BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM
|
|
- Alma Danielsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM Anne Thoustrup Saber, Maria Helena Guerra Andersen, Per Axel Clausen, Julie Elbæk Pedersen, Steffen Loft, Niels Ebbehøj, Anne Helene Garde, Åse Marie Hansen, Peter Bøgh Pedersen, Ismo Kalevi Koponen, Eva-Carina Nørskov, Peter Møller og Ulla Vogel
2 Artikelserie om brandmænds risiko for udsættelse for kræftfremkaldende stoffer Beskæftigelsesministeren bad den 30. november 2012 Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen om at redegøre for om Beskæftigelsesministeren besluttede at iværksætte en række initiativer som opfølgning: Arbejdstilsynet havde vejledt og informeret korrekt Arbejdsskadestyrelsen havde taget højde for den senest tilgængelige viden på området ved behandling af kræft hos brandfolk AMFF afsatte midler til to projekter i 2014 Registerstudie (EPIBRAND) Biomoniteringsstudie (BIOBRAND) Efterfølgende er der kommet en række spørgsmål til beskæftigelsesministeren fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg
3 EPIBRAND og BIOBRAND EPIBRAND Epidemiologisk studie Viden om mulig statistisk sammenhæng mellem ansættelse som brandmand og risiko for kræft og hjertekarsygdom Afspejler effekter af allerede skete udsættelser BIOBRAND Biomoniteringsstudie Viden om hvorvidt den nuværende brug af værnemidler beskytter mod helbredsskadende påvirkninger Undersøger biomarkører for øget kræftrisiko og for påvirkning af hjertekarsystemet
4 Referencegruppe Beredskabsstyrelsen Hovedstadens Beredskab Falck Beredskab Øst Østsjællands Beredskab Arbejdstilsynet Chaufførernes fagforening BAU Transport og Engros Brandfolkenes Cancerforening BFC Brandfolkenes Organisation FOA 3F Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk Det Offentlige Beredskabs Landsforbund
5 Formål Biomonitoreringsstudie Brandslukning under brug af beskyttelsesudstyr Skadelig eksponering? Risiko for kræft og hjerte-karsygdom? Figur udarbejdet af Maria Helena Guerra Andersen
6 Studiedesign Vi har undersøgt helbredsrisikoen ved brandslukning på 2 måder: 53 unge værnepligtige (ikke-rygere) under uddannelse til røgdykkere ved Beredskabsstyrelsen. 22 brandmænd på tre udvalgte vagter, hvor vi har fulgt med på udrykning med et brandvæsen ved Hovedstadens Beredskab Foto: Chris Campbell, DAS BÜRO
7 Design for målinger ved røgdykkerøvelserne ved Beredskabsstyrelsen Før-målinger Målinger efter endt røgdykkerøvelse Efter-målinger 14 dage 14 dage Vi målte i alt på 4 hold Spørgeskema (7-17 deltagere pr hold) Eksponering for tjærestoffer og partikler Markører for kræftrisiko lungepåvirkning hjertekareffekter
8 Design for målinger ved brandstation ved Hovedstadens Beredskab Før-målinger Kl timers vagt Målinger i slutningen af vagten kl Lungefunktion: Eksponering: Sod på huden Partikler i masken Partikler ved branden Blodprøver: Markører for risiko for hjertekarsygdom (inflammation, akutfaserespons) og kræft (DNA skade) Urinprøver: Markør for eksponering (Hydroxy-pyren)
9 Hvad har vi fundet ud af? Udsættelse for partikler og tjærestoffer Biomarkør for risiko for kræft Biomarkør for risiko for hjertekarsygdom Lungefunktion Hvilken effekt har det, der afbrændes, på biomarkørerne
10 Hvad har vi fundet ud af? Udsættelse for partikler og tjærestoffer Biomarkør for risiko for kræft Biomarkør for risiko for hjertekarsygdom Lungefunktion Hvilken effekt har det, der afbrændes, på biomarkørerne
11 Udsættelse for partikler og tjærestoffer 1. Partikler i indåndingszonen 2. Tjærestoffer på huden 3. Tjærestoffer i urinen (mål for hvor meget der er optaget over hud/ved indånding) Fotos: Chris Campbell, DAS BÜRO
12 DiSCmini i maske til måling af partikeleksponering Foto: Peter Bøgh Pedersen
13 Røgdykkerudstyret beskyttede effektivt mod indånding af partikler
14 Røgdykkerudstyret beskyttede effektivt mod indånding af partikler men der var betydelig partikeludsættelse, når beskyttelsesudstyret blev taget af i zoner, som blev anset for sikre.
