Liste over almene vandværker

Transkript

1 Liste over almene vandværker Attrup Bejstrup Biersted Birkelse Blokhus Ellidsbøl Feriebyens Fjerritslev Forsyningsselskabet Bonderup Fredensdal Gjøl Nørredige Gjøl Private Gjøl Østerkær Grønhøj Gøttrup Klim Enges Gøttrup Hjortdal Hune Hvolgaard Ingstrup Jonstrup Klim Kokkedals Mark Kaas Hede Kaas Mark Kaas Langdal Mergelsbæk Moseby Nørhalne Pandrup Rendbæk Saltum Sandmosens Ny Sdr. Saltum Skovsgaard Skræm Strandgårdens Svinkløv Thorup Strand Vestre Torslev Tranum Vandforsyningen Brovst og Omegn Vester Hjermitslev Vester Thorup Øster Svenstrup Østerby Aabybro Vand Kærvejværket Aabybro Vand Vildmosevandværket Aalegaards Fordelingsvandværk Aggersund Arentsminde Bonderup Bratbjerg Brovst Vand Halvrimmen Husby Kølvring Ryå Vedsted Kær

2 Attrup m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år Vandtab m 3 /år Tilsluttede ejendomme 58 Attrup er beliggende lige nord for Attrup By. et leverer vand til Attrup By samt landejendomme omkring byen. Attrup har 1 indvindingsboring, som er beliggende inde i vandværksbygningen. Udover iltning af vandet er der ingen vandbehandling på vandværket. På vandværket pumpes råvandet til iltningsanlæg og herfra videre til hydrofor og ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i acceptabel stand. et indvindes fra et kalkmagasin, der er uden en naturlig beskyttelse i form af overlejrende lerlag. Vandtypen kan karakteriseres som C. Drikkevandet er generelt af tilfredsstillende kvalitet. Drikkevandet overholder generelt kvalitetskravene på nær for ammonium. Det høje ammoniumindhold har dog ikke givet anledning til overskridelse af kravet til nitrit i vandværksvandet eller ved forbruger. Der har de sidste år været et lavt iltindhold. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. et har ajourførte ledningsplaner. Der er ingen plan for renovering af ledningsnettet. Ledningstabet i 2010 har været på 9 %. et har ikke etableret nødforbindelse til et har ikke nødstrømsforsyning. Der er ikke udlagt områder til nye beboelser eller erhverv i vandforsyningsområdet i Helhedsplan Vandbehovet forventes derfor at være det samme i I Attrup s forsyningsområde findes 15 enkeltindvindere herunder 2 husdyrproduktioner. Attrup har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløb i 2011 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Kapaciteten af Attrup er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Attrup Attrup : Følge udviklingen i vandkvaliteten med fokus på ammonium og iltindholdet i vandværksvandet samt nitritindholdet i vandet ved forbrugerne. Vurdere om indførelse af simpel vandbehandling vil kunne sikre overholdelse af vandkvalitetskravet. Attrup skal arbejde for at udføre

3 Bejstrup m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år 500 m 3 /år Tilsluttede ejendomme 67 Bejstrup er beliggende nord for Bejstrup By i et landbrugsområde. et leverer vand til Bejstrup By og landejendomme omkring byen. Bejstrup har 1 indvindingsboring. Råvandet ledes til vandbehandling i trykfilter og herfra til hydrofor, der pumper vandet ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et grundvandsmagasin i skrivekridt. Magasinet er mindre godt beskyttet af et tyndt lag af moræneler. Vandtypen kan karakteriseres som A. Drikkevandet er generelt af tilfredsstillende kvalitet. Der har indenfor de seneste år været enkelte overskridelser af kravene til ammonium, nitrit og jern i afgangsvandet. Nitratindholdet i drikkevandet er lavt. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. et har ajourførte ledningsplaner. Der er ingen plan for renovering af ledningsnettet. Ledningstabet i 2010 har været på 2 %. Bejstrup har i dag en indvindingstilladelse på m 3 /år og vil evt. kunne få problemer med, at indvindingstilladelsen er for lille i takt med en boligudbygning i Bejstrup By. Det fremtidige vandbehov for nye ejendomme er dog højt sat. n udløber i Kapaciteten af Bejstrup er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Bejstrup Bejstrup : Følge udviklingen i vandkvaliteten med fokus på ammonium og jern i vandværksvandet samt nitritindholdet i vandet ved forbrugerne. Vurdere indvindingstilladelsens størrelse i takt med boligudbygningen. Bejstrup skal arbejde for at udføre en forurening af et har ikke etableret nødforbindelse til andre vandværker. et har nødstrømsforsyning. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt et område til beboelse. Vandbehovet forventes at stige til et behov på ca m 3 /år i I Bejstrup s forsyningsområde findes 6 enkeltindvindere.

4 Biersted m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Tilsluttede ejendomme 598 Uacceptabel Biersted leverer vand til Biersted By og enkelte landejendomme udenfor Biersted By. Biersted har 1 kildeplads med 3 indvindingsboringer. Boringerne er beliggende ved vandværksbygningen og i et indhegnet område lige sydvest for vandværket. et har søgt om en ekstra boring mhp. mere skånsom indvinding. Råvandet ledes til behandling i lukkede filtre og herefter til renvandstanken. Fra rentvandstanken pumpes ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et kalkmagasin, der er beskyttet af ler af varierende udbredelse. Vandtypen kan karakteriseres som C-D. Drikkevandet er af mindre tilfredsstillende kvalitet. Baggrunden for dette er, at der er konstateret pesticider/pesticidrester (BAM og Bentazon) i boringerne. Vandet fra de tre boringer blandes inden udsendelse til forbrugerne. Indholdet af Bentazon i afgangsvandet har været stigende fra , og koncentrationen ligger nu tæt på grænseværdien. Den seneste måling fra 2011 er dog en anelse lavere. et påbegyndte i 2011 en ændret indvindingsstrategi og etablering af ny boring. Der har indenfor de seneste år været enkelte overskridelser af kravene til ammonium og nitrit. Nitratindholdet i drikkevandet er lavt. tet renoveres løbende. et har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 er beregnet til 5 %. et har nødforbindelse til Aabybro. Forbrugerne kan herved forsynes ved forsyningssvigt. et har ikke nødstrømsforsyning. et er sikret med alarm på rentvandstanken. et har en beredskabsplan i tilfælde af forurening eller forsyningssvigt. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt område til beboelse. Vandbehovet forventes derfor at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i I Biersted s forsyningsområde findes 4 enkeltindvinder herunder 1 mælkeproducent. Biersted har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i 2012 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Kapaciteten af Biersted er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Biersted Biersted : Følge udviklingen i vandkvaliteten med fokus på de miljøfremmede stoffer Bentazon og BAM i boringer og vandværksvandet, og evt. opfølgning hvis der stadig konstateres høje koncentrationer af pesticider/pesticidrester. Biersted skal arbejde for at udføre initiativerne i Vandforsyningsplanen.

5 Birkelse m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Tilsluttede ejendomme 300 Birkelse leverer vand til Birkelse By og landejendomme omkring byen. Birkelse har 1 indvindingsboring samt en reserveboring. Råvandet iltes og ledes til lukkede filtre, hvorefter det ledes til rentvandsbeholderen. Fra rentvandsbeholderen pumpes vand ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra siltlag. Der findes ikke et beskyttende lerlag over grundvandsmagasinet. Vandtypen kan karakteriseres som C. Drikkevandet er generelt af tilfredsstillende kvalitet. Der har indenfor de seneste år været enkelte overskridelser af kravet til nitrit i afgangsvandet. Der er generelt overskridelse af kravene til vandets farvetal og turbiditet. Nitratindholdet i drikkevandet er lavt. Der har i 2006 og 2009 været forurening med koliforme bakterier. Der er i 2002 og 2003 konstateret pesticider/pesticidrester (BAM og Bentazon). I 2011 er der konstateret BAM i en boringskontrol. et har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 har været på 7 %. i I Birkelse s forsyningsområde findes der ingen enkeltindvindere. Birkelse har i dag en indvindingstilladelse på m 3 /år og vil evt. kunne få problemer med, at indvindingstilladelsen er for lille i takt med en boligudbygning i Birkelse By. Det fremtidige vandbehov for nye ejendomme er dog højt sat. n udløber i 2012 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Kapaciteten i vandbehandlingen på Birkelse er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Birkelse Birkelse : Arbejde på at forbedre vandkvaliteten med fokus på farvetal og turbiditet i Vurdere indvindingstilladelsens størrelse i takt med boligudbygningen. Birkelse skal arbejde for at udføre et har nødforbindelse til Aabybro Vand. Forbrugerne kan herved forsynes ved forsyningssvigt. et har ikke nødstrømsforsyning. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt områder og matrikler til beboelse. Vandbehovet forventes derfor at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år

6 Blokhus m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Tilsluttede ejendomme Blokhus leverer primært vand til Blokhus og sommerhusområderne omkring byen. Blokhus har 1 kildeplads med 8 indvindingsboringer. Indvindingsboringerne ligger indenfor ca. 70 meter af hinanden. Råvandet ledes til iltning og behandling i lukkede filtre, og videre til rentvandstanken. Fra rentvandstanken pumpes vandet ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra sandede og grusede sedimenter. Vandet er ikke direkte påvirket af overfladen. Vandtypen kan karakteriseres som C-D afhængig af boring. en er generelt tilfredsstillende. Der har dog været overskridelser af kravene for aggressiv kuldioxid, farvetal, jern, mangan og turbiditet i de senere år. Nitratindholdet i drikkevandet er lavt. Der er i 2002 og 2010 konstateret pesticidresten BAM i afgangsvandet. Der har i perioden været forureninger med coliforme bakterier. et har digitale ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 har været på 13 %. I henhold til Helhedsplan 2009 er der ca. 25 matrikler udlagt til sommerhuse. Vandbehovet forventes, at vil være på ca m 3 /år i I Blokhus s forsyningsområde findes ingen enkeltindvindere. Blokhus har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i 2012 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Kapaciteten af Blokhus er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Blokhus Blokhus : Følge udviklingen i vandkvaliteten især indholdet af jern samt BAM-indholdet i boringer og Arbejde på at undgå mikrobielle forureninger af drikkevandet. Arbejde på at reducere vandspildet. Blokhus skal arbejde for at udføre et har forbindelse til Jonstrup og Hune. Forbrugerne kan herved forsynes ved forsyningssvigt. et har en nødstrømsforsyning. et er sikret mod hærværk og indbrud med alarm.

