Regnskabet for Joy Mogensen Borgmester

Transkript

1 et for har været et godt år for Roskilde Kommune. Et overskud på 166 mio. kr. på driften kerneservicen vidner om en forsvarlig forvaltning af kommunens midler. Det er 69 mio. kr. bedre, end vi forventede, da vi vedtog budgettet. Et flot resultat, som ikke mindst skyldes en stor indsats fra kommunens medarbejdere. Kassetrækket endte på 121 mio. kr., hvilket er 78 mio. kr. mere end planlagt. Det skyldes, at vi har valgt at bruge nogle af vores opsparede midler på nye anlægsprojekter og som indskudt kapital i nye almennyttige boliger. En nødvendig investering for at sikre udviklingen af de fysiske rammer i kommunen. Derfor er kommunens likviditet - opgjort efter kassekreditreglen - også reduceret fra 485 mio. kr. i begyndelsen af året til 435 mio. kr. ved årets udgang. Roskilde Kommune er dog stadig solidt placeret i midterfeltet blandt kommuner. Det er et vilkår, at kommunernes økonomiske rammer fortsat er under pres. Et flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram lægger i de kommende år yderligere pres på økonomien med målsætningen om, at kommunerne samlet set skal effektivisere for 1 mia. kr. årligt. Det er derfor vigtigt, at vi økonomisk er rustet til udfordringen og fortsat har fokus på produktivitetsforbedringer, så vi kan fastholde et højt serviceniveau. Befolkningstilvæksten har været udbrudt i Roskilde Kommune de seneste 10 år. Den gode udvikling fortsatte i. Det er vigtigt, at vi fortsat holder fokus på at udvikle os, for at sikre, at Roskilde forbliver en attraktiv kommune både for nuværende og nye roskildeborgere, for uddannelsesinstitutioner og for arbejdspladser. Joy Mogensen Borgmester

2 REGNSKAB

3 Indhold Indledende afsnit Hvordan gik det i? De samlede driftsudgifter Indtægterne i regnskab Anlægsudgifter Befolkningsudvikling Lånoptagelse og likvide aktiver

4 Indledende afsnit 1.1 Hvordan gik det i? Tabel 1 viser regnskabet for for Roskilde Kommune. et viser samlet set, at kommunens beholdning af likvide aktiver blev reduceret med 120,8 mio. kr. Der var budgetteret med et kassetræk på 42,4 mio. kr. i, så kassetrækket har været 78,4 mio. kr. højere end i det vedtagne budget. Når kassetrækket i blev væsentligt højere, end der var budgetteret med, skyldes det hovedsaglig forskydninger i gæld og tilgodehavender. Forskydningerne vedrører ændringer i kommunens låneoptagelse, afvikling af gæld samt ændringer i kortfristede tilgodehavender mellem kommunen og omverdenen (fx staten, andre kommuner og borgere). Tabel 1. sopgørelse, årets priser (-=udgifter, +=indtægter) (-=underskud, +=overskud) Vedtaget budget Ændring ift. vedtaget budget Indtægter 5.137, ,7 13,6 Renter -4,0-2,6 1,4 Udgifter , ,5 54,4 Ordinær driftsvirksomhed 96,1 165,6 69,4 Anlægsudgifter -222,1-250,4-28,4 Byggemodning -13,2-25,7-12,6 Ejendomssalg og -køb 70,0 97,1 27,1 Resultat af det skattefinansierede område -69,1-13,4 55,6 Resultat af det brugerfinansierede område -13,0-21,6-8,6 Resultat af det skatte- og brugerfinansierede område -82,1-35,0 47,1 Forskydninger i gæld/tilgodehavender (på grund af lån, afdrag mv.) 39,6-85,8-125,4 Ændringer i beholdningen af likvide aktiver -42,4-120,8* -78,4 * Beløbet inkluderer et urealiseret kurstab på 0,8 mio. kr. På det skattefinansierede område var der i et underskud på 13,4 mio. kr., og resultatet er dermed 55,6 mio. kr. bedre end det vedtagne budget. Dette resultat er sammensat af et bedre resultat på den ordinære driftsvirksomhed og merindtægter på ejendomskøb og -salg, mens der omvendt har været et merforbrug på anlægsudgifter og byggemodning. Samlet set har der været et underskud på det skatte- og brugerfinansierede område på 35,0 mio. kr. i, hvilket er 47,1 mio. kr. bedre end i det vedtagne budget. Det højere kassetræk som følge af forskydningerne i gæld og tilgodehavende i opvejes således delvist af, at resultatet på det skatte- og brugerfinansierede område blev bedre, end der var budgetteret med. Forskydningerne i kommunens gæld og tilgodehavender i udgør 85,8 mio. kr. I det oprindelige budget var der budgetteret med en nettoreduktion på 39,6 mio. kr. Forskydningerne i kommunens gæld og tilgodehavender har dermed medført et kassetræk i, der er 125,4 mio. kr. højere end i det vedtagne budget. De væsentligste årsager til forskydningerne er en udskydelse i låneoptagelse som følge af det forsinkede byggeri af Plejecenter Hyrdehøj (59,0 mio. kr.), grundkapitalindskud i Landsbyggefonden (28,1 mio. kr.) samt udlån til Jyllingehallerne (17,0 mio. kr.). Beløbet er specificeret yderligere i noterne til regnskabet. Forskydningen i låneoptagelsen vedrørende Plejecenter Hyrdehøj modsvares af en lavere anlægsudgift i. Udgifterne til grundkapitalindskud i Landsbyggefonden og udlån til Jyllingehallerne var ikke budgetlagt i. 3

5 1.2 De samlede driftsudgifter Tabel 2 viser kommunens nettodriftsudgifter fordelt på udvalg. Kommunens nettodriftsudgifter udgør typisk omkring 70 procent af de samlede bruttoudgifter. Dette skyldes blandt andet, at store dele af udgifterne på arbejdsmarkedet og det sociale område dækkes af refusioner fra staten. Herudover bliver det brugerfinansierede område finansieret ved, at borgerne betaler direkte for levering af ydelser fra kommunen. Endelig er der på en del områder delvis brugerbetaling fx forældrebetaling for børnepasning. Tabel 2. Roskilde Kommunes samlede nettodriftsudgifter fordelt på udvalg, årets priser (-=udgifter, +=indtægter) (-=underskud, +=overskud) Vedtaget budget Ændring ift. vedtaget budget Nettodriftsudgifter , ,1 45,9 Økonomiudvalget -572,0-540,7 31,3 Kultur- og Idrætsudvalget -200,9-195,2 5,7 Beskæftigelses- og Socialudvalget , ,1 35,6 Skole- og Børneudvalget , ,7-26,0 Plan- og Teknikudvalget -198,6-193,3 5,3 Klima- og Miljøudvalget -76,7-82,9-6,3 Sundheds- og Omsorgsudvalget , ,2 0,2 Heraf Brugerfinansieret -13,0-21,6-8,6 Skattefinansieret, heraf , ,5 54,4 serviceudgifter , ,8 2,7 ikke-serviceudgifter -259,2-249,0 10,2 overførselsudgifter -970,2-928,7 41,5 Kommunens samlede nettodriftsudgifter udgjorde i 5.004,1 mio. kr. Der var således et mindreforbrug på 45,9 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget på 5.049,9 mio. kr. Dette kan henføres til et mindreforbrug på serviceudgifter på 2,7 mio. kr., et mindreforbrug på ikke-serviceudgifter på 10,2 mio. kr. og et mindreforbrug på overførselsudgifter på 41,5 mio. kr. På det brugerfinansierede område var der i et merforbrug på 8,6 mio. kr. Afvigelsen i forhold til det vedtagne budget skyldes blandt andet følgende forhold: Økonomiudvalget har i haft et samlet mindreforbrug på 31,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. I forbindelse med budgetlægningen lægges en række tværgående puljer på Økonomiudvalgets område. I løbet af året udmøntes disse puljer til de andre udvalg, hvor forbruget også bliver bogført. Mindreforbruget på Økonomiudvalget skyldes primært disse puljer. Et eksempel herpå er demografipuljen, hvor der i blev udmøntet 24,9 mio. kr. til de andre udvalg. Ud over puljerne skyldes mindreforbruget på Økonomiudvalgets område blandt andet også et merforbrug på redningsberedskabet som følge af omkostninger i forbindelse med stormene Urd og Ingolf. Kultur- og Idrætsudvalget har i haft et samlet mindreforbrug på 5,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. De største afvigelser ses på området Fritidsfaciliteter & Fritidsområder (et mindreforbrug på 5,0 mio. kr.), Folkebiblioteker (et mindreforbrug på 2,7 mio. kr.) samt Kulturel virksomhed (et merforbrug på 1,9 mio. kr.). Mindreforbruget på Fritidsfaciliteter & Fritidsområder skyldes primært, at der var afsat midler til afledt drift vedrørende ny svømmehal, som i stedet er 4