15 Partikelmålinger ved slukning af brand i en restaurant med og uden maske
16 Aftørring af huden og analyse af tjærestoffer Fotos: Chris Campbell, DAS BÜRO
17 Deltagelse i røgdykkerkurset medførte øget udsættelse for tjærestoffer på huden Brandmændene havde samme niveau af tjærestoffer på huden før og efter vagtdøgn Statistisk signifikant forhøjelse ved deltagelse i røgdykningskursus sammenlignet med 14 dage før og efter Andersen et al., 2018
18 Deltagelse i røgdykkerkurset medførte øget udsættelse for tjærestoffer på huden og øget udskillelse af tjærestoffer i urinprøverne Brandfolkene havde samme niveau af tjærestoffer i urinen før og efter døgnvagt Der var en stærk sammenhæng mellem udskillelse af tjærestofmetabolit i urin og udsættelse for tjærestof på huden Brandfolk før døgnvagt Brandfolk efter døgnvagt 0,19: Danske buschauffører 0,11: Danske postbude Statistisk signifikant forhøjelse ved deltagelse i røgdykningskursus sammenlignet med 14 dage før og efter Andersen et al., 2018
19 Studie af aspiranter på brandøvelse ved den svenske beredskabsstyrelse Der var sammenhæng mellem udskillelse af tjærestof-metabolit i urin og udsættelse for tjærestof på hud. Wingfors et al., 2018
20 Hvad har vi fundet ud af? Udsættelse for partikler og tjærestoffer Biomarkør for risiko for kræft Biomarkør for risiko for hjertekarsygdom Lungefunktion Hvilken effekt har det, der afbrændes, på biomarkørerne
21 Deltagelse i røgdykkerkurset medførte øgede niveauer af skader på DNA DNA-skade i blodceller Dannelse af DNA-skader anses for at være det første trin i udviklingen af kræft Foto: Chris Campbell, DAS BÜRO
22 Statistisk signifikante associationer DNA-skade Tjærestoffer på hud Tjærestofmetabolit i urin Dette tyder på, at DNA-skaderne hovedsagligt er forårsaget af tjærestoffer, som er optaget gennem huden.
23 Vi fandt ikke øget niveau af DNA-skader hos brandmændene efter en døgnvagt sammenlignet med før døgnvagten
24 Studie af canadiske brandmænd: Øget niveau af PAH metabolitter i urin og øget niveau af mutagenicitet af urinen efter brandslukning Signifikant sammenhæng mellem PAH på hud og PAH metabolitter i urin. Resultaterne tyder på at PAH optages over huden snarere end over luftvejene Keir et al, Environ. Sci. Technol., 2017
25 Hvad har vi fundet ud af? Udsættelse for partikler og tjærestoffer Biomarkør for risiko for kræft Biomarkør for risiko for hjertekarsygdom Lungefunktion Hvilken effekt har det, der afbrændes, på biomarkørerne
26 Måling af blodkarrenes funktion - målt i fingerspidserne som mål for blodkarrene i resten af kroppen Tester hvor godt blodkarrene er i stand til at udvide sig efter 5 min stop for blodtilførslen til underarm Blodgennemstrømning Fotos: Chris Campbell, DAS BÜRO
27 Karfunktionen er nedsat røgdykningsøvelsen Jo lavere respons, jo dårligere er blodkarrets funktion Andersen et al, 2017
28 Opsummering på hjertekareffekter Der ikke var nogen sammenhæng mellem udsættelsen for tjærestoffer og påvirkningen af hjertekarfunktionen. Den øgede belastning af hjertekarfunktionen kan skyldes fysisk aktivitet øget kropstemperatur og indånding af partikler, når åndedrætsværnet er taget af i zoner der anses for sikre
29 Vi målte ikke karfunktion på brandmændene ved Hovedstadens Beredskab Brandmændene havde øget niveau af markør for hjertekarsygdom (VCAM-1) efter døgnvagt
30 Hvad har vi fundet ud af? Udsættelse for partikler og tjærestoffer Biomarkør for risiko for kræft Biomarkør for risiko for hjertekarsygdom Lungefunktion Hvilken effekt har det, der afbrændes, på biomarkørerne
31 Lungefunktionen var upåvirket af røgdykningsøvelserne Lungefunktionen var lettere nedsat efter døgnvagten hos de af de professionelle brandmænd, som havde deltaget i brandslukning Foto: Chris Campbell, DAS BÜRO
32 Hvad har vi fundet ud af ved målingerne ved røgdykkerøvelserne? Udsættelse for partikler og tjærestoffer Biomarkør for risiko for kræft Biomarkør for risiko for hjertekarsygdom Lungefunktion Hvilken effekt har det, der afbrændes, på biomarkørerne
