Kommunerapport Kampen om borgerne Vindere og tabere

Transkript

1 Kommunerapport 2018 Kampen om borgerne Vindere og tabere 1

2 Indhold Forord...3 Forandringer og forventninger. Fokus på flyttemønstre...4 Indblik i befolkningsudviklingen i de 98 kommuner...7 Kommunekampen...10 Fortsat forventning om fremtidig urbanisering...12 Søgningen til København og Frederiksberg falder...16 Markedsanalyse af borgernes forhold til boligpriserne...19 Ændringer i borgertilfredshed giver ny rangliste...24 TEMA: Betydningen af nyt boligbyggeri...28 TEMA: Alder, mobilitet og flyttemønstre 55+ år...31 TEMA: Alder, mobilitet og flyttemønstre år...34 Udarbejdet af Exometric i samarbejde med Kuben Management Redaktør: Palle Andersen, Udviklingschef Exometric Ellebjergvej 52, 2 DK-2450 København SV Kuben Management Ellebjergvej 52, 2 DK-2450 København SV Yderligere information: Direktør Nikolaj Pfeiffer, npf@exometric.com 2

3 Forord Boligmarkedet udvikler sig, og antallet af flytninger nåede i 2017 nye højder. Nye tendenser præger bosætningsmønstrene i og imellem kommunerne. Det kan give anledning til, at den enkelte kommunes udviklingsstrategier genovervejes og videreudvikles. Hvilke kommuner vinder kampen om borgerne? I de seneste år har der været tale om både en fortsat urbanisering og en dobbelt urbanisering. Folk flytter fra landområder mod mindre byer, og fra de mindre byer foregår der en vandring videre imod de større byer. Der ses stadig søgning mod de større kommuner, men flere nabokommuner profiterer også af søgningen mod disse. Samtidig ses det, at prisniveauerne især i hovedstadsområdet ligger i den høje ende af, hvad borgerne kan betale. Det betyder, at der kan opstå positive effekter i søgningen til de omkringliggende kommuner. Ændringer i boligmarkedet og i borgernes boligpræferencer betyder, at der er mulighed for at tiltrække og fastholde borgere, hvis man formår at placere sig rigtigt i forhold til de øvrige kommuner og spille kortene rigtigt. Fremtidens boligmarked Den demografiske pil peger i retning af en fortsat større gruppe af seniorer. Hvordan tænker man dette ind i den kommunale planlægning, så man sikrer, at den enkelte kommune er attraktiv for den målgruppe? I flere kommuner har man samtidig et ønske om at tiltrække unge og børnefamilier. I udarbejdelsen af udviklingsstrategien er det vigtigt at indtænke de enkelte gruppers boligpræferencer, men også at tage højde for de positive effekter, der kan opstå på tværs af befolkningsgrupper ved udvikling af boligmassen. Exometric og Kuben Management har, med afsæt i en dyb markedsindsigt, i mange år arbejdet med strategisk byudvikling. Vores mål er at hjælpe kommuner med at klarlægge og planlægge udviklingen med udgangspunkt i borgernes og markedets behov. Med afsæt i vores data- og vidensgrundlag om borgere, marked og byudvikling kan vi give et nuanceret perspektiv på udviklingsbehovet i kommunerne. Med denne rapport giver vi et indblik i de overordnede tendenser i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne. Vi håber, at den vil danne grundlag for refleksion, og at den derved kan medvirke til at skabe afsæt for ny udvikling. God læselyst. TEMA Betydningen af nyt boligbyggeri Side 28 TEMA Alder, mobilitet og flyttemønstre 55+ år Side 31 TEMA Alder, mobilitet og flyttemønstre år Side 34 Kommunerapport 2018 tager udgangspunkt i historiske data primært fra Danmarks Statistik samt landsdækkende webinterviews. De interviews består af to gange ca interviews foretaget for 2. halvår 2017 (2017 H2) og 1. halvår 2018 (2018 H1). De seneste interviews er foretaget i august/september

4 Forandringer og forventninger Et afgørende fokus på flyttemønstre I 2017 var der flytninger i Danmark, og det er det højeste antal siden Udviklingen skyldes ikke alene, at befolkningstallet er steget, men relativt set er det også det højeste antal flytninger siden før finanskrisen. Antallet af flytninger i 2017 svarer til, at 15,5% af befolkningen flyttede. Udviklingen i kommunerne står aldrig stille, og der er fortsat behov for fokus på, hvordan man fastholder eksisterende og tiltrækker nye borgere til de enkelte kommuner. Antallet af flytninger peger i retning af mere optimisme blandt boligejerne og en positiv udvikling i økonomien. Det interessante i denne sammenhæng er dog, hvor folk flytter til og fra. Flytter borgerne internt i kommunerne, eller ses der et skift? Hvem er vinderne og taberne i kommunekampen? Boligmobilitet og motivation for flytning Årsagerne til, at borgere flytter internt i en kommune eller til en ny, kan være mange. Det kan skyldes en ændring i civilstatus, afsluttet uddannelse, nyt job, eller at der mangler den boligtype, man søger. Den demografiske udvikling har fx i flere år peget mod en større gruppe af seniorer i vores samfund. Mange af dem bor i dag i villaer, men i fremtiden ønsker en stor andel at bo i en anden boligtype. Hvordan tilpasser vi boligudbuddet til boligefterspørgslen blandt de borgere, vi ønsker i kommunen? Boligpræferencer og flyttemønstre blandt seniorer er et særskilt tema i Kommunerapport Læs mere på side 31. De største byer har højest flyttefrekvens Ud fra antallet af interne flytninger og gennemsnittet af til-/fraflytninger har vi beregnet den samlede flyttefrekvens. Den viser ikke overraskende, at der er en relativ høj flyttefrekvens i de større byer København, Aarhus, Odense og Aalborg jf. figur 1. Jo flere flytninger, jo mere rødlige nuancer i figuren. Farveskalaen går fra kommunen med lavest til højest flyttefrekvens. Udover i de største byer ses der også på Frederiksberg og i Vallensbæk et relativt højt antal flytninger. I figur 2 ses forholdet mellem antallet af flytninger internt i kommunen og det samlede antal flytninger. Jo rødere, jo større andel af interne flytninger. Det kan ses, at der i de store byer er en høj grad af interne flytninger, altså at folk bliver i byen. Omvendt ses det også, at nabokommunerne til de større kommuner og byer har en relativ lav andel af interne flytninger og flere flytninger til og fra andre kommuner. Dette gør sig gældende omkring både København, Aarhus, Odense og til dels Aalborg. Ligeledes ses der i flere landkommuner en høj grad af interne flytninger. Dog er der ifølge figur 1 ikke så mange flytninger set i forhold til befolkningstallet i f.eks. de jyske udkantskommuner. Generelt ses der en stor andel af flytninger mellem kommunerne i Region Hovedstaden sammenholdt med de øvrige regioner. I et kommunalt perspektiv er det relevant at afdække, hvad der får folk til at blive i kommunen, når de flytter, eller hvorfor man henholdsvis tiltrækker eller mister borgere til andre kommuner. Forskellen på det antal, som flytter til og fra kommunen fra andre kommuner, er defineret som nettotilflytningen, som du kan læse mere om på side 10. Byudvikling, der har betydning Hvordan kan man tiltrække borgere til en kommune? For flere kommuner har opførelse af nye boliger betydet en stigning i nettotilflytningen, men dette er ikke altid tilfældet. En ensformig byudvikling med udstykning af nye parcelhusgrunde synes f.eks. ikke altid at være en fyldestgørende strategi, når man har villakvarterer i kommunen, der mangler beboere og fremstår nedslidte. Især ikke når man sammenholder med den demografiske udvikling, som leder til en efterspørgsel efter andre boligtyper. For at gøre kommunen attraktiv er det nødvendigt med et godt datagrundlag, som klarlægger muligheder og udfordringer. Et godt kendskab til markedet og borgernes boligpræferencer danner grundlag for en god udviklingsstrategi. Befolkningstilvæksten afhænger af flere faktorer Nettotilflytningen er en af de tre overordnede faktorer, der beskriver befolkningstilvæksten eller befolkningsudviklingen i en kommune. 4

5 Befolkningstilvæksten udgøres af nettotilflytningen, nettoindvandrede og fødselsoverskuddet. Set i forhold til borgernes flyttemønstre, og hvilke konsekvenser disse har, er det mest interessant med nettotilflytningen. Dog er det essentielt at kende til den samlede befolkningsudvikling, da f.eks. et højt fødselstal nok skal tænkes ind i planlægningen af institutions- og skoletilbud. 10% Kilde: Exobase 22% Figur 1: Antal flytninger i forhold til kommunens folketal Derfor ses der i det følgende nærmere på befolkningsudviklingen i sin helhed, men særligt med fokus på nettotilflytningen. Vi ser frem og tilbage Befolkningsfremskrivningen giver et estimat på den fremtidige udvikling i Danmark og i de forskellige kommuner. Den kan opdeles på forskellige underliggende parametre som f.eks. alder og køn. De fremtidige vindere bliver de kommuner, der bedst muligt gennem planlægning kan udvikle kommunens boligmasse med udgangspunkt i den type borgere, som bor i kommunen allerede, og den type, de ønsker at tiltrække. 33% 78% Figur 2: Antallet af interne flytninger i forhold til samlet antal flytninger Kilde: Exobase Læs mere om befolkningsudvikling, nettotilflytning og befolkningsfremskrivning i det følgende, hvor historiske data kobles sammen med Exometrics kendskab til borgernes præferencer. 5

6 6

7 Indblik i befolkningsudviklingen i de 98 kommuner Befolkningstilvæksten er på landsplan drevet af den naturlige befolkningsudvikling og nettoindvandringen. Kommunalt vil nettotilflytningen også have en effekt. Befolkningstilvæksten var svagere i 2017 end i 2016 Den 1. januar 2018 var befolkningstallet steget med 0,6% svarende til i forhold til året før. Det betyder, at befolkningstilvæksten i 2017 var lavere, end den var i Befolkningstilvæksten faldt med 21,9% i forhold til befolkningstilvæksten på i Det er en forskel på ca personer. Ændringen skyldes særligt et fald i nettoindvandringen på personer fra 2016 til Hvordan denne udvikling kommer til udtryk i hver enkelt af de 98 kommuner er meget forskelligt. Derfor er der også brug for forskellige plan- og udviklingsstrategier, som kan håndtere tilstrømningen af borgere, eller manglen på samme, til og fra kommunen. Den største udvikling i befolkningstallet ses i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, hvor antallet af borgere er steget med henholdsvis 0,84% og 0,72%. Befolkningstallet i de øvrige regioner er steget med ca. 0,3%. Den relative udvikling beskriver udviklingen i folketallet i kommunen ud fra dennes størrelse. Dette tal er det afgørende for kommunernes placering på listen. Vallensbæk er højdespringeren Flere af de kommuner, der oplevede en positiv udvikling i befolkningstallet i 2016, var igen i 2017 at finde højt på listen. Vallensbæk er dog den helt store Tabel 1: Relativ og absolut befolkningsudvikling i de 98 kommuner i 2017 Ændring i placering Kommune Relativ udvikling Antal nye borgere 1 Vallensbæk 3,7% Rødovre 2,2% København 1,8% Solrød 1,7% Fanø 1,7% Rebild 1,5% Aarhus 1,4% Odder 1,3% Skanderborg 1,3% Ishøj 1,2% Allerød 1,2% Hillerød 1,1% Syddjurs 1,1% Stevns 1,0% Gladsaxe 1,0% Fredericia 0,9% Odense 0,9% Silkeborg 0,9% Vejle 0,8% Læsø 0,8% 14 8 Aalborg 0,8% Favrskov 0,7% Furesø 0,7% Høje-Taastrup 0,7% Fredensborg 0,7% 275 Ændring i placering Kommune Relativ udvikling Antal nye borgere -18 Horsens 0,6% Ringsted 0,6% Faxe 0,6% Hvidovre 0,6% Glostrup 0,6% Herlev 0,6% 166 Landsgennemsnit 0,6% Lejre 0,5% Ikast-Brande 0,5% Kalundborg 0,5% Holstebro 0,5% Langeland 0,5% Brønderslev 0,4% Næstved 0,4% Roskilde 0,4% Viborg 0,4% Lyngby-Taarbæk 0,4% Køge 0,4% Herning 0,4% Helsingør 0,4% Frederikssund 0,3% Svendborg 0,3% Faaborg-Midtfyn 0,3% Middelfart 0,3% Norddjurs 0,3% 98 Kilde: Danmarks Statistik Note: Pilene markerer ændringen i den relative udvikling i forhold til Stigning på over 0,1%-point (pil op), ændring på -0,1;0,1%-point (flad pil) og fald i den relative befolkningsudvikling på mere end -0,1%-point (pil ned). 7

