsen i Signs of Safety, der er en metode til opnåelse af et fælles sprog, hvilket er et værdifuldt redskab, når der samarbejdes på tværs af faggrupper og med inddragelse af forældre. Der vil blive uddannet yderligere 30 af kommunens fagpersoner i Signs of safety i første halvdel af år Kort status på resultatmålene Resultatmålene rækker frem til ultimo december 2017, og bliver uddybet under afsnittet Resultatmål Side 3 af 18
4 Resultatmål Kurven for underretninger flytter sig, så der kommer flere underretninger på småbørnsområdet Vi får flere forebyggende sager og færre anbringende sager Status Der er indkommet flere underretninger på småbørnsområdet i 2016 (men også på de større børn) Der kan aflæses forøget mængde forebyggende sager i Det ønskede fald i anbringelser er dog endnu ikke slået igennem. Den samlede indsats fra år stiger og at der afledt Den samlede forebyggende indsats for de 0-9 heraf sker et fald i indsatser fra år 2 årige er generelt steget fra år Der er endnu ikke sket et fald i indsatser på de årige. Det er dog forventeligt, at et fald i indsatser endnu ikke er slået igennem på års området jf. projektets baseline. Vi kan konstatere, at der er en generel sagstilgang på børne- og ungeområdet, og at det sandsynligvis hænger sammen med, at vi med projekt Fælles Indsats i dag opsporer langt flere udsatte børn end tidligere. Det betyder, at vi med Fælles Indsats kan støtte op om trivslen hos nogle børn, vis støttebehov vi ellers ikke havde samme mulighed for at opdage så tidligt. Sagstilgangen mærker vi også ved, at der i dag udføres langt flere børnefaglige undersøgelser end tidligere. I de første 4 måneder af 2017 er der indtil videre igangsat flere børnefaglige undersøgelser, end der blev udarbejdet i hele 2015 og LetDialog I foråret 2017 var der kick-off for LetDialog i Rebild Kommune. LetDialog er et digitalt dialogværktøj, der giver mulighed for, at forældre og fagpersoner kan være i løbende dialog omkring en specifik indsats for barnet eller den unge. Dermed vil LetDialog fremover kunne fungere som et vigtigt redskab i Fælles Indsats, og smidiggøre den løbende interaktion mellem forældre og fagpersoner. Midtvejsevaluering Der er i marts/april 2017 udarbejdet en midtvejsevaluering af projekt Fælles Indsats. Resultaterne af evalueringen er meget positive, med en temperaturstigning fra 4 til 7 fra før projektets start og til nu: De 3 succeskriterier var: 1 Målgruppen for den nuværende indsats i projektet er 0-5 år. 2 Fald i indsatserne for de årige forventes først at slå igennem efter en årrække med projekt Fælles Indsats. Side 4 af 18
5 Organisation: Det er hurtigt at få fat i de relevante samarbejdspartnere jeg ved hvem der sidder med hvad, og det er meget nemmere at navigere. Man kan mærke, at vi føler et fælles ansvar Kompetencer, kendskab og kultur: Det er mit klare indtryk, at familierne oplever et flow en sammenhæng i systemet. At de føler sig hørt Tilbud og Indsatser: Man kan tydeligt mærke, at vi arbejder på en anden måde vi gør hinanden bedre, taler hinanden op. Vi snakker om VI i stedet for DEM og OS Evalueringen viser, at der er enighed om, at projektet har skabt et fælles ejerskab på opgaven i organisationen, og at der er skabt en styrket tværgående teamstruktur. I alt har 10 forældre som har deltaget i FI teammøder siden februar indgivet evalueringssvarsvar på et tilfredshedsskema. Resultatet var en generel meget stor tilfredshed blandt de 10 forældre: - På spørgsmålet om hvor tilfredse forældrene havde været med samarbejdet og dialogen med FIteamet, var de 5 forældre meget tilfreds, 3 var tilfreds og 2 var middel tilfreds. - På spørgsmålet om hvor tilfredse forældrene havde været, med den hjælp de har fået, var 4 af forældrene meget tilfreds, 5 af forældrene tilfreds og 1 var middel tilfreds Vi kan dermed konstatere, at de adspurgte forældre generelt har placeret sig mellem meget tilfreds og tilfreds, og at ingen forældre på de to spørgsmål har angivet vurderingen utilfreds eller meget utilfreds. Der har dermed været udbredt tilfredshed blandt forældrene ift. de FI-samarbejder der er blevet evalueret. Tilbagemeldingerne fra kontraktholderne på dagtilbudsområdet samt FI-teams og forældre viser at vi er på rette vej med Fælles Indsats, og at det tværfaglige samarbejde opleves som yderst værdifuldt og formålstjenligt for de mennesker, der støtter op om de udsatte børns hverdag og trivsel. Resultaterne viser, at der er et behov for at fortsætte indsatsen efter Nye tilbud og indsatser Der blev i efteråret 2016 nedsat en arbejdsgruppe, der så nærmere på de tilbud, der allerede findes i kommunen for de 0-16 årige, samt hvilke tilbud det kunne være meningsfuldt at etablere. Arbejdsgruppen gav slutteligt nogle anbefalinger til etablering af nye indsatser i kommunen for d 0-16 årige. En oversigt over arbejdsgruppens og FI-teamenes anbefalinger for nye indsatser til de 0-5 årige kan findes i rapportens bilagssektion. Konkret arbejdes der lige nu videre med 2 anbefalinger: - 11 forløb med praktisk pædagogisk støtte i hjemmet - Ad hoc teams der kan fungere som taskforce ift. særlige problematikker, der kræver mere specialiseret indsats. Fælles Indsats fremadrettet Der er behov for at integrere det tværfaglige FI-arbejde, således at indsatsen og organiseringen på sigt kommer til at indgå i driften på 0-5 års området. Der er ligeledes behov for, at vi får udvidet Rebild Kommunes tilbudsvifte på 0-5 års området, således at vi i højere grad kan imødekomme de behov som børnene og familierne har. Familier er forskellige, og har Side 5 af 18