6 besluttet anvendt på anlæg. Mindreforbruget på Folkebiblioteker skyldes dels forskydninger i projektstøtte, dels udgiftstilbageholdenhed for at komme ud af gældsafviklingsaftale. Endelig skyldes merforbruget på Kulturel virksomhed primært projekter, hvor der har været afholdt udgifter for midler overført fra tidligere år. Beskæftigelses- og Socialudvalget har i haft et samlet mindreforbrug på 35,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Den største afvigelse er et mindreforbrug på Integration på 22,4 mio. kr. Der er desuden mindreforbrug på områderne Sygedagpenge, Flexjob m.v. (9,9 mio. kr.), Beskæftigelsesindsats (6,2 mio. kr.), Førtidspension (4,1 mio. kr.), Kontanthjælp og revalidering (3,4 mio. kr.) samt Øvrige overførselsindkomster (1,5 mio. kr.). Mindreforbruget på Integration skyldes primært den nedsatte flygtningekvote i, hvor Roskilde Kommune modtog under 1/3 af de forventede flygtninge. Mindreforbruget på førtidspension skyldes blandt andet, at færre har fået bevilget førtidspension, end det var forudsat i budgettet, eller at de fortsat er i ressourceforløb. Endelig har der været et merforbrug på A-dagpengeområdet på 6,1 mio. kr. Dette skyldes primært, at man fra juni har ændret afregningsmetode, så der er udbetalt A-dagpenge for 54 uger i stedet for 52 uger i. Isoleret set har dette medført en merudgift på ca. 5,5 mio. kr. Skole- og Børneudvalget har i haft et samlet merforbrug på 26,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. På Børne- og Ungeområdet er der et ufinansieret merforbrug på 5,3 mio. kr. vedrørende uledsagede flygtningebørn, hvor kommunen ikke længere modtager statsrefusion, samt et ufinansieret merforbrug på 4,2 mio. kr. vedrørende STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). På skoleområdet er der et merforbrug på 8,1 mio. kr., blandt andet som følge af investeringer i it. Dette merforbrug finansieres dog af overførsler fra Plan- og Teknikudvalget har i haft et samlet mindreforbrug på 5,3 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Der er således et mindreforbrug på busdriften på 2,4 mio. kr., som skyldes efterregulering af betaling for busdrift til Movia for På Vejvæsen og Grønne områder har der været et mindreforbrug på 1,6 mio. kr., som primært skyldes et relativt mildt vintervejr i. På udlejningsejendomme har der været et mindreforbrug på 1,7 mio. kr., hvoraf 1,2 mio. kr. vedrører Musicon, mens 0,5 mio. kr. vedrører bygningsvedligeholdelse. Klima- og Miljøudvalget har i haft et samlet merforbrug på 6,3 mio. kr. Merforbruget er sammensat af et merforbrug vedrørende Renovation på 7,3 mio. kr., et mindreforbrug vedrørende central bygningsvedligeholdelse på 2,7 mio. kr. og et merforbrug vedrørende Miljø på 1,4 mio. kr. Merforbruget på Renovation skyldes indkøb af beholdere og containere til den nye affaldsordning for private husstande. Mindreforbruget på central bygningsvedligeholdelse skyldes, at puljen til central bygningsvedligeholdelse budgetteres på Klima- og Miljøudvalget, mens forbruget konteres på de rette funktioner på andre udvalg. Samlet set er der et merforbrug på central bygningsvedligeholdelse budget på 5,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Merforbruget finansieres af rammeoverførsler. Merforbruget på Miljø på 1,4 mio. kr. knytter sig til projekter vedrørende miljø og klima, der strækker sig over flere år. Sundheds- og Omsorgsudvalget har i haft et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Resultatet kan opdeles i et merforbrug på Pleje og træning på 1,5 mio. kr., som vedrører forbrug af rammeoverførsler fra 2016 primært relateret til projekter herunder værdighedsmidler, samt et merforbruget på Sundhed og forebyggelse på 0,8 mio. kr., som dels kan henføres til forbrug af tillægsbevilling vedrørende Kræftplan IV, dels til forbrug af rammeoverførsel fra Derudover har der været et mindreforbrug på Aktivitetsbestemt medfinansiering på 7,4 mio. kr. som følge af en lavere aktivitet end forventet i det regionale sygehusvæsen. Der har desuden været et 5

7 merforbrug på Frivilligmidler på 0,9 mio. kr. Endelig har der været mindreudgifter vedr. Andre udgifter på 1,0 mio. kr., hvoraf 0,6 mio. kr. vedrører huslejeregnskaber for almene boliger, mens 0,3 mio. kr. vedrører færre sengedage på Hospice. 1.3 Indtægterne i regnskab Kommunens samlede indtægter fra skat og tilskud/udligning var på 5.150,7 mio. kr. Det er 13,6 mio. kr. mere end budgetteret. Skatteindtægterne i blev på 4.764,8 mio. kr. eller 0,4 mio. kr. højere end budgetteret. Skatteindtægterne består af indtægter fra kommunal indkomstskat, selskabsskat, anden skat, dødsboer og forskerskat samt grundskyld og dækningsafgift af ejendomme. Der har været en merindtægt på 0,8 mio. kr. vedrørende dækningsafgift og en merindtægt på 1,5 mio. kr. vedrørende anden skat, dødsboer og forskerskat og en mindreindtægt på 1,1 mio. kr. fra grundskyld og på 1,1 mio. kr. vedrørende kommunal indkomstskat. På tilskud og udligning har der samlet set været indtægter på 385,9 mio. kr., hvilket er 13,3 mio. kr. mere end budgetteret. Posten består af mellemkommunal udligning, bloktilskud fra staten, udligning af selskabsskat og tilskud vedrørende udlændinge, bidrag fra regionerne/kommunalt udviklingsbidrag, særlige tilskud og udligning af købsmoms. Afvigelsen skyldes primært merindtægter vedrørende bloktilskud fra staten (4,0 mio. kr.) samt særlige tilskud (1,7 mio. kr.), som skyldes midtvejsregulering. På momsudligningsordningen har der været merindtægter på 7,6 mio. kr. som følge af momsscreening-projekt. Skatteindtægterne byggede i på en udskrivningsprocent på 25,20 på indkomstskatten og det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag. Den gennemsnitlige udskrivningsprocent for landet som helhed var i på 24,91. Roskildes grundskyldspromille for 2016 var på 24,31, mens den landsgennemsnitlige grundskyldspromille var på 26,12. For dækningsafgifter var satserne i Roskilde Kommune følgende: Dækningsafgift på erhvervsejendomme på 7,54 promille, dækningsafgift på statsejendomme samt øvrige offentlige ejendommes grundværdi på 12,155 promille og dækningsafgift på offentlige ejendomme på 8,75 promille. 1.4 Anlægsudgifter Tabel 3 viser Roskilde Kommunes resultat på anlægsområdet i. Årets samlede nettoforbrug vedrørende anlæg udgør 179,0 mio. kr. Det vedtagne anlægsbudget (anlægsprojekter, byggemodning samt ejendomskøb og -salg) var på 165,2 mio. kr. Dermed har anlægsudgifterne i været højere end det oprindelige budget. Merforbruget i er finansieret af overførsler og tillægsbevillinger fra I årets løb er der besluttet tillægsbevillinger samt overførsler fra 2016 til på i alt 327,4 mio. kr. Det korrigerede anlægsbudget for er således på i alt 492,6 mio. kr. Anlægsudgifterne var 313,6 mio. kr. mindre end det korrigerede budget, og alle udvalg har haft et mindreforbrug på anlægsudgifterne, når man tager højde for overførsler fra 2016 og øvrige tillægsbevillinger. Mindreforbruget på nettoanlægsudgifterne vedrører primært 3 udvalg: Kultur- og Idrætsudvalgets mindreudgifter skyldes især det forsinkede svømmehalsprojekt 6