33 Hvad betyder det, hvad det er, der afbrændes? Større helbredsskadende effekter ved afbrænding af møbler, elektriske ledninger mm sammenlignet med træ alene?
34 Mere kompleks brand ved 2 ud af 4 målekampagner ved Beredskabsstyrelsen To målekampagner: Afbrænding af EU paller, som er standard To målekampagner: Supplering med elektriske ledninger og skummadrasser i mængder svarende de til almindeligt stuemiljø for at simulere en rigtig husbrand Ikke større effekter ved kompleks brand
35 Konklusion Brug af røgdykkerudstyr beskyttede effektivt mod indånding af partikler, men der var partikeludsættelse i sikre zoner Deltagelse i røgdykkerkurset medførte øget mængde af tjærestoffer på huden og øget udskillelse af tjærestoffer i urin øget niveau af DNA-skader i blodceller øget kropstemperatur, nedsat perifer karfunktion og ændret variation i hjerterytmen Brandmænd havde samme mængde tjærestoffer på hud og i urin som deltagerne i røgdykkerkurset forhøjet niveau af en biomarkør for hjertekarsygdom efter døgnvagt Vi fandt stærke statistiske sammenhænge mellem sod på hud, udskillelse af tjærestoffer i urin og DNA-skader i blodet. Dette tyder på, at DNA-skaderne hovedsagligt er forårsaget af tjærestoffer, som er optaget gennem huden. Det kan derfor ikke afvises, at arbejdet som brandmand under korrekt brug af værnemidler gennem et helt arbejdsliv kan medføre en øget risiko for at udvikle kræft. Den øgede belastning af hjertekarfunktionen kan skyldes fysisk aktivitet, øget kropstemperatur og indånding af partikler, når åndedrætsværnet er taget af i zoner der anses for sikre. Ikke større effekt af den komplekse brand sammenlignet med træ alene
36 Mere sikker brandbekæmpelse Forebyggelsespotentialer: Partikeleksponering i sikre zoner Sodpåvirkning på hud Risikofaktorer for hjerte-karfunktion: varme, anstrengelse, partikler Effekter af forbedringer/interventioner bør dokumenteres
37 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Tak til Følgegruppen Beredskabsstyrelsen og Hovedstadens Beredskab for samarbejde i forbindelse med planlægning af målekampagnerne Forsøgsdeltagere Projektdeltagere fra KU, TI, Bispebjerg Hospital og NFA Arbejdsmiljøforskningsfonden for finansiering
38 Mere information Anne Thoustrup Saber og Ulla Vogel Fakta-ark: Nyhed:
BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM
BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM Anne Thoustrup Saber, Maria Helena Guerra Andersen, Per Axel Clausen, Julie Elbæk Pedersen, Steffen Loft,
Læs mereBRANDFOLKS EKSPONERING VED
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 73 Offentligt BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden
Læs mereEpi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet
Epi brand Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet Johnni Hansen Kajsa Petersen Julie Elbæk Pedersen Niels Ebbehøj Jens Peter Bonde Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden
Læs meremiljø og sundhed Læs om Brandfolks eksponering ved brandslukning Brandfolks risiko for kræft og hjerte-kar-sygdom
1 miljø og sundhed Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed Formidlingsblad 24. årgang, nr. 1, april 2018 Læs om Brandfolks eksponering ved brandslukning Brandfolks risiko
Læs mereNANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme
NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme Anne Thoustrup Saber Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Toksicitet Kræft Hjerte-kar sygdomme Allergi Fosterskadende effekter Direkte sammenhæng
Læs mereTOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM
Centerets bidrag til bedre viden om TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM Seniorforsker Anne Thoustrup Saber og professor Ulla Vogel Indånding af partikler øger risikoen for hjertekarsygdomme
Læs mereBrandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013
Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende
Læs mereArbejdsmiljø, stress og risikoen for demens