6 forskellige støttebehov, og den forskellighed bør vores indsats også kunne tilpasses efter. Denne udvikling vil over en periode kræve en særlig indsats. Fra projektets oprettelse har det været et mål, at Fælles Indsats på sigt skulle bredes ud på skoleområdet altså for de 6-16 årige børn. Udvidelsesprocessen til denne aldersgruppe vil blive kvalificeret af de erfaringer der allerede er gjort på 0-5 års området, men vil ikke nødvendigvis blive lig med tilbuddet til de mindste. Det er et ønske, at skræddersy Fælles Indsats på 6-16 års området, så indsatsen matcher de udfordringer der følger med børnenes trivsel i et skoleliv. På baggrund af den udarbejdede midtvejsevaluering samt anbefalinger fra arbejdsgruppe og FI-teams, arbejder vi fremadrettet med følgende opmærksomhedspunkter: Tema Behov for en pædagogisk praktisk støtte til de familier der ikke profiterer af den rene samtalebaserede indsats Mere specialiserede tilbud til særligt udsatte Status / opfølgning Der arbejdes videre med muligheden for at lave et 11 forløb med praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Der arbejdes videre med muligheden for at oprette taskforce teams ift. Særligt krævende problematikker Opmærksomhedspunkter fra midtvejsevalueringen Klar kommunikations- og implementeringsstrategi fra start. Klar kommunikation til forældrene om FIteams Roller og rammer skal være tydelige fra start herunder klare retningslinjer for, hvad der skal dokumenteres, og hvornår der skal indhentes samtykkeerklæring Opmærksomhed på ledelsesmæssig forankring fra start Den helhedsorienterede familieindsats skal være i fokus. Hvis der er flere børn og unge i familien, så skal der være mulighed for at indkalde eksempelvis både dagpleje og skole. Nye retningslinjer og redskaber til registrering og samtykke er under udarbejdelse, og forventes at kunne ibrugtages i løbet af maj Rebild Kommunes kommunikationsafdeling er i gang med at udarbejde informationsmateriale til forældrene. Dagtilbuddene er taget i høring omkring indholdet af materialet rette mod forældrene. Når tilbuddet rulles ud for de 6-16 årige, vil dette være et vigtigt opmærksomhedspunkt Det tværfaglige FI-arbejde vil blive integreret i indsatsen og organiseringen på både dagtilbud og skoleområde for at sikre den helhedsorienterede familieindsats. I det omfang det er muligt og relevant kan flere faggrupper og børn i samme familie være en del af FI-mødet. Byg videre på det der virker, og fungerer godt ude på skolerne. Når Fælles Indsats rulles ud på skoleområdet, vil det være i et kvalificerende samspil med de allerede eksisterende indsatser og tilbud der er på skolerne. Side 6 af 18
7 Økonomi Projekt Fælles Indsats er støttet med 1 mio. kr. årligt i 2016 og Derudover har projekt Fælles indsats søgt trepartsmidler til uddannelse af relevante nøglepersoner i dialogværktøjet Signs of Safety, og fået bevilget kr. til dette formål. De planlagte udgifter i projekt Fælles Indsats ser ud som følger: Planlagte udgifter 2017 (saldo kr. inkl. Trepartsmidler) Lønudgifter til CFH Lønudgifter til CBU (PPR) Lønudgifter Center Sundhed Signs of Safety uddannelse forår inkl. forplejning Signs of Safety uddannelse efterår/vinter inkl. forplejning KL konference (max.) Kommunikationsmateriale Planlagte udgifter I alt Resterende beløb til anvendelse I kr kr. Side 7 af 18
8 Resultatmål Her følger en gennemgang af projektets resultatmål - primært baseret på økonomiske data fra hele år 2016, sat i forhold til år 2015 hvor projektet endnu ikke var igangsat. 1. Resultatmål - Underretninger I projekt Fælles indsats er første resultatmål: At kurven for underretninger forskyder sig, således at der kommer flere underretninger på småbørnsområdet, som en afledt effekt af arbejdet med en forebyggende tidlig indsats. Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger på småbørnsområdet. Det er her vigtigt at understrege, at målet i sig selv ikke er at få flere underretninger, men at få underretningen på rette tidspunkt, så det er muligt at give en indsats, hvor der gribes mindst muligt ind med størst effekt. Graferne nedenfor viser antal underretninger i 2015 og 2016 fordelt på alder (0-16 år): Der er fra 2015 til 2016 sket en signifikant stigning i det samlede antal underretninger; fra 428 til 626 underretninger. Det større antal underretninger fordeler sig indenfor langt de fleste aldersgrupper, men med markant stigning i antal underretninger på over 100% på de 1, 4, 13 og 15 årige. I forhold til projektets resultatmål; Kurven for underretninger flytter sig, så der kommer flere underretninger på småbørnsområdet, ser vi en tendens til, at der kommer flere underretninger på 0-5 års området. Der indkommer dog ligeledes et øget antal underretninger på 6-16 års området, så kurven Side 8 af 18