7 Ellidsbøl m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme Ellidsbøl leverer vand til ejendomme i både Jammerbugt Kommune (ca. 100 ejendomme) og Thisted Kommune. et ejes af Thisted Vand. Der er etableret et nyt vandværk i Der er i forbindelse med etablering af det nye vandværk etableret 1 ny boring. Derudover er der to ældre boringer. Det forventes, at der skal etableres 2 nye boringer, som skal erstatte de ældre boringer. Råvandet iltes og ledes igennem et lukket filter før det ledes til rentvandstanken. Fra rentvandstanken pumpes vandet ud til forbrugerne. Der er i 2009 givet en midlertidig tilladelse til ekstra rensning for arsen. er og tekniske anlæg er i god stand. et fra den nye boring indvindes fra et kalkmagasin, hvor der ikke er et beskyttende lerlag ovenover, og magasinet er derfor sårbart. Der er påvist methan i vandet fra den nye boring. Vandtypen kan karakteriseres som D. Baggrunden for etablering af det nye vandværk var problemer med at overholde kravene til indholdet af arsen, jern og mangan. Råvandet er ikke tidligere blevet behandlet, inden det er blevet pumpet ud til forbrugerne. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet I henhold til Helhedsplan 2009 er der ikke ændringer i vandforsyningsområdet i Jammerbugt Kommune og Thisted Kommune. Vandbehovet forventes derfor at være det samme i I Ellidsbøl s forsyningsområde findes 22 enkeltindvindere herunder 3 husdyrbrug. Ellidsbøl har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i 2012 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Kapaciteten af Ellidsbøl er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Ellidsbøl Ellidsbøl : Følge udviklingen af råvandskvaliteten og drikkevandskvaliteten tæt i forbindelse med de nye boringer og vandværk. Følge udviklingen indenfor vandbehandling så der kan findes en permanent løsning for fjernelse af arsen. Ellidsbøl skal arbejde for at udføre initiativerne i Vandforsyningsplanen. tet renoveres efter en renovationsplan. et har ajourførte ledningsplaner. et har ikke nødforbindelse til andre vandværk. et har ikke nødstrømsforsyning. et er sikret mod hærværk og indbrud med alarmer.

8 Feriebyens m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme 150 Ikke bedømt Feriebyens s største aftager var i 2009 Rødhus Klit Camping og Feriecenter, som udgjorde lidt over halvdelen af forbruget. Feriebyens har 1 kildeplads med 2 indvindingsboringer. Råvandet iltes og ledes igennem et lukket filter før det ledes til rentvandstanken. Fra rentvandstanken pumpes det ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i acceptabel stand. et indvindes fra kalk overlejret med primært sandede sedimenter, og indvindingen må generelt vurderes som værende godt beskyttet. Vandtypen kan karakteriseres som C-D afhængig af boring. en er generelt tilfredsstillende. Chloridindholdet har været stigende i en årrække, men er stadig under kravet, ligesom der er et højt indhold af natrium. Nitratindholdet er lavt. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. Der har inden for det seneste år været bakterologiske overskridelser. tet er fra perioden Der er ikke planer om renovering af ledningsnettet. Planer over ledningsnettet er ajourførte. Ledningstabet fra 2009 er ikke opgivet. I Feriebyens s forsyningsområde findes ingen enkeltindvindere. Der forventes ikke ændringer i vandforsyningsområdet. Det fremtidige vandbehov afhænger meget af Rødhus Klit Camping og Feriecenters vandbehov. Det forventes dog at indvindingstilladelsen dækker det fremtidige vandbehov tilstrækkeligt. n udløber i Kapaciteten af Feriebyens er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Feriebyens Feriebyens : Følge udviklingen i vandkvaliteten især chloridog natrium-indholdet. Feriebyens skal arbejde for at udføre et har ingen nødforbindelser til andre vandværker. et har ikke et nødstrømsanlæg. et er ikke sikret mod hærværk og indbrud med alarmer.

9 Fjerritslev m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Tilsluttede ejendomme Ca Fjerritslev er beliggende i Fjerritslev By. Kildepladsen ligger i et sommerhusområde nord for Fjerritslev By. et leverer vand til Fjerritslev By og landejendomme omkring byen. Fjerritslev har 1 kildeplads med 9 indvindingsboringer. Råvandet fra boringerne iltes, hvorefter det ledes til rentvandsbeholderen. Fra rentvandsbeholderen pumpes vandet ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et grundvandsmagasin i skrivekridt. Der findes ikke et sammenhængende lerlag, og den beskyttende effekt er meget ringe. Vandtypen kan karakteriseres som A på nær en enkel boring, som kan karakteriseres som D. en er generelt god. Indholdet af nitrat er lavt. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. tet renoveres løbende. et har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 er oplyst til at være 0,4 % m 3 /år i I Fjerritslev s forsyningsområde findes 25 enkeltindvindere herunder 3 husdyrbrug. Fjerritslev har i dag en indvindingstilladelse på m 3 /år og vil evt. kunne få problemer med, at indvindingstilladelsen er for lille i takt med en boligudbygning i vandforsyningsområdet. Det fremtidige vandbehov for nye ejendomme er dog højt sat, men der kan evt. komme virksomheder med et større vandbehov end beregnet. n udløber i Kapaciteten af Fjerritslev er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Fjerritslev Fjerritslev : Fortsat arbejde for at forbedre vandskvaliteten med fokus på at undgå mikrobielle forureninger. Vurdere indvindingstilladelsens størrelse i takt med udviklingen i vandforsyningsområdet. Fjerritslev skal arbejde for at udføre andre vandværker. et har ikke nødforbindelser til andre vandværk. et har nødstrømsforsyning. et er sikret mod hærværk og indbrud med alarmer. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt områder til erhverv, beboelse og sommerhuse. Vandbehovet forventes derfor at kunne stige til et forbrug på ca.

10 Forsyningsselskabet Bonderup m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Tilsluttede ejendomme ca. 600 Forsyningsselskabet Bonderup er beliggende nordøst for Bonderup i udkanten af byen. et leverer vand til fordelingsvandværkerne Bonderup og Aggersund. Aggersund Fordelingsvandværk leverer vand til ejendomme i Jammerbugt og Vesthimmerlands Kommune. Forsyningsselskabet Bonderup har 1 kildeplads med 4 indvindingsboringer, hvoraf den ene er en reserveboring. Råvandet indvindes og iltes og ledes herefter til rentvandstank. Herfra pumpes vandet ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et kalkmagasin. Der er ikke et større beskytende lerlag. Vandtypen kan karakteriseres som D. en er generelt tilfredsstillende. Kvalitetskravet for ammonium er dog tit overskredet. Det har dog ikke medført at kravet til nitrit er overskredet. Der har været enkelte overskridelser af kravene til NVOC og turbiditet i de senere år. Nitratindholdet i drikkevandet er lavt. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. Arsenindholdet er højt, men der er ikke registreret overskridelser af grænseværdien. et har ajourførte ledningsplaner på digital form. Ledningstabet i 2009 er beregnet til 2 %. et har ikke nødforbindelse til andre vandværker. et har alarmer på boringerne. et har ikke en nødstrømsforsyning. I henhold til Helhedsplan 2009 er der ikke ændringer i vandforsyningsområdet i Jammerbugt Kommune. I Aggersund Fordelingsvandværks forsyningsområde er der udlagt få matrikler til beboelse. I Bonderup s forsyningsområde findes 33 enkeltindvindere herunder 1 mælkeproducent. I Aggersund Fordelingsvandværks forsyningsområde er der 23 enkeltindvindere i Jammerbugt Kommune og 43 enkeltindvindere i Vesthimmerlands Kommune. Det nuværende forbrug for Aggersund Fordelingsvandværk er m 3. I Løgstør Kommunes Vandforsyningsplan fra 2003 er det angivet, at der forventes et fremtidigt forbrug på m 3 for Aggersund Fordelingsvandværk, hvilket skyldes at en del af enkeltindvinderne forventes at skulle sluttes til vandværket. Forsyningsselskabet Bonderup kan derfor få problemer med en for lav indvindingstilladelse, såfremt enkeltindvinderne skal på vandværk. Hvis ikke enkeltindvinderne skal på vandværk forventes der stort set det samme vandbehov i n udløber i Kapaciteten af Forsyningsselskabet Bonderup vurderes at være tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Forsyningsselskabet Bonderup Forsyningsselskabet Bonderup: Følge udviklingen i vandkvaliteten med fokus på ammonium i vandværksvandet samt nitritindholdet i vandet ved forbrugerne. Vurdere om indførelse af simpel vandbehandling vil kunne sikre overholdelse af vandkvalitetskravene for ammonium, nitrit og arsen. Vurdere indvindingstilladelsens størrelse i takt med udviklingen i vandforsyningsområdet. Forsyningsselskabet Bonderup skal arbejde for at udføre andre vandværker.

11 Fredensdal m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme 92 Fredensdal er beliggende i et landbrugsområde umiddelbart nord for Brovst by. et leverer vand til landejendomme. Fredensdal har 1 kildeplads med 2 indvindingsboringer. Råvandet ledes igennem trykfiltre inden det ledes via hydroforer ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et grundvandsmagasin i skrivekridt, der er delvis beskyttet lokalt af et lerlag. Vandtypen kan karakteriseres som A. en er mindre tilfredsstillende. Dette skyldes, at indholdet af nitrat i afgangsvandet længe har ligget højt (ca. 40 mg/l) med en enkelt overskridelse (66 mg/l) af grænseværdien på 50 mg/l. Der har i de seneste år desuden været en enkelt overskridelse af krav for ammonium og aggressiv kuldioxid. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. Fredensdal har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i Kapaciteten af Fredensdal er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Fredensdal Fredensdal : Følge udviklingen i nitratindholdet i boringer og vandværksvand, og udarbejde en plan for hvordan vandværket fremover skal kun overholde kravet til indholdet af nitrat i drikkevandet. Fredensdal skal arbejde for at udføre nødforsyning ved strømsvigt. et har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 kendes ikke. et har ikke nødforbindelser til andre vandværk. et har ikke nødstrømsforsyning. I henhold til Helhedsplan 2009 er der ikke ændringer i vandforsyningsområdet. Der er ingen enkeltindvindere i vandforsyningsområdet. Vandbehovet forventes at være det samme i 2022.