Arbejdsmiljø, stress og risikoen for demens Kirsten Nabe-Nielsen, lektor Institut for folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 11.09.2018 Øvrige forskere i MEMORIA-projektet: Professor Åse Marie Hansen,
Læs mereGod forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand
God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af
Læs merePræsentationen I dag
Tommy Bækgaard Kjær 1986 til 2014 uddannet og fungeret ved hhv. Civilforsvaret (Nu Beredskabsstyrelsen) som bl.a. instruktør, befalingsmand (holdleder) og indsatsledelse og Københavns Brandvæsen. Ambulancebehandler
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mere3. oktober Kl. 10:30
for beredskabskommissionen for mødet den Mødetidspunkt Sted Kl. 10:30 Brandstationen. H.P. Hansens Vej 112 B, Herning Fraværende: 2 Der foreligger følgende sager til behandling: Pkt. Overskrift Åbne dagsordenspunkter
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereElectrolux Professional. Sikker håndtering og rengøring af brandfolks tøj og udstyr
Electrolux Professional Sikker håndtering og rengøring af brandfolks tøj og udstyr Brandmændene på Ronneby Brandstation i Sverige har via projekt Friska Brandmän sikkerhed for, at deres tøj og udstyr altid
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereDieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros
Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Luftforurening 5-10 % af alle danskere dør af
Læs mereEmil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen
Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik
Læs mereHelbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.
Populærvidenskabelig artikel, projekt nr. 22-2011-09 Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Charlotte Brauer 1, Karina Lauenborg Møller 2, Lau Caspar Thygesen 2, Sigurd Mikkelsen
Læs mereKan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster?
Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Karin Sørig Hougaard, seniorforsker http://www.gravidmedjob.dk/ Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Dansk Center for Nanosikkerhed) Definition
Læs mereHvor farlig er asbest?
Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008
Læs mereSamrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL).
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt T A L E Samråd om arbejdsmiljø og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Beskæftigelsesudvalget den 20. oktober 2015
Læs mereNatarbejde og søvnhormon
Natarbejde og søvnhormon Formålet med projektet var: At undersøge om personer, der arbejder om aftenen, natten, eller med skiftende vagter udskiller mindre 6-sulfatoxymelatonin i urin i forhold til arbejde
Læs mereBeredskabskommissionen
Referat Mødedato: Torsdag den 13. december 2012 Mødetidspunkt: 17:00 Sluttidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Viborg Brandstation Søren Pape Poulsen, Birthe Harritz, Allan Clifford Christensen,
Læs mereSammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling
Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs mereLangtidseffekter af partikler fra brændeovne:
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 398 Offentligt Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Hjertekarsygdom og kræft Ved Steffen Loft Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereHvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt
Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO Realdania forskning Netværksmøde 12.5.2014 Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få
Læs mereNyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2017
Nyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2017 Indhold 1. Ny viden om svejsere og kræftsygdomme... 1 2. Brandfolk og udvikling af sygdomme... 2 3. Kontakteksem... 2 4. Den nyeste forskning om partikelforurening
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereSundhedsproblemer ved støvudsættelse
Sundhedsproblemer ved støvudsættelse, Læge Harald Meyer, Overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling 1 Dagsorden Hvem er vi? Støv typer, grænseværdier og eksponeringer Hvilke sygdomme ser vi hyppigst?