9 flytter sig ikke tydeligt efter dette resultatmål. Den generelle forøgelse af antal underretninger fordeler sig på langt de fleste aldersgrupper. Den forøgede mængde underretninger kan være en indirekte følge af den øgede fokus på børnenes trivsel gennem Fælles Indsats, men kan også skyldes andre faktorer. 2. Resultatmål - Forebyggende og anbringende sager I projekt Fælles indsats er det hensigten, at vi griber mindst muligt ind med størst effekt. Med henvisning til nedenstående indsatstrappe, betyder det blandt andet, at der hele tiden er fokus på, at barnet skal have det rette tilbud, og at der samtidig er konstant opmærksomhed på, om barnet kan gå bare ét skridt ned af indsatstrappen - stadig med barnets positive udvikling for øje. Resultatmål: Vi får flere forebyggende sager og færre anbringende sager. Bevægelsen i indsatstrappen viser fremadrettet om resultatmålet efterleves i projektperioden. Forebyggende og anbringende foranstaltninger i nøgletal Af nedenstående tabeller fremgår antallet af indsatser fordelt på alder og indsatsgruppe. Data er udledt af regnskabstal for år 2014, 2015 og 2016 og omfatter indsatser hvor udgifterne er afholdt af Center Familie og Handicap. Indsatserne er både leveret af egne og eksterne leverandører. Antallet af forebyggende indsatser i åben anonym rådgivning, team tidlig indsats, sundhedsplejen, PPR (konsultativ og psykologbehandling) indgår ikke i tallene. Grupperingen af indsatser tager udgangspunkt i indsatstrappen. Følgende indsatser indgår i de enkelte grupper: Forebyggende indsats: Omfatter indsatser efter 11. Forebyggende indsats i hjemmet: Omfatter indsatser til forebyggelse efter 52 inkl. økonomisk støtte til efterskoleophold. Øvrige tilskud til økonomisk støtte i henhold til 52a er ikke medregnet. Anbringelse: Omfatter anbringelser efter også handicapsager. Side 9 af 18
10 Indsatstrappe Rebild Kommune Forebyggende indsatser - almen Åben Anonym Rådgivning Observation Forebyggende indsatser Konsulentbistand ( 11) Ungesamtaler ( 11) Familievejledning ( 11) Forebyggende indsatser i familie/hjem Familiebehandling Praktisk Pædagogisk Støtte (PPS) Aflastning Efterskole Anbringelse slægt/netværk Slægts- eller netværksfamilie Anbringelse plejefamilie Plejefamilie Anbringelse institution Børnecenter Himmerland Eksterne institutioner og opholdssteder Fast kontaktperson Ungesamtaler ( 52) far/mor og barn midlertidigt på institution/plejefamilie Antal sager 2014 x handicap på døgninstitution Udgifter 2014 x 0,6 mio. kr. 12,6 mio. kr. 0,4 mio. kr. 10,2 mio. kr. 12,9 mio. kr. Antal sager 2015 x handicap på døgninstitution Udgifter 2015 x 1,0 mio. kr. 11,9 mio. kr. 0,3 mio. kr. 12,1 mio. kr. 12,9 mio. kr. Antal sager 2016 x handicap på døgninstitution Udgifter 2016 x 0,9 mio. kr. 13,1 mio. kr. 0,3 mio. kr. 12,7 mio. kr. 13,7 mio. kr. Der ses en stigning i antallet af de forebyggende indsatser; både forebyggende indsatser jf. 11, samt en stigning i antallet af forebyggende indsatser i hjemmet. Vi ved fra FI-teamene, at projekt Fælles Indsats genererer en øget mængde forebyggende indsatser 11 og 52, så at 2016-sagstallene for de forebyggende indsatser er stigende, kan sandsynligvis i en vis udstrækning tilskrives projekt Fælles Indsats. Der er siden 2014 sket et fald i anbringelse i slægt- og netværksplejefamilie, hvorimod der ses en stigning i anbringelse i plejefamilie. Fra er der samlet set sket en stigning i både de forebyggende indsatser (grønt og blåt trin) og i anbringelser fratrukket handicappede (gult, gråt og rødt trin). Der har været en stigning indenfor de samlede forebyggende indsatser på 19 sager samt en stigning indenfor de samlede anbringelser på 5 sager. Nedenstående diagram viser antallet af indsatser fordelt på aldersgrupper og indsatser i perioden Side 10 af 18