8 højdespringer med en udvikling i folketallet på ca. 3,7%. Rødovre er med 2,2% gået fra at have den 11. højeste udvikling i folketallet i 2016 til den næsthøjeste i For begge kommuner har der været stigende tendenser i fødselsoverskuddet og nettotilflytningen, mens nettoindvandringen siden 2015 har ligget på et mere stabilt gennemsnitligt niveau lige under 200. Kommuner som Solrød, Fanø, København, Aarhus og Skanderborg er igen at finde højt på listen. Mindre kommuner som Rebild og Odder er også værd at nævne i denne sammenhæng. Begge kommuner har oplevet relativ stor positiv udvikling i befolkningstallet i forhold til sidste år og avancerer til at befinde sig blandt de 20 kommuner, som har den højeste relative befolkningstilvækst. Nettoindvandringen er eneste positive bidrag til befolkningstilvæksten Antallet af kommuner, der har oplevet en negativ udvikling i befolkningstallet i 2017, er steget fra 15 til 23. Blandt kommunerne med den mest negative befolkningsudvikling finder vi Lemvig, Morsø og Lolland, der har oplevet en negativ vækst på mellem 0,7-0,8% i Fælles for de tre kommuner er, at de i 2017 alle oplevede et negativt bidrag fra både fødselsoverskuddet og nettotilflytningen. Kun nettoindvandringen bidrog i en positiv retning i forhold til befolkningsudviklingen. Disse kommuner taber altså i kampen om at tiltrække nye borgere fra andre kommuner. Det samme gør sig gældende for en kommune som Høje-Taastrup, som ellers har oplevet en positiv befolkningstilvækst. Befolkningstilvæksten er her også båret af nettoindvandringen. Af tabel 3 om nettotilflytningen ses, at de taber borgere til de øvrige kommuner. Negativ udvikling fortsætter på Frederiksberg Frederiksberg Kommune har oplevet den absolut største negative udvikling. Befolkningstallet på Frederiksberg er faldet med 627 indbyggere eller 0,6% i Holbæk blev i sidste års rapport nævnt som en af de byer, der havde en positiv udvikling i befolkningstallet på trods af afstanden til større byer som fx København. Udviklingen i Holbæk har i 2017 været status quo. 8

9 Tabel 1 - fortsat: Relativ og absolut befolkningsudvikling i de 98 kommuner i 2017 Ændring i placering Kommune Relativ udvikling Antal nye borgere -13 Kolding 0,3% Sorø 0,3% 74-6 Nordfyns 0,2% Hørsholm 0,2% Hedensted 0,2% Odsherred 0,2% Slagelse 0,2% Randers 0,1% Jammerbugt 0,1% Aabenraa 0,1% Mariagerfjord 0,1% Ballerup 0,1% Skive 0,1% 59-6 Tårnby 0,1% Esbjerg 0,1% Vordingborg 0,1% Greve 0,1% Vejen 0,1% Holbæk 0,0% Halsnæs 0,0% 6 28 Ærø 0,0% 1-5 Gribskov 0,0% 4 0 Billund 0,0% 1-33 Gentofte 0,0% -2 9 Vesthimmerland 0,0% -8 Ændring i placering Kommune Relativ udvikling Antal nye borgere 15 Ringkøbing-Skjern 0,0% Guldborgsund -0,1% Kerteminde -0,1% Hjørring -0,1% Samsø -0,1% Dragør -0,1% Haderslev -0,1% Assens -0,1% Brøndby -0,2% Bornholm -0,2% Egedal -0,2% Sønderborg -0,2% Thisted -0,3% Rudersdal -0,3% Varde -0,3% Nyborg -0,3% Frederikshavn -0,4% Struer -0,4% Tønder -0,4% Albertslund -0,5% Frederiksberg -0,6% Lolland -0,7% Morsø -0,7% Lemvig -0,8% -158 Kilde: Danmarks Statistik Note: Pilene markerer ændringen i den relative udvikling i forhold til Stigning på over 0,1%-point (pil op), ændring på -0,1;0,1%-point (flad pil) og fald i den relative befolkningsudvikling på mere end -0,1%-point (pil ned). 9

10 Kommunekampen Aarhus og Østjylland fører an, halter hovedstaden og omegn efter? I forhold til den enkelte kommune er det mest relevant at se på nettotilflytningen. Nettotilflytningen er forskellen på antal flytninger til og fra kommunen. Hvis der er flere til- end fraflytninger, vil man have en positiv nettotilflytning. Af det samlede antal flytninger i Danmark udgjorde flytninger mellem forskellige kommuner 37%. Tabel 2 viser nettotilflytningen i 2017 fordelt på de 98 kommuner. Ligeledes kan man se antallet af til- og fraflytninger, hvilket giver et indblik i omfanget af flytninger i den enkelte kommune. Yderligere kan man se nettotilflytningen i 2016 og dermed se udviklingen mellem de to år. Aarhus fører an halter hovedstaden efter? Aarhus Kommune placerer sig igen i toppen over nettotilflytning. Ca borgere er netto flyttet til Aarhus fra andre kommuner. Ligeledes ses der en positiv udvikling i de omkringliggende kommuner Syddjurs, Skanderborg, Odder og Favrskov, hvor flere er med i toppen af listen over flest nettotilflytninger. Omvendt ses der i hovedstadsområdet en nedadgående tendens, og i 10 ud af de 17 kommuner i selve København og omegn, var der en nettofraflytning i Nogle borgere flytter internt mellem de 17 kommuner, men samlet set har der også været en nettofraflytning på ca personer fra de to landsdele. For Region Hovedstaden i sin helhed er tallet på personer. Der er altså tegn på, at flere omegnskommuner omkring København har Tabel 2: Nettotilflytning 2017 fordelt på de 98 kommuner Nettotilflytning Kommune Tilflyttere Fraflyttere Aarhus Rødovre Roskilde Silkeborg Aalborg Skanderborg Syddjurs Gladsaxe Vallensbæk Hillerød Solrød Rebild Odder Fredericia Odense Odsherred Ringsted Stevns Vejle Furesø Guldborgsund Vordingborg Allerød Faaborg-Midtfyn Faxe Kilde: Danmarks Statistik Nettotilflytning Kommune Tilflyttere Fraflyttere Næstved Frederikssund Langeland Helsingør Kalundborg Sorø Favrskov Bornholm Brønderslev Svendborg Lejre Herlev Middelfart Hørsholm Fanø Horsens Fredensborg Ærø Læsø Kerteminde Lyngby-Taarbæk Gribskov Samsø Dragør Slagelse

11 svært ved at tiltrække nye borgere fra de øvrige kommuner. Frederiksberg var igen i 2017 den kommune, der oplevede den største nettofraflytning. Omkring indbyggere forlod kommunen i 2017, hvilket var mere end de omkring indbyggere, der forlod kommunen i København oplevede ligeledes en nettofraflytning i Der ses altså bevægelser væk fra de centrale dele af Københavnsområdet mod de omkringliggende kommuner. Dog har der fortsat været en høj befolkningstilvækst i København. Mindre kommuner klarer sig godt Mindre kommuner som fx Solrød og Stevns har haft tilbagevendende høj nettotilflytning set i forhold til kommunens størrelse. Rebild og Odder har taget et stort skridt op af listen over nettotilflytning i 2017 og oplever også en tilbagevendende nettotilflytning. Større kommuner som bl.a. Rødovre, Roskilde og Aalborg er igen højt at finde på listen over nettotilflytning i Denne udvikling kan bl.a. være båret af, at kommunerne i 2017 eller i årene op til har haft et relativt højt niveau af nybyggeri af boliger. Dette gør sig dog også gældende for nogle kommuner, der har oplevet en nettofraflytning, hvorfor der ikke er noget entydigt billede af dette. Dog har nybyggeriet været begrænset i flere af de kommuner, der netto har mistet borgere til andre kommuner. Det tyder altså på, at udvikling af boligmassen og nybyggeri kan fremme en positiv udvikling til kommunen. Du kan læse mere om betydningen af nybyggeri på side 28. Stor fraflytning blandt kommunerne i Region Syddanmark Særligt i den jyske del af Region Syddannmark er der en række kommuner, som har oplevet stor nettofraflytning. Større kommuner som Esbjerg, Varde, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev m.fl. har således oplevet tilbagevendende nettofraflytning. Den store nettofraflytning viser sig også i en generel nettofraflytning på personer fra Region Syddanmark. Tabel 2 - fortsat: Nettotilflytning 2017 fordelt på de 98 kommuner Nettotilflytning Kommune Tilflyttere Fraflyttere Holbæk Ishøj Ikast-Brande Halsnæs Køge Nordfyns Hvidovre Mariagerfjord Assens Holstebro Skive Nyborg Lolland Struer Brøndby Greve Ballerup Hedensted Norddjurs Randers Morsø Jammerbugt Rudersdal Glostrup Aabenraa Nettotilfytning Kommune Tilflyttere Fraflyttere Haderslev Billund Vesthimmerland Vejen Tårnby Lemvig Tønder Herning Thisted Egedal Frederikshavn Høje-Taastrup Sønderborg Kolding Viborg Albertslund København Gentofte Hjørring Varde Ringkøbing-Skjern Esbjerg Frederiksberg