12 Gjøl Nørredige m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme Ca. 30 Gjøl Nørredige leverer vand til landejendomme. Gjøl Nørredige har 1 indvindingsboring. Råvandet iltes i lukkede filtre inden det ledes via hydroforer ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i acceptabel stand. et indvindes fra et kalklag, der er delvist beskyttet af moræneler. Vandtypen kan karakteriseres som C. en er generelt tilfredsstillende. Indholdet af ammonium overskrider kravene. Det har givet anledning til flere overskridelser af kravene for nitrit i afgangsvandet. Nitratindholdet er lavt. Manganindholdet har tidligere været meget højt, men koncentrationen er reduceret de seneste år. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. Jammerbugt Kommune har ikke modtaget oplysninger vedr. ledningsnettet og evt. spild. Gjøl Nørredige har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i Kapaciteten af Gjøl Nørredige er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Gjøl Nørredige Gjøl Nørredige : Følge udviklingen i vandkvaliteten med fokus på ammonium i vandværksvandet samt nitritindholdet i vandet ved forbrugerne. Følge udviklingen af manganindholdet i drikkevandet. Gjøl Nørredige skal arbejde for at udføre andre vandværker. et har nødforbindelse til Gjøl Private. Forbrugerne kan herved forsynes ved forsyningssvigt. et har ikke nødstrømsforsyning. I henhold til Helhedsplan 2009 er der ikke ændringer i vandforsyningsområdet. I Gjøl Nørredige s forsyningsområde findes ingen enkeltindvinder. Vandbehovet forventes at være det samme i 2022.

13 Gjøl Private m 3 /år Indvinding gns. sidste 2 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme Ca. 535 Gjøl Private leverer vand til Gjøl By, sommerhusområde på Gjøl og landejendomme. Gjøl Private har 1 kildeplads med 3 indvindingsboringer. Råvandet iltes og behandles herefter i lukket filter. Det ledes herefter over i rentvandsbeholderen. Fra rentvandsbeholderen pumpes vand ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et kridt lag for to af boringerne og den tredje fra lag af smeltevandssand. Boringerne er kun delvist beskyttet af lerlag. Vandtypen kan karakteriseres som C. en er generelt tilfredsstillende. Der er flere overskridelser af kraven til vandets farvetal. Der har i 2009 været forurening med coliforme bakterier. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. et har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 kendes ikke. Gjøl Private har i dag en indvindingstilladelse på m 3 /år og vil evt. kunne få problemer med, at indvindingstilladelsen er for lille i takt med udviklingen i vandforsyningsområdet. Det fremtidige vandbehov for nye ejendomme er dog højt sat. n udløber i Kapaciteten af Gjøl Private er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Gjøl Private Gjøl Private : Arbejde med at forbedre vandkvaliteten med fokus på vandets farvetal. Vurdere indvindingstilladelsens størrelse i takt med udviklingen i vandforsyningsområdet. Gjøl Private skal arbejde for at udføre andre vandværker. et har forbindelser til Gjøl Østerkær og Gjøl Nørredige. Forbrugerne kan herved forsynes ved forsyningssvigt. et har ikke nødstrømsforsyning. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt områder til beboelse, erhverv og sommerhuse. Vandbehovet forventes derfor at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i I Gjøl Private s forsyningsområde findes 9 enkeltindvinder herunder 1 husdyrbrug.

14 Gjøl Østerkær m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år 600 m 3 /år Tilsluttede ejendomme 33 Gjøl Østerkær leverer vand til landejendomme og landbrug. Gjøl Østerkær har 1 kildeplads med 1 indvindingsboring. Råvandet iltes og behandles i lukket filtre. Det ledes ud til forbrugerne via hydroforer. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et kalklag, der er godt beskyttet af et lerlag. Vandtypen kan karakteriseres som C-D. en er generelt tilfredsstillende. Der har været nogle enkelte overskridelser de seneste år af kravene for hhv. ammonium, nitrit, farvetal, NVOC, aggressiv kuldioxid og tubiditet. Nitratindholdet er lavt. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. tet er fra årene Der er ajourførte ledningsplaner. Der er fastlagt en renovationsplan for ledningsnettet. Ledningstabet har i 2009 været 3 %. et har nødforbindelser til Gjøl Private. Forbrugerne kan herved forsynes ved forsyningssvigt. et har ikke nødstrømsforsyning. Der er ved at blive udarbejdet en beredskabsplan. I henhold til Helhedsplan 2009 er der ikke ændringer i vandforsyningsområdet. Der er ansøgt om udvidelse af husdyrproduktion i vandforsyningsområdet, der kan medføre en forøgelse af behovet på m 3 /år. Vandbehovet forventes derfor at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i I Gjøl Østerkær s forsyningsområde findes ingen enkeltindvinder. Gjøl Østerkær har i dag en indvindingstilladelse på m 3 /år og vil evt. kunne få problemer med, at indvindingstilladelsen er for lille i takt med udviklingen i vandforsyningsområdet. Det er dog afhængigt af vandbehovet ved én husdyrproduktion. n udløber i Det vurderes, at kapaciteten af Gjøl Østerkær er tilstrækkelig på nuværende tidspunkt. I takt med udviklingen i vandforsyningsområdet kan udpumpningskapaciteten vise sig at være utilstrækkeligt. Plan for Gjøl Østerkær Gjøl Østerkær : Fortsat arbejde på at forbedre vandkvaliteten. Vurdere indvindingstilladelsens størrelse i takt med ændringer i vandforsyningsområdet. Vurdere kapaciteten af udpumpningen i takt med ændringer i vandforsyningsområdet. Gjøl Østerkær skal arbejde for at udføre

15 Grønhøj m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Tilsluttede ejendomme Størstedelen af forbruget i Grønhøj s forsyningsområde går til ca sommerhuse. Der er desuden et forbrug på ca m 3 fra Feriecenter Grønhøj Strand. Grønhøj har i 2012 overtaget vandforsyningsområdet og boring til Ingstrup Efterskole, hvor vandforbruget var ca m 3 /år. Grønhøj vil fremover have 2 kildepladser med indvindingsboringer. Råvandet iltes og behandles herefter i lukket filter. Det ledes herefter over i rentvandsbeholderen. Fra rentvandsbeholderen pumpes vand ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra sandede aflejringer, der er beskyttet af et lag af smeltevandsler og moræneler. Magasinet er velbeskyttet mod aktiviteter på overfladen. Der er ikke kendskab til geologien ved boringen ved Ingstrup Efterskole. Vandtypen for alle boringer kan karakteriseres som D. Fosforindholdet i afgangsvandet ligger relativt højt på ca. 0,2 mg/l og derved over grænseværdien på 0,15 mg/l. Da årsagen til det forhøjet fosforindhold skyldes geologiske aflejringer i grundvandsmagasinet kan der tillades en højere værdi, dog max 0,3 mg/l. Nitritindholdet i afgangsvandet har overskredet kravene i perioden og igen i Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i boringerne. Der har i perioden været flere forureninger med coliforme bakterier og kim. Efterfølgende er der ikke konstateret problemer med bakterier. tets alder er fra Der er fastlagt en renovationsplan for ledningsnettet. Der er ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet har i 2009 været 10 %. et har nødforbindelser til Løkken, Ingstrup og Jonstrup vandværker. Forbrugerne kan herved forsynes ved forsyningssvigt. et har ikke en nødstrømsforsyning. et er sikret mod hærværk og indbrud med alarmer. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt områder til sommerhuse. Vandbehovet forventes fremover at stige til derfor ca m 3 /år i Der findes ingen enkeltindvinder i vandforsynings-området. Grønhøj har i dag en indvindingstilladelse på m 3 /år. Der vil kunne opstå problemer med, at indvindingstilladelsen er for lille i takt med udviklingen i vandforsyningsområdet. Ingstrup Efterskole havde en tilladelse på m 3 /år. rne udløber i 2012 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Kapaciteten af Grønhøj er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Grønhøj Grønhøj : Fokus på om kravene til nitrit-indholdet i vandet overholdes ved forbrugerne. Fokusere på at undgå bakteriologiske forureninger af drikkevandet. Følge udviklingen i vandkvaliteten især fosforindholdet. Vurdere indvindingstilladelsens størrelse i takt med udviklingen i vandforsyningsområdet Grønhøj skal arbejde for at udføre andre vandværker.