Læs mereCenter for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning. Hvordan kan et bedre indeklima forbedre vores sundhed?
CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning Hvordan kan et bedre indeklima forbedre vores sundhed? Centrale forskningsresultater og anbefalinger Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereEksponering for partikler og hjertekarsygdomme
P r æ s e n t a t i Sarah Søs Poulsen Post Doc, spo@nrcwe.dk 25/10-2018 Eksponering for partikler og hjertekarsygdomme Gå-hjem-møde om fornyet fokus på det kemiske arbejdsmiljø Oversigt Luftforurening
Læs mereCenter for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning
CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 17.9.2014 Befolkningsundersøgelser: Hvordan kan et bedre indeklima reducere risikoen for luftvejs-
Læs mereREFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund
REFERAT Onsdag den 17. januar 2007 kl. 16.00 på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund Mødedeltagere: Fraværende: Ole Find Jensen, Finn Borch Andersen, Kenneth Jensen, Erik Sejersten, Morten
Læs mereMIDT OM NATTEN. Gå hjem-møde om arbejdstid Forsker Marie Aarrebo Jensen, 25 april 2017
MIDT OM NATTEN Gå hjem-møde om arbejdstid Forsker Marie Aarrebo Jensen, 25 april 2017 MIDT OM NATTEN Anne Helene Garde (projektleder), Marie Aarrebo Jensen Åse Marie Hansen Jesper Kristiansen Kirsten Nabe-Nielsen
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse Arbejdsskade - om varigt mén - KOL - fradrag - konkurrerende årsager
KEN nr 9977 af 12/10/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. oktober 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5015-04741 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2011-2016 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereSærligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner
Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Ulla Vogel Projektkoordinator, seniorforsker og adjungeret professor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereIndsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014
Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet
Læs mereARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse
Læs mereDansk Center for Nanosikkerhed
Status for Dansk Center for Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Vores vision Forskning Viden om mekanismer
Læs merePræsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu
Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige
Læs mereERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU
ERNÆRINGSFOKUS 2015..om kød og kræft v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU Rapporterne fra World Cancer Research Fund Rapporterne er skrevet af eksperter, der ses som uvildige. Målet
Læs mereNYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT
NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog
Læs mereAfrapportering til beskæftigelsesministeren fra arbejdsgruppen om chrom 6
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - Bilag 275 Offentligt 27. februar 2019 Afrapportering til beskæftigelsesministeren fra arbejdsgruppen om chrom 6 J.nr. 20185200582 Arbejdstilsynet Indledning
Læs mereKost, kræft og helbred Næste generationer
EN BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE FOR FREMTIDEN KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer INFORMATION OM DELTAGELSE I FORSKNINGSPROJEKTET Foto: Shutterstock Med denne folder vil vi uddybe
Læs mereMSB og Intelligent motion
DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk
Læs mereRetningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold
Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold 1. Baggrund og formål Gravide medarbejdere skal have sikre og gode arbejdsforhold på KU. Universitetet lægger vægt på at skabe et arbejdsmiljø med
Læs mereDin brandmand vores tryghed!