11 Set i forhold til projektets resultatmål, at vi får flere forebyggende sager og færre anbringende sager, så ses der en generel stigning i antallet af forebyggende indsatser, hvor vi indenfor 11 er gået fra 38 sager årligt i 2014 til 57 sager årligt i Denne tendens er positiv set i forhold til ovenstående resultatmål for projekt Fælles Indsats. Tendensen er endnu ikke så klar på anbringelsesområdet, og det forventes, at der kommer til at gå et længere tidsrum, før antallet af anbringelser kan nedbringes, idet det hovedsageligt er de årige børn der anbringes, som det ses i ovenstående diagram. Økonomi Af nedenstående tabeller fremgår udgifterne til indsatser fordelt på alder og indsatsgruppe. Tallene er baseret på regnskabet fra 2015 og 2016, og omfatter indsatser hvor udgifterne er afholdt af Center Familie og Handicap. Der indgår både udgifter til egne og eksterne leverandører. Udgifter til forebyggende indsatser i åben anonym rådgivning, team tidlig indsats, sundhedsplejen, PPR (konsultativ og psykologbehandling) indgår ikke i tallene. Grupperingen af indsatser tager udgangspunkt i indsatstrappen. Følgende indsatser indgår i de enkelte grupper: Forebyggende indsats: Omfatter indsatser efter 11 leveret af familiehuset. Forebyggende indsats i hjemmet: Omfatter indsatser til forebyggelse efter 52 inkl. økonomisk støtte til efterskoleophold. Øvrige tilskud til økonomisk støtte i henhold til 52a er ikke medregnet. Anbringelse: Omfatter anbringelser efter også handicapsager. Side 11 af 18
12 Sammenligningstal med andre kommuner Nedenstående tabel viser i 2015-tal Rebild Kommunes nettodriftsudgifter til børn og unge med særlige behov opgjort i forhold til antal 0-22 årige 3 i kommunen. Nettodriftsudgifter er udtryk for udgifterne inkl. refusioner. Til sammenligning er vist nettodriftsudgifterne for henholdsvis kommuner i: Hele landet, Region Nordjylland og sammenligningsgruppen bestående af de 8 mest sammenlignelige kommuner. Nøgletallene er hentet på eco.kora.dk og er baseret på regnskabsoplysninger og befolkningstal fra Danmarks Statistikbank 4. 3 Tallene er fra 0-22 år hvorimod de øvrige tal i denne rapport tager afsæt i 0-16 år. Det er ikke muligt at trække Econøgletal fra 0-16 års alderen. 4 Sammenligningskommunerne er udvalgt på socioøkonomiske faktorer, hvilket gør, at disse ikke er enslydende fra år til år. Ligeledes er udgiftskategoriernes opdeling også anderledes fordelt end i projektets baseline rapport. Side 12 af 18
13 Sammenligningen viser, at Rebild kommune bruger færre midler på de udsatte 0-22 årige, end der bruges indenfor samme område nationalt, i Region Nordjylland og i socioøkonomisk sammenlignelige kommuner. Set over de seneste 6 år er udgifterne til børn og unge med særlig behov i Rebild Kommune faldet markant. Nedenstående graf viser udviklingen i nettodriftsudgifter pr årig fra 2011 til 2015 samt budget Kilde: Eco-nøgletal 3. Resultatmål samlet indsats FI-teamene opererer i hele Rebild kommune opdelt i 3 distrikter, der svarer til de distrikter de 3 fagpersoner (socialrådgiver, psykolog og sundhedsplejerske) ellers arbejder i. Som det er på nuværende tidspunkt, afholder de 3 teams møder med forskellige dagtilbud i distriktet hver tirsdag endnu primært kommunale dagtilbud og dagplejere, med også de private dagtilbud i kommunen er omfattet af det tilbud Fælles Indsats er. På møderne i de 3 distrikter indgår pædagog/dagpleje, FI-team samt barnets forældre, hvor de sammen drøfter hvordan barnets udfordringer bedst håndteres, så barnet kan komme i bedre trivsel. I de tilfælde hvor forældre ikke deltager på møderne, har pædagog eller dagplejer mulighed for at få anonym sparring på håndtering og støtte af børn i deres dagtilbud, med det formål at skabe bedre trivsel for børnene. Side 13 af 18
14 Distrikt øst Distrikt midt Distrikt vest FI møde med deltagelse af barnets forældre FI møde med anonyme drøftelser af børn Optælling fra august 2016 april 2017 Siden august har således 64 børn fra 0-5 år været inde om FI-teams. 18 drøftet anonymt, og 46 drøftet med deltagelse af barnets forældre. At FI-teamet i distrikt øst har haft et lidt lavere produktionstal end de to øvrige distrikter, skyldes, at de har afholdt forskellige temadrøftelser, hvor dagtilbuddene har efterspurgt dette, som et tema hvor personalet havde brug for mere viden eller sparring. Temadrøftelserne har bl.a. omhandlet søvn og børn med særlige forudsætninger. Resultatmål: Den samlede indsats fra 0-9 år stiger og at der afledt heraf sker et fald i indsatser fra år. I forhold til ovenstående resultatmål kan vi konstatere, at i alt 64 børns trivsel med stør sandsynlighed er blevet støttet gennem de tværfaglige FI-møder med dagtilbud og oftest også forældrene. Denne indsats indgår ikke direkte i indsats statistikken, idet disse indsatser ikke er koblet op på en paragraf og et dertilhørende budget. I forhold til de indsatser der ligger i FI-møder og 11 indsatser (se tabel side 11), er der sket en stigning i indsatserne for de små børn. Den samlede forebyggende indsats for de 0-9 årige er generelt steget fra år Der er endnu ikke sket et fald i indsatser på de årige. Det er dog forventeligt, at et fald i indsatser endnu ikke er slået igennem på års området jf. projektets baseline. 5 Resultatmålet går på de 0-9 årige, men projektet arbejder endnu kun med målgruppen 0-5 år Side 14 af 18