16 Gøttrup Klim Enges m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Tilsluttede ejendomme Ca. 330 Gøttrup Klim Enges leverer vand til landejendomme og et sommerhusområde. Gøttrup Klim Enges har 1 kildeplads med 6 indvindingsboringer. Råvandet iltes og behandles i lukkede filtre. Det ledes herefter over i rentvandsbeholderen. Fra rentvandsbeholderen pumpes vand ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et kalkmagasin, hvor der ikke er et beskyttende lerlag ovenover og er derfor sårbart. Vandtypen kan karakteriseres som D på tre boringer, mens to af boringerne i løbet af de senere år er gået fra vandtype C/D til A. en er generelt god. Der har været en enkel overskridelse af kravene pga. lavt iltindhold de seneste år. Nitratindholdet er lavt. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. Arsenindholdet er højt, men der er ikke registreret overskridelser af grænseværdien. et har ikke ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet har i 2009 været på 10 %. et har ikke nødforbindelser til andre vandværk. et har ikke nødstrømsforsyning. s forsyningsområde findes 16 enkeltindvinder herunder 2 mælkeproducenter. Gøttrup Klim Enges har i dag en indvindingstilladelse på m 3 /år. Det vurderes, at Gøttrup Klim Enges har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. Der bør dog være opmærksomhed på udviklingen i vandbehovet i området med baggrund i enkeltindvindere og husdyrproduktioner. n udløber i Kapaciteten af Gøttrup Klim Enges er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Gøttrup Klim Enges Gøttrup Klim Enges : Fortsat følge udviklingen i vandkvaliteten, især for arsen. Vurdere indvindingstilladelsens størrelse i takt med vandbehovet i vandforsyningsområdet. Gøttrup Klim Enges skal arbejde for at udføre et er sikret mod hærværk og indbrud med alarmer. I henhold til Helhedsplan 2009 er der ikke ændringer i forsyningsområdet. Vandbehovet forventes derfor at være det samme i I Gøttrup Klim Enges

17 Gøttrup m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme Ca. 310 Gøttrup leverer vand til landsbyerne Gøttrup, Skerping, Korsholm og Ørebro samt landejendomme. Gøttrup leverer desuden til Husby Fordelingsvandværk. Gøttrup har 1 kildeplads med 3 indvindingsboringer. Råvandet ledes igennem trykfiltre, inden det ledes via frekvensstyrede pumper ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et grundvandsmagasin i skrivekridt, men det er kun 1 af boringerne, der er beskyttet af et lerlag. Vandtypen kan karakteriseres som C-D. Drikkevandet er generelt af tilfredsstillende kvalitet. Nitratindholdet er lavt. Der har i 2010 været én forurening med coliforme bakterier på ledningsnettet. Der er i 2006 konstateret Ethylbenzen, M+P-Xylen, O- Xylen og Toluen, men stofferne er ikke konstateret efterfølgende. Stofferne indgår i alle benzin-, olie- og tjæreprodukter. et har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 kan ikke beregnes med de eksisterende data. et har ingen nødforbindelser. et har ikke nødstrømsforsyning. s forsyningsområde findes 50 enkeltindvindere herunder 6 husdyrbrug/ mælkeproducenter. Gøttrup har i dag en indvindingstilladelse på m 3 /år og vil evt. kunne få problemer med, at indvindingstilladelsen er for lille i takt med udviklingen i vandforsyningsområdet. Det fremtidige vandbehov for nye ejendomme er dog højt sat. Ændringen er dog meget afhængig af om om mange enkeltindvinder skal på vandværk og evt. mælkeproducenter skal på vandværk. Der bør derfor være opmærksomhed på udviklingen i vandbehovet. n udløber i Kapaciteten af Gøttrup er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Gøttrup Gøttrup : Fokusere på at undgå bakteorilogiske forureninger af drikkevandet. Vurdere indvindingstilladelsens størrelse i takt med vandbehovet i vandforsyningsområdet. Gøttrup skal arbejde for at udføre I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt område til beboelse. Korsholm nedlægges i 2011 og forsyningen overtages af Gøttrup. Vandbehovet forventes derfor at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i I Gøttrup

18 Hjortdal m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år Vandtab m 3 /år Tilsluttede ejendomme 626 Hjortdal er beliggende centralt i Hjortdal By. et leverer vand til Hjortdal By, 1 sommerhusområde og landejendomme. et består af 2 vandværksbygninger. Hjortdal har 1 kildeplads med 2 indvindingsboringer. Råvandet ledes fra hver boring til selvstændige trykfilteranlæg og herefter til fælles rentvandstank. Fra rentvandsbeholderen pumpes vand ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et grundvandsmagasin med skrivekridt, der er beskyttet af et lerlag. Vandtypen kan karakteriseres som C. Drikkevandet er generelt af tilfredsstillende kvalitet. Kravet til ammonium overskrides dog ofte, hvilket indenfor de seneste år har medført enkelte overskridelse af kravene til nitrit. Nitratindholdet er lavt. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet i de seneste år. et skal have GPS-bestemt ledningsnet indenfor næste år. Ledningstabet har i 2010 været på 4 %. herunder 3 husdyrbrug. En del af disse indvindere kan forventes at blive sluttet til den almene vandforsyning i planperioden. Hjortdal har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i 2012 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Kapaciteten af Hjortdal er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Hjortdal Hjortdal : Følge udviklingen i vandkvaliteten med fokus på ammonium i vandværksvandet samt nitritindholdet i drikkevandet ved forbrugerne. Hjortdal skal arbejde for at udføre andre vandværker. et har ikke nødforbindelser til andre vandværker. et har en nødstrømsforsyning. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt område til beboelse og sommerhusområde. I Vandbehovet forventes derfor at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i Hjortdal s forsyningsområde findes 19 enkeltindvindere

19 Hune m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Tilsluttede ejendomme Størstedelen af forbruget i Hune s forsyningsområde er fra parcelhuse/sommerhuse. Fra 2010 har vandværket leveret vand til Rødhus Fordelingsvandværk og i 2012 overtog Hune vandforsyningsområdet. Hune har 1 kildeplads med 3 indvindingsboringer. Råvandet behandles i lukkede filtre, inden det ledes videre til rentvandstanken. Fra rentvandstanken pumpes vandet ud til forbrugerne. et er nyetableret fra er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et kalklag, der er beskyttet af moræneler. Beskyttelsen af de 3 boringer er forskellige, hvoraf de 2 er velbeskyttede, og vandtypen kan karakteriseres som D. en er generelt tilfredsstillende. Der er et naturligt forhøjet chloroform-indhold i vandet. Der er i 2010 givet dispensation for kravet til chloroform. Kravene til nitrit i afgangsvandet har overskredet kravet i perioden Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i boringerne. tet renoveres løbende. et har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet har i 2009 været på ca. 4 %. et har nødforbindelse til Jonstrup, Pandrup og Blokhus. Forbrugerne kan herved forsynes ved forsyningssvigt. et har ikke en nødstrømsforsyning. et er ikke sikret mod hærværk og indbrud med alarmer. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt områder til beboelse. Der findes 1 enkeltindvinder i vandforsynings-området for Hune og Rødhus. Hune har siden 2010 forsynet Rødhus s forsyningsområde. Rødhus har tidligere indvundet ca m 3 /år. Vandbehovet forventes derfor at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i 2022 og vandværket vil evt. kunne få problemer med, at indvindingstilladelsen er for lille i takt med udviklingen i vandforsyningsområdet. Det fremtidige vandbehov for nye ejendomme er dog højt sat. Der bør derfor være opmærksomhed på udviklingen i vandbehovet. Hune skal snarest have en ny indvindingstilladelse. n udløber i 2011 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Det vurderes, at kapaciteten af Hune er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Hune Hune : Have fokus på om kravene til nitrit-indhold i drikkevandet ved forbrugerne overholdes. Følge udviklingen i vandkvaliteten især chloroform-indholdet. Vurdere indvindingstilladelsens størrelse i takt med vandbehovet i vandforsyningsområdet. Hune skal arbejde for at udføre initiativerne i Vandforsyningsplanen. Følgende initiativer er vigtige for forsyningssikkerhed og nødforsyning ved forurening af andre vandværker.

20 Hvolgaard m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme 32 Hvolgaard leverer vand til landejendomme i et område vest for Østerby. Hvolgaard har 1 indvindingsboring. Råvandet ledes igennem trykfiltre, inden det ledes via hydroforer ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et kalkmagasin, som ikke er beskyttet af et ovenliggende lerlag og er derfor meget sårbart. Vandtypen kan karakteriseres som B. Drikkevandet er generelt af tilfredsstillende kvalitet. Grænseværdien for ammonium overskrides dog ofte, hvilket indenfor de seneste år har medført overskridelse af nitrit i Nitratindholdet er lavt. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Det vurderes, at kapaciteten af Hvolgaard er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Hvolgaard Hvolgaard : Følge udviklingen i vandkvaliteten med fokus på ammonium i vandværksvandet og nitrit i drikkevandet ved forbrugerne. Hvolgaard skal arbejde for at udføre et har ajourførte ledningsplaner. Der er ikke beregnet noget ledningstab. et har ikke nødforbindelser til andre vandværk. et har ikke nødstrømsforsyning. I henhold til Helhedsplan 2009 er der ikke ændringer i vandforsyningsområdet. Vandbehovet forventes derfor at være det samme i I Hvolgaard s forsyningsområde findes 2 enkeltindvinder herunder 1 husdyrbrug. Hvolgaard har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i 2012 men

21 Ingstrup m 3 /år Indvinding gns. sidste 2 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme Ca. 340 Ingstrup leverer vand til Ingstrup By og landejendomme omkring byen. Ingstrup har 1 kildeplads med 3 indvindingsboringer. Boringerne ligger inden for et ca. 30 meter. Råvandet iltes og behandles i lukkede filtre og ledes herefter til rentvandstank. Fra rentvandsbeholderen pumpes vand ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra smeltevandssand, der kun er beskyttet af et mindre lerlag. Magasinet kan karakteriseres som sårbart. Vandtypen kan karakteriseres som henholdsvis A, B og C i de tre boringer. Drikkevandet er generelt af tilfredsstillende kvalitet. Kravet til nitrit har enkelte gange været overskredet i Nitratindholdet er stabilt og ligger under grænseværdien (10-20 mg/l). Der har været en overskridelse af kravet til kim i Der er konstateret BAM i vandværksvandet fra , men under grænseværdien. Indholdet af BAM i afgangsvandet vurderes at være faldende fra 2008 til et har ajourførte ledningsplaner. Der er ikke beregnet noget ledningstab. et har nødforbindelser til Grønhøj vandværk og Jonstrup. Forbrugerne kan herved forsynes ved forsyningssvigt. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt områder til erhverv og beboelse. Vandbehovet forventes at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i I Ingstrup s forsyningsområde findes 2 enkeltindvinder. Ingstrup har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i Kapaciteten af Ingstrup er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Ingstrup Ingstrup : Følge udviklingen i vandkvaliteten med fokus på nitrit ved forbruger. Følge udviklingen i nitratindholdet i boringer og vandværksvand, og udarbejde en plan for hvordan vandværket fremover skal kun overholde kravet til indholdet af nitrat i drikkevandet. Følge udviklingen af BAM-indholdet i boringerne og Ingstrup skal arbejde for at udføre