8 Plan- og Teknikudvalget har mindreforbrug på en række anlægsprojekter på grund af forskydninger, herunder P-huset på Sortebrødre Plads, Ny Østergade-projektet, hvor der endnu ikke er købt jord, samt ny vej i Tjæreby Klima- og Miljøudvalgets mindreudgift skyldes primært, at der ikke er gennemført energirenoveringer i det forventede omfang, samt forskydninger i klima- og stormflodssikring. Tabel 3. Nettoanlægsudgifter, årets priser (-=udgifter, +=indtægter) (-=underskud, +=overskud) Vedtaget budget Budgetændringer i alt (inkl. overførsler) Korrigeret budget Ændring ift. korrigeret budget Økonomiudvalget -7,4-9,4-16,9-13,6 3,3 Kultur- og Idrætsudvalget -61,2-106,6-167,7-72,3 95,4 Beskæftigelses- og Socialudvalget 0,0-8,0-8,0-2,6 5,4 Skole- og Børneudvalget -15,5-34,1-49,6-35,5 14,1 Plan- og Teknikudvalget -39,0-263,7-302,8-118,5 184,3 Klima- og Miljøudvalget -10,9-57,3-68,2-20,0 48,2 Sundheds- og Omsorgsudvalget -101,2 84,6-16,6-13,6 3,0 Netto anlægsudgifter -235,2-394,5-629,7-276,1 353,6 Ejendomssalg og -køb 70,0 67,2 137,2 97,1-40,0 Anlægsområdet total -165,2-327,4-492,6-179,0 313,6 Afvigelsen mellem det korrigerede anlægsbudget og nettoforbrug i vedrører både forskelle i anlægsindtægter og anlægsudgifter. Den primære årsag til mindreforbruget er forskydninger i aktuelle betalingsplaner for anlægsprojekter, fx pga. forsinkelser i anlægsprojekter eller uenighed om betaling. Herudover er det ofte tilfældet, at bevillinger gives i ét år, selvom dele af udgifterne først falder året efter. Det meste af mindreforbruget i vil blive overført til budget De samlede overførsler til 2018 er på 252,3 mio. kr. De største overførsler vedrører Roskildebadet, P-hus, energispareindsats (lånefinansieret), ny vej i Tjæreby samt skolerenovering. Udgifter til byggemodning er indeholdt i de samlede anlægsudgifter og udgør 25,7 mio. kr., hvilket er 12,6 mio. kr. mere end det oprindelige budget inkl. tillægsbevillinger og overførsler. I forhold til det korrigerede budget var der et mindreforbrug på 45,3 mio. kr. Disse udgifter er tæt forbundet med salgsaktiviteter, da første skridt når et nyt område skal sælges er, at kommunen forbereder arealerne ved etablering af blandt andet veje og stier. I blev der gennemført ejendomssalg og -køb for 97,1 mio. kr. Købs- og salgspuljen for på 70 mio. kr. er således overudmøntet, men på grund af overførsler og tillægsbevillinger er der en nettomindreindtægt på 40,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreindtægten skyldes, at der har været tidsmæssige forskydninger i ejendomssalg og -køb. Der blev således overført 12,0 mio. kr. netto fra 2016 til. Det betyder, at ejendomssalg og -køb, som var forudsat gennemført i 2016, først er blevet realiseret i. Tilsvarende er salg, der var forudsat gennemført i, ikke blevet realiseret. Der blev i solgt ejendomme for 101,7 mio. kr. og købt ejendomme for 4,6 mio. kr. De primære salgsindtægter stammer fra salg af Lysalléen (46,7 mio. kr.), salg af areal øst for Bauhaus (24,0 mio. kr.) samt salg af Baldersvej 1 (8,9 mio. kr.). De største udgifter vedrører køb af HBK Hallen (2,3 mio. kr.) samt køb af Rådmandshaven 4B (2,2 mio. kr.). 7

9 1.5 Befolkningsudvikling Figur 1 viser udviklingen i indbyggertallet i Roskilde Kommune pr. 1. januar over en 10-årig periode fra 2009 til Der har været ubrudt vækst i befolkningstallet siden 2009, og pr. 1. januar 2018 var kommunens befolkningstal Fra til 2018 steg befolkningstallet med 367. Det er en lavere stigning end i de foregående år og skal ses i lyset af, at befolkningstallet i blev nedskrevet i forbindelse med en oprydning i CPR-registret i Roskilde Kommune, hvor 334 udenlandske studerende med folkeregisteradresse i Trekroner er blevet frameldt CPR-registret. De udenlandske studerende er udrejst af landet uden at afmelde sig på deres folkeregisteradresse, og dermed har befolkningstallet for Roskilde Kommune været sat for højt i perioden op til. Hvis der korrigeres for de 334 udenlandske studerende, har der dog været en nettotilflytning til kommunen på 726 i. Figur 1. Befolkningsudvikling i Roskilde Kommune Tabel 4 herunder viser befolkningsudviklingen fra til 2018 fordelt på aldersgrupper. Tabel 4. Befolkningsudvikling i Roskilde Kommune fordelt på alder Aldersgrupper Antal pr. 1. januar 2018 Antal pr. 1. januar Ændring fra til 2018 Difference i pct. I alt ,4% 0-5 år ,8% 6-16 år ,5% år ,6% år ,5% år ,9% år ,3% ,3% Tabel 4 viser, at befolkningen i Roskilde Kommune er forøget med 0,4 % i løbet af. Dermed er kommunens befolkningstilvækst lavere end befolkningstilvæksten for hele Danmark, som er på 0,6 %. Den lave vækst skal ses i lyset af den ovennævnte oprydning i CPR-registret. Den største procentuelle vækst ses i gruppen af årige samt hos de ældste borgere på 80 år og derover, men der har også været en vækst i antallet af børn og de årige. 8

