Evidens? Muligheder og faldgruber

Transkript

1 Hvordan kan man arbejde med mål og mennesker på en meningsfuld måde? Evidens? Muligheder og faldgruber Oplæg ved Morten Ejrnæs Socialområdets konference 30. november 2017 Guldborgsund

2 Til deltagerne i Socialområdets konference 30/ Tak for sidst. Det var spændende at få lejlighed til at tale om Evidens muligheder og faldgruber. Jeg håber, at jeg fik introduceret begreber, forskningsresultater og lidt teori for jer, som på forskellig måde måske kan give inspiration til en refleksioner, diskussioner og forhåbentlig også en vidensbaseret praksis på det det sociale område. Det var dejligt at møde åbenhed og lydhørhed for mine synspunkter, Jeg fik ikke gennemgået alle slides lige grundigt, men her får I dem alle. Her kommer powerpointpræsentation. Jeg har så efterfølgende indsat nogle overordnede kommentarer om min tilgang til spørgsmålet om hvordan undersøgelsesresultater kan bruges til at få et mere kvalificeret helhedssyn og større empati samt bedre kendskab til hensigtsmæssige metoder og arbejdsformer i det sociale arbejde.. Morten Ejrnæs 4/

3 Disposition 1. Hvorfor ønske om evidens? 2. Evidens på det lægelige felt og evidens på det sociale felt 3. Hvad er målet med det sociale arbejde? 4. Evidens i forhold til socialt udsatte børn, unge og voksne 5. Forskellige typer relevant viden 6. Hvornår og hvordan kan brugerne være med til at bestemme hvilken form for forsknings- og undersøgelsesbaseret viden de professionelle skal have? 7. Hvad ved vi og hvad ved vi ikke?

4 1. Hvorfor ønske om evidens? Generelt: Ønske om at kunne forudse eller forudsige. God prognose Ønske om at gøre indsatsen bedre Ønske om at kunne evaluere I kommunen: Borgernes ønske om bedre hjælp Ledelsens ønsker om at kvalificere indsatse Politikernes ønsker om effektivisere, at spare, få samme effekt eller bedre effekt billigere.

5 Evidens eller lovende praksis i forhold til socialt udsatte børn, unge og voksne Socialstyrelsen lancerer to forskellige former for vidensanvendelse: et medicinsk inspireret krav om evidensbasering og en bredere anbefaling af generelle principper for god behandling Evidensbaseret praksis Anvendelse af den aktuelt bedste viden man har på området En lovende praksis bygger på forskningsbaseret viden om, hvad der virker. Det vil sige, at praksis er forankret i en eller flere veldefinerede teorier og i den aktuelt bedste viden, fx beskrevet i fagbøger eller i videnskabelige artikler. indeholder desuden et vist omfang af programteori eller forandringsteori. Det vil sige, at praksis er støttet af en eller flere hypoteser eller forventninger om de mekanismer, som forventes at skabe en god virkning for borgerne. Kilde: Socialstyrelsen: Lovende praksis på det specialiserede socialområde

6 Evidensbaseret praksis udmøntet i Vidensportalen Vidensportalen skal formidle aktuelt bedste viden og gøre denne viden brugbar for bl.a. kommunerne. Aktuelt bedste viden er tæt knyttet til begrebet evidens. Evidens bliver på Vidensportalen brugt i betydningen "den bedst kvalificerede viden, som Vidensportalens fagpersoner p.t. har fremsøgt om et emne eller område". Når begrebet evidens anvendes i forbindelse med socialt arbejde, handler det om en bestemt måde at forholde sig til viden på, nemlig omhyggeligt og kritisk. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er bevis for, at en given indsats har en bestemt effekt, men at det er det mest kvalificerede svar, der gives på det pågældende tidspunkt. En videns- og evidensbaseret praksis vil sige, at man handler på baggrund af den p.t. bedste viden, dvs. på det mest oplyste grundlag. Centrale spørgsmål Virker det? Hvad koster det? Hvordan implementeres det? Kilde: Vidensforståelsen bag Vidensportalen