22 Jonstrup m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Tilsluttede ejendomme Jonstrup leverer vand til sommerhusområder, landejendomme, landbrug og campingpladser. Jonstrup har 1 kildeplads med 5 indvindingsboringer. Boringerne ligger inden for et større område (ca. 80 meter). Råvandet iltes i både åbne og lukkede filtre. Vandet ledes herefter videre til rentvandstanken. Fra rentvandsbeholderen pumpes vand ud til forbrugerne. Der etableres nye trykfiltre i er og tekniske anlæg er i god stand. Råvandet indvindes fra smeltevandssand, som er beskyttet af ler af varierende udbredelse. Vandtypen for alle vandværkets boringer kan karakteriseres som vandtype C. Boringerne er blevet renoveret i Drikkevandet er generelt af tilfredsstillende kvalitet. Kravet til ammonium overskrides ofte, hvilket har medført en enkel overskridelse af kravet til nitrit i Nitratindholdet er lavt. Der har været enkelte forureninger med coliformebakterier de seneste år 2007, 2008 og Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. et har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet har i 2009 været på ca. 5 %. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt område til sommerhuse. Vandbehovet forventes at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i I Jonstrup s forsyningsområde findes 3 enkeltindvinder herunder 2 husdyrbrug. Jonstrup har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i 2012 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Kapaciteten af Jonstrup er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Jonstrup Jonstrup : Følge udviklingen i vandkvaliteten med fokus på ammonium i vandværksvandet samt nitrit i drikkevandet ved forbrugerne. Jonstrup skal arbejde for at udføre et har forbindelser til V. Hjermitslev, Ingstrup, Blokhus, Hune og Saltum. Forbrugerne kan herved forsynes ved forsyningssvigt. et har nødstrømsforsyning.

23 Klim m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme 252 Klim leverer vand til Klim By, landejendomme og landbrug. Klim har 1 kildeplads med 3 indvindingsboringer. Råvandet indvindes, og ledes ud til forbrugerne via hydroforer uden nogen vandbehandling. er og tekniske anlæg er i henholdsvis acceptabel og god stand. et indvindes fra et kridtmagasin, hvor der ikke er et ovenliggende beskyttende lerlag og magasinet er dermed sårbart. Vandtypen kan karakteriseres som A. Drikkevandet er generelt af tilfredsstillende kvalitet. Nitratindholdet er stabilt (10 mg/l) og ligger under grænseværdien. Der er konstateret mindre mængder pesticider/pesticidrester (Hydroxy-atrazin og Hexazinon) i drikkevandet. Der er i perioder problemer med lidt for lidt ilt i vandet. et har delvist ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 er ikke beregnet. Klim har i dag en indvindingstilladelse på m 3 /år. Det forventes at være tilstrækkelig i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i Kapaciteten af Klim er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Klim Klim : Følge udviklingen i koncentrationen af de miljøfremmede stoffer Hydroxy-Atrazin og Hexazinon i drikkevandet. Følge udviklingen i vandets iltindhold og eventuelt etablere beluftning. Følge udviklingen i nitratindholdet i boringer og vandværksvand, og udarbejde en plan for hvordan vandværket fremover skal kun overholde kravet til indholdet af nitrat i drikkevandet. Klim skal arbejde for at udføre initiativerne i Vandforsyningsplanen. Følgende initiativer er vigtige for forsyningssikkerhed og nødforsyning ved strømsvigt. Undersøge muligheden for at samarbejde med et har ikke forbindelser til et har ikke nødstrømsforsyning. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt område til beboelse. Vandbehovet forventes at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i I Klim s forsyningsområde findes 2 enkeltindvinder herunder 1 mælkeproducent.

24 Kokkedals Mark m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år 16 m 3 /år Tilsluttede ejendomme 14 Kokkedals Mark er beliggende vest for Kokkedal Slot i et landbrugsområde. et leverer vand til landejendomme og 1 landbrugsdrift. Kokkedals Mark har 1 indvindingsboring. Der foregår ingen vandbehandling på vandværket. Råvandet pumpes direkte fra dykpumpe til hydrofor og herfra videre til forbrugerne. en er i acceptabel om end noget nedslidt stand. Det tekniske anlæg, specielt boringen, trængte ved seneste tilsyn til vedligehold. et indvindes fra et grundvandsmagasin i skrivekridt, og der er kun en begrænset naturlig beskyttelse af magasinet. Vandtypen kan karakteriseres som A. Drikkevandet er generelt af tilfredsstillende kvalitet. Nitratindholdet er langsomt stigende (25 mg/l) men ligger stadig under kravet. Der er generelt problemer med for lidt ilt i drikkevandet. Der har været en forurening med coliforme bakterier i 2005 og Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. et har ikke ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 har været på ca. 1 %. et har ikke nødforbindelser til andre vandværk. et har ikke nødstrømsforsyning. s forsyningsområde findes 1 enkeltindvinder. Kokkedals Mark har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i 2011 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Kapaciteten af Kokkedals Mark er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Kokkedals Mark Kokkedals Mark : Løbende vedligeholdelse af det tekniske anlæg. Følge udviklingen i nitratindholdet i boring, og udarbejde en plan for hvordan vandværket fremover skal kunne overholde kravet til indholdet af nitrat i drikkevandet. Fortsat arbejde med at forbedre vandkvaliteten med fokus på vandets indhold af ilt. Fokus på at mindske risikoen for mikrobiel forurening. Kokkedals Mark skal arbejde for at udføre Der forventes ikke ændringer i vandforsyningsområdet. Vandbehovet forventes derfor at være det samme i I Kokkedals Mark

25 Kaas Hede m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme 206 Kaas Hede leverer vand til dele af Kaas og landejendomme syd for Kaas. Kaas Hede har 1 kildeplads med 2 indvindingsboringer. Boringerne er etableret i Råvandet iltes og behandles i lukkede filtre. Vandet ledes herefter videre til rentvandstank. Fra rentvandsbeholderen pumpes vand ud til forbrugerne. Det tekniske anlæg er blevet renoveret i er og tekniske anlæg er i særdeles god stand. et indvindes fra et kalkmagasin, der er delvis beskyttet af lerlag. Vandtypen kan karakteriseres som C. en er umiddelbart tilfredsstillende efter etablering af nye boringer og renovering af vandværk. Der vil kunne forekomme overskridelser i forbindelse med indkøring af vandbehandlingen. et har ikke ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet er ikke oplyst. Kaas Hede har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i 2012 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Indvindings-, behandlings- og udpumpningskapaciteten kan vise sig ikke at være tilstrækkelig i forhold til den fremtidige vandbehandling. Plan for Kaas Hede Kaas Hede : Følge udviklingen af råvandskvaliteten og drikkevandskvaliteten tæt i perioden efter renoveringen af vandværket. Vurdere kapaciteten af vandbehandlingen i takt med stigende vandbehov i forsyningsområdet Kaas Hede skal arbejde for at udføre ved forurening af et har nødforbindelser til Moseby. Forbrugerne kan herved forsynes ved forsyningssvigt. et har ikke nødstrømsforsyning. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt område til beboelse. I Kaas Hede s forsyningsområde findes ingen enkeltindvinder. Vandbehovet forventes at stige til et forbrug på ca m 3 /år i 2022.

26 Kaas Mark m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme 102 Uaceptabel Kaas Mark leverer vand til Kaas By og landejendomme. Kaas Mark har 1 kildeplads med 2 indvindingsboringer samt 1 reserveboring. Der er etableret 2 erstatningsboringer i Indvindingsboringerne er forsvarligt afsluttede og aflåste. Råvandet indvindes og behandles i lukkede filtre. Vandet ledes herefter videre til rentvandstank, hvorfra det pumpes ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er blevet renoveret i 2009 og er derfor i god stand. et indvindes fra et sandlag, hvor der ikke er et ovenliggende beskyttende lerlag og magasinet er dermed sårbart. Vandtypen kan karakteriseres som A. Der er i 2009 etableret 2 nye boringer fordi vandkvaliteten var utilfredsstillende. I forbindelse med etableringen af nye boringer og renovering af vandværket har der været problemer med overskridelse for nitrit og kim. Nitratindholdet målt i 2011 er højt (ca. 40 mg/l), men ligger under grænseværdien (50 mg/l). Der er konstateret BAM, MCPA, Bentazon og 2,6-dichlorphenol i drikkevandet. For BAMs vedkommende er der i 2011 konstateret en mindre overskridelse af grænseværdien, mens de øvrige stoffer er under grænseværdien. et har ikke ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 er ikke beregnet. et overvejer at etablere et alarmsystem på vandværksbygning. Der er alarmsystem på boringer og rentvandstank. I Kaas Mark s forsyningsområde findes ingen enkeltindvindere. Vandbehovet forventes at være konstant i planperioden. Kaas Mark har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i 2012 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Kapaciteten af Kaas Mark vurderes at være tilstrækkelig. Plan for Kaas Mark Kaas Mark : Udarbejde en plan for hvordan vandværket fremover skal kunne overholde kravene til indholdet af pesticider og nitrat i drikkevandet. Følge udviklingen af råvandskvaliteten og drikkevandskvaliteten tæt. Kaas Mark skal arbejde for at udføre et har ikke forbindelser til et har ikke nødstrømsforsyning.