10 1.6 Lånoptagelse og likvide aktiver Tabel 5 viser udviklingen i Roskilde Kommunes langfristede gæld i. Tabel 5. Langfristet gæld Langfristet gæld* Årets priser 2016 Budget Gæld pr. indbygger Kr. Langfristet gæld, primo ,2-918,3-954, Primosaldokorrektion BOMI/VISO -18,1 Overtagelse af lån i Roskilde Hallen -18,7 Låneoptagelse -39,6-10,0-6,9 Lånereguleringer (indeks- og kursregulering) 7,6-3,5 Afdrag 124,3 61,3 62,1 Langfristet gæld, ultimo -954,6-867,0-902, Ældreboliger: Langfristet gæld, primo -405,8-393,7-392, Låneoptagelse 0,0 0,0 Lånereguleringer (indeks- og kursregulering) -0,3-0,3 Afdrag 13,9 11,8 14,2 Langfristet gæld, ultimo -392,3-381,9-378, * Vedrører gæld flyttet fra kortfristet til langfristet gæld. Den samlede langfristede gæld ekskl. ældreboliger udgjorde primo 954,6 mio. kr. eller pr. indbygger. Ved udgangen af udgjorde den langfristede gæld 902,9 mio. kr. svarende til kr. pr. indbygger. Den langfristede gæld faldt dermed med 51,7 mio. kr. i. Dette er et fald på 639 kr. pr. indbygger sammenlignet med gælden ved indgangen til året. Låneoptagelsen var 3,1 mio. kr. lavere end budgetteret, hvilket skyldes forskydninger i anlægsprojekter. Disse forskydninger medfører, at der også sker forskydninger i, hvornår kommunen optager lån. I betød dette, at kommunen optog lån for 1,0 mio. kr. mere end budgetteret. Afdragene på den langfristede gæld udgjorde 62,1 mio. kr., hvilket er 0,8 mio. kr. mere end det vedtagne budget på 61,3 mio. kr. Den langfristede gæld vedrørende ældreboliger udgjorde ved udgangen af året 378,3 mio. kr. Den langfristede gæld på ældreboligerne blev samlet nedbragt med 14,0 mio. kr., hvilket er 2,4 mio. kr. mere end budgetteret. Ældreboligerne finansieres løbende via beboernes huslejeindbetalinger. Tabel 6 viser udviklingen i Roskilde Kommunes beholdning af likvide aktiver. Den likvide beholdning består af kontante beholdninger, indskud i pengeinstitutter mv. og obligationer. Beholdningen udgjorde ved udgangen af i alt 75,0 mio. kr. et fald på 121,6 mio. kr. i forhold til beholdningen ved årets indgang. I løbet af har Roskilde Kommune øget beholdningen af obligationer med 22,2 mio. kr. Trækket på kommunens kassekredit ( Indskud i pengeinstitutter mv. ) er øget med 135,4 mio. kr. 9

11 Tabel 6. Beholdning af likvide aktiver Beholdning af likvide aktiver (årets priser) Primo Ændring Ultimo Kontante beholdninger 9,5-8,5 1,0 Indskud i pengeinstituttter mv. -508,3-135,4-643,6 Obligationer 695,4 22,2 717,6 Likvid beholdning i alt 196,6-121,6 75,0 Kassekreditreglen foreskriver, at den gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder aldrig må blive negativ. Figur 2 herunder viser udviklingen i den likvide beholdning i. Figur 2. Udviklingen i den likvide beholdning i Den gennemsnitlige daglige likviditet over 12 måneder efter kassekreditreglen er faldet fra 485 mio. kr. ved begyndelsen af til 435 mio. kr. ved udgangen af året. Likviditeten forventes at have en faldende tendens i 2018 som følge af budget

12 1.7 sopgørelse Note i årets priser (+ = Indtægt, - = Udgift) 2016 Oprindeligt budget Korr. budget Afvigelse ifht. opr. budget SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 1) Driftsindtægter Skatter 4.607, , , ,8 0,3 Generelle tilskud og udligninger 454,6 372,6 386,3 385,9 13,3 Indtægter i alt 5.062, , , ,7 13,6 2) Nettodriftsudgifter (ekskl. Forsyningsvirksomheder) Byudvikling bolig og miljøforanstaltninger -119,7-160,5-168,5-122,7 37,8 Transport og infrastruktur -170,1-175,7-181,9-169,3 6,4 Undervisning og kultur , , , ,0-41,6 Sundhedsområdet -411,2-414,6-438,3-420,9-6,3 Sociale opgaver og beskæftigelse , , , ,3 36,6 Fællesudgifter og administration -502,1-529,9-589,9-508,4 21,5 Udgifter i alt , , , ,5 54,4 3) Renter m.v. -0,2-4,0-4,0-2,6 1,4 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED 148,0 96,1-43,6 165,6 69,4 4) Nettoanlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Byudvikling bolig og miljøforanstaltninger -39,1-93,6-266,4-101,9-8,3 Transport og infrastruktur -40,1-14,9-182,4-73,2-58,2 Undervisning og kultur -45,5-30,6-76,3-52,5-21,9 Sundhedsområdet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sociale opgaver og beskæftigelse -15,2-82,9-21,6-17,9 65,0 Fællesudgifter og administration -16,8-0,0-11,9-5,0-5,0 Anlægsudgifter i alt -156,6-222,1-558,7-250,4-28,4 5) Ejendomssalg/byggemodning Salg af jord 81,6 70,0 145,3 101,7 31,7 Køb af jord incl. Byggemodning -40,4-13,2-79,1-30,3-17,2 Total udgifter og indtægter 41,2 56,9 66,2 71,4 14,6 Anlæg samt ejendomssalg/byggemodning -115,5-165,2-492,6-179,0-13,8 Resultat af det skattefinansierede område 32,6-69,1-536,2-14,9 54,2 DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE 6) Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) 10,4-13,0-13,0-21,6-8,6 Anlæg (indtægter - udgifter) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Resultat af det brugerfinansierede område 10,4-13,0-13,0-21,6-8,6 Resultat af det skatte- og det brugerfinansierede område 43,0-82,1-549,2-35,0 47,1 1

13 1.8 Finansieringsoversigt Note i årets priser (+ = Indtægt, - = Udgift) Resultat af det skatte- og brugerfinansierede område Tilgang af likvide aktiver 2016 Oprindeligt budget Korr. budget Afvigelse ifht. opr. budget 43,0-82,1-549,2-35,0 47,1 7) Optagne lån 39,6 10,0 24,5 6,9-3,1 Tilgang i alt 82,5-72,1-524,7-28,1 44,0 Anvendelse af likvide aktiver 8) Afdrag på lån -138,2-73,1-73,1-76,3-3,2 9) Øvrige finansforskydninger 43,3 102,8-26,5-16,4-119,1 Anvendelse i alt -94,9 29,6-99,6-92,7-122,3 Kursregulering af likvide aktiver 6,8-0,8-0,8 10) Anvendelse af likvide aktiver -5,6-42,4-624,4-121,6-79,1 1.9 Uddrag af balance Note (- angiver gæld) mio. kr. i årets priser Primo Ultimo Anlægsaktiver 3.620, ,5 Omsætningsaktiver 219,1 201,0 Kortfristet formue/gæld 10) Likvide aktiver 196,6 75,0 11) Kortfristede tilgodehavender 245,1 265,4 12) Kortfristet gæld ekskl. feriepengeforpligtigelse -434,8-458,4 12) Feriepengeforpligtigelse -374,2-395,1 Kortfristet formue/gæld i alt -367,3-513,1 Langfristet formue/gæld 13) Langfristede tilgodehavender 2.700, ,6 6) Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder 24,7 26,2 14) Langfristet gæld , ,2 Langfristet formue/gæld i alt 1.378, ,6 15) Egenkapital , ,5 16) Leje- og leasingforpligtelser -3,8-18,3 17) Hensatte forpligtigelser -646,8-619,2 Note Poster uden for den finansielle status 18) Kautions- og garantiforpligtelser 963, ,8 Kautions- og garantiforpligtelser sammen med andre kommuner 628,0 644,3 Indskud i Landsbyggefonden 209,3 237,5 2