TEKNIK-SERVICE Brand og Redning Din brandmand vores tryghed! Rammerne for fremtidens nye redningsberedskaber Indhold Danmarks redningsberedskab det handler om vores tryghed! 3 FOAs 10 anbefalinger 4 Besparelser
Læs mereSådan slukkede vi brande før i tiden. Rapport om brandfolk og kræft
Sådan slukkede vi brande før i tiden Rapport om brandfolk og kræft Indhold Kræftsager bliver afgjort på spinkelt grundlag 3 Et korrekt billede af fortidens spøgelser 4 Beskrivelse af det daglige arbejde
Læs mereBeredskabskommissionen
Referat Beredskabskommissionen 20-04-2010 Dato 20. april 2010 Tid 16:00 Sted NB. Fraværende Beredskabsafdelingen Der er fra Erik Vium modtaget skriftlige bemærkninger, der er medtaget på mødet Erik Vium,
Læs mereFornyet fokus på kemisk arbejdsmiljø
P r æ s e n t a t i Lars Andrup forskningschef 25. Oktober 2018 Fornyet fokus på kemisk arbejdsmiljø Forskning & Forebyggelse De næste 14 minutter Opvarmning Hvorfor er forskning og undersøgelser vigtige?
Læs mereTilbagemelding - personbårne partikel- og GPS målinger Foretaget i Københavns Lufthavn i oktober 2012
Tilbagemelding - personbårne partikel- og GPS målinger Foretaget i Københavns Lufthavn i oktober 2012 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg
Læs merePsykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave
Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation
Læs mereHELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere
BST KØBENHAVNS KOMMUNE HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere KONKLUSION OG ANBEFALINGER Denne pjece præsenterer
Læs mereBliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Læs mereBeredskabskommissionen
Referat Mødedato: Tirsdag den 10. september 2013 Mødetidspunkt: 8:30 Sluttidspunkt: 9:30 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Viborg Brandvæsen Industrivej 3 Søren Pape Poulsen, Birthe Harritz, Allan Clifford
Læs mereFørstehjælp ved kulilteforgiftning
Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten
Læs mereKost, kræft og helbred Næste generationer
En befolkningsundersøgelse for fremtiden KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer Information om deltagelse i forskningsprojektet Foto: Shutterstock Med denne folder vil vi uddybe
Læs merePatientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling
Læs mereMetoder til forbedring af social- og sundhedhjælpernes arbejdsmiljø og helbred
Metoder til forbedring af social- og sundhedhjælpernes arbejdsmiljø og helbred Niels Ebbehøj Arbejds- og miljømedicinsk Klinik H:S Bispebjerg Hospital 1 Interventionsstudie Før Intervention Efter Eksponering
Læs merePartikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse
Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Luftforurening og arbejdsmiljø 8-10
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE BEREDSKABSKOMMISSION
DEN FÆLLESKOMMUNALE BEREDSKABSKOMMISSION Dato 29. april 2016 Side 1/10 REFERAT DEN FÆLLESKOMMUNALE BEREDSKABSKOMMISSION Mødested: Brandstationen i Kirke Hyllinge, Vintapperbuen 2, 4070 Kirke Hyllinge kl.
Læs mereHvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?
Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereHELBRED 2008. Kære. Med venlig hilsen. Torben Jørgensen Allan Linneberg Mette Aadahl. Centerchef, Forskningsleder, Projektkoordinator
Dato: xx 2008 Deltagernummer Kære HELBRED 2008 Vi vil gerne invitere dig til Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital, hvor vi gennemfører en befolkningsundersøgelse med fokus
Læs mereSkimmelsvamp i Grønland
Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE BEREDSKABSKOMMISSION
DEN FÆLLESKOMMUNALE BEREDSKABSKOMMISSION Dato 29. april 2016 Side 1/9 DAGSORDEN DEN FÆLLESKOMMUNALE BEREDSKABSKOMMISSION Mødested: Brandstationen i Kirke Hyllinge, Vintapperbuen 2, 4070 Kirke Hyllinge
Læs mereDu er, hvad du spiser
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs mereKOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK
KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK VELKOMMEN INDENFOR I BIOBANKEN SIDEN 2012 HAR DANMARK HAFT EN NATIONAL BIOBANK. Biobanken på Statens Serum Institut
Læs mereDanFunD 5 års opfølgning Funktionelle somatiske syndromer Afgrænsning, forekomst, risikofaktorer og prognose
Dato: Deltagernummer: DanFunD 5 års opfølgning Funktionelle somatiske syndromer Afgrænsning, forekomst, risikofaktorer og prognose Kære Vi vil gerne invitere dig til en opfølgning af DanFunD-projektet;
Læs mere3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
Læs merevejledning om person sikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
vejledning om person sikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Indledning Denne branchevejledning er en revideret udgave af branchevejledningen Sikkerhed
Læs mereJordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord.