7 Socialstyrelsens lancering af ELEMENTER I LOVENDE PRAKSIS 1. Teori og viden. Praksis er forankret i veldefineret teori og aktuelt bedste viden. 2. Virkning. Der er undersøgelser, som tyder på, at praksis har en positiv virkning for borgerne på et eller flere af de områder, der er sat som mål. 3. Beskrivelse. Praksis er systematisk beskrevet, fx når det gælder, hvilken gruppe borgere, den er rettet mod, hvilke aktiviteter, den består i, og hvilke mål, den har. 4. Mål. Praksis indeholder klare og relevante mål for de deltagende borgeres udvikling eller velfærd. 5. Overførbarhed. Praksis kan overføres til andre tilbud, der er rettet mod tilsvarende grupper af borgere. 6. Økonomi. Praksis er forbundet med en vis grad af økonomisk rentabilitet. 7. Faglig refleksion. Praksis understøtter en fælles professionel faglig refleksion. 8. Relationelt samarbejde. Praksis understøtter, at medarbejderne har de rette professionelle relationskompetencer til at samarbejde konstruktivt med borgere, kolleger og andre fagprofessionelle. 9. Individuel tilrettelæggelse. Praksis tager udgangspunkt i de konkrete styrker, udfordringer og ønsker hos den gruppe borgere, indsatsen er rettet mod og involverer borgerne i praksis. 10. Monitorering. Praksis involverer en systematisk monitorering af borgernes udvikling eller velfærd, set i forhold til de mål, der er sat. 11. Opfølgning. Der sker en løbende opfølgning og tilpasning af praksis. Kilde: Socialstyrelsen: Lovende praksis på det specialiserede socialområde

8 Evidens på det lægelige felt og evidens på det sociale felt Evidens på det lægelige felt: Klare mål: Gøre rask Forbedre sundhedstilstanden Forebygge sygdomme Middel: Cochrane Collaboration: Hjælp til Patienter Læger Midler: Evidenshierarkiet Strenge regler for forskningens uafhængighed

9 Evidens på det sociale felt Campbell Collaboration 2000, der arbejder på at fremlægge forskningsbaseret viden om effekt af socialpolitiske indsatser (se Campbell Collaboration). Ideal: Evidensbaseret praksis. Evidens som i medicin Forbillede: Cochrane Collaboration Midler: metareviews af effektundersøgelser Evidenshierarki Foretrukne studier RCT (kontrollerede eksperimenter.

10 Problem: Effekt kræver konsensus om mål med indsatsen Det sociale felt: Mål med det sociale arbejde: Vanskeligt at opstille entydige mål både helt overordnet og lokalt To typer sociale problemer og derfor to typer mål: Sociale problemer som manglende behovstilfredsstillelse materielt, socialt og psykisk Sociale problemer som sociale afvigelser, dvs. adfærd eller egenskaber, der bryder normer

11 Forskellige mål i det sociale arbejde Sikring af opfyldelse af basale behov: Kompensation for mangler Materielt: Forbedring af de materielle forhold Socialt: Forbedring af netværket Psykisk: Handledygtighed og anseelse Holdnings- og adfærdskorrektion Ændring af værdier Holdningsændring Ændring af adfærd (vaner, relationsdannelse, måder at opføre sig på)

12 Summepause Hvilke dimensioner har et social problem 1. Kan sociale problemer opdeles i: Manglende opfyldelse af basale behov Sociale afvigelser 2. Hvilke mål eksisterer i det sociale arbejde? 3. Er målene de samme for kommunen, de professionelle og klienter/brugere/borgere?

13 Forskellige typer relevant viden, der kan anvendes af praktikere inden for socialområdet Effektforskning: Undersøgelser af effekter af forskellige typer socialt arbejde Risikoforskning: Undersøgelser af risiko under forskellige betingelser Chanceulighedsforskning: Undersøgelser af livschancer chancer for at få et godt liv (god indtægt og god uddannelse) Beskrivelser og analyser af lokale forhold Allerede tilgængelige data eller data Indsamlet med henblik på at belyse bestemte problemer Brugerbeskrivelser (gennem brugerundersøgelser eller brugerråd) Undersøgelse af praktikeres faglighed faglige vurderinger af årsager, risiko og hvad der bør gøres i forhold til forskellige former for belastninger. Praktikeres faglighed i forhold til brugernes ønsker og vurderinger Kvantitative og kvalitative undersøgelser, der sætter fokus på udsattes situation og oplevelser Brugerundersøgelser. undersøgelser, der beskriver og analyserer brugeres situation og oplevelser