14 1.10 Noter til regnskabsopgørelse og balance 1) Indtægter Skatter I er der i alt indgået 4.764,8 mio. kr. i skatter. Skatteindtægterne kan specificeres som følger: Skatter 2016 Budget Korr. budget Kommunal indkomstskat 3.985, , , ,3 Selskabsskat 58,7 63,2 63,2 63,2 Anden skat, dødsbo og bruttoskat efter 48 E (forskerskat) 2,2 3,0 4,4 4,5 Grundskyld 497,1 502,4 502,4 501,3 Dækningsafgift 64,7 67,7 67,7 68,5 I alt 4.607, , , ,8 Der er en samlet merindtægt på 0,4 mio. kr. For skatter er der givet tillægsbevilling til en merudgift i forbindelse med midtvejsreguleringen til afregning vedrørende det skrå skatteloft på 0,8 mio. kr. samt tillægsbevilling til en merindtægt på 1,4 mio. kr. for andel af skat af dødsboer. I alt 0,6 mio. kr. i mindreudgift/merindtægt. For grundskyld er der en mindreindtægt på 1,1 mio. kr. Mindreindtægten kan henføres til kendelser fra Skat om ændringer i ejendomsvurderinger, ændring af status fra erhverv til ikkeerhverv og omvendt. For dækningsafgift er der en merindtægt på 0,8 mio. kr., der ligeledes kan henføres til kendelser fra Skat om ændringer i ejendomsvurderinger, ændring af status fra erhverv til ikkeerhverv og omvendt. Tilskud og udligning I er der i alt en nettoindtægt på 385,9 mio. kr., som er sammensat af tilskud fra de mellemkommunale udligningsordninger, bloktilskud fra staten, udligning af selskabsskat, kommunalt udviklingsbidrag til regionen, særlige tilskud samt momsudligningsordningen. Generelle tilskud og udligning 2016 Budget Korr. budget Mellemkommunal udligning 103,2 70,4 70,4 70,4 Bloktilskud, staten 122,2 106,8 110,8 110,8 Udligning af selskabsskat 18,9 18,8 18,8 18,8 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge -12,5-14,7-14,7-14,7 Bidrag til regionerne / kommunalt udviklingsbidrag -11,0-11,4-11,4-11,4 Særlige tilskud 230,4 202,7 204,1 204,4 Udligning af købsmoms 3,4 0,0 8,2 7,6 I alt 454,6 372,6 386,2 385,9 Der er en samlet merindtægt på 13,3 mio. kr. Bloktilskud fra staten udviser en merindtægt på 4,1 mio. kr. Mindreindtægten kan henføres til midtvejsreguleringen og der er givet tillægsbevilling hertil. 3

15 Særlige tilskud udviser en merindtægt på 1,7 mio. kr. Der er givet tillægsbevilling til regulering af beskæftigelsestilskud samt regulering af særligt tilskud til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden på 1,4 mio. kr. Der er herudover en merindtægt på 0,2 mio. kr. som skyldes tilbageførsel af resttilskudspuljen til kommuner i Hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder jf. 19 i udligningsloven. Momsudligningsordningen udviser en merindtægt på 7,6 mio. kr., bestående af en merudgift på 3,0 mio. kr. vedrørende tilbagebetalt momsandel for huslejeindtægter og en merindtægt på 10,6 mio. kr. vedrørende tilskudsmoms og reguleringer fra tidligere år. 2) Nettodriftsudgifter (ex. forsyningsvirksomhed) De samlede nettodriftsudgifter udgør 4.982,5 mio.kr. Det er 54,4 mio. kr. mindre end det oprindelige budget, og 206,5 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Heraf overføres der 174,0 mio. kr. til For yderligere beskrivelse henvises til afsnit 1.2. i det indledende afsnit. 3) Renter sresultatet viser en nettorenteudgift i på i alt 2,6 mio. kr., hvilket er 1,4 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret merindtægter på i alt 0,8 mio. kr. og mindreudgifter på 0,6 mio. kr. Renteindtægter og udgifter Renteindtægter: 2016 Budget Korr. budget -likvide aktiver 14,3 12,1 12,1 13,2 -kortfristede tilgodehavender 0,9 1,4 1,4 1,5 -langfristede tilgodehavender 8,4 7,2 7,2 6,4 -udlæg forsyningsvirksomheder 2,3 1,7 1,7 1,7 -kursgevinst 0,2 0,0 0,0 0,0 -garantiprovision 0,6 0,5 0,5 0,9 Indtægter i alt 26,7 22,9 22,9 23,7 Renteudgifter: -kortfristet gæld -1,4-1,0-1,0-0,4 -langfristet gæld: -23,0-25,8-25,8-21,7 skattefinansieret område -1,1-19,3-19,3 0,2 selvejende institutioner -0,0-0,0-0,0 0,0 ældreboliger -4,6-6,5-6,5-4,1 Swap-aftaler -17,3 0,0 0,0-17,8 -udlæg forsyningsvirksomheder -0,0 0,0 0,0 0,0 -realiseret kurstab -2,4-0,0-0,0-4,1 Udgifter i alt -26,8-26,8-26,8-26,2 Nettorenteudgifter i alt -0,2-4,0-4,0-2,6 På indtægtssiden er der en merindtægt på 0,8 mio. kr., heraf vedrører 1,1 mio. kr. likvide aktiver som skyldes en bedre forrentning end forudsat ved budgetlægningen. Der er mindreindtægter på kort- og langfristede tilgodehavender på i alt 0,7 mio. kr. som hovedsagligt vedrører udlån til betaling af ejendomsskat. 4

16 Herudover er der en merindtægt vedrørende garantiprovision på 0,4 mio. kr. som vedrører kommunegaranti ydet til FORS Roskilde A/S. På udgiftssiden er der i alt en mindreudgift på 0,6 mio. kr. Renter af kortfristet gæld udviser en mindreudgift på 0,6 mio. kr., som vedrører renter i forbindelse med tilbagebetaling af grundskyld og dækningsafgift ved ændrede vurderinger fra Skat. Renter af langfristet gæld incl. swap-aftaler udviser en mindreudgift på 4,1 mio. kr., fordelt med mindreudgifter på ældreboliger 2,4 mio. kr., mindreudgift på langfristede lån 19,5 mio. kr. samt merudgifter på swapaftaler på 17,8 mio. kr. Mindreudgiften for ældreboliger modsvares af et tilsvarende merforbrug på afdrag, jf. pkt. 8. Realiseret kurstab på obligationsbeholdningen udgør en merudgift på 4,1 mio. kr. Udgiften til swap-aftaler skal ses i sammenhæng med mindreudgiften til renter af langfristet gæld på lån med variabel rente. Udgiften opstår ved at en del af låneportefølgen er omlagt til fast forrentning for at opfylde rammerne i kommunens lånepolitik for valg af fast og variabel rente. 4) Nettoanlægsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) De samlede nettoanlægsudgifter udgør 250,4 mio.kr. Det er 28,4 mio. kr. mere end det oprindelige budget, og 308,3 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Heraf overføres der 285,6 mio. kr. til For yderligere beskrivelse henvises til afsnit 1.4. i det indledende afsnit. 5) Ejendomssalg / byggemodning Den samlede nettoindtægt vedr. ejendomssalg og byggemodning udgør 71,4 mio.kr. I forhold til det oprindelige budget er der en nettomerindtægt/mindreudgift på 14,6 mio. kr. og i forhold til det korrigerede budget er der en merindtægt/mindreudgift på 5,3 mio. kr. Der overføres 33,3 mio. kr. til 2018 som hovedsageligt vedrører salgsindtægter. 6) Resultat af det brugerfinansierede område Det brugerfinansierede område består alene af renovationsområdet. I det oprindelige og korrigerede budget var indregnet et nettodriftsunderskud på 13,0 mio.kr. et viser imidlertid et nettodriftunderskud på 21,6 mio.kr. svarende til en mindreindtægt/merudgift på 8,6 mio.kr. Der er ikke afholdt anlægsudgifter i. Ved overskud/underskud på det brugerfinansierede område sker der en nedbringelse/forøgelse af kommunens tilgodehavende/gæld hos de brugerfinansierede forsyningsvirksomheder med virksomhedens resultat incl. forrentning. Kommunens gæld til renovationsområdet er i nedbragt med 20,1 mio. kr. til 11,9 mio. kr. Nedbringelsen af gælden er planlagt i forbindelse med implementering af nye affaldsordninger for private husstande. 5