27 Kaas m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme Ca. 615 Kaas leverer vand til Kaas By, landejendomme omkring Kaas. Kaas har 2 kildepladser med i alt 3 indvindingsboringer. Råvandet indvindes og behandles i lukket filteranlæg. Vandet ledes herefter videre til rentvandstank, hvorfra det pumpes ud til forbrugerne. et har gennemgået en større renovation i er og tekniske anlæg er i god stand. Råvandet indvindes fra sand på den ene kildeplads. Der fremgår ikke hvor beskyttet den er. Fra den anden kildeplads indvindes fra skrivekridt. Den er ikke beskyttet af lerlag. Vandtypen kan karakteriseres som A i Boringerne er renoveret i Nitratindholdet fra afgang vandværk ligger relativt højt, men har ikke været over grænseværdien siden 2007, der har dog været en stigende tendens fra 2009 til Nitritindholdet er over grænseværdien i afgangsvandet. Der er i 2011 konstateret BAM i afgangsvandet. I forbindelse med renovering af vandværket har der været problemer med overskridelse af kim. s forsyningsområde findes 1 enkeltindvinder herunder 1 husdyrbrug. Kaas har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i Kapaciteten af Kaas er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Kaas Kaas : Følge udviklingen af råvandskvaliteten med fokus på nitrat. Såfremt der er tale om en stigende udvikling i koncentrationen af nitrat, skal der udarbejdes en plan for, hvordan vandværket fremover skal kunne overholde kravet til indholdet af nitrat i drikkevandet. Følge udviklingen i vandkvaliteten med fokus på nitrit i drikkevandet ved forbrugerne. Kaas skal arbejde for at udføre initiativerne i Vandforsyningsplanen. Følgende initiativer er vigtige for forsyningssikkerhed og et har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet er ikke beregnet for et har ikke forbindelser til et har ikke nødstrømsforsyning. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt områder til beboelse. Vandbehovet forventes at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i I Kaas

28 Langdal m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme 857 Langdal ejes af Jammerbugt Forsyning A/S. et er beliggende i Langdal Plantage nordøst for Tranum By. et leverer vand til dele af Tranum By, landejendomme og sommerhusområder. et leverer desuden vand til Bratbjerg Fordelingsvandværk. Langdal har 1 kildeplads med 3 indvindingsboringer. Vandet fra boringerne behandles i trykfilter og sendes ud til forbrugerne via hydrofor. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et grundvandsmagasin i smeltevandssand under flere lerlar af varierende tykkelse. De kemiske data indikerer også en vis geologisk beskyttelse. Vandtypen kan således karakteriseres som D med indhold af methan. en er generelt tilfredsstillende. Kravet til ammonium har dog været overskredet de seneste år, hvilket har medført enkelte overskridelser af kravet til nitrit i Der arbejdes med nedbringelse af methanindholdet, hvilket forventes også at forbedre ammoniumomsætningen. Nitratindholdet er lavt. Der har de seneste år været overskridelser af kravet til vandets turbiditet. Jernindholdet er stigende og nærmer sig grænseværdien. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i et har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 er ikke beregnet. et har ikke nødforbindelser til andre vandværk, men forsyner Tranum i nødsituationer. et har ikke nødstrømsforsyning. Boringerne ligger inden for et større område (500 meter), hvilket udgør en god sikkerhed, hvis grundvandet bliver forurenet. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt område til sommerhus og beboelse. Langdal har i 2010 overtaget Østbakken s forsyningsområde. Vandbehovet forventes at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i I Langdal s forsyningsområde findes 20 enkeltindvinder herunder 3 husdyrbrug. Langdal har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i Kapaciteten af Langdal er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Langdal Langdal : Følge udviklingen i vandkvaliteten med fokus på ammonium i vandværksvandet samt nitrit i drikkevandet ved forbrugerne Arbejde på at forbedre vandkvaliteten med fokus på vandets turbiditet og jernindhold Langdal skal arbejde for at udføre

29 Mergelsbæk m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år 372 m 3 /år Tilsluttede ejendomme 64 Uacceptabel Mergelsbæk leverer vand til landejendomme/parcelhuse øst for Kaas og 7 landbrug. Mergelsbæk har 1 kildeplads med 2 indvindingsboringer. Råvandet indvindes, hvorefter det iltes og ledes igennem et lukket filter. Det ledes ud til forbrugerne via hydroforer. er og tekniske anlæg er i hhv. acceptabel og god stand. Der findes ingen oplysninger om magasinet, der indvindes råvand fra. Vandtypen kan karakteriseres som C. Drikkevandet er generelt af mindre tilfredsstillende kvalitet. Dette skyldes indholdet af salt dvs. chlorid ( mg/l) og natrium ( mg/l), som begge overskrider kravene. Et højt indhold af chlorid (ca. 400 mg/l) kan give smagsproblemer. Grænseværdien for natrium er fastsat både af sundhedsmæssige og smagsmæssige årsager. Derudover har der været overskridelse af kravene for aggressiv carbondioxid, jern og turbiditet. Nitratindholdet er lavt. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. et har ikke ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 har været på 4 %. Der forventes ingen ændringer i vandforsyningsområdet. Vandbehovet forventes at være det samme i I Mergelsbæk s forsyningsområde findes 3 enkeltindvinder. Mergelsbæk har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i Det vurderes, at Mergelsbæk har tilstrækkelig kapacitet til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Mergelsbæk Mergelsbæk : Vurdere vandværkets fremtid med baggrund i den dårlige vandkvalitet, da vandkvaliteten skal forbedres med baggrund i natriumindholdet i drikkevandet. Der skal i 2012 udarbejdes en plan for løsning af problemet med salt i vandet. Arbejde med at forbedre vandkvaliteten Mergelsbæk skal arbejde for at udføre et har ikke nødforbindelser til andre vandværk. et har ikke nødstrømsforsyning. et har beredskabsplan ved forsyningssvigt.

30 Moseby m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Tilsluttede ejendomme Ca. 220 Moseby leverer vand til Moseby og landejendomme omkring Moseby. Moseby har 1 kildeplads med 2 indvindingsboringer. Råvandet indvindes, hvorefter det iltes og ledes igennem lukkede filtre. Det ledes herefter til rentvandstank. Fra rentvandsbeholderen pumpes vand ud til forbrugerne. Der er i 2009 givet en midlertidig tilladelse til ekstra rensning for arsen. er og tekniske anlæg er i god stand. Der findes ingen oplysninger om magasinet, der indvindes råvand fra. Vandtypen kan karakteriseres som C-D afhængig af boring. Drikkevandet er generelt af tilfredsstillende kvalitet. Der har været overskridelse af kravene til nitrit i de sidste par år, men overskridelsen er ikke blevet konstateret ved forbruger. Nitratindholdet er lavt. Der har været en overskridelse af kravene til kim i 2009 og Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. et har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 har været 7 %. et har nødforbindelser til Kaas Hede. Forbrugerne kan herved forsynes ved forsyningssvigt. et har nødstrømsforsyning. ets boringer er sikret mod hærværk med alarmer. lukket i 2011, og skolen var et af vandværkets største forbruger. Det fremtidige vandbehov er derfor svært at vurdere på nuværende tidspunkt. Moseby har i dag en indvindingstilladelse på m 3 /år. Der bør derfor være opmærksomhed på udviklingen i vandbehovet. n udløber i I Moseby s forsyningsområde findes 2 enkeltindvinder. Kapaciteten af Moseby er tilstrækkelig på nuværende tidpunkt. I takt med udviklingen i vandforsyningsområdet kan filterkapaciteten vise sig at være utilstrækkeligt. Plan for Moseby Moseby : Følge udviklingen i vandkvaliteten med fokus på nitrit i drikkevandet ved forbrugerne Følge udviklingen indenfor vandbehandling så der kan findes en permanent løsning for fjernelse af Arsen. Følge udviklingen af vandbehovet i vandforsyningsområdet både med henblik på indvindingstilladelsens størrelse og kapaciteten af vandbehandlingen. Moseby skal arbejde for at udføre nødforsyning ved forurening af I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt områder til beboelse. Ud fra beregninger vil vandbehovet stige til ca m 3 /år i Moseby Skole er blevet

31 Nørhalne m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Tilsluttede ejendomme 572 Nørhalne leverer vand til Nørhalne By og landejendomme omkring Nørhalne. Nørhalne har 1 kildeplads med 2 indvindingsboringer. Råvandet indvindes, hvorefter det iltes i lukkede filtre. Det ledes herefter til rentvandstank. Fra rentvandsbeholderen pumpes vand ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et lag med skrivekridt, der er beskyttet af et mindre lerlag. Vandtypen kan karakteriseres som B. Drikkevandet er generelt af tilfredsstillende kvalitet. Der har været en lille overskridelse af kravet til nitrit i vandværksvandet de sidste par år. Nitratindholdet ligger under kravet (50 mg/l) omkring 25 mg/l. Der har været en overskridelse af kravet til kim i Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. et er ved at få lavet en digitaliseret ledningsplan. Ledningstabet har 2009 været 6 %. et har begrænset forbindelse til Vildmoseværket. et har ikke nødstrømsforsyning. enkeltindvinder herunder 6 husdyrbrug. et forsyner én ejendom i Aalborg Kommune. Nørhalne har i dag en indvindingstilladelse på m 3 /år, hvilket burde være tilstrækkeligt til at kunne opfylde det fremtidige vandbehov. Det fremtidige vandbehov for nye ejendomme er også højt sat. Der bør dog være opmærksomhed på udviklingen i vandbehovet. n udløber i Kapaciteten af Nørhalne er tilstrækkelig på nuværende tidpunkt. I takt med udviklingen i vandforsyningsområdet kan filter- og udpumpningskapaciteten vise sig at være utilstrækkeligt. Plan for Nørhalne Nørhalne : Følge udviklingen i råvandskvaliteten med fokus på nitrat i boringerne og i råvandet Følge udviklingen i vandkvaliteten med fokus på nitrit i drikkevandet ved forbrugerne Vurdere indvindingstilladelsens størrelse i takt med stigende vandbehov i forsyningsområdet. Vurdere kapaciteten af vandbehandlingen i takt med stigende vandbehov i forsyningsområdet. Nørhalne skal arbejde for at udføre et forventer at der etableres alarm på vandværksbygning og rentvandstank i I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt område til beboelse. Vandbehovet forventes at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i I Nørhalne s forsyningsområde findes 33