12 Fortsat forventning om fremtidig urbanisering i befolkningsfremskrivningen I det foregående har vi set på den historiske vækst i befolkningsudviklingen i de enkelte kommuner. I det følgende ser vi nærmere på en 5-årig befolkningsfremskrivning frem til Befolkningsfremskrivningen i 2018 viser en stigning frem til 2023 på 2,5%, hvilket er lidt lavere vækst på den 5-årige fremskrivning, end sidste års 5-årige fremskrivning. Størst vækst i Region Hovedstaden I Region Hovedstanden skønnes en udvikling i befolkningen over de næste fem år på 4,3%, hvilket er det højeste blandt de fem regioner. Region Midtjylland er næsthøjest med en vækst på 2,6%, mens man forventer en fremtidig befolkningstilvækst i Region Sjælland på 1,9%. I bunden ligger Region Nordjylland og Syddanmark, hvor man forventer en vækst over de næste fem år på henholdsvis 1,0% og 1,1%. Udviklingen regionalt kan give et indblik i, om der overordnet er behov for fx et kommunalt samarbejde om at tiltrække borgere. Således kan udviklingen altså ikke kun være en kommunal udfordring. I toppen af listen over befolkningsfremskrivningen for de næste fem år er også fem kommuner, som alle er beliggende i Region Hovedstaden. Det drejer sig som København, Ishøj, Vallensbæk, Furesø og Rødovre. Blandt de fire største danske byer forventes den laveste befolkningsudvikling frem til 2023 i Odense Kommune. Her forventes en stigning på 2,9%, hvilket er lidt mindre end i Aalborg, hvor der forventes en befolkningstilvækst på 3,2%. Københavns Kommune topper igen listen med en forventet fremtidig vækst på 7,8%. Dette er dog en lidt lavere vækstrate end tidligere års fremskrivninger. Generelt er fremskrivningen for de fire største byer faldet, men dog har de fortsat positive vækstrater, og der har historisk været høj befolkningstilvækst. De unge søger fortsat mod de store byer, og udkantskommunerne har den højeste andel af seniorer, når der ses frem til

13 Når man sammenholder med nettotilflytningen, kan man spørge, om bevægelserne mod det centrale København og Frederiksberg er ved at stagnere. Der ses dog i København og blandt de fire største byer fortsat stor befolkningstilvækst. Udviklingen peger altså fortsat på urbanisering. Nettofraflytningen fra København og Frederiksberg kan også være et udtryk for et manglende relevant boligudbud, da der fortsat er høj søgning mod København og Frederiksberg, hvilket fremgår af tabel 4. Faldet i befolkningsfremskrivningen kan også skyldes andre faktorer som færre nettoindvandrede eller lavere fødselsoverskud. Ingen eller negativ befolkningsudvikling i befolkningsfremskrivningen i nogle kommuner Af tabel 3 fremgår det, at en stor del af de kommuner, som vil opleve ingen eller negativ vækst i befolkningstallet, er beliggende i Region Nordjylland eller Region Syddanmark. Dette er ligeledes et tegn på fortsat urbanisering. Der er i alt 24 kommuner med ingen eller negativ befolkningstilvækst. Det er lidt flere end i sidste års kommunerapport ( ). I bunden af listen findes Lemvig Kommune, som forventer et fald i befolkningstallet på 4,9% frem mod Tabel 3: Befolkningsfremskrivning Kommune 2018=100 København 107,8 Ishøj 107,5 Vallensbæk 106,1 Furesø 105,4 Rødovre 105,3 Skanderborg 104,9 Horsens 104,8 Aarhus 104,8 Herlev 104,5 Solrød 104,4 Brøndby 104,3 Gladsaxe 104,3 Greve 104,3 Høje-Taastrup 103,9 Vejle 103,8 Hvidovre 103,8 Rebild 103,6 Glostrup 103,6 Hillerød 103,5 Roskilde 103,4 Stevns 103,3 Aalborg 103,2 Ringsted 103,1 Køge 103,1 Allerød 102,9 Kilde: Danmarks Statistik Kommune 2018=100 Odense 102,9 Silkeborg 102,7 Tårnby 102,7 Fredensborg 102,7 Odder 102,6 Kolding 102,5 Landsgennemsnit 102,5 Frederiksberg 102,5 Slagelse 102,5 Halsnæs 102,4 Randers 102,3 Holbæk 102,3 Læsø 102,2 Faxe 102,2 Viborg 102,1 Fanø 102,1 Herning 102,0 Helsingør 101,9 Fredericia 101,9 Nyborg 101,8 Favrskov 101,7 Næstved 101,6 Holstebro 101,5 Frederikssund 101,5 Gentofte 101,4 Kommune 2018=100 Lyngby-Taarbæk 101,4 Ikast-Brande 101,2 Vordingborg 101,2 Norddjurs 101,2 Egedal 101,2 Hedensted 101,1 Dragør 101,1 Sorø 101,1 Brønderslev 101,0 Middelfart 100,9 Syddjurs 100,9 Svendborg 100,8 Faaborg-Midtfyn 100,8 Esbjerg 100,8 Nordfyns 100,8 Rudersdal 100,7 Samsø 100,7 Odsherred 100,6 Albertslund 100,6 Kalundborg 100,5 Gribskov 100,4 Lejre 100,3 Guldborgsund 100,3 Jammerbugt 100,3 Ballerup 100,1 13

14 Der er en overordnet tendens til fald i kommunerne omkring Limfjorden. Det gælder ud over Lemvig Kommune også Morsø, Struer, Skive m.fl. Flere danske øer må også i fremtiden forvente en mindre befolkning. Det gælder bl.a. Lolland, Ærø, Langeland og Bornholm. Denne udvikling peger i retning af en forventet fremtidig befolkningsudvikling, hvor flere trækker mod de større byer og forstæder. Befolkningsfremskrivningen er en dynamisk størrelse, hvilket man skal tage med i vurderingen. Der er ved fremskrivningen på kommuner større usikkerhed, som knytter sig særligt til til-/ fraflytningen (Danmarks Statistik). Af samme årsag kan det være relevant og nødvendigt at supplere befolkningsfremskrivningen med yderligere analyse af den fremtidige søgning til og fra kommunen samt finde ud af, hvordan man kan til trække nye borgere og fastholde eksisterende. Yderligere analyse kan også give en dybere forståelse af bevægelserne mod den enkelte kommune. En kommune som Frederiksberg har oplevet fald i nettotilflytningen de seneste år, hvilket har gjort, at tidligere års befolkningsfremskrivning i år er blevet nedjusteret. I seneste Kommunerapport var der en forventet vækst på 5,8% ( ), dette er i år nedjusteret til 2,5%, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. 14

15 Tabel 3 - fortsat: Befolkningsfremskrivning Kommune 2018=100 Varde 100,0 Hørsholm 100,0 Billund 100,0 Mariagerfjord 99,9 Assens 99,8 Kerteminde 99,8 Haderslev 99,7 Aabenraa 99,7 Vejen 99,4 Ringkøbing-Skjern 99,3 Frederikshavn 99,2 Vesthimmerland 99,1 Hjørring 99,1 Thisted 98,8 Langeland 98,7 Skive 98,5 Sønderborg 98,3 Tønder 98,3 Bornholm 98,2 Struer 97,6 Ærø 96,8 Lolland 96,7 Morsø 96,5 Lemvig 95,1 Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Exobase En stor del af de kommuner, som vil opleve ingen eller negativ vækst i befolkningstallet, er beliggende i Region Nordjylland eller Region Syddanmark 90 Indeks 110 Figur 3: Overblik over befolkningsfremskrivning

16 Søgningen til København og Frederiksberg falder I det følgende ses der nærmere på søgningen mod de 98 kommuner. Vi sammenholder respondenternes ønskede søgning i 2016 H2 og 2017 H1 med 2017 H2 og 2018 H1. Således sammenholdes to forskudte år. Der vil dog også blive set nærmere på søgningen i det seneste halvår. Det københavnske boligmarked Søgningen mod København og Frederiksberg er faldet med 0,2 %-point jf. tabel 4, når man sammenholder det seneste år med 2016 H2 og 2017 H1. Hvis man derimod bryder perioderne lidt mere op, er der sket et relativt stort fald i perioden 2017 H H1. Søgningen mod Københavns Kommune har det seneste år været 17,2%, men inden for perioden er søgningen faldet med 2,4%-point fra 18,4% til 16,0%. Søgningen på Frederiksberg er i samme periode faldet fra 11,0% til 9,9%. Der kan være forskellige faktorer, der spiller ind. I den seneste tid har der været en del medieomtale omkring boligmarkedet og de høje boligprisniveauer i København, som kan have påvirket respondenternes holdninger. Om dette er en faktor kan dog ikke siges med sikkerhed. Alt andet lige er det et relativt stort fald, som sammen med den historiske udvikling kan pege i retning af lidt usikkerhed på boligmarkedet i København. Dog skal man holde dette op imod, at der i en årrække har været et underudbud af boliger i København og mangel på nybyggeri. I flere omegnskommuner til København er søgningen steget. Kommuner som Rødovre og Hvidovre har oplevet relativt store stigninger i søgningen på henholdsvis 1,2%-point og 0,8%-point. Interessen for kommunerne er steget i 2018 H1 i forhold til 2. halvår Dette gør sig ikke gældende for omegnskommuner som bl.a. Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Herlev og Ballerup. Disse Tabel 4: Søgning mod de 98 kommuner Tabellen viser, hvor stor en andel af respondenterne, der har svaret, at de vil flytte til den pågældende kommune. Responterne har mulighed for at angive flere kommuner, som de ønsker at flytte til. Kommune Søgning 2016H2/2017H1 Søgning 2017H2/2018H1 København 17,4% 17,2% Aarhus 11,6% 11,7% Frederiksberg 10,6% 10,4% Odense 6,8% 6,7% Roskilde 6,3% 6,7% Aalborg 5,8% 5,9% Lyngby-Taarbæk 5,0% 5,5% Rødovre 4,1% 5,3% Silkeborg 4,5% 5,1% Gentofte 4,9% 5,0% Køge 3,9% 4,5% Hvidovre 3,3% 4,1% Skanderborg 3,8% 4,0% Kolding 4,1% 3,8% Hillerød 2,7% 3,6% Vejle 4,0% 3,6% Herlev 2,7% 3,4% Gladsaxe 2,8% 3,1% Viborg 2,9% 3,0% Tårnby 2,8% 3,0% Holbæk 2,8% 3,0% Slagelse 2,6% 3,0% Næstved 2,7% 2,9% Furesø 2,5% 2,8% Randers 2,8% 2,8% Kommune Søgning 2016H2/2017H1 Søgning 2017H2/2018H1 Ringsted 2,7% 2,7% Herning 2,2% 2,7% Rudersdal 2,5% 2,7% Glostrup 2,3% 2,7% Horsens 2,7% 2,6% Hørsholm 2,3% 2,6% Middelfart 3,0% 2,6% Esbjerg 2,3% 2,5% Fredericia 2,6% 2,5% Ballerup 2,2% 2,5% Allerød 1,8% 2,4% Dragør 2,2% 2,4% Svendborg 2,3% 2,2% Sorø 1,9% 2,2% Helsingør 1,8% 2,2% Sønderborg 2,1% 2,1% Fredensborg 1,8% 2,1% Holstebro 1,7% 2,0% Lejre 1,9% 2,0% Solrød 2,2% 2,0% Høje-Taastrup 1,9% 2,0% Vordingborg 1,8% 1,9% Haderslev 1,9% 1,9% Favrskov 2,1% 1,9% Greve 2,1% 1,9% 16