17 De øvrige områder er selskabsdannet pr. 1. januar 2010, og der er udarbejdet gældsbreve på mellemværendet, som afdrages over 10 år. Forskellen på primo og ultimo for Roskilde forsyning, herunder spildevand og vand, består af det betalte afdrag for. Mellemværende med forsyningsvirksomheder m.v. + angiver kommunens tilgodehavende Primo Ultimo Spildevandsanlæg 36,7 24,9 Vandforsyning 15,8 10,7 Roskilde Forsyning, pensionsforpligtigelse 4,2 2,6 Renovationsordning -32,1-11,9 I alt 24,7 26,2 Iflg. bekendtgørelse om kommunernes mellemværende med de kommunale forsyningsvirksomheder må kommunens gæld til forsyningsvirksomhederne pr. 31. december ikke overstige kommunens likvide beholdninger tillagt ledigt træk på kommunes kassekredit. Reglens overholdelse kan opgøres således: + angiver kommunens tilgodehavende Ultimo Likvide beholdninger 75,0 Ledigt træk på kassekredit i Nordea 58,0 133,0 Gæld til renovationsområdet -11,9 Forskel 121,1 7) Optagne lån Det oprindelige budget udviser en låneoptagelse på 10,0 mio. kr. Det korrigerede budget udviser 24,5 mio. kr. Der er givet tillægsbevilling på 17,3 mio. kr. i forbindelse med overførsel af mindreforbrug fra 2016, fordelt med finansiering af køb af boliger til flygtninge 7,0 mio. kr. og energiinvesteringer på 10,3 mio. kr. Der er givet tillægsbevilling på 1,1 mio. kr. i forbindelse med opførelse af skæve boliger samt 3,1 mio. kr. i forbindelse med opgørelse af den endelige låneramme for samt -7,0 mio. kr. til annullering af låneoptagelse til finansiering af køb af boliger til flygtninge. (+ = indtægt, - = udgift) Budget Korr. budget Låneoptagelse, skæve boliger 1,1 0,0 Låneoptagelse, energiinvesteringer 10,0 23,0 6,5 Låneoptagelse, vejbelysning 3,4 3,4 Låneoptagelse, køb af flygtningeboliger -3,0-3,0 I alt 10,0 24,5 6,9 6

18 Låneramme, opgjort i marts 2018, incl. regulering af a/c lånoptagelse fra december Formål: Energibesparende foranstaltninger 2,7 Energibesparende foranstaltninger, vejbelysning 3,4 Køb af flygtningeboliger -3,0 Lån hjemtaget i marts 3,1 Energibesparende foranstaltninger 3,8 Lån hjemtaget i december 3,8 I alt 6,9 Mindreindtægten på 17,6 mio. kr. søges overført til Beløbet fordeler sig med 16,5 mio. kr. vedrørende energibesparende foranstaltninger samt 1,1 mio. kr. vedrørende opførelse af skæve boliger. 8) Afdrag på lån Budget Korr. budget 2016 Selvejende institutioner 0,0 0,0 0,0 2,0 Gæld til andre kommuner/regioner 10,8 0,6 0,6 0,6 Gæld til realkreditinstitutter 8,5 3,2 3,2 3,1 Gæld til kommunekredit 55,1 57,4 57,4 56,5 Anden langfristet gæld 49,8 0,0 0,0 0,0 Ældreboliger 13,9 11,8 11,8 14,2 I alt 138,2 73,1 73,1 76,3 Der er et merforbrug til afdrag på 3,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget og korrigerede budget. Heraf vedrører 1,9 mio. kr. BOMI. Viso afsnittet indgår nu i det samlede regnskab og egenkapitalen på 1,9 mio. kr. er nedskrevet på mellemværendet med BOMI. Endvidere er der en merudgift på afdrag vedrørende ældreboliger på 2,4 mio. kr. Dette skal ses i sammenhæng med en tilsvarende mindreudgift til renter vedrørende ældreboliger, jf. pkt. 3. 9) Øvrige finansforskydninger mio.kr. + = øgede tilgodehavender/mindre gæld - = reduktion i tilgodehavender/ øget gæld Øvrige finansforskydninger: Opr. budget Korr. budget Ændring af kortfristede tilgodehavender 0,0 0,0 21,7 Ændring af langfristede tilgodehavender. -12,9 57,3 37,2 Ændring af udlæg vedr. forsyningsvirksomheder -18,6-18,6-18,6 Aktiver, beløb til opkrævning for andre mv. 0,0 0,0-8,4 Ændring i tilgodehavender i alt -31,5 38,7 31,9 Passiver, beløb til opkrævning for andre mv. 0,0 0,0 7,7 Ændring af kortfristet gæld -71,2-12,2-23,2 Ændring i kortfristet gæld i alt -71,2-12,2-15,5 i alt -102,7 26,5 16,4 Finansforskydningerne viser en forøgelse af de samlede tilgodehavender med netto 31,9 mio. kr., mens der i det oprindelige budget var forudsat en formindskelse med 31,5 mio. kr. eller en 7

19 forskel på 63,4 mio. kr. Kortfristede tilgodehavender er samlet forøget med 21,7 mio. kr. Tilgodehavender hos staten er forøget med 18,6 mio. kr. Forøgelsen skyldes restrefusion fra 2016 udgjorde en gæld på 2,9 mio. kr., mens restrefusion for udgør et tilgodehavende på 8,1 mio. kr. Tilgodehavender i betalingskontrol er formindsket med 1,1 mio. kr., mens andre tilgodehavender er formindsket med 1,9 mio. kr. som vedrører tilgodehavende i momsudligningsordningen. Mellemregningen med foregående og følgende regnskabsår er forøget med 12,1 mio. kr. og tilgodehavende hos selvejende institutioner er forøget med 1,5 mio. kr. Langfristede tilgodehavender er samlet forøget med 37,2 mio. kr. Der var budgetteret med en formindskelse på 12,9 mio. kr. eller en forskel 50,1 mio. kr. Aktier og andelsbeviser er forøget med 4,5 mio. kr. som vedrører etablering af Roskilde Vedvarende Energi A/S. Udlån til beboerindskud er forøget med 1,4 mio. kr. i forhold til et oprindeligt budget på 1,9 mio. kr. Indskud i Landsbyggefonden udgør netto 28,1 mio. kr. i forhold til et oprindeligt budget på 0,0 mio. kr. Der er betalt indskud i Skoleslagteriet 19,5 mio. kr., Tunet på 4,2 mio. kr., Folden på 2,4 mio. kr. og Det Høje C på 2,4 mio. kr. Der er endvidere returneret 0,4 mio. kr. i forbindelse med endeligt skema C for Sems Have. Der er overført 43,8 mio. kr. fra 2016 og er således et restbudget på 15,6 mio. kr. som søges overført til Andre langfristede tilgodehavender er forøget med 15,0 mio. kr. i forhold til et oprindeligt budget på -0,1 mio. kr. eller en forskel på 15,1 mio. kr. Forøgelsen vedrører hovedsageligt udlån til Jyllinge Hallen på 17,0 mio. kr. som er overført fra 2016 samt omkontering af VISO egenkapital på 1,9 mio. kr. jf. pkt. 8 Udlån til betaling af ejendomsskat er forøget med 3,0 mio. kr. incl. renter i forhold til et budget på 0,0 mio. kr. Deponerede beløb for udlån mv. er nedbragt med 14,6 mio. kr., som består af frigivet deponering fra salg af Roskilde El-forsyning med 14,8 mio. kr. samt opsamlet afkast. Deponering frigives med 1/10 årligt. Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder, som består af kommunens tilgodehavende i forbindelse med selskabsdannelsen, er nedbragt med 18,6 mio. kr. svarende til det oprindelige budget samt de foreliggende gældsbreve. Kortfristet gæld er forøget med 15,5 mio. kr. i forhold til et oprindeligt budget på 71,2 mio. kr. eller en forskel på 55,7 mio. kr. Det oprindelige budget er nedskrevet med 59,0 mio. kr. til 12,2 mio. kr. i forbindelse med udskydelse af byggekredit vedrørende plejeboliger i Hyrdehøj. Øvrige bevægelser vedrører hovedsageligt mellemregningskonti. Generelt indeholder finansforskydninger en mængde mellemregningskonti, forskydninger i tilgodehavender og gæld samt reguleringer af betalinger/opkrævninger i forsupplements- og supplementsperioden. Stort set alle disse forskydninger er udtryk for et øjebliksbillede pr. 31. december og har ingen bevillingsmæssig, men kun en finansiel funktion. 8