15 Kategorisering af småbørn Spæd- og småbørnssundhedsplejen kategoriserer børnene hver gang de leverer en ydelse. Når et barn kategoriseres i kategorien A, er der tale om et almindeligt og raskt barn, som der ikke skal tages særlige hensyn til. Børn i kategori B, C og D har i stigende omfang særlige behov, som Sundhedsplejen skal tage hensyn til i deres indsats. Andelen af børn i kategori C og D ligger forholdsvist stabilt omkring 10% i hele den periode, hvor Sundhedsplejens faste ydelser til familierne ligger. Børnene i disse kategorier har særlige behov, som kræver Sundhedsplejens opmærksomhed. Det er sjældent at Sundhedsplejen kan flytte disse børn i kategori. (Se bilag for beskrivelse af de enkelte kategorier) Børnene i kategori B flyttes derimod ofte til A gennem Sundhedsplejens indsatser. I 2016 var 55% af børnene i kategori A og 33% i kategori B, når var 1 måned. For børnene på 8 måneder var 76% i kategori A og 16% i kategori B. Det er altså ca. halvdelen af børnene i kategori B, som flyttes til kategori A ved Sundhedsplejens indsats. Fælles Indsats har formentlig en indvirkning på denne effekt. Det er dog ikke muligt at opgøre præcist i hvilket omfang, da Sundhedsplejen først begyndte at omkategorisere børnene ved hvert besøg fra 1. januar Status fra projektets baseline fremadrettet Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget vil i projektperioden løbende få fremlagt en status fra projektets baseline: Der fremlægges en status fra Fælles Indsats baseline for Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget i november 2017 Den sidste status fra Fælles Indsats baseline fremlægges for Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget i maj Side 15 af 18
16 Bilag Tilbud og indsatser 0-5 år Forslag fra arbejdsgruppen Motorikpædagog i alle daginstitutioner. Supervision til dagtilbud fra fysioterapeuter og ergoterapeuter i center Sundhed. Obligatorisk sprogvurdering af alle børn. Undervisning i babytegn i alle 0-3 års dagtilbud. Tosproget netværk om dansk sprog og kultur for forældre. Konkret praktisk hjælp/anvisning i hjemmet forældretræning fx PMTO og PALS. Tilbud i hjemmet samt eget opholdssted. Stammegruppe Legeterapi og legeobservation Forslag og oplevede behov fra FI-teams Pædagogisk familiekonsulent der kan komme i hjemmet det man engang kaldte en hjemmehos er. Det skal være let at få adgang til, og ikke nødvendigvis kræve en 50 undersøgelse forinden. Stort behov for kortere ventetid i familiehuset, hvor mange familier henvises til. Det har ofte krævet et større arbejde fra FI-teamet at overbevise familien om at familiebehandlingen er en god idé, men vi risikerer at de springer fra, hvis de skal vente i flere måneder på et forløb i Familiehuset. Ønske om en mere udbredt 11, end hvad Rebild Kommune i dag har på paletten Behov for mere fleksibel og specialiseret familiebehandling. Som det er nu, tilbydes alle en meget talende tilgang (det systemisk / narrative), hvilket ikke er det bedste match for alle forældre. Nogle har behov for, at det foregår i hjemmet, og har form af mere konkret vejledning, hvor familiebehandleren også kan se interaktion mellem forældre og barn/børn. Derudover er der behov for mere specifik vejledning i forhold til særlige problematikker, fx præmature eller børn med særlige forudsætninger. Forslag ift. sundhedsplejersker: Mulighed for flere samtaler eller besøg med alle børn ift. barnets og familiens trivsel. Rebild Kommunes sundhedsplejersker er uddannet i ICDP, hvilket kunne være relevant at udnytte/benytte i flere sammenhænge. Forslag ift. PPR: I højere grad kunne have afdækkende/afklarende samtaler med en PPR psykolog, hvis et barn ikke trives, ikke udvikler sig, har skolevægring eller lignende. Familiestue og familieklasser: En familie/ mor eller far samt barnet går i familiestue (0-6 år) eller familieklasse (skolealderen) to gange om ugen i tre måneder, når et barn ikke trives i institutionen. Der arbejdes med, at det enkelte barn bliver bevidst om sin egen adfærd og lærer af denne. Forældrene får således mulighed for ved konkret guidning, at hjælpe deres barn til en bedre dag i institutionen/skolen. Opgaven varetages af en pædagog og/eller lærer. Side 16 af 18
17 Forældrehus: Et hus til vordende unge forældre og enlige. Et hus hvor der er tilknyttet en sundhedsplejerske, socialrådgiver, familiebehandler og/eller lign. Forældrehuset skal rumme aktiviteter som forælder kurser, mødregrupper, undervisningsforløb i økonomi, job og uddannelse. Hjælp, støtte og vejledning til daglig dagen som nybagt eller kommende forælder. Side 17 af 18