Arsen Arsen er et metallignende grundstof, som i små mængder findes naturligt i jorden. Jordforurening med arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion. Uorganisk arsen
Læs mereREFERAT Arbejdsmiljønetværk Brand og Redning
REFERAT Arbejdsmiljønetværk Brand og Redning Mødedato: Tirsdag den 1. oktober 2013 Mødested: Solsikkevej 2 Starttidspunkt: Kl. 19:00 Sluttidspunkt: Kl. 21:00 Afbud: Fraværende: Bemærkninger: Ingen Ingen
Læs mereIndsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015
Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne
Læs mereNotat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2014 (LUP)
Notat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2014 (LUP) Sundhedsplanlægning, Patientdialog og Kvalitet Kvalitet Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Specialkonsulent
Læs mereRepetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen:
Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på at kommende deltagere på Holdlederuddannelsen har mulighed for at teste viden og fagligt niveau
Læs merePatientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken
Patientinformation Søvnambulatoriet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken Velkommen i søvnambulatoriet Søvnambulatoriet modtager patienter der er henvist fra egen læge eller special læge
Læs mereHedensted Kommune. Beredskabskommissionen. Referat. Mødedato: 29. september Mødested: Brandstationen, Solkrogen 7, Hedensted
Referat Mødetidspunkt: Kl. 14:00 Mødested: Brandstationen, Solkrogen 7, Hedensted Deltagere:, Kim Hagsten Sørensen, Hanne Grangaard, Tage Zacho Rasmussen, Ulla Roos, Sydøstjyllands politi Fraværende: Kim
Læs mereWP 1.2: Eksponering af nanomaterialer
WP 1.2: Eksponering af nanomaterialer Anders Brostrøm Bluhme Nano Tema Møde 01-12-2016 Indhold Hvorfor regulere partikler? Udfordringer ved måling og regulering af partikler Nuværende reguleringer Opsamling
Læs mereStøj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Videnskabelig baggrund Virkninger af dårlige akustiske forhold: Læreren taler
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereRisiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger
Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,
Læs merePTSD i beredskabet. Link: Kode: ildsjæl
PTSD i beredskabet Link: http://risikojob.mediajungle.dk Kode: ildsjæl PTSD-anmeldelser er højest blandt politi, beredskab og fængselsbetjente Brandmænd hører til branchen, der har den højeste andel
Læs mereMikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen
Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet Senior forsker Anne Mette Madsen Undersøgelser Metoder til at sample prøver til kvantificering af mikroorganismer. Faktorer der påvirker eksponering
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere
Læs mereHver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet
Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet Mere end hver tiende lønmodtager mellem 8 og år er fysisk overbelastet, og over hver fjerde er begrænset i arbejdet på grund af smerter. Værst står det til
Læs mereRØGDYKNING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 2002 BRANCHEVEJLEDNING
RØGDYKNING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 2002 BRANCHEVEJLEDNING Målet er at forebygge ulykker og sygdom i forbindelse med røgdykning Definitioner: Røgdykkere er brandfolk, der i kraft
Læs mereINDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30
CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 Onsdag 17.
Læs mereStoffers toksikologi og indeklimapåvirkning
Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier
Læs mereTeknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren
Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders
Læs mereSpørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen
Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen Paragraf Spørgsmål Svar 2. Beredskabscentrene kan som en del af den løbende, fremadrettede vagtplanlægning nedsætte den daglige hviletid, for de i 1 omhandlende
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereAnalyseskema - oplæg til serviceniveau RBD
Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD 2018-2021 Emne: nr. 12 organisering af indsatsledervagten i VSBV Indstilling / analyse opdrag: 1. Der arbejdes videre med harmonisering af indsatsledervagten
Læs mereBliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver
Læs mere