17 kommuner har oplevet et fald i 2018 H1 i forhold til 2017 H2, hvis man bryder perioden op. Dog er søgningen i perioden som helhed steget i forhold til 2016 H2/2017 H1. Dette er interessant i lyset af, hvad vi ser i tabel 5.1, hvor borgerne i højere grad føler, at priserne ligger i toppen af eller over det niveau, som de kan/vil betale. Søgningen stiger mod flere kommuner i Region Sjælland Prisudviklingen i Region Hovedstaden kan være en faktor, der er med til at øge søgningen mod Region Sjælland. Kommuner som Roskilde, Køge, Holbæk og Slagelse m.fl. har oplevet en positiv udvikling i søgningen. Positiv udvikling i søgningen for flere jyske byer Flere større jyske byer oplever også en stigning i søgningen i 2017 H2/2018 H1 i forhold til 2016 H2/2017 H1. Det gælder byer som Herning, Silkeborg, Aarhus, Aalborg og Esbjerg. For nogle har der dog kun været en svag stigning i søgningen. Søgningen mod Esbjerg er interessant set i lyset af, at byen har oplevet en nettofraflytning i de senere år. På den baggrund synes der at være mulighed for, at Esbjerg kan tiltrække nye borgere. Dog er det ikke lykkedes, hvilket kan pege i retning af, at der er behov for kommunale tiltag. Muligheder i Sønderjylland I Region Syddanmark er der, udover Esbjerg, flere kommuner, der opnår en stigning i søgningen til kommunen. Kommuner som f.eks. Tønder og Aabenraa oplever en svag stigning i interessen. På trods af nettofraflytning fra flere kommuner virker det altså til, at der er en fortsat interesse for området. 46% af borgerne søger bolig i mere end en kommune. Det betyder, at der vil være en kamp mellem kommunerne i at tiltrække borgere, da dem, der søger deres kommuner, også kan søge andre kommuner. Derfor kan det være relevant at undersøge borgernes præferencer og styrke strategiudviklingen ud fra et databaseret grundlag. Tabel 4 - fortsat: Søgning mod de 98 kommuner Kommune Søgning 2016H2/2017H1 Søgning 2017H2/2018H1 Syddjurs 1,7% 1,8% Odder 1,4% 1,8% Egedal 1,9% 1,8% Vallensbæk 1,7% 1,8% Faaborg-Midtfyn 1,5% 1,7% Frederikshavn 1,5% 1,7% Aabenraa 1,6% 1,7% Guldborgsund 1,4% 1,6% Frederikssund 1,4% 1,6% Brøndby 1,3% 1,6% Hjørring 1,7% 1,5% Odsherred 1,3% 1,5% Nyborg 1,5% 1,5% Kalundborg 1,6% 1,4% Ringkøbing-Skjern 1,3% 1,4% Faxe 1,2% 1,4% Norddjurs 1,0% 1,4% Lolland 1,2% 1,3% Stevns 1,2% 1,3% Mariagerfjord 1,3% 1,2% Skive 1,0% 1,2% Gribskov 0,9% 1,2% Albertslund 1,2% 1,2% Kerteminde 1,3% 1,1% Hedensted 1,2% 1,0% Kommune Søgning 2016H2/2017H1 Søgning 2017H2/2018H1 Tønder 0,7% 1,0% Vejen 1,0% 1,0% Nordfyns 1,3% 1,0% Brønderslev 0,9% 1,0% Jammerbugt 1,0% 1,0% Ikast-Brande 0,9% 1,0% Bornholm 0,9% 1,0% Vesthimmerland 0,9% 0,9% Ishøj 0,9% 0,9% Rebild 1,0% 0,9% Assens 0,8% 0,9% Varde 1,0% 0,9% Thisted 0,9% 0,9% Billund 0,9% 0,9% Struer 0,8% 0,8% Halsnæs 0,7% 0,7% Lemvig 0,6% 0,6% Langeland 0,5% 0,5% Morsø 0,4% 0,5% Ærø 0,3% 0,4% Fanø 0,3% 0,3% Samsø 0,2% 0,3% Læsø * 0,2% 0,2% Kilde: Exometric, respondenter. Note: Ny opgørelse i forhold til Kommunerapport H2/2018 H1: respondenter H2/2017 H1: respondenter, der søger bolig i Danmark. 17

18 18

19 Markedsanalyse af borgernes forhold til boligpriserne Hidtil har vi fokuseret på den historiske udvikling på boligmarkedet samt, hvor folk ønsker at flytte hen, hvis de selv kunne vælge. Der er dog forskellige faktorer, der påvirker borgernes boligmobilitet. En ting er, hvilke ønsker danskerne har for deres fremtidige bolig, en anden ting er, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre i praksis. Det ser vi nærmere på i det følgende. Økonomi og boligmobilitet Søgningen mod nogle kommuner kan godt være rigtig høj, men samtidig kan det være tilfældet, at efterspørgslen ikke kan realiseres ved de gældende prisniveauer. Tabellerne viser borgernes forhold til prisniveauet i de kommuner, hvor de vil søge bolig. En faktor 3 betyder, at borgerne vurderer, at prisen er i toppen af, hvad de kan betale. Hvis den er over 3, skønnes boligerne at være for dyre, og under 3 at have et acceptabelt prisniveau. Region KR2018 KR2017 Hovedstaden 2,50 2,44 Nordjylland 1,95 1,95 Midtjylland 2,08 2,09 Sjælland 2,20 2,12 Syddanmark 2,06 2,07 Gennemsnit 2,18 2,18 Region Hovedstaden har en score på 2,50 på 4-skalaen baseret på gennemsnittet af kommunevurderingerne, hvilket er den højeste score blandt regionerne. Det vil sige, at dem, der søger mod en kommune i Region Hovedstaden vurderer, at priserne bevæger sig fra et acceptabelt niveau mod at ligge i toppen af, hvad de ønsker at/vil betale. Generelt ses der en stigning i Region Hovedstaden og Region Sjælland, mens respondenternes forhold til priserne i de øvrige regioner er på samme niveau eller er blevet lidt mere positive set i forhold til, om de er betalbare. Der ses en tendens til, at borgerne oplever generelle prisstigninger i Region Hovedstaden, og dette gør, at størstedelen af kommunerne i regionen har et højere gennemsnit. Priserne nærmer sig flere steder toppen af borgernes betalingsevne/-villighed For 11 kommuner i Region Hovedstaden gælder det, at 50% eller derover af dem, der ønsker at flytte til en af kommunerne vurderer, at prisniveauet er for dyrt til dem eller i toppen af, hvad de kan betale. Over 40% af dem, der søger mod Frederiksberg og Gentofte vurderer, at det ikke kan lade sig gøre grundet prisniveauerne. At boligerne er blevet mindre betalbare er måske en af årsagerne til, at der ses nettofraflytning fra flere kommuner omkring København. Ligeledes ses der primært stigninger i Region Sjælland, hvor kun Greve og Næstved er faldet mod et mere acceptabelt prisniveau ifølge borgerne. Det ses ligeledes, at der i tre ud af de fire største danske byer København, Aarhus og Odense er en voksende faktor. Omvendt scorer Aalborg lidt lavere på 4-skalaen, hvilket betyder, at borgerne føler, at priserne går mod et mere acceptabelt niveau. Der er dog fortsat i alt 47% af dem, der ønsker at bo i Aalborg, der synes, at det er for dyrt eller i toppen af, hvad de kan betale. I Nordjylland er der dog generelt stor forskel på, om kommunerne ligger højere eller lavere på skalaen. Favrskov er den kommune i Region Midtjylland, som er steget mest på 4-skalaen. Dog ses det, at de øvrige kommuner beliggende op til Aarhus Kommune ikke har oplevet samme stigning på 4-skalaen. De er derimod faldet eller ligger på niveau med sidste år. I Region Syddanmark er Sønderborg Kommune steget mest i forhold til sidste års opgørelse. Prisniveauet i Sønderborg vurderes dog stadig til at være på et acceptabelt niveau af dem, der søger mod kommunen. 19

20 Exometric har også spurgt respondenterne om deres mening om boligpriserne i de kommuner, hvor de kunne overveje at flytte hen, set i forhold til deres samlede økonomi. Jo højere resultat på 4-skalaen, jo højere vurdering af prisniveauet mod at være for dyrt. Hvis den samlede vurdering er steget mere end 0,01 i forhold til Kommunerapport 2017 er der en pil ned, hvis den er faldet eller steget mellem -0,01 og 0,01, er der en flad pil, hvis den er faldet mere end 0,01, er den markeret med en pil op. Tabel 5.1: Borgernes forhold til boligpriserne i de søgte kommuner, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Kommune Jeg tror, at det er for dyrt for mig Toppen af, hvad jeg kan/vil betale Acceptabelt niveau Meget overkommelige priser Total, 4-skala Frederiksberg 49% 39% 11% 0% 3,37 Gentofte 42% 43% 15% 0% 3,27 København 26% 50% 23% 1% 3,01 Lyngby-Taarbæk 25% 47% 26% 2% 2,96 Dragør 23% 47% 29% 1% 2,91 Rudersdal 22% 42% 35% 1% 2,86 Hørsholm 21% 42% 37% 1% 2,83 Furesø 12% 43% 43% 1% 2,66 Vallensbæk 9% 46% 43% 1% 2,63 Allerød 9% 42% 45% 4% 2,56 Gladsaxe 13% 33% 50% 4% 2,56 Hillerød 10% 35% 54% 1% 2,54 Tårnby 10% 40% 44% 5% 2,54 Fredensborg 13% 30% 52% 5% 2,50 Herlev 8% 32% 55% 5% 2,43 Rødovre 8% 31% 53% 8% 2,39 Egedal 7% 31% 54% 8% 2,38 Hvidovre 8% 27% 56% 8% 2,37 Frederikssund 7% 27% 60% 6% 2,36 Glostrup 6% 27% 61% 6% 2,34 Ballerup 7% 27% 57% 9% 2,31 Brøndby 4% 28% 59% 9% 2,27 Helsingør 5% 23% 65% 7% 2,25 Høje-Taastrup 5% 19% 70% 6% 2,21 Albertslund 3% 21% 68% 8% 2,21 Ishøj 8% 15% 64% 12% 2,19 Gribskov 4% 22% 58% 15% 2,14 Halsnæs 0% 12% 64% 24% 1,88 Bornholm 3% 7% 39% 51% 1,61 Kilde: Exometric. Note: repræsentative interviews fordelt på boligmåling 2. halvår 2017 og 1. halvår