20 10) Likvide aktiver ultimo og ændring i likvide aktiver. Beholdningen af likvide aktiver blev i formindsket med 121,6 mio. kr., hvilket er 79,2 mio. kr. mere end budgetteret, og den likvide beholdning udgør ved udgangen af 75,0 mio. kr. Primo Bevægelser Ultimo - i bevægelser angiver forbrug Beholdning af likvide aktiver 196,6 75,0 Budgetteret kasseforbrug -42,4 Skatter 0,3 Tilskud og udligning 13,3 Drift skattefinansieret 53,0 Renter 1,4 Anlæg skattefinansieret -28,4 Ejendomssalg/byggemodning 14,6 Drift brugerfinansieret -7,1 Anlæg brugerfinansieret 0,0 Lånoptagelse -3,1 Afdrag på lån -3,2 Øvrige finansforskydninger -119,1 Kursregulering af likvide aktiver* -0,8 Ændring i likvide aktiver -121,6 *Kursreguleringen består af urealiseret kurstab på både frie- og deponerede midler. 11) Kortfristede tilgodehavender + angiver tilgodehavender Primo Ultimo Kortfristede tilgodehavender 245,1 265,4 Heraf: Tilgodehavender hos staten -2,9 8,1 Tilgodehavender i betalingskontrol 132,0 128,7 Andre tilgodehavender 19,5 17,6 Mellemregning vedr. forudbetalte udgifter 54,9 67,0 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst 41,6 44,0 Kortfristede tilgodehavender udgør i alt 265,4 mio. kr. ultimo. Tilgodehavenderne er forøget med 20,3 mio. kr. i. Finansforskydninger udgør 21,7 mio. kr. Forskellen på 1,4 mio.kr. kan henføres til direkte posteringer på status, heraf vedrører 2,3 mio. kr. afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender i betalingskontrol og 0,8 mio. kr. reguleringer ved indregning af regnskaber fra de selvejende institutioner i kommunens balance. Tilgodehavender hos staten er forøget med 11,0 mio. kr., saldoen på 8,1 mio. kr. er udtryk for et tilgodehavende hos staten bestående af restrefusion for sociale udgifter på 8,1 mio. kr. samt restrefusion for særligt dyre enkeltsager på 2,1 mio. kr. Tilgodehavender i betalingskontrol er formindsket med 3,3 mio. kr., heraf udgør finansforskydninger 1,1 mio. kr. og 2,3 mio. kr. afskrivninger af uerholdelige restancer. Saldoen udgør 128,7 mio. kr. 9

21 Andre tilgodehavender er formindsket med 1,9 mio. kr. Saldoen på 17,6 mio. kr. består af tilgodehavende hos Indenrigsministeriet for momsrefusion af udgifter afholdt i supplementsperioden. Mellemregningen med foregående og følgende regnskabsår er forøget med 12,1 mio. kr. til 67,0 mio. kr. Endelig er tilgodehavender vedr. selvejende institutioner forøget med 2,4 mio. kr., heraf udgør finansforskydninger 1,5 mio. kr. og statusposteringer 0,8 mio. kr. 12) Kortfristet gæld Primo Ultimo - angiver gæld Kortfristet gæld -809,0-853,6 Heraf: Beløb til opkrævning eller udbetaling for andre (netto) 0,0 0,0 Fonds, legater mv. (netto) -17,2-17,8 Kassekreditter og byggelån 0,0-12,4 Kortfristet gæld til staten -21,2-20,6 Mellemregning, kirkeskat 0,0 0,0 Gæld til andre kommuner og regioner -4,8 0,0 Skyldige feriepenge -374,2-395,1 Anden kortfristet gæld -248,3-253,4 Mellemregningskonti -125,7-136,6 Selvejende institutioner -17,7-17,7 Den kortfristede gæld udgør i alt 853,6 ultimo. Den kortfristede gæld er forøget fra 809,0 mio. kr. til 853,6 mio. kr., eller med i alt netto 44,6 mio. kr. Finansforskydninger udgør 23,9 mio.kr. Forskellen på 20,7 mio.kr. kan henføres til direkte posteringer på balancen, som bl.a. skyldes afskrivninger og regulering af balancen for selvejende institutioner og ældreboliger, i alt -0,2 mio. kr. og forøgelse af feriepengeforpligtigelsen med 20,9 mio. kr. Fonds, legater mv. er forøget med 0,6 mio. kr. og udgør 17,8 mio. kr. Består overvejende af parkeringsfond og beboernes indskud i plejeboliger. Kassekreditter og byggelån er forøget med 12,4 mio. kr. i forbindelse med etablering af en midlertidig byggekredit til finansiering af 88 % af udgiften til opførelse af plejeboliger i Hyrdehøj. Kortfristet gæld til staten er formindsket med 0,6 mio. kr. og udgør 20,6 mio. kr. Gælden skal ses i sammenhæng med tilgodehavende kontanthjælp, boligindskud mv. og afregnes i takt med at kommunens bruttotilgodehavende indbetales. Finansforskydninger udgør -0,6 mio. kr., og direkte posteringer på status udgør 1,2 mio. kr. Gæld til andre kommuner og regioner er formindsket med 4,8 mio. kr. og udgør 0,0 mio. kr. 10