18 KATEGORISERINGER AF SMÅBØRN I SUNDHEDSPLEJEN (læs nedefra): Kategori Db: BØRN MED ÅBENBAR RISIKO FOR VARIG SKADE Barnet sender dagligt signaler om forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt har psykiske lidelser har kontaktsvaghed Har evt. et misbrug og/eller laver kriminalitet Barnet har varige skader i personligheden. Forældreomsorgen mangler helt. Forældrene er stærkt belastede i form af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/eller netværksmæssige faktorer. Alle lokale tilbud er afprøvet, uden det har haft den ønskede virkning Kategori Da: BØRN MED VÆSENTLIGE BEHOV FOR SÆRLIGE STØTTE Barnet er udsat for langvarig tung belastning og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt. Barnet fungerer meget dårligt og udvikler sig permanent i en dårlig retning. Barnet har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller voksne. Personlighedsmæssigt begyndende fejludvikling. OG/ELLER forældreomsorgen er reduceret i så høj grad, at belastninger i familien ikke magtes. Barnets tegn på, at noget er galt, tager derfor til i styrke og omfang Kategori C: BØRN MED SPECIFIKKE BEHOV Barnet viser tydelige tegn på, at noget er galt, fx ved handicaps, spiseforstyrrelser ol. Barnet udviser signaler i form af psykiske reaktioner, adfærdsreaktioner OG/ELLER forældrenes omsorg er god (fx i relation til handicappede børn) eller forældrenes omsorg er konstant eller midlertidigt reduceret (fordi de er psykisk syge, misbrugere, udviklingshæmmede eller udsat for aktuelle kriser som fx sygdom, dødsfald, arbejdsløshed) Kategori B: BØRN I FALDENDE TRIVSEL - Barnet er udsat for lette (men konstante) belastninger og viser tegn på, at noget er galt eller Barnet er udsat for en større (men forbigående) belastninger og viser tegn på, at noget er galt (Barnet kan f.eks. være påvirket psykisk og socialt af en bestemt hændelse). Forældrene gør på opfordring brug af råd og vejledning fra lærer, pædagog, sundhedsplejerske, psykolog m.fl. Kategori A: BØRN I ALMINDELIGHED Barnet udvikler sig 'almindeligt' både socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. - Forældreomsorgen er god- Forældrene søger rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives. Forældrene søger måske bistand hos læge, sundhedsplejerske i daginstitutionen, skolen mv. Side 18 af 18
Status på Projekt Fælles Indsats november 2017
Status på Projekt Fælles Indsats november 2017 Baseret på projektets baseline af marts 2016 Indholdsfortegnelse Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Projektets målgruppe...3 Opbygning af projekt
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mereFælles Indsats status november 2018
Fælles Indsats status november 2018 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Projektets målgruppe...3 Fælles Indsats
Læs mereBaseline Fælles indsats
Baseline Fælles indsats Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Vision, formål og mål...3 Underretninger...4 Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger
Læs mereBaseline Fælles indsats
Baseline Fælles indsats December 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Vision, formål og mål...3 Underretninger...4 Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger
Læs mereProjekt Fælles Indsats - projektbeskrivelse
Projekt Fælles Indsats - projektbeskrivelse Gældende for 2018-2019 Fælles Indsats tværfaglig, tidlig forebyggende indsats Baggrund for projektet I projektets baseline (marts 2016) fremgår det, at Rebild
Læs mereGADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?
GADEPLAN Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? Center for Børn og Familie 2 Målgruppe: Det gule team arbejder efter Servicelovens 11. Det er en forebyggelsesparagraf som åbner mulighed for at tilbyde familierelaterede
Læs mereStatus på Projekt Fælles indsats oktober 2016
Status på Projekt Fælles indsats oktober Baseret på projektets baseline af marts Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Fælles Indsats - Vision, formål og mål... 3 Status på Fælles Indsats... 3 Resultatmål
Læs mereMidtvejsevaluering af Projekt Fælles Indsats
Midtvejsevaluering af Projekt Fælles Indsats Maj 2017 Indledning Der er foretaget en midtvejsevaluering af Projekt Fælles Indsats ultimo marts 2017. Midtvejsevalueringen er beskrevet i dette notat. Fælles
Læs mereEN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge
EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME Om børn og unge FÆLLES VÆRKTØJER FORORD I Brønderslev Kommune har vi høje ambitioner for børn og unge. Det fordrer, at vi sammen skaber et sammenhængende børne- og ungeliv ved
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 3. Kvartal 2017
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 3. Kvartal 2017 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og
Læs mereHelhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år
Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Familier med børn i alderen 0 3 år. Forankring: i Børnefamiliehuset. Formål:
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2018 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og
Læs mereNotat vedrørende udgifter på det specialiserede socialområde for børn og unge samt tiltag på området
Notat vedrørende udgifter på det specialiserede socialområde for børn og unge samt tiltag på området Udvikling i udgifterne I perioden fra 2011 til 2015 har udgifterne på det specialiserede socialområde
Læs mereEn fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereRevideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Læs mereSamlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.
Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra
Læs mereUdviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge
Ledelsesinformation. 1. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, marts 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Nettodriftsudgifter...
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereUdvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to
Læs mereBørn og Unge. Overblik til Børne- og Skoleudvalgets møde den 15. januar 2018
Børn og Unge Overblik til Børne- og Skoleudvalgets møde den 15. januar 2018 Indsatser overfor alle børn og unge Børn i optimal udvikling Specifikke behov for særlig støtte Væsentlige behov for særlig støtte
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mereNøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012
Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres
Læs mereFAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge
FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge Beskrivelse af brugere Brugerne er børn og familier med behov for særlig støtte, vejledning eller behandling. Der gives et bredt
Læs mereHjørring Kommune. Børne- og undervisningsforvaltningen Den Årsberetning på underretnings- og anbringelsesstatistik
Hjørring Kommune Børne- og undervisningsforvaltningen Den 19.02.2016 Årsberetning på underretnings- og anbringelsesstatistik Underretninger Når der modtages underretninger på børn og unge under 18 år,
Læs mereTabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012
PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 Serviceområde 16 Børn og Familie Faktabeskrivelse Serviceområde 16 omfatter udgifter og indtægter vedrørende: Familieorienteret rådgivning og konsulentbistand Forebyggende
Læs mereHandlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune
Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereUdviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge
Ledelsesinformation. 2. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, juni 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Bruttodriftsudgifter...
Læs mereBaseline. Sverigesprogrammet
Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereOpfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016
Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet
Læs mereWorkshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner
Workshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner Ida-Sofie Lindegaard Storm, socialrådgiver Børn og Familie, Nordfyns Kommune 1.11.2017 SOCIALRÅDGIVERDAGE
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 3. Kvartal 24. oktober / Anja Franka Andersen, Kenneth Røn Christiansen, Trine Wittrup, Tina Rønstrup / sagsid: 18/10509 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet
Læs mereRÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE
Martin Helfer, Leder af Børn og Ungeklinikken: RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE 22-03-2013 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Spiren Familiesektionen Sundhedsplejen Østervang Tandplejen Børn
Læs mereNOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation
NOTAT Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation Status for Familieafdelingen Dette udkast til politisk ledelsesinformation er et oplæg til udvalgets drøftelse af ønskerne til
Læs mereForventningen til regnskabet for 2016 ultimo august er i øvrigt på samme niveau som forventningen ved opfølgningen ultimo april.
Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo august 2016 1. Sammenfatning Det forventede regnskab for 2016 udviser pr. ultimo august 2016 et merforbrug på 1,3 mio. kr. Heri indgår
Læs mereAfvigelse ift. korrigeret budget
Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo august 2014 1. Sammenfatning Tabel 1.1.: Forventning til årets resultat samt forventet overførsel fra 2014 til 2015 (1.000 kr.) Årets
Læs mereStatus på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden
Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden 2015-2017 Børne- og Familieudvalget 20. juni 2018 Publikationen Film om omlægning til en
Læs mereBudgetopfølgning april 2017
Budgetopfølgning april 2017 Budgetrammen til familieafdelingen er udfordret af en større aktivitet end forventet. Der er aktuelt et forventet merforbrug i 2017 på i alt ca. 8 mio. kr. Der er 18 flere anbragte
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereSolrød-model, BDO-analyse m.m.
Solrød-model, BDO-analyse m.m. Orientering til Familie- og uddannelsesudvalget 13. marts 2017 Poul Edvard Larsen, leder af Børn og Unge Rådgivningen Lone Vandborg, leder af Familieafsnittet Disposition
Læs mereSagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
Læs mereDer er i nærværende budgetopfølgning udelukkende taget udgangspunkt i årets resultat for Dvs. der er ikke medtaget overførsel fra 2014.
Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar 2015 1. Sammenfatning Der er i nærværende budgetopfølgning udelukkende taget udgangspunkt i årets resultat for 2015. Dvs. der
Læs mereBilag: BR Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge
Bilag: BR2 2017 - Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge Skoler 0.-9. klasse På Skoleområdet forventer vi et merforbrug på 2,6 mio. kr. Uddybende beskrivelse af afvigelser
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mere2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.
Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo april 2015 1. Sammenfatning Årets resultat udviser pr. ultimo april 2015 et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Årets resultat er med udgangspunkt
Læs mereNOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg på det specialiserede socialområde for børn og unge
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 313600 Brevid. 3121839 Ref. MAUF Dir. tlf. 46315211 martinuf@roskilde.dk NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg på det specialiserede socialområde for børn og unge
Læs mereGenerelle oplysninger
Børne- og Socialministeriet Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Styrket Indsats på skoleområdet Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Rebild Kommune
Læs mereFællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:
Sagsnr.: 27.00.00-A00-5-18 Fællesskabsmodellen Indledning Med indførelse af Fællesskabsmodellen i februar 2017 i Ballerup var der ønske om en række kvalitetsmæssige effekter for børn og unge, bl.a.: Færre
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereEN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND
EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND ALKOHOL? SKILSMISSE? Seksualitetsforvirring? Vold? Præstationsangst? HASH? ENSOMHED? FREMTIDEN? Mobning? STUDIEPRES? DØDSFALD? Spiseforstyrrelser?