21 Tabel 5.2: Borgernes forhold til boligpriserne i de søgte kommuner, Region Sjælland Region Sjælland Kommune Jeg tror, at det er for dyrt for mig Toppen af, hvad jeg kan/vil betale Acceptabelt niveau Meget overkommelige priser Total, 4-skala Roskilde 20% 45% 31% 4% 2,81 Solrød 18% 37% 39% 6% 2,67 Køge 17% 35% 42% 6% 2,63 Greve 19% 20% 56% 4% 2,54 Lejre 10% 32% 50% 9% 2,43 Holbæk 8% 26% 55% 12% 2,30 Ringsted 9% 25% 54% 13% 2,30 Sorø 7% 25% 55% 14% 2,24 Slagelse 5% 20% 64% 10% 2,21 Næstved 3% 18% 67% 12% 2,13 Faxe 7% 9% 65% 19% 2,03 Vordingborg 3% 12% 62% 22% 1,96 Kalundborg 5% 10% 60% 25% 1,96 Stevns 4% 11% 53% 32% 1,87 Odsherred 5% 10% 49% 36% 1,84 Guldborgsund 3% 7% 57% 34% 1,79 Lolland 5% 4% 40% 51% 1,62 Kilde: Exometric. Note: repræsentative interviews fordelt på boligmåling 2. halvår 2017 og 1. halvår Tabel 5.3: Borgernes forhold til boligpriserne i de søgte kommuner, Region Nordjylland Region Nordjylland Kommune Jeg tror, at det er for dyrt for mig Toppen af, hvad jeg kan/vil betale Acceptabelt niveau Meget overkommelige priser Total, 4-skala Aalborg 9% 38% 48% 5% 2,51 Rebild 2% 17% 75% 7% 2,18 Vesthimmerland 4% 6% 76% 15% 2,00 Mariagerfjord 0% 9% 75% 15% 1,95 Læsø* 0% 14% 60% 25% 1,89 Hjørring 1% 9% 67% 23% 1,87 Jammerbugt 2% 7% 65% 26% 1,85 Thisted 2% 8% 63% 27% 1,84 Frederikshavn 2% 8% 61% 29% 1,82 Brønderslev 1% 4% 72% 24% 1,82 Morsø* 0% 6% 61% 33% 1,73 Kilde: Exometric. Note: repræsentative interviews fordelt på boligmåling 2. halvår 2017 og 1. halvår

22 Tabel 5.4: Borgernes forhold til boligpriserne i de søgte kommuner, Region Midtjylland Region Midtjylland Kommune Jeg tror, at det er for dyrt for mig Toppen af, hvad jeg kan/vil betale Acceptabelt niveau Meget overkommelige priser Total, 4-skala Aarhus 23% 53% 23% 1% 2,99 Silkeborg 5% 39% 52% 3% 2,46 Skanderborg 1% 34% 59% 6% 2,32 Herning 5% 25% 64% 7% 2,28 Horsens 4% 23% 66% 8% 2,23 Favrskov 3% 24% 66% 7% 2,22 Holstebro 7% 14% 73% 7% 2,20 Viborg 2% 21% 69% 8% 2,17 Randers 2% 14% 69% 15% 2,02 Hedensted 3% 10% 73% 13% 2,02 Odder 3% 13% 66% 19% 2,00 Ikast-Brande 1% 14% 65% 19% 1,97 Syddjurs 0% 12% 68% 19% 1,95 Skive 3% 5% 71% 21% 1,90 Samsø 7% 4% 57% 31% 1,86 Ringkøbing-Skjern 1% 7% 66% 26% 1,82 Struer 4% 3% 62% 31% 1,78 Lemvig 0% 7% 51% 42% 1,65 Norddjurs 1% 2% 55% 42% 1,64 Kilde: Exometric. Note: repræsentative interviews fordelt på boligmåling 2. halvår 2017 og 1. halvår

23 Tabel 5.5: Borgernes forhold til boligpriserne i de søgte kommuner, Region Syddanmark Region Syddanmark Kommune Jeg tror, at det er for dyrt for mig Toppen af, hvad jeg kan/vil betale Acceptabelt niveau Meget overkommelige priser Total, 4-skala Odense 9% 45% 43% 3% 2,60 Kolding 7% 34% 56% 3% 2,44 Vejle 5% 32% 58% 4% 2,39 Kerteminde 7% 30% 52% 11% 2,32 Middelfart 6% 26% 60% 8% 2,31 Fanø* 2% 37% 48% 13% 2,27 Svendborg 4% 26% 60% 9% 2,25 Fredericia 5% 19% 71% 6% 2,23 Esbjerg 4% 22% 63% 11% 2,20 Haderslev 3% 17% 67% 12% 2,12 Sønderborg 4% 18% 62% 15% 2,12 Billund 2% 17% 67% 14% 2,09 Aabenraa 2% 16% 65% 17% 2,03 Nyborg 0% 12% 72% 16% 1,96 Assens 1% 10% 65% 25% 1,88 Faaborg-Midtfyn 0% 5% 72% 22% 1,85 Vejen 0% 5% 68% 27% 1,79 Varde 0% 4% 69% 28% 1,77 Ærø* 6% 14% 31% 47% 1,77 Nordfyns 0% 4% 68% 28% 1,77 Tønder 0% 6% 48% 47% 1,61 Langeland* 0% 2% 47% 52% 1,50 Kilde: Exometric. Note: repræsentative interviews fordelt på boligmåling 2. halvår 2017 og 1. halvår * Der er stor usikkerhed forbundet med resultat på ø-kommunerne: Samsø, Ærø, Fanø og Læsø, da de har et meget lavt antal respondenter. 23

24 Ændringer i borgertilfredshed giver ny rangliste I Kommunerapport 2018 har vi ligesom sidste år kortlagt borgernes tilfredshed med at bo i den kommune, hvor de er bosiddende. Ranglisten bygger på svar fra respondenter, som udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen på landsplan. På kommuneplan vil der for nogle kommuners vedkommende være et lavt antal respondenter. Respondenterne har svaret på, hvor tilfredse de generelt er med at bo i kommunen samt, hvordan de vurderer en række forhold i kommunen, herunder bl.a. boligudbud, transportforhold m.m. Når man ser på den generelle tilfredshed med kommunen, er borgerne ligeså tilfredse, som i sidste års kommunerapport. På områderne indkøbsmuligheder, transportforhold og kulturudbud scorer kommunerne i gennemsnit 0,1-0,2 point lavere end sidste år. Omvendt er borgerne i gennemsnit blevet mere tilfredse med boligudbuddet, som er steget med 0,1 point. Således peger udviklingen i kommunerne på en mere eller mindre uændret holdning. Gentofte topper listen i 2018 Gentofte Kommune er den nye topscorer blandt de 98 kommuner målt på borgertilfredshed. Placeringen på ranglisten er baseret på spørgsmålet om, hvordan borgerne vurderer, at det generelt er at bo i kommunen. Gentofte Kommune presser Hørsholm ud af top 3 i forhold til Kommunerapport 2017, men ellers er det de samme kommuner, Dragør og Frederiksberg, der igen er at finde i toppen. Vallensbæk er dette års højdespringer og placerer sig sammen med Furesø og Allerød på de efterfølgende pladser. Både Allerød og Furesø har taget store spring i forhold til sidste års undersøgelse. eneste kommune, som ikke er beliggende i regionen, er Aalborg Kommune, som placerer sig på en 9. plads. Herefter begynder der at komme flere jyske kommuner på listen. Man kan spørge, om der også er en lille andel af jysk tilbageholdenhed i dette? Bl.a. har Skanderborg, Billund og Viborg forbedret sig markant i forhold til sidste år og taget store spring på listen. Det samme gør sig gældende for Guldborgsund. Blandt de større danske byer falder Aarhus, men holder sig dog i top 20. Odense, som i sidste år var at finde i bunden på en 88. plads, forbedrer sig markant. Borgerne vurderer Odense 0,23 point højere end sidste år, hvilket sætter Odense på en 50. plads. Der er altså stadig plads til forbedring. Halsnæs og Solrød er de store tabere I forhold til borgernes vurdering af deres kommune er Halsnæs og Solrød kommuner de største tabere i forhold til sidste års undersøgelse. Halsnæs falder fra ca. 4,7 til 4,3 på skalaen, hvilket får kommunen til at falde 70 pladser blandt de øvrige kommuner. Solrød falder 63 pladser, hvilket skyldes et fald i scoren fra 4,7 til 4,4. Større kommuner som Holbæk og Slagelse er fortsat at finde i den dårlige ende af tabellen, hvor scoren er ca. det samme, som i sidste opgørelse. Internethastighed og mobildækning I forhold til tidligere målinger er der i 2018 blevet spurgt til borgernes tilfredshed med internethastighed og mobildækning. Derfor er der ikke ligeså mange respondenter i disse to kategorier. De to kategorier er ikke kun relevante for borgerne, men også for virksomhederne i kommunen. Transportforhold scorer lavest Af de overordnede kategorier er transportforhold det parameter, hvor kommunerne i gennemsnit scorer lavest. Her er bl.a. Dragør, som har en generelt høj score, den kommune, der opnår det dårligste resultat. I 90 af 98 kommuner er pendlerafstaden steget i 2016 i forhold til I 2016 var den gennemsnitlige afstand 21,5 km. Dette fortæller os noget om mobiliteten imellem arbejdsplads og bolig. Med øgede afstande kan vi opleve øgede krav til transportforholdene. Boligudbud som central faktor? I forhold til borgernes flyttemønstre og for at kunne tiltrække og fastholde borgere, er det ekstra interessant at se på boligudbuddet, og hvilket forhold borgerne har til dette. Det ser vi nærmere på som tema sidst i rapporten. Region Hovedstaden dominerer I top 10 finder man ni kommuner beliggende i Region Hovedstanden. Den 24

25 Tabel 6: Borgernes tilfredshed med bopælskommunen Hvert område er bedømt på en skala fra 1-5, og de enkelte kommuner er sorteret efter scoren i At bo i kommunen generelt. Tal markeret med grønt og rød i de øvrige kategorier udgør henholdsvis den højeste og den laveste score. Placering Kommune At bo i kommunen generelt Indkøbsmuligheder Transportforhold Kulturudbud Institutioner og skoler 1 (3) Gentofte 4,9 4,5 4,4 4,3 4,1 4,2 3,6 4,3 4,7 2 (1) Dragør* 4,8 4,5 2,1 3,9 3,7 4,0 3,8 3,7 4,0 3 -(2) Frederiksberg 4,8 4,8 4,6 4,3 3,7 3,9 3,5 4,4 4,4 4 (61) Vallensbæk* 4,8 4,7 4,0 4,0 4,1 4,3 4,2 4,4 4,6 5 (19) Furesø 4,8 4,6 4,3 4,3 3,9 4,3 4,2 4,6 4,7 6 (46) Allerød 4,8 4,5 4,4 4,0 3,9 4,3 3,9 4,4 4,2 7 (7) Lyngby-Taarbæk 4,8 4,6 4,3 3,9 3,7 3,9 3,6 4,1 4,1 8 -(2) Rødovre 4,7 4,8 4,2 4,3 4,1 4,1 3,9 4,3 4,3 9 (11) Aalborg 4,7 4,7 4,2 4,4 3,9 4,2 4,1 4,3 4,5 10 (12) Rudersdal 4,7 4,3 3,9 4,0 3,8 3,9 3,7 4,0 3,9 11 -(1) Lejre 4,7 4,1 3,3 3,9 3,9 4,0 3,7 3,6 3,6 12 (57) Skanderborg 4,7 4,4 3,5 4,0 3,9 3,9 4,0 4,3 4,3 13 (41) Billund 4,7 4,4 3,4 3,8 4,0 4,3 4,0 4,5 4,5 14 (4) Roskilde 4,7 4,6 4,2 4,2 3,9 4,2 3,6 4,0 4,3 15 (1) Morsø 4,7 4,5 3,2 4,5 4,1 4,3 4,3 3,9 3,9 16 (5) Herlev 4,7 4,5 4,5 4,0 4,0 4,3 3,7 4,0 4,1 17 -(15) Hørsholm* 4,7 4,6 4,2 3,9 3,8 4,2 3,7 4,1 3,8 18 -(11) Ishøj* 4,6 4,8 4,3 3,9 4,1 4,6 4,1 3,8 4,2 19 (13) Sønderborg 4,6 4,6 3,6 4,3 4,0 4,1 4,2 4,4 4,4 20 -(7) Aarhus 4,6 4,7 4,0 4,4 3,8 4,1 3,6 4,3 4,5 21 (25) Vejle 4,6 4,5 3,8 4,1 4,0 4,0 4,1 4,4 4,3 22 (21) Ringkøbing-Skjern 4,6 4,5 3,1 3,9 4,1 4,1 4,1 3,9 4,0 23 (48) Viborg 4,6 4,6 3,5 3,9 4,0 4,2 4,1 4,0 4,4 24 (50) Guldborgsund 4,6 4,6 3,5 3,8 3,8 3,9 4,1 3,9 4,2 25 -(10) Nyborg 4,6 4,5 3,9 4,0 3,9 4,3 3,9 3,9 4,2 26 (11) Gribskov 4,6 4,4 3,2 3,9 3,7 3,8 3,9 4,2 3,6 27 (2) Greve 4,6 4,8 4,4 4,3 3,7 4,5 3,9 4,4 4,4 28 -(1) Kolding 4,6 4,7 3,8 4,3 4,0 4,0 4,1 4,2 4,6 29 (7) Odder 4,6 4,8 3,5 3,7 3,9 3,9 4,0 4,5 4,6 30 -(4) Middelfart 4,6 4,5 3,5 3,8 3,8 3,8 3,9 4,4 4,2 31 -(12) Jammerbugt 4,6 4,4 3,5 4,1 4,0 4,3 4,1 3,9 3,1 32 -(21) Tårnby 4,6 4,4 3,6 3,9 3,9 4,2 3,7 4,2 4,6 33 -(16) Brønderslev 4,6 4,7 3,7 3,9 4,1 4,3 4,2 4,1 4,1 Sportsfaciliteter Boligudbudd Internethastighed Mobildækning Kilde: Exometric Note: interviews fordelt på boligmåling 2. halvår 2017 og 1. halvår Internethastighed og mobildækning kun 2018-måling. 25