32 Pandrup m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år 500 m 3 /år Tilsluttede ejendomme Pandrup leverer vand til Pandrup By og en række ejendomme i det åbne land. Pandrup har 3 kildepladser med tilsammen 11 boringer. Den ene kildeplads er beliggende ved Pandrup Gamle, hvor boringerne og vandværket kun benyttes til reserve. Råvandet indvindes, hvorefter det iltes og ledes igennem åbne filtre. Det ledes herefter til rentvandstank. Fra rentvandsbeholderen pumpes vand ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. På den ene kildeplads indvindes fra smeltevandssand hvor der ikke er en lerbeskyttelse over. På den anden klideplads indvindes fra smeltevandssand med et lerlag over. Vandtypen for de 11 boringer er af vandtypen A-C. en er generelt tilfredsstillende. Nitratindholdet i vandet er højt på den ene kildeplads, for boring DGU ligger nitratindholdet i 2009 på 94 mg/l. Derfor blandes vandet fra de to kildepladser, så kravet til nitrat kan overholdes. Kravet til nitrit i afgangsvandet har været overskredet i perioden Der er konstateret pesticidresten BAM i 2 boringer fra Der er ikke konstateret BAM efterfølgende. tet er fra , og det renoveres ud fra renovationsplan. et har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet har i 2009 været på 0,2 %. et er ikke sikret mod hærværk og indbrud med alarmer. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt områder til beboelse og erhverv. Vandbehovet forventes at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i I Pandrup s forsyningsområde findes 4 enkeltindvinder. Pandrup har i dag en indvindingstilladelse på m 3 /år og vil evt. kunne få problemer med, at indvindingstilladelsen er for lille i takt med udviklingen i vandforsyningsområdet. Der bør derfor være opmærksomhed på udviklingen i vandbehovet. Det fremtidige vandbehov for nye ejendomme er dog højt sat. n udløber i Kapaciteten af Pandrup er tilstrækkelig på nuværende tidpunkt. Plan for Pandrup Pandrup : Følge udviklingen med fokus på nitrat- og BAMindholdet i boringerne og Følge udviklingen i vandkvaliteten med fokus på nitrit i drikkevandet ved forbrugerne Vurdere indvindingstilladelsens størrelse i takt med stigende vandbehov i forsyningsområdet. Pandrup skal arbejde for at udføre et har nødforbindelse til Hune. Forbrugerne kan herved forsynes ved forsyningssvigt. et har nødstrømsforsyning.

33 Rendbæk m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme 37 Rendbæk leverer vand til ejendomme i det åbne land nordøst for Pandrup. Rendbæk har 1 kildeplads med 2 indvindingsboringer. Boringerne ligger indenfor få meter fra hinanden. Råvandet indvindes, hvorefter det iltes i lukkede filtre. Det ledes herefter til forbrugerne med hydroforer. er og tekniske anlæg er i acceptabel stand. Hvis vandværket skal bestå fremover, skal der dog indenfor en kort årrække ske en gennemgribende renovering af det. et indvindes fra et gruslag, der er beskyttet af ler. Vandtypen kan karakteriseres som D. en er generelt tilfredsstillende. Der er et forhøjet indhold af fosfor i drikkevandet, men det ligger under kravet. Der har tidligere været problemer med overskridelse af kravene til jern og mangan i afgangsvandet, men der har ikke været overskridelser af kravene siden Iltniveauet i afgangsvandet er generelt lavt. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i boringerne. Der har i 2010 været en forurening med coliforme bakterier. tet er fra et har ikke ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet er ikke angivet for et har ingen nødforbindelse til andre vandværker. et har ikke nødstrømsforsyning. Vandbehovet forventes at være det samme i I Rendbæk s forsyningsområde findes 3 enkeltindvinder herunder 2 husdyrbrug. Rendbæk har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i 2012 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Kapaciteten af Rendbæk er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Rendbæk Rendbæk : Følge udviklingen i vandkvaliteten især fosfor-, jern- og mangan-indholdet. Arbejde på at forbedre afgangsvandets kvalitet især iltindholdet. Udarbejde en plan for vandværkets fremtid med baggrund i, at der indenfor en kort årrække skal ske en gennemgribende renovering af anlægget. Rendbæk skal arbejde for at udføre et er ikke sikret mod hærværk og indbrud med alarmer.

34 Saltum m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Tilsluttede ejendomme 385 Saltum leverer vand til et mindre bysamfund. et har 1 kildeplads med 2 boringer. Indvindingsboringerne ligger ca. 20 meter fra hinanden. Råvandet indvindes, hvorefter det iltes i iltningstårn. Vandet behandles herefter i åbne filtre og ledes videre til rentvandstank. Fra rentvandsbeholderen pumpes vand ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra grus og smeltevandssand, der har en vis beskyttelse af lerlag af varierende tykkelse. Vandtypen kan karakteriseres som C. en er generelt tilfredsstillende. Der er tit overskridelse af kravene til farvetal og turbiditet i afgangsvandet. Der er ikke påvist miljøfremmede stoffer i boringerne. tet er fra perioden 1931 og frem. Der er ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 har været på 7 %. et har nødforbindelse til Jonstrup. Forbrugerne kan herved forsynes ved forsyningssvigt. et har nødstrømsforsyning. Saltum s forsyningsområde findes 1 enkeltindvinder herunder 1 husdyrbrug, samt Saltum Neptun Bryggeriets boringer. Saltum har i dag en indvindingstilladelse på m 3 /år og vil evt. kunne få problemer med, at indvindingstilladelsen er for lille i takt med udviklingen i vandforsyningsområdet. Der bør derfor være opmærksomhed på udviklingen i vandbehovet. Det fremtidige vandbehov for nye ejendomme er dog højt sat. n udløber i 2012 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Kapaciteten af Saltum er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Saltum Saltum : Fortsat arbejde på at forbedre vandkvaliteten med fokus på overskridelse af vandets farvetal og turbiditet. Vurdere indvindingstilladelsens størrelse i takt med stigende vandbehov i forsyningsområdet. Saltum skal arbejde for at udføre forurening af et er ikke sikret mod hærværk og indbrud med alarmer. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt områder til beboelse og erhverv. Vandbehovet forventes at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i I

35 Sandmosens Ny m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år Vandtab m 3 /år Tilsluttede ejendomme 40 Sandmosens Ny leverer vand til landejendomme. Sandmosens Ny har 1 indvindingsboring. Råvandet indvindes og iltes og behandles i lukket filtre. Vandet pumpes ud til forbrugerne via hydroforer. er og tekniske anlæg er i hhv acceptabel og i god stand. et indvindes fra sand, der ikke er beskyttet af et lerlag. Vandtypen kan karakteriseres som C. en er generelt tilfredsstillende. Der har i 2010 været overskridelse af kravet til aggressiv carbondioxid og farvetal. Nitrat indholdet er lavt. Der er ikke påvist miljøfremmede stoffer i boringerne. forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Kapaciteten af Sandmosens Ny er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Sandmosens Ny Sandmosens Ny : Fortsat følge udviklingen i vandkvaliteten Sandmosens Ny skal arbejde for at udføre tet stammer fra et har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2010 har været på 3 %. et har ikke nødforbindelser til andre vandværk. et har ikke nødstrømsforsyning. et er ikke sikret mod hærværk og indbrud med alarmer. Vandbehovet forventes at være det samme i I Sandmosens Ny s forsyningsområde findes 1 enkeltindvinder. Sandmosens Ny har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i 2012 men

36 Sdr. Saltum m 3 /år Indvinding gns. sidste 2 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme 92 Sdr. Saltum leverer vand til et mindre landsbysamfund Sdr. Saltum og ejendomme i det åbne land. et har 1 kildeplads med 2 boringer. Indvindingsboringerne ligger ca. 20 meter fra hinanden. er og tekniske anlæg er i acceptabel stand. Hvis vandværket skal bestå fremover, skal der indenfor en kort årrække ske en gennemgribende renovering af det. et indvindes fra kalk, der ikke er beskyttet af et lerlag. Vandtypen kan karakteriseres som B. en er generelt acceptabel. Iltningen af det indvundne vand har i en periode ikke fungeret tilfredsstillende, hvilket har medført overskridelser af grænseværdierne for ammonium og nitrit i Der er imidlertid ikke registreret for meget nitrit på ledningsnettet. Nitratindholdet er lavt. Der blev i en kort periode ved årskiftet registreret forhøjede kimværdier på afgangsvandet. Der er konstateret BAM i de 2 boringer i 2011, men koncentrationen ligger under grænseværdien. et har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet for 2009 er ikke oplyst. et har ikke nødforbindelse til andre vandværk. Der er ved at blive etableret en forbindelse til Saltum. et har ikke nødstrømsforsyning. et har en beredskabsplan. Vandbehovet forventes at være konstant fremover. I Sdr. Saltum s forsyningsområde findes ingen enkeltindvinder. et forsyner 12 ejendomme i Brønderslev Kommune. Sdr. Saltum har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i 2012 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Kapaciteten af Sdr. Saltum er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Sdr. Saltum Sdr. Saltum : Følge udviklingen i vandkvaliteten med fokus på ilt og ammonium i vandværksvandet og nitrit i drikkevandet ved forbrugerne Følge udviklingen i indeholdet af BAM i boringer og vandværksvandet Udarbejde en plan for vandværkets fremtid med baggrund i, at der indenfor en kort årrække skal ske en gennemgribende renovering af anlægget. Sdr. Saltum skal arbejde for at udføre

37 Skovsgaard m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme 347 t Skovsgaard er beliggende i Skovsgård by i et parcelhuskvarter. et leverer vand til Skovsgård By, landejendomme og 5 landbrug. Skovsgaard har 1 kildeplads med 2 indvindingsboringer. Råvandet indvindes, beluftes i råvandskar og behandles herefter i trykfiltre. Det ledes herefter videre til rentvandstank. Fra rentvandsbeholderen pumpes vand ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et grundvandsmagasin i skrivekridt. Det vurderes, at grundvandsmagasinet er delvis naturlig beskyttet. Vandtypen kan karakteriseres som C. en er generelt god. Der har i de seneste år været overskridelser af kravet til jern, turbiditet og farvetal. Nitratindholdet er lavt. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i boringerne. tet renoveres løbende i henhold til renoveringsplan. et har ajourførte ledningsplaner på. Ledningstabet for 2009 er ikke beregnet. kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i I Skovsgaard s forsyningsområde findes 1 enkeltindvinder og 1 boring til erhverv (Rose Poultry fjerkræsslagteri). Skovsgaard har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. Der sker dog en væsentlig forøgelse i vandbehovet i vandforsyningsområdet. n udløber i 2012, men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Kapaciteten af Skovsgaard er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Skovsgaard Skovsgaard : Fortsat følge udviklingen i vandkvaliteten Skovsgaard skal arbejde for at udføre et har ikke nødforbindelser til andre vandværk. et har ikke nødstrømsforsyning. et er ikke sikret mod hærværk og indbrud med alarmer. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt områder til beboelse og erhverv. Vandbehovet forventes at