14 Eksempler på myter: Kontanthjælp, social arv og andre og andre enfaktorforklaringer som årsag til alvorlige sociale problemer Kontanthjælpsforældre får kontanthjælpsbørn Overskrift på Tænketanken Krakas Analyse 5/ Konklusioner: Der er et tydeligt element af social arv i kontanthjælpen. Omkring 40 pct. af de unge kontanthjælpsmodtagere 18 og 24 år har forældre, som også selv har modtaget kontanthjælp. Der er fire gange så mange som hos de unge, der ikke er på kontanthjælp. Andelen er særligt høj blandt indvandrere og efterkommere. I denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere, er det op mod 7 ud af 10, hvis forældre som også selv har modtaget ydelsen. Avisomtale: Berlingske med interview med forsker og ekspert på området: Tallene bekræfter det, som forskningen har vist i årtier: At den sociale arv er mest massiv i toppen og i bunden af samfundet, hvor den sociale mobilitet er så godt som fraværende. Mine beregninger på baggrund af de samme registeroplysninger viser: 21 % af unge med forældre, der har været på kontanthjælp kommer selv til at modtage kontanthjælp

15 Hvad ved vi og hvad ved vi ikke? (6) Videnshul pga. tilfældigheder Det vi ikke ved, fordi det skyldes tilfældigheder, som vi kun kan få viden om gennem samtale med de enkelte. (1) Evidens for effekt Det vi ved fra undersøgelser af forskellige tiltags virkninger. (5) Videnshul pga. manglende forskning Det vi ikke ved, fordi vi endnu ikke har forskning om det*. (2) Evidens for problemer, chanceulighed og resiliens - samt risiko for pådragelse af problemer. Her er der tale om forskningsinformeret viden. (4) Teoretisk viden. Det vi ved fra relevant samfundsvidenskabelig teori om samfundsforhold. (3) Evidens for problemer eller risikofaktorer i klasse, skole eller kommune. Kortlægning af problemer i klasse, skole eller kommune. Her er tale om datainformeret viden, som kan udgøre grundlag for forbedringsarbejde.

16 Og hvilke kvalifikationer kan vi så opnå ved at anvende forskningsbaseret viden? Udryddelse af myter og fordomme Helhedssyn Empati Kompetence med hensyn til at acceptere uenighed Kendskab til egne begrænsninger Viden om effekt af metoder Kompetence mht. at danne et helhedssyn og en relation ift. den enkelte klient/bruger/borger

17 og så er det slut

18 Mere om evidens, chanceulighed og risiko Campbell Organisation, besøgt på den Cochrane, besøgt den på Cochrane, besøgt den på Ejrnæs, M. (2017) Vidensbaseret arbejde med socialt udsatte men hvilken viden?, Social Kritik nr. 151 Ejrnæs, M. og Monrad, M. Teorier om sociale problemer I: Guldager og Skytte (red.): Socialt Arbejde. 2. udgave. Akademisk Forlag, Ejrnæs, Morten (2015). "Evidensbaseret socialt arbejde." Cepra-striben Ejrnæs, M.(2015): Risiko, risikofaktorer og resiliens I: (Erlandsen, T., Rosendal, N., Langager, S. og Petersen, E. (red.): Udsatte børn og unge, Hans Reitzels Forlag, Latvia (s ). Ejrnæs, M.(2010): Det ved vi om social arv, Det ved vi om-serien, Dafolo Ejrnæs, M. og Guldager, J. (2008).. Helhedssyn og forklaring: i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag, Ejrnæs, M. (2008) Teori og empati: faglighed i relationsprofessionerne I: Hvid, M. og Pringle, K: At Forstå Det Sociale. Akademisk Forlag, Ejrnæs, M., Gabrielsen, G. og Nørrung, P. (2007), Per: Social opdrift social arv, 2. udgave, Akademisk Forlag