PRAKTIKBESKRIVELSE. Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Daginstitution Drejens Agerøvej Kolding Drejens@kolding.dk Bente Rasmussen Souschef Gitte Larsen Kommunal: Privat: Regional:

2 Institutionstype/ foranstaltning Antal børn/unge /voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Daginstitution Drejens, er en integreret institution med 80 børnehavebørn og 60 vuggestuebørn. I vuggestueafdelingen er 10 af pladserne, reserveret til børn med særlige behov. Børnene er i alderen 0-6 år. Børnehaveafdelingen består af 2 teams og en storbørnsgruppe med et varieret antal af børn. Vuggestueafdelingen består af 3 teams med 20 børn, hvert team består af 2 grupperum med en dobbeltdør imellem. Åbningstid Institutionens åbningstid er fra 7 til 17 mandag fredag. Særlige forhold omkring ansættelsen: Praktikken kan foregå i enten vuggestue- eller børnehaveafdelingen. For at kunne starte i praktikken skal der inden start, være indhentet en godkendt børne- og straffeattest. Ansatte (Pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Personalets sammensætning er: 1 Leder, 1 souschef, 19 pædagoger, 8 pædagogmedhjælpere, 3 PAU, 1-2 studerende, 1 administrativ medarbejder, 1 køkkenleder, 1 ernæringsassistent, 2 elever, 1 praktisk altmuligmand i seniorjob, 1 praktisk medhjælper i mini flejob Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagog PD modul i praktikvejledning:

3 Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Navne: Hanne Krogshave, Sara Madsen, Inger Pinkowski Formål jf. lovgrundlag. Daginstitution Drejens er underlagt Dagtilbudsloven. Formålet med denne lov er at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Børneområdets vision VI designer livet Rammerne for de pædagogiske læreplaner i Drejens. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger - /borgergruppe. Børnene i Daginstitution Drejens kommer fortrinsvis fra nærmiljøet omkring institutionen. De er generelt i trivsel og god udvikling. I vuggestuen har vi ekstra ressourcer til at rumme børn med særlige behov. Nærmiljøet består fortrinsvis af række-og parcelhuse. En stor del af forældrene har mellemlange og højere uddannelser.

4 ARBEJDSMETODER: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens kompetencemål) I Daginstitution Drejens vil vi gerne bidrage til, at børnene rustes til at begå sig i livet. Det centrale dannelsestema er: Hvem er jeg, og hvordan er jeg sammen med andre? Det er udvikling af børnenes personlige og sociale kompetencer, der er omdrejningspunkt for al pædagogisk aktivitet i institutionen. Vi bestræber os på at være anerkendende i vores relationer, både i forhold til børn, forældre og kolleger. Da vi er en stor institution, er et af vores mål at skabe det nære i det store. Dvs. at vi så vidt muligt deler børnene i mindre grupper, så der er mest mulig nærvær og opmærksomhed på det enkelte barn. Vi arbejder i det daglige med inklusionstanken, så alle børn har mulighed for at deltage i et fællesskab. Vi arbejder målrettet med de pædagogiske læreplaner. Det pædagogiske personale planlægger i løbet af året temauger, hvor elementerne fra de forskellige læreplanstemaer indgår. Temaugerne dokumenters og evalueres. Se vores rammer for arbejdet med de pædagogiske læreplaner på Vi sikrer at vi har overblik over børnegruppens udviklingsbehov via værktøjer som: Børnelineal Relations skema Kompetencehjul Teammøder, hvor der laves langsigtet handleplan for børnegruppen og det pædagogiske arbejde. Evaluering via GLK modellen. Gjort, Lært, Klogt at gøre. SPU- skoleparathedsundersøgelse

5 Tværprofessionelt Samarbejde in- og eksternt: Pædagogisk Psykologisk rådgivning er en af vores eksterne samarbejdspartnere, der jævnligt kommer i institutionen. Her er tale om både psykologer, fysioterapeuter, talepædagoger, pædagogiske rådgivere. Vi har også samarbejde med familieafdelingen samt kommunens socialrådgivere. Derudover har vi samarbejde med områdets sundhedsplejerske. Vi samarbejder med Lyshøjskolen, i forbindelse med overlevering af kommende skolebørn. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: Hvor meget og hvordan? Nej. Den studerende vil være tilknyttet et team og får en fast vejleder. I 1.praktik vil den studerende ikke arbejde alene på teamet, men følge de andre ansatte. I 2. og 3. praktik indgår den studerende i normeringen, og indgår i et kollegialt samarbejde, på det niveau den studerende befinder sig på i forhold til uddannelsesforløbet. Den studerende vil i nogle tilfælde være alene på teamet i ydertimerne. Der vil altid være kolleger tæt på. Øvrige oplysninger Vi forventer at den studerende tager kontakt til os for at aftale et besøg i institutionen. Her vil der være mulighed for at hilse på vejleder og øvrige kolleger. Vejleder og studerende laver ved besøget aftaler om opstart og mødetider. Den praktikforberedende opgave afleveres enten ved forbesøg eller i løbet af den første praktikuge. For at kunne begynde i praktikken, er det obligatorisk at der skal indsendes og godkendes en børne- og straffeattest. Den udfylder vi sammen, institutionen sørger for at den sendes videre i systemet.