Læs mereNOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013
Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume
Læs mereMultikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,
Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereUnderretningsanalyse. Vesthimmerlands Kommune Familieafdelingen. November 2018
Underretningsanalyse Vesthimmerlands Kommune Familieafdelingen November 2018 Indhold Indledning... 3 Opsamling... 5 Fordelingen af underretninger efter 152, 153, 154... 6 Gengangere på tværs af perioderne...
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereUndersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet
Notat Dato 29. april 2019 MEG Side 1 af 6 Undersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet Dansk Socialrådgiverforening (DS) ved gennem kontakt
Læs mereÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08
ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde
Læs mereKORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram
KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og
Læs mereAnbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser
Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie
Læs merePolitisk ledelsesinformation
Politisk ledelsesinformation Rapport august 2015 Familieafdelingen, Sundhedstjenesten og PPR Natur og Udvikling Indhold Familieafdelingen... 3 Sundhedstjenesten... 5 PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning...
Læs mereEvaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen
Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mereNedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype.
Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2017 Formål og indhold Formålet med at gennemføre ledelsestilsyn er, at: Sikre en lovmedholdelig og god kvalitet i sagsbehandlingen. Skabe grundlag
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereBilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & trivsel
Bilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & trivsel På de områder, hvor pris x mængde er forudsætningen for budgetlægningen, viser bilagstabellen: pris x mængde for korrigeret budget 2017
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.
Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende
Læs mereMundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014
Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereMyndigheds- og foranstaltningsområdet Børnesocialrådgivningen. Undervisnings- og Børneudvalgsmøde august 2014.
Myndigheds- og foranstaltningsområdet Børnesocialrådgivningen Undervisnings- og Børneudvalgsmøde august 2014. Børn og ungechef & Souschef Sekretariat Økonomi & Administration Tværgående udvikling & strategisk
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mere2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.
Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo april 2016 1. Sammenfatning Det forventede regnskab for 2016 udviser pr. ultimo april 2016 et merforbrug på 1,2 mio. kr. Heri indgår
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereRedegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune
Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Kontaktperson Karina Paludan Meyer Mette Hammer Sørensen Tlf. nr. 72 35 5604 72 35 4814 Mail.: kpm@furesoe.dk mhs@furesoe.dk Skemaet er tænkt som et værktøj
Læs mereTidlig opsporing ved at kombinere data fra skoleog socialområdet
Tidlig opsporing ved at kombinere data fra skoleog socialområdet Indhold a) Hvorfor dette projekt b) Hvordan gjorde vi c) Hvilke resultater fik vi d) Hvad gav projektet anledning til e) Hvilke udfordringer
Læs mereForslag til anbringelsesgrundlag
Forslag til anbringelsesgrundlag December 2013 1 Indhold Baggrund og formål...3 Forudsætninger...4 Fagligt perspektiv...6 Rammer...8 Økonomisk perspektiv...8 Målgruppe... 10 Om anbringelse, opfølgning
Læs mereIntroduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej
Introduktion til Familiegruppearbejdet Familiegruppen Centrum Badehusvej 11 16.02.18 Familiegruppernes rammer De politiske fastsatte mål og rammer: o Lovgivning (primært Serviceloven) instruktion (en myndighedsafdeling)
Læs mereTekniske besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet
e besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet Center for Økonomi og Personale, april 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Besparelsespotentialer... 4 3. Samlet oversigt over teknisk besparelsespotentiale
Læs mereBørn- og skoleudvalget Temamøde den
Børn- og skoleudvalget Temamøde den 07.02.19 Forebyggelsesområdet Truet zone Lærer Pædagog PPRC psykologer Tale-høre konsulenter Læsekonsulent To-sprogspædagoger Specialpædagoger Indskolingskonsulent Sundhedsplejerske
Læs mereNotat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012
Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo
Læs mereFlest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.
Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereBørn og Families Strategiplan
Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,
Læs merePolitisk ledelsesinformation
Politisk ledelsesinformation Rapport marts 2016 Familieafdelingen, Sundhedstjenesten og PPR Natur og Udvikling Indhold Familieafdelingen... 3 Sundhedstjenesten... 5 PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning...
Læs merePolitisk ledelsesinformation om udsatte børn og unge
Politisk ledelsesinformation 2. kvartal 9 Politisk ledelsesinformation om udsatte børn og unge Formål Den politiske ledelsesinformation har til hensigt at give børneudvalget et indblik i status og udvikling
Læs mereDet specialiserede anbringelsesområde. Udgiftsudvikling for Rebild Kommune
Det specialiserede anbringelsesområde for voksne Udgiftsudvikling for Rebild Kommune 28-2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Datagrundlag... 5 4. Analyserede tilbud... 5 5. Hovedtal,
Læs mereStyrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
Læs mereN O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion
1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte
Læs mere