26 Tabel 6 - fortsat: Borgernes tilfredshed med bopælskommunen Hvert område er bedømt på en skala fra 1-5, og de enkelte kommuner er sorteret efter scoren i At bo i kommunen generelt. Tal markeret med grønt og rød i de øvrige kategorier udgør henholdsvis den højeste og den laveste score. Placering Kommune At bo i kommunen generelt Indkøbsmuligheder Transportforhold Kulturudbud Institutioner og skoler Sportsfaciliteter Boligudbud Internethastighed Mobildækning 34 ( 46) Glostrup 4,6 4,5 4,2 3,6 3,8 3,9 3,9 3,9 4,8 35 -(12) Odsherred 4,6 4,6 3,3 3,9 3,4 4,1 3,8 4,0 3,7 36 (4) Herning 4,6 4,7 4,0 4,3 4,0 4,4 4,0 4,4 4,5 37 (26) Frederikshavn 4,6 4,5 3,6 4,2 3,9 4,2 4,2 4,3 4,3 38 -(4) Gladsaxe 4,6 4,4 4,0 3,8 3,8 4,0 3,9 4,2 4,3 39 (6) Fredensborg 4,6 3,5 3,9 3,8 4,0 3,7 3,9 3,9 4,2 40 (9) Brøndby 4,6 4,4 4,3 4,0 3,7 4,2 3,8 4,4 4,7 41 (0) Favrskov 4,6 4,5 3,7 3,8 4,0 4,0 4,2 4,5 4,4 42 (48) Sorø 4,6 4,3 3,4 4,0 3,8 4,0 3,9 3,6 4,3 43 -(12) Bornholm 4,6 4,5 3,1 3,9 3,5 3,9 3,9 3,9 4,1 44 (29) Horsens 4,5 4,5 3,6 4,3 3,7 4,0 4,1 4,1 4,2 45 -(20) Rebild 4,5 4,3 3,3 3,9 3,7 3,8 3,7 3,9 3,9 46 (1) Norddjurs 4,5 4,6 2,9 4,0 3,9 4,4 4,2 4,6 4,4 47 -(19) Helsingør 4,5 4,6 4,1 4,3 3,8 3,9 3,8 4,3 4,5 48 (8) Svendborg 4,5 4,7 3,6 4,2 3,8 4,2 3,9 4,0 4,1 49 (13) Ballerup 4,5 4,3 4,3 3,8 3,9 3,9 3,7 4,4 4,8 50 (38) Odense 4,5 4,6 3,5 4,2 3,8 4,0 3,7 4,0 4,4 51 -(21) København 4,5 4,7 4,4 4,4 3,6 3,8 3,1 4,2 4,5 52 (25) Høje-Taastrup 4,5 4,5 4,3 4,0 3,7 4,2 3,9 4,4 4,6 53 -(3) Hillerød 4,5 4,5 3,7 4,1 3,8 4,0 3,8 3,8 4,5 Landsgennemsnit 4,5 4,5 3,7 3,9 3,8 4,0 3,9 4,1 4,1 54 -(21) Hedensted 4,5 4,3 3,0 3,6 4,0 4,1 3,8 4,0 3,5 55 -(43) Holstebro 4,5 4,6 3,7 4,4 4,0 4,3 4,3 4,3 4,4 56 (3) Mariagerfjord 4,5 4,3 3,1 3,9 3,9 4,1 3,9 4,0 4,2 57 (0) Aabenraa 4,5 4,5 3,6 3,7 3,8 4,0 4,1 4,2 4,1 58 -(19) Esbjerg 4,5 4,7 3,7 4,1 3,9 4,2 4,3 4,4 4,5 59 (27) Silkeborg 4,5 4,6 3,7 4,3 4,0 4,2 4,1 4,3 4,1 60 -(22) Struer 4,4 4,6 3,7 4,1 3,9 4,1 4,0 4,1 4,4 61 (3) Hjørring 4,4 4,4 3,5 4,1 3,8 4,1 4,2 4,2 4,3 62 (6) Thisted 4,4 4,6 3,2 4,0 3,7 4,0 4,0 4,5 4,3 63 (21) Albertslund 4,4 4,4 4,4 3,9 3,8 4,1 3,6 4,2 4,4 64 (33) Faaborg-Midtfyn 4,4 4,4 3,2 3,9 3,7 4,2 4,0 3,7 3,5 65 (29) Egedal 4,4 4,1 3,8 3,4 3,4 3,9 3,9 3,9 4,1 Kilde: Exometric Note: interviews fordelt på boligmåling 2. halvår 2017 og 1. halvår Internethastighed og mobildækning kun 2018-måling. 26

27 Tabel 6 - fortsat: Borgernes tilfredshed med bopælskommunen Hvert område er bedømt på en skala fra 1-5, og de enkelte kommuner er sorteret efter scoren i At bo i kommunen generelt. Tal markeret med grønt og rød i de øvrige kategorier udgør henholdsvis den højeste og den laveste score. Placering Kommune At bo i kommunen generelt Indkøbsmuligheder Transportforhold Kulturudbud Institutioner og skoler Sportsfaciliteter Boligudbud Internethastighed Mobildækning 66 -(13) Lemvig* 4,4 4,4 3,1 3,8 3,7 3,8 3,9 4,0 3,9 67 -(9) Ikast-Brande 4,4 4,4 3,8 4,2 3,9 4,5 4,2 4,1 4,4 68 -(63) Solrød 4,4 4,5 3,7 3,7 4,2 4,2 3,4 4,0 4,3 69 -(25) Syddjurs 4,4 4,4 3,7 3,9 4,0 4,0 4,0 4,0 3,5 70 (25) Fredericia 4,4 4,4 3,6 4,1 3,8 4,1 4,0 4,1 4,3 71 -(11) Køge 4,4 4,6 3,9 3,8 3,7 3,8 3,7 3,9 4,1 72 -(21) Hvidovre 4,4 4,1 3,9 3,6 3,7 4,0 3,8 3,8 4,0 73 -(12) Nordfyns 4,4 4,4 3,1 3,3 3,8 3,9 3,8 4,0 4,3 74 -(8) Randers 4,3 4,5 3,9 4,1 3,7 4,0 4,1 4,2 4,3 75 -(3) Faxe 4,3 4,3 3,3 3,5 3,7 3,8 3,8 3,5 3,3 76 -(28) Stevns 4,3 4,3 3,2 3,3 3,5 3,9 4,1 4,0 3,1 77 (10) Næstved 4,3 4,5 3,7 3,8 3,7 4,0 3,9 3,9 4,1 78 -(11) Kalundborg 4,3 4,4 3,4 3,3 3,7 3,7 3,8 3,5 3,8 79 -(70) Halsnæs 4,3 4,3 3,1 3,9 3,3 3,8 3,9 3,5 4,0 80 (9) Haderslev 4,3 4,6 3,5 3,9 3,9 4,3 4,0 4,3 4,4 81 (15) Vesthimmerland 4,3 4,5 3,1 3,9 3,7 3,8 4,0 3,6 3,8 82 (16) Lolland 4,2 4,2 3,4 3,6 3,7 3,9 4,0 3,7 3,8 83 -(28) Frederikssund 4,2 4,5 3,2 3,6 3,6 3,7 3,5 3,4 4,0 84 -(6) Ringsted 4,2 4,5 4,2 3,6 3,8 4,0 3,5 3,8 4,4 85 -(15) Varde 4,2 4,2 3,1 3,6 3,8 4,2 3,9 4,2 4,0 86 (7) Slagelse 4,2 4,6 3,7 3,8 3,8 3,9 3,9 3,9 4,0 87 (5) Holbæk 4,2 4,5 3,7 3,8 3,6 3,7 3,7 3,8 4,2 88 -(7) Vejen 4,2 4,3 3,3 3,5 3,8 4,1 3,9 4,3 4,3 89 -(4) Skive 4,2 4,3 3,5 4,1 3,8 4,3 4,2 4,4 4,3 90 -(8) Assens 4,2 4,3 3,3 4,0 3,6 3,8 3,9 4,0 4,1 91 -(16) Langeland* 4,1 4,1 2,6 3,6 3,7 3,7 3,6 2,5 2,9 92 -(1) Vordingborg 4,1 4,2 3,2 3,8 3,3 3,8 3,7 3,4 3,4 93 -(10) Tønder 4,0 4,0 2,6 3,5 3,7 3,8 3,8 4,1 3,1 94 -(18) Kerteminde 4,0 4,2 3,3 3,8 3,6 3,9 3,7 4,6 4,0 95 Samsø* 5,0 4,7 3,3 4,4 4,3 5,0 5,0 N/A N/A 96 Ærø* 4,8 4,2 4,6 4,1 3,9 3,9 4,1 4,6 4,4 97 Fanø* 4,6 4,4 3,3 4,5 3,7 4,0 3,1 5,0 4,7 98 Læsø* 3,9 3,4 4,2 3,0 2,2 3,0 3,3 3,0 3,0 * Der er stor usikkerhed forbundet med resultat på ø-kommunerne: Samsø, Ærø, Fanø og Læsø (markeret med blåt), da de alle har et meget lavt antal respondenter. Derfor er de placeret i bunden af listen. Kommuner med vægtet under 30 respondenter er markeret med* Kilde: Exometric. Note: repræsentative interviews fordelt på boligmåling 2. halvår 2017 og 1. halvår