22 Skyldige feriepenge er forøget med 20,9 mio. kr. til 395,1 mio. kr. Anden kortfristet gæld er forøget med 5,1 mio. kr. til 253,4 mio. kr., som overvejende består af ventede betalinger samt enkelte regninger, der undtagelsesvis er restanceført. Mellemregningskonti er forøget med 10,9 mio. kr. til 136,6 mio. kr. Finansforskydninger udgør 10,6 mio. kr. og direkte posteringer på status i form af afskrivninger udgør 0,3 mio. kr. 13) Langfristede tilgodehavender + angiver tilgodehavender Primo Ultimo Langfristede tilgodehavender 2.700, ,6 Heraf: Pantebreve 1,8 1,5 Aktier og andelsbeviser mv , ,7 Tilgodehavende hos grundejere 0,0 0,0 Udlån til beboertilskud 21,5 22,2 Andre tilgodehavender, som bl.a. består af: 346,3 366,6 Lån til ejendomsskatter 302,3 305,3 Hensættelse til Grundejernes Investeringsfond 2,4 2,9 Autolån 6,3 6,0 Øvrige 35,3 52,4 Deponerede beløb for lån m.v. 44,3 29,5 I er der sket en formindskelse af de samlede langfristede tilgodehavender på 69,2 mio. kr. til i alt 2.631,6 mio. kr. Finansforskydninger udgør en forøgelse på 37,2 mio.kr., mens den øvrige forskel på -106,4 mio.kr. kan henføres til direkte posteringer på balancen, heraf er - 79,6 mio. kr. reguleringer af selskaber, hvor kommunen er medejer. Ejerandelen beregnes efter indre værdi. Af reguleringen på 79,6 mio. kr. vedrører 20,9 mio. kr. Roskilde Vand A/S og I/S Argo 46,1 mio. kr. som følge af ændret regnskabsprincip. Indskud i Landsbyggefonden er neutraliseret med -28,1 mio. kr. svarende til årets bevægelser og der er afskrevet 0,7 mio. kr. vedr. boligindskudslån. Udlån til Lån til betaling af ejendomsskatter er forøget med 3,0 mio. kr. til 305,3 mio. kr. Øvrige udlån er forøget med 17,1 mio. kr. som hovedsageligt vedrører udlån til Jyllinge Hallen på 17 mio. kr. Deponerede beløb for udlån mv. er nedbragt med 14,8 mio. kr. som vedrører frigivelse af deponering fra salg af Roskilde El-forsyning. Deponering frigives med 1/10 årligt og udgør 14,8 mio. kr., ekskl. afkast. 11

23 14) Langfristet gæld - angiver gæld Primo Låneoptagelse Afdrag Øvrige reguleringer Ultimo Langfristet gæld , ,5 Heraf Gæld vedr. selvejende institutioner -18,4 2,0-3,9-20,4 Gæld til Stat og Hypotekbanken -0,2-0,2 Gæld til andre kommuner/regioner -7,2 0,6-6,6 Gæld til realkreditinstitutter -27,5 3,1 0,4-24,0 Gæld til kommunekredit -900,2-6,9 56,5-850,6 Anden langfristet gæld -1,0-1,0 Langfristet gæld ekskl. ældreboliger, i alt -954,5-6,9 62,1-3,5-902,8 Gæld vedr. ældreboliger -392,3 14,2-0,3-378,3 Langfristet gæld ekskl. leasing, i alt ,8-6,9 76,3-3, ,2 Gæld vedr. finansielt leasede aktiver -3,8-14,5-18,3 Den langfristede gæld ekskl. leasing er i 2016 i alt formindsket fra 1.346,8 mio. kr. til 1.281,1 mio. kr. eller netto 65,7 mio. kr., som består af låneoptagelse på 6,9 mio. kr. jf. note 7, samt afdrag på -76,3 mio. kr. jf. note 8. Der er endvidere foretaget øvrige reguleringer på langfristet gæld med i alt 3,8 mio. kr. som vedrører indexreguleringer og regulering af statusposter for selvejende institutioner Selvejende institutioner: Afdrag kan henføres til BOMI, gælden er nedskrevet med VISO s egenkapital på 1,9 mio. kr., øvrige reguleringer vedrører registrering af gæld i Børnehuset Vindinge med 3,7 mio. kr. og Spilloppen med 0,2 mio. kr. 15) Finansiel egenkapital Egenkapitalen udgør forskellen mellem kommunens aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde udtryk for kommunens formue. For at skabe balance mellem aktiver og passiver på den finansielle status optages nettoforskellen på en balancekonto også kaldet den finansielle egenkapital. - angiver gæld Primo ultimo Modpost for anlægsaktiver , ,5 Øvrige balancekonto -360,8-226,0 Finansiel egenkapital i alt , ,5 12

24 16) Leje- og leasing forpligtelser Roskilde Kommune havde ved regnskabsafslutningen samlede leje- og leasingforpligtelser for i alt 18,3 mio. kr. mod 3,8 mio. kr. ved udgangen af Leasingforpligtigelsen har været faldende de seneste år på grund af at leasing af biler overvejende er overgåret fra finansiel leasing til operationel leasing. I er der dog indgået aftale leasing af IT udstyr med en restgæld ultimo på 15,3 mio. kr. 17) Hensatte forpligtigelser - angiver gæld Primo Ultimo Hensatte forpligtigelser -646,8-619,2 Heraf Pensionsforpligtigelser -633,4-606,3 Åremålsansættelser -0,5-0,0 Arbejdsskader -12,0-12,0 Fratrædelsesgodtgørelse -0,9-0,9 Hensatte forpligtigelser er i formindsket med 27,6 mio. kr. som overvejende kan henføres til pensionsforpligtigelser. Der er endvidere ingen åremålsansættelser ved udgangen af. Der er i 2014 foretaget aktuarberegning i forbindelse med opgørelse af pensionsforpligtigelsen som er manuelt reguleret for Forpligtigelse vedrørende arbejdsskader er ikke omberegnet i. Kommunen har herudover en del hensatte forpligtelser som der p.t. ikke er givet fuld bevilling til og som ikke er optaget i regnskabet: Villaolietankforurening i Vor Frue, sagen har været forelagt Klima- og Miljøudvalget den 3. november 2015, pkt. 136, kommunens nettoudgift er skønnet til maksimalt 9 mio. kr. Byrådet har givet bevilling på 5,1 mio. kr. den 30. november Sagen forventes afsluttet i Der er dog stadig usikkerhed om det endelige beløb. Villaolietankforurening på Blodhøjvej, sagen har været forelagt Klima- og Miljøudvalget den 1. november 2016, punkt 149. Byrådet har givet en bevilling på 2,6 mio.kr. den 30. november Der er dog stadig usikkerhed om det endelige beløb. Kompensation til lodsejere vedrørende vådområdeprojekt Enghave Å, sagen har været behandlet i Teknik- og Miljøudvalget 7. juni 2012, pkt. 157, såfremt retssagen tabes kan udgiften bliver ca kr. Der er berammet et retsmøde i marts 2018, så sagen forventes afsluttet i Ekspropriationserstatning vedr. matr. Nr. 9c og 9aq er afgjort af Taksationskommissionen i 2014 og Roskilde kommune har fået medhold i at erstatningen fastsættes til kr. Afgørelsen er stadfæstet af Overtaksationskommissionen og erstatningen er udbetalt i december Afgørelsen er dog indbragt for domstolene, såfremt sagen tabes skønnes kommunens udgift max. 8 mio. kr. 13

25 Kautions- og garantiforpligtelser 2016 Regaranti for statsgaranterede lån (boligbyggeri) 139,1 134,1 Anden kommunal garanti, 616,1 605,1 Boligindskudslån 0,7 0,6 Garanti ydet til FORS Roskilde A/S 205,4 310,8 Garanti ydet til Jyllinge Vandværk 2,1 4,1 I alt 963, ,8 In solidum med andre kommuner: 628,0 644,3 Roskilde Kommune har ved udgangen af kautions- og garantiforpligtelser for i alt 1.054,8 mio. kr. i forbindelse med lån til boligbyggeri, forsyning mv. I forhold til regnskab 2016 er det en stigning 963,4 mio. kr. eller i alt 91,4 mio. kr. som hovedsagelig kan henføres til FORS Roskilde A/S. Garantier vedrørende Udbetaling Danmark og Movia er opgjort som Roskilde Kommunes andel i forhold til indbyggertal. Endvidere hæfter Roskilde Kommune sammen med en række øvrige kommuner i forbindelse med HNG, ARGO, VEKS, Udbetaling Danmark og Trafikselskabet Movia. Roskilde Kommunes indskudsandel af Trafikselskabet Movia (førhen HUR) stammer fra det tidligere Roskilde Amt. Roskilde Kommune har endvidere et tilgodehavende i Landsbyggefonden som efter reglerne i Budget- og regnskabssystemet nulstilles i balancen ultimo. Beløbet udgør 237,5 mio. kr. 14

26

27 REGNSKABSPRAKSIS