6 Uddannelsesplan for de 4 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X) Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og special pædagogik Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse områder er i særlig grad vægtet i institutionens arbejde og målsætning? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og ude liv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet.

7 Dagtilbudspædagogik Uddannelsesplan for Modul 13 Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod systematisk og videns baseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? Samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, Identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, a) Vi arbejder ud fra dagtilbudsloven. Vi har øje for de sidste nye trends og hvad der rører sig politisk og samfundsmæssigt. Vi evaluerer vores pædagogiske arbejde og de igangværende pædagogiske processer. Vi arbejder med APV omkring det fysiske- og psykiske arbejdsmiljø. Vi har fokus på, hvad den enkelte kan bidrage med til fællesskabet, og hvad det

8 lille ekstra har af betydning for arbejdsmiljøet i dagligdagen. Der arbejdes med sundhedsfremmende aktiviteter. b) Indsigt i kulturen på arbejdspladsen. Hvilken betydning ens egen indsats kan have for, at styrke det gode arbejdsmiljø. Støtte den studerende i at reflektere over egen habitus/ normer og værdier i relation til det professionelle arbejde. Hvad er dagtilbuddets rolle og hvordan udnytter vi ressourcerne bedst muligt under de givne rammer. c) Dialog og refleksion med vejlederen, og evt. det øvrige personale. Vi giver mulighed for at orientere sig omkring institutionens arbejde med f.eks. APV Leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, Udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, Deltagelse i institutionens møder. a) Vi forholder os til den eksisterende pædagogiske praksis i forhold til leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier.

9 Laver udviklings arbejde i forhold til det eksisterende børnemiljø. Arbejder med de eksisterende medier. Nembørn, personalenet, nemfoto, apps og ipads. b) Vi giver mulighed for at udføre udviklingsarbejde. Drøftelse med vejleder og kolleger. Hjælp til at implementere nye tiltag. Forandringsprocesser og innovation, Bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, c) Gennem vejledning, dialog og fælles refleksioner. a) Ved at forholde sig til hverdagens processer. Ved at udvikle og eksperimentere med hverdagens rutiner. Vi arbejder med design processer, når vi skal udvikle vores pædagogiske praksis. b) Deltagelse i designprocesser. Brug af pædagogiske redskaber ved udviklingsarbejde. Inddragelse af børn og forældres perspektiv i Inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske c) Gennem vejledning, dialog og fælles refleksioner. a) Vi forventer udmelding fra Kolding kommune efteråret

10 udviklings- og forandringsprocesser, udviklings- og forandringsprocesser, 2016 angående udmøntning af inddragelse. b) F.eks. vil børn og forældre blive inddraget omkring inklusion. Didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og Sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og c) gennem vejledning, dialog og refleksion. a) Vi arbejder med handleplaner, GLK, KRAP, SMTTE-model, børnelineal, relations skema, iagttagelses metoder og inklusions metoder. b) deltage i arbejdet med de didaktiske metoder. Mesterlære i brug af metoder. c) Gennem vejledning, dialog og refleksion Førstehjælp. Udføre grundlæggende førstehjælp. Undervisning på studiedage Angivelse af relevant litteratur: Vi aftaler individuelt med den studerende ved start, hvilken litteratur der er relevant Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Der tages udgangspunkt i de beskrevne mål og om de kan opfyldes inden praktikkens slutning. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den Vi forventer selvstændighed i det daglige arbejde. Vi forventer initiativ og refleksion.

11 studerendes forudsætninger? Den studerendes arbejdsplan: Den studerendes arbejdsplan vil ligge inden for tidsrummet Den udleveres efter aftale med souschefen. Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Der tilbydes ugentligt 1 times vejledning. Ved første vejledning udarbejdes der en plan for praktikken, den laves i samarbejde, af den studerende og vejlederen. Den studerende skal være indstillet på, at han/hun har ansvaret for at udarbejde dagsordenen og referat og at dette bliver afleveret rettidigt, ellers bliver der ikke afholdt vejledning. 2/3 dels udtalelsen bliver brugt som et arbejdsredskab, som viser det fremtidige arbejde og hvor fokus, skal ligge inden afslutningen. Det er et krav at aflevere materiale fra praktikportfolien og den studerende kan forvente at få feedback og sparring på det han/hun afleverer til vejlederen. Der vil være fortløbende dialog om dokumentation og portfolie arbejde. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution I tilfælde af bekymring og problemer kontaktes praktikansvarlig på uddannelsesstedet, med henblik på aftale om en handleplan for den studerende. (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet)

12