28 Vi har stillet borgere, der søger andre kommuner udover deres nuværende, og borgere, der kun søger andre kommuner næste gang, de skal flytte, flg. spørgsmål: Vil det øge chancen for, at du vil blive boende i kommunen i stedet for at flytte et andet sted hen, hvis der blev opført nye og moderne boliger? Deres svar er udtryk for loyaliteten til kommunen blandt dens nuværende borgere. Op mod 50% vil overveje at blive boende Respondenternes svar i tabel 7 viser, at imellem 10-50% til en vis grad vil TEMA Betydningen af nyt boligbyggeri overveje at blive i kommunen, hvis der blev opført nye og moderne boliger. De svarer helt sikkert eller måske på spørgsmålet. Således er der et potentiale for at beholde borgerne i kommunerne. Dog viser tallene også, at der er stor forskel på betydningen af nye boliger. For nogle kommuner vil det være en vigtig faktor i udviklingen af kommunen. For andre kommuner er en indsats på andre områder måske mere nødvendig på nuværende tidspunkt for at fastholde borgerne. Eksempelvis ser vi, at det primært er udkantskommuner, som er beliggende i bunden af tabel 7. Her kan der være andre tungtvejende forhold, som gør, at nye og moderne boliger i sig selv ikke er nok til at ændre på ønsket om at flytte til en anden kommune. I afsnittet om nettofraflytning side 10, så vi, at kommuner som Vejen, Brønderslev og Vesthimmerland har oplevet tilbagevendende nettofraflytning. For disse kommuner tyder det på, at kun en lille del af deres udfordring er manglen på nye boliger. Omvendt vil kommuner som Tønder og Ringkøbing-Skjern, som også har oplevet tilbagevendende nettofraflytning, kunne fastholde en del borgere ved at 28

29 Tabel 7: Borgernes forhold til at blive boende i kommunen, hvis der blev opført nye, moderne boliger Kommune Helt sikkert + måske Helt sikkert Roskilde 53% 14% Albertslund 51% 19% Fredensborg 50% 28% Norddjurs 45% 3% Tønder 42% 21% Hvidovre 42% 10% Egedal 39% 14% Lyngby-Taarbæk 39% 5% Herlev 39% 16% Gribskov 39% 8% Furesø 39% 17% Tårnby 39% 23% Frederikshavn 39% 11% Køge 37% 13% Silkeborg 37% 10% Holstebro 36% 12% Brøndby 36% 4% Kerteminde 36% 2% Ringsted 36% 0% Gentofte 36% 10% Halsnæs 36% 11% Frederikssund 35% 14% Hjørring 34% 14% Nyborg 34% 23% Ballerup 34% 13% Rudersdal 34% 9% Helsingør 34% 7% København 34% 12% Holbæk 34% 13% Hedensted 34% 10% Aalborg 33% 11% Lejre 33% 9% Solrød 32% 24% Aarhus 32% 10% Greve 32% 14% Ringkøbing-Skjern 32% 19% Glostrup 32% 2% Sønderborg 31% 9% Odder 31% 0% Høje-Taastrup 31% 6% Odense 31% 9% Syddjurs 31% 10% Hillerød 30% 8% Kommune Helt sikkert + måske Helt sikkert Slagelse 30% 5% Kolding 30% 6% Gladsaxe 29% 10% Sorø 29% 9% Rødovre 29% 8% Herning 28% 7% Faaborg-Midtfyn 28% 17% Assens 28% 11% Viborg 28% 5% Stevns 27% 4% Jammerbugt 27% 5% Haderslev 26% 5% Esbjerg 26% 8% Favrskov 26% 14% Skive 25% 0% Vejle 25% 8% Lolland 25% 6% Thisted 24% 2% Horsens 24% 6% Aabenraa 24% 11% Frederiksberg 24% 11% Nordfyns 24% 1% Næstved 24% 6% Mariagerfjord 23% 12% Vordingborg 23% 5% Rebild 23% 3% Bornholm 22% 6% Guldborgsund 22% 9% Fredericia 21% 5% Billund 19% 10% Svendborg 19% 3% Odsherred 19% 8% Skanderborg 18% 9% Randers 17% 1% Allerød 16% 10% Middelfart 15% 4% Faxe 15% 2% Kalundborg 15% 3% Vejen 13% 2% Brønderslev 10% 6% Vesthimmerland 10% 4% Kilde: Exometric. Note: repræsentative respondenter fordelt på boligmåling 2017 H2 og 2018 H1 Note: Listen indbefatter de 84 kommuner med samlet over 20 respondenter i de to målinger 29

30 opføre det rigtige nybyggeri, hvorfor det i højere grad synes at være en del af løsningen. Når man sammenholder tilfredsheden med boligudbuddet jf. tabel 6 scorer de fem kommuner på en skala fra 3,8-4,1, hvilket er omkring landsgennemsnittet. Dette kan være en indikator for, at det ikke er boligudbuddet alene, der afgør søgningen, men at andre forhold har betydning. Fælles for de fem kommuner er, at de vil blive betegnet som en del af udkantsdanmark, men løsningerne er forskellige. Der vil derfor, også for resten af landet, være forskel i boligpræferencer internt mellem borgerne i kommunerne og på tværs af kommunerne. Størrelsen af behovet, og hvilke boligtyper, der er brug for, vil også variere mellem kommunerne. København rammer bunden Blandt de øvrige kommuner rammer de lokale borgeres vurdering af boligudbuddet i København bunden. Boligudbuddet i København blev jf. tabel 7 vurderet til 3,1 på en skala fra 1-5. I juni til august 2018 var der været en stigning i boligudbuddet i København til et niveau, som ikke er set højere siden slutningen af Der ses stor søgning mod København jf. tabel 4, og interessen mod hovedstaden er fortsat den højeste blandt de 98 kommuner. Samtidig er priserne i toppen af, hvad borgerne kan betale for dem. Det kan skyldes, at der er et skævt boligudbud i forhold til efterspørgslen, og der opstår derved en form for produktboble. Hvis de lejligheder, der er udbudt, er for store, bliver de endnu sværere at sælge til de nuværende prisniveauer. Omvendt ses der en overefterspørgsel efter mindre og billigere boliger i København. Det kan også være et udtryk for en bredere mangel på udbudte boliger, som hæmmer borgernes mulighed for at flytte internt i kommunen. På trods af at København er den kommune, hvor der er bygget relativt flest boliger, er der altså fortsat et stort behov for boliger, da noget tyder på, at det ikke er de rigtige boliger, der bygges. Ældre boligmasse En anden årsag til at boligudbuddet i nogle kommuner scorer lavt, eller at nye og moderne boliger kunne få borgerne til at blive, er hvis en stor del af boligmassen stammer fra den samme periode. Både Albertslund (3,6) og Tårnby (3,7) scorer under gennemsnittet i borgernes vurdering af boligudbuddet. For begge byer gælder dog, at de er med i toppen over kommuner, hvor borgerne ville overveje at blive i kommunen, hvis der kom flere moderne boliger. I Albertslund er 78% af boligerne (parcel/stuehuse, række-, kæde- og dobbelthuse samt etageboliger) bygget i perioden I Tårnby er 64% af boligerne bygget i perioden For begge kommuner gælder det, at 5,5% af boligerne er bygget efter år I København er tallet 9%. Her kan det tyde på, at borgerne generelt er tilfredse med kommunen, men at der er brug for fornyelse i boligmassen. Nogle gange kan nybyggeri direkte aflæses af tilflytninger fra andre kommuner. Dette var bl.a. tilfældet i Ishøj Kommune. Boligudbuddet kan således på flere måder have indflydelse på kommunens udvikling og evnen til at fastholde og tiltrække borgere. Med baggrund i analyser kan man arbejde målrettet med boligudbuddet i forhold til den befolkningssammensætning, som man ønsker. 30

31 TEMA Alder, mobilitet og flyttemønstre 55+ år Den demografiske udvikling er en kendt faktor i den kommunale og nationale udvikling, som det er nødvendigt at tage højde for i byplanlægningen og kommunens udviklingsstrategi. Her sætter vi fokus på mobilitet og flyttemønstre blandt især seniorerne (55 år eller derover), da disse i fremtiden vil udgøre en fortsat større andel af befolkningen. Efterfølgende ser vi nærmere på boligpræferencerne blandt unge under 39 år. Andelen af seniorer stiger Andelen af ældre er vokset i flere år, og i 3. kvartal 2018 udgjorde seniorerne 31,8% af den danske befolkning, men udgør reelt en meget større andel af beslutningstagerne vedrørende valg af ny bolig. Dette kan også ses, når vi sammenholder udviklingen i det samlede folketal med udviklingen i gruppen på 55 år eller derover. Siden 1. kvartal 2008 er den samlede befolkning vokset med 5,7%. I samme periode er antallet af seniorer vokset med 16,3%. Frem til 2023 forventes antallet af seniorer at stige med yderligere 7,7%. Region Sjælland har den højeste andel af seniorer. 35,9% af befolkningen var i 3. kvartal 2018 seniorer. Omvendt er Region Hovedstaden med 27,9% den region med den laveste andel af seniorer. Kommunale forskelle Set på de enkelte kommuner er der stor forskel på befolkningssammensætningen og andelen af seniorer. I de 98 kommuner svinger andelen af ældre mellem 18,7% og 56,4%. Andelen af seniorer er vigtig at tage højde for i den enkelte kommune og tænke ind i strategien og visionen for kommunens udvikling. Det skyldes både, at denne befolkningsgruppe er voksende, men også fordi 30,8% svarer, at de vil flytte til en ny bolig efterhånden, som de bliver ældre (ikke plejehjem). De fem kommuner, der har den højeste andel af seniorer, er alle mindre ø-kommuner som Læsø, Ærø m.fl. Det er en velkendt udfordring for flere ø-kommuner at have en stor andel af ældre, og derfor vil vi se nærmere på fem lidt større kommuner, nemlig Odsherred, Bornholm, Lolland, Vordingborg og Guldborgsund. Disse kommuner er en del af det, som bliver betegnet som udkantsdanmark jf. tabel 8 på næste side. Omvendt er de fem kommuner med det laveste andel af seniorer typisk større byer med gode uddannelsesmuligheder, hvorfor der vil være en høj andel af studerende. Den eneste kommune, der skiller sig ud på dette område, er Ishøj. Har man et ønske om at fastholde bestemte befolknings- eller aldersgrupper, er det relevant at kende deres boligpræferencer. Ligeledes kan bestemte udviklingsstrategier have positive effekter på andre områder af boligmarkedet i kommunen. Det ser vi nærmere på her. Et farvel til villaen blandt seniorerne? Blandt de adspurgte seniorer i undersøgelsen er der i dag 42,1%, der bor i villa. Det er den største andel blandt boligtyperne. I fremtiden er det kun 39,0% af de 42,1%, som ønsker at bo i villa jf. tabel 9. 31