38 Skræm m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme 79 Uacceptabel Uacceptabel Skræm er beliggende midt i Skræm by. et leverer vand til Skræm By og landejendomme. Der er i 2011 søgt om etablering af nyt vandværk og 1 ny boring. Skræm har på nuværende tidspunkt 1 kildeplads med 2 indvindingsboringer. Råvandet ledes til vandbehandling i trykfilter og herfra til rentvandstank. Vandet ledes efter iltning via hydrofor ud til forbrugerne. et indvindes fra et grundvandsmagasin i skrivekridt. Kildepladsen er beskyttet af et lerlag. Vandtypen kan karakteriseres som C. en er generelt god. Nitratindholdet er lavt. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i boringerne. Kapaciteten af det ansøgte anlæg vurderes at være tilstrækkelig til at kunne klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Skræm Skræm : Følge udviklingen af råvandskvaliteten og drikkevandskvaliteten tæt i forbindelse med etablering af ny boring og vandværk. Skræm skal arbejde for at udføre et har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet er ikke angivet for et har ikke nødforbindelser til andre vandværk. et har nødstrømsforsyning. Vandbehovet forventes at være det samme i I Skræm s forsyningsområde findes 11 enkeltindvindere herunder 2 husdyrbrug. Skræm kan ikke overholde den nuværende indvindingstilladelse. I forbindelse med etablering af nyt vandværk er der søgt om en indvindingstilladelse på m 3 /år. Den nuværende indvindingstilladelse udløber i 2012 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen.

39 Strandgårdens m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Tilsluttede ejendomme 354 Strandgårdens leverer vand til sommerhusområde v. Torup Strand. Strandgårdens har 1 kildeplads med 3 indvindingsboringer. Råvandet ledes til vandbehandling i lukkede filtre og herfra til rentvandstank. Vandet pumpes fra rentvandstanken ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et kalkmagasin uden et sammenhængende beskyttende lerlag og magasinet er derfor sårbart. Vandtypen kan dog karakteriseres som D, hvilket indikerer en vis reduktionskapacitet i de overliggende jordlag. en er generelt tilfredsstillende. Indholdet af ammonium har over en årrække ligget over grænseværdien, men ligger i den seneste analyse fra 2011 under. Samme tendens gør sig gældende for nitritindholdet. Nitratindholdet ligger relativt lavt på under 2 mg/l. Farvetallet ligge over grænseværdien. Arsenindholdet er højt, men ligger lige under grænseværdien. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. et har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 har været på 20 % pga ledningsbrud. et har ikke nødforbindelser til andre vandværk. et har ikke nødstrømsforsyning. et er sikret mod hærværk og indbrud med alarmer. På ledningsnettet er der trykfaldsalarmer. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt område til beboelse og sommerhuse. Vandbehovet forventes at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i I Strandgårdens s forsyningsområde findes 6 enkeltindvinder herunder 1 husdyrbrug. Strandgårdens har i dag en indvindingstilladelse på m 3 /år og vil evt. kunne få problemer med, at indvindingstilladelsen er for lille i takt med udviklingen i vandforsyningsområdet. Samtidig har ledningbrud i 2009 medført overskridelse af indvindingstilladelsen. Der bør derfor være opmærksomhed på udviklingen i vandbehovet. Det fremtidige vandbehov for nye ejendomme er dog højt sat. n udløber i 2012 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Kapaciteten af Strandgårdens er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Strandgårdens Strandgårdens : Følge udviklingen i vandkvaliteten med fokus på nitrit i drkkevandet ved forbrugerne Følge udviklingen i arsenindholdet i boringerne og i drikkevandet. Vurdere indvindingstilladelsens størrelse i takt med stigende vandbehov i forsyningsområdet. Strandgårdens skal arbejde for at udføre

40 Svinkløv m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme 119 Svinkløv er beliggende i Svinkløv Klitplantage vest for Hjortdal. et leverer vand til Sommerhusområde og landejendomme. I 2009 overtog Svinkløv forsyningen af Svinkløv Campings forsyningsområde. Svinkløv har 1 kildeplads med 3 indvindingsboringer. Der er i 2009 etableret en ny indvindingsboring. Råvandet ledes til vandbehandling gennem et trykfilter inden vandet ledes ud til forbrugerne via hydroforer. et har i 2009 etableret ekstra rensning for arsen. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et grundvandsmagasin i skrivekridt. Magasinet har en vis beskyttelse i form af et lerlag af varierende tykkelse. Vandtypen kan karakteriseres som C-D. en er generelt tilfredsstillende. Nitratindholdet er lavt. Arsenindholdet er med ekstra rensning reduceret væsentligt og ligger nu langt under kravet. Der har været forurening med coliforme bakterier i 2008 og 2009, men der er ikke registreret forureninger efter renovering af vandværket. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. et har ikke ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 er ikke angivet. et har ikke nødforbindelser til andre vandværk. et har ikke nødstrømsforsyning. Vandbehovet forventes fremover at ligge på ca m 3 /år pga. overtagelse af Svinkløv Campings forsyningsområde. I Svinkløv s forsyningsområde findes 8 enkeltindvinder herunder 1 husdyrbrug. Svinkløv har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n løber frem til et år efter de kommunale handleplaner til Statens Vandplaner er vedtaget. Kapaciteten af Svinkløv er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan forsvinkløv Svinkløv : Følge udviklingen i vandkvaliteten Følge udviklingen indenfor vandbehandling så der kan findes en permanent løsning for fjernelse af arsen. Arbejde på at undgå mikrobielle forureninger af drikkevandet. Svinkløv skal arbejde for at udføre et er ikke sikret mod hærværk og indbrud med alarmer.

41 Thorup Strand Vestre m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme 51 Thorup Strand Vestre leverer vand til et sommerhusområde. Thorup Strand Vestre har 1 indvindingsboring. Råvandet indvindes og iltes. Det ledes til vandbehandling i lukkede filtre, inden det ledes til forbruger med hydroforer. et har i 2009 etableret ekstra rensning for arsen. er og tekniske anlæg er i acceptabel stand. sbygningen er påvirket af beliggenheden. Filtrene er i god stand. et indvindes fra et kalkmagasin, hvor der ikke er et ovenliggende beskyttende lerlag. Råvandet har et højt indhold af arsen. Vandtypen kan karakteriseres som D. en er generelt tilfredsstillende. Arsenindholdet er med ekstra rensning reduceret væsentligt og ligger nu oftest noget under grænseværdien. Indenfor de seneste år har der været et par overskridelser af kravet til ammonium pga. for lidt ilt. Det har givet anledning til overskridelser af kravet til nitrit. Nitratindholdet er lavt. Der har i 2009 været en overskridelse af kravet til kim. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. et er i gang med at få lavet kort over ledningsnettet. Ledningstabet er ikke angivet for et har ikke nødforbindelser til andre vandværk. et har ikke nødstrømsforsyning. et er ikke sikret mod hærværk og indbrud med alarmer. Vandbehovet forventes at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i I Thorup Strand Vestre s forsyningsområde findes ingen enkeltindvindere. Thorup Strand Vestre har i dag en indvindingstilladelse på m 3 /år og vil evt. kunne få problemer med, at indvindingstilladelsen er for lille i takt med udviklingen i vandforsyningsområdet. Der bør derfor være opmærksomhed på udviklingen i vandbehovet. Det fremtidige vandbehov for nye ejendomme er dog højt sat. n udløber i 2012 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Kapaciteten af Thorup Strand Vestre er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Thorup Strand Vestre Thorup Strand Vestre : Følge udviklingen i vandkvaliteten med fokus på nitrit i drikkevandet ved forbrugerne Følge udviklingen indenfor vandbehandling så der kan findes en permanent løsning for fjernelse af Arsen. Thorup Strand Vestre skal arbejde for at udføre

42 Torslev m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Tilsluttede ejendomme Ca. 120 Torslev er beliggende i Torslev by sydvest for Brovst. et består af to vandværksbygninger og leverer vand til Torslev by og landejendomme. Torslev har 1 kildeplads med 2 indvindingsboringer, hvor den ene boring primært benyttes som reserveboring. Råvandet behandles i hver sin vandværksbygning. Råvand fra den primære boring behandles i et trykfilter og sendes ud til forbrugerne via to hydroforer. Reserveboringen benyttes kun til skylning, men det kan sendes direkte ud til forbrugerne via membran-hydrofor i nødstilfælde. er og tekniske anlæg er i god stand. ved reserveboring er i mindre god stand. et indvindes fra et grundvandsmagasin i skrivekridt. smagasinet er kun delvis beskyttet af et ikke-sammenhængende lerlag af begrænset tykkelse. Vandtypen kan karakteriseres som D. en er generelt god. Der har ikke været overskridelser de seneste år. Nitratindholdet er lavt. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. et har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 er beregnet til 6 %, men dette er reduceret til 3 % i et er ikke sikret mod hærværk og indbrud med alarmer. Vandbehovet forventes at være det samme i I Torslev s forsyningsområde findes 9 enkeltindvindere. Torslev har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i 2012 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Det vurderes, at kapaciteten af Torslev er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Udpumpningskapaciteten er dog lav i forhold til beregnede krav. Plan for Torslev Torslev : Reserveboringen må kun benyttes som drikkevandsboring i nødstilfælde Torslev skal arbejde for at udføre et har ikke nødforbindelser til andre vandværk. et har ikke nødstrømsforsyning.

43 Tranum m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Tilsluttede ejendomme Ca. 200 Tranum er beliggende midt i Tranum by i et parcelhuskvarter. et leverer vand til størstedelen af Tranum og landejendomme omkring. Tranum har 1 kildeplads med 2 indvindingsboringer. Råvandet iltes i rislebakker og ledes gennem et råvandsbassin til behandling i et trykfilter. Fra trykfilteret ledes vandet videre til en rentvandsbeholder, hvorfra det pumpes ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes grundvandsmagasin i skrivekridt. smagasinet har kun en delvis beskyttelse