32 Herudover ses det, at det overordnet set kun er 22,9%, der søger en villa i fremtiden. Tabel 9 viser overordnet set fordelingen af de boligtyper, som seniorerne på nuværende tidspunkt er bosiddende i. Samtidig kan man se, hvor stor en andel, der ønsker den samme boligtype igen, og hvor stor en søgning, der generelt er imod den enkelte boligtype. Generelt ses et stort ønske blandt seniorerne om at flytte i lejelejlighed. I dag udgør denne boligtype også den næststørste gruppe blandt seniorernes nuværende boligform. Langt størstedelen af dem, der bor i lejelejlighed i dag, ønsker også at bo i denne type bolig i fremtiden. Dette gør sig også gældende for andre boligtyper. For lejelejligheder er det tæt på 90%, hvilket er højest for de forskellige boligtyper. Dette tal er dog steget i forhold til tidligere målinger, hvor tallet var ca. 80%. Altså ses der en bevægelse mod andre og mindre boligtyper end villaer. Netop størrelsen er den mest valgte grund til, at den nuværende bolig ikke er egnet til at blive ældre i. 57,4% af respondenterne svarer, at deres nuværende bolig er for stor. Den næstmest valgte grund er, at det er svært at bevæge sig i eller til boligen. Således er mobilitet også en vigtig faktor. Tallene er for Danmark samlet og ud over fordelingen af seniorer, vil boligtyper og præferencer også variere mellem de 98 kommuner. Tabel 8: Top/bund 5 målt på andel seniorer Højeste andel af seniorer Laveste andel af seniorer Odsherred 45,5% København 18,7% Bornholm 45,2% Aarhus 24,8% Lolland 45,2% Frederiksberg 26,5% Vordingborg 41,8% Ishøj 27,0% Guldborgsund 41,1% Odense 28,1% Kilde: Danmarks Statistik Note: De fem kommuner med flest seniorer er Læsø, Ærø, Samsø, Langeland og Fanø. Disse er holdt udenfor. Tabel 9: Seniorernes boligpræferencer +55 år Nuværende bolig Samlet søgning Almen lejebolig 1,6% 19,9% Andelslejlighed 6,0% 20,5% Andelsrækkehus 2,8% 17,5% Andet 7,9% 5,5% Ejer rækkehus 6,5% 20,6% Ejer Villa 42,1% 22,9% Ejerlejlighed 8,2% 28,4% Leje rækkehus 5,9% 24,7% Lejelejlighed 18,9% 46,4% Kilde: Exometric respondenter i 2018 H2. 32

33 Figur 4 : Rotationsprincippet SITUATIONEN I DAG Velfunderede husejere, der i dag bor i villaer LOKAL FASTHOLDELSE Lokalsamfundet bevarer både unge og ældre SITUATIONEN PÅ SIGT Husejere bliver ældre. I takt med det efterspøger de mindre vedligeholdelsesfrie boliger VILLAER TIL BØRNEFAMILIER Fraflyttede villaer kan tiltrække de unge børnefamilier Rotationsprincippet og dynamiske effekter Rotationsprincippet er illustreret i figur 4, som viser de afledte effekter af en given udvikling. I eksemplet er der taget udgangspunkt i en mellemstor kommune. En stor del af borgerne i kommunen er seniorer. En del af kommunens udviklingsstrategi har derfor været at tiltrække nye børnefamilier. Derfor har de udlagt nye villaområder, hvor børnefamilier kan købe et nyt hus eller bygge selv. Med udgangspunkt i tallenene angående seniorernes boligpræferencer og fremtidige flyttemønstre, kunne det ses, at flere seniorer i dag bor i villa. Dog ønsker en stor del af disse i fremtiden at bo i andre boligtyper i fremtiden, og seniorerne søger overordnet set andre boligtyper. Altså er situationen i dag, at vi har en stor andel af borgere, der bor i villa. I takt med at disse bliver ældre, vil de sammen med de øvrige seniorer ønske at flytte i en anden boligtype. Der er dog ikke blevet opført så mange nye lejligheder, hverken ejer eller leje, da kommunens fokus var været på nye villaområder for herigennem at tiltrække børnefamilier. Situationen på sigt er, at man står med en stor seniorgruppe, der ønsker en anden boligtype end den, der er tilgængelig i kommunen. For at undgå at seniorerne flytter, kunne kommunen vælge at satse på at opføre lejligheder eller mindre rækkehuse. Ved at opfylde seniorernes boligønske kunne man fastholde seniorerne og på samme tid tiltrække unge børnefamilier, da der ville være ledige villaer i kommunen. En boligtype, som særligt tiltrækker denne type borgere. Således ville kommunen med en anderledes tilgang lykkes med både at tiltrække unge børnefamilier, men på samme tid fastholde den ældre aldersgruppe i kommunen. Ved at kombinere opførelsen af nye boliger ved at skabe en fornuftig rotation af borgere i den eksisterende boligmasse, kan man fastholde og tiltrække forskellige typer borgere. Samtidig kan man måske undgå, at ældre villakvarterer forfalder i takt med der udstykkes nye, så der skabes ældre uattraktive områder i kommunen. En fare er, hvis der ikke kan tiltrækkes nye beborere til de ældres villaer. Dette skal dog sammenholdes med situationen i den enkelte kommune, da der selvfølgelig godt kan være et underudbud af villaer i en given kommune, som ikke ville kunne løses ved at opføre andre boligtyper. Nye borgere vil selvfølgelig opveje fordelene ved at bygge et nyt hus med at købe en ældre villa, som kræver noget vedligehold. Vi så netop også betydningen af nye boliger i temaet om nybyggeri. 33

34 TEMA Alder, mobilitet og flyttemønstre år I det følgende ser vi nærmere på befolkningsgruppen mellem år. Denne aldersgruppe er ældre unge, som har været på arbejdsmarkedet i flere år. Det kan også være personer med videregående uddannelser, som er nye på arbejdsmarkedet. Nogle har fået børn, og andre har fuld gang i karrieren. Fælles er for dem, at de er ved at etablere sig, eller har gjort det. Det spændende er, hvilke typer boliger, denne gruppe søger, og hvilke kommune de vælger at etablere sig i. For at finde ud af aldersgruppens præferencer for boligtyper, tager vi udgangspunkt i deres nuværende boligtype og ser på, hvilken boligtype, de i fremtiden ønsker at flytte i. Flyttemønstrene undersøges nærmere ved at se på fraflytninger fra henholdsvis Aarhus og København, som er de to største studiebyer. De unge vil samle sig i eller omkring de store byer, hvor uddannelsesinstitutionerne er beliggende, men efter endt uddannelse sprede sig, når de skal etablere sig. Loyale unge borgere Til at starte med udvider vi aldersmålgruppen, så den inddrager dem, der studerer m.m. Det viser sig, at 34% af de årige er loyale i forhold til deres nuværende kommune. Det vil sige, at de i undersøgelsen kun har svaret den nuværende bopælskommune, som den kommune, de kunne have intention om at flytte til i fremtiden. Således kan de unge være potentielle borgere i flere år i en kommune, når de først har bosat sig der. Det kan selvfølgelig give en fordel til studiebyerne i kampen om borgerne. Omvendt mærker kommuner som København og Frederiksberg et så stort prispres, at selvom folk ønsker at søge mod disse kommuner, har de ikke råd til at købe en bolig af den ønskede slags og størrelse. Dette kan bl.a. ses af tabel 5.1. Andre søger af andre årsager væk fra studiebyerne. I flere byer ser man, at de unge bor til leje, mens de studerer, men at de årige foretrækker andre boligformer og ejerformer, når de skal flytte. Det er interessant set i forhold til at kunne tiltrække studerende og senere fastholde dem i byen. De årige vælger i høj grad villa Af tabel 10 ses den nuværende boligform blandt de årige. 44,4% bor i lejelejlighed, hvilket er en lavere andel, end det ville være, hvis vi så på de årige (71%). Der ses altså, som forventet, en bevægelse mod andre boligformer, når man bliver ældre, får flere ressourcer og skal til at etablere sig. 20,1% har købt en villa og har etableret sig her. Langt størstedelen af disse, nemlig 95,4%, vil købe en villa igen næste gang, de skal flytte. Generelt vil 58,9% af aldersgruppen søge mod villa, hvilket ligger godt i forlængelse af, hvad vi tidligere konstaterede i forhold til boligmassen og seniorer. Ved at tilbyde nyt til seniorerne, kan der frigives plads til de yngre. Yderligere kan man se, at også denne gruppe af de lidt ældre unge søger mod at eje enten andelslejlighed, ejerlejlighed, rækkehus eller villa. Ude godt hjemme bedst? Af figur 5 og 6 ses, at det særligt er de omkringliggende kommuner, der nyder godt af fraflytninger fra de to største danske byer. Der bliver dog også flyttet internt mellem Aarhus og København, hvilket kan skyldes, at flere virksomheder er beliggende i de store byer, hvorfor man vil flytte derhen for arbejdets skyld. Jo rødere farve, jo flere borgere er flyttet til den enkelte kommune fra Aarhus eller København (Aarhus og København er blå på de respektive kort, da der ikke er medtaget interne flytninger). Noget tyder på, at jyderne har det bedst i Jylland. I hvert fald flytter færre af de årige fra Aarhus til Sjælland, end 34

35 der flytter fra København til jylland. Grunden til det kan det være, at de, der flytter fra København til Jylland, er personer, der tidligere er flyttet til hovedstaden for at studere. Det kan selvfølgelig også godt være en mulighed den anden vej. Alt er relativt, og der bor flere i København, hvorfor vi også alt andet lige må forvente et større antal flytninger herfra. Dog må det konstateres, at der sker flere fraflytninger til kommuner langt væk, end der gør fra Aarhus. Store kommuner som Esbjerg, Vejle og Kolding tiltrækker en del borgere i aldersgruppen år fra både København og Aarhus Figur 5: Fraflytninger fra København, årige Fra Aarhus ses der er en tendens til, at borgerne flytter mere mod sydvest end nordpå. Således bliver Region Nordjylland lidt forbigået, men det kan skyldes, at folk fra regionen vælger at studere i Aalborg frem for Aarhus for senere at vende tilbage til regionen. Kommuner som Lejre, Sorø og Ringsted bliver lidt overset, og københavnerne flytter i stedet lidt længere væk fra byen til Slagelse og Næstved. For at vinde kommunekampen om de årige er det vigtigt at kende deres præferencer. Med et øget kendskab til borgerne, vil de kommuner, der tiltrækker få borgere, kunne skabe en fordel i forhold til de øvrige kommuner med henblik på fremtidig attraktionsværdi. Ligeledes kan det generelt hjælpe kommunerne med bedre planlægning i forhold til befolkningssammensætningen Figur 6: Fraflytninger fra Aarhus, årige Tabel 10: De åriges boligpræferencer år Nuværende bolig Samlet søgning Almen lejebolig 2,5% 15,3% Andelslejlighed 9,3% 26,1% Den 1. kolonne angiver fordelingen af respondenternes nuværende boligform og vil derfor summere til 100%. I kolonne 2 ses den samlede søgning mod en given boligtype. Respondenterne har kunnet angive flere ønskede boligtyper, hvorfor det vil summe til over 100%. Andet 5,2% 5,6% Ejer rækkehus 3,4% 31,1% Ejer Villa 20,1% 58,9% Ejerlejlighed 9,3% 37,0% Leje rækkehus 5,6% 21,9% Lejelejlighed 44,4% 39,7% Kilde: Exometric respondenter i 2018 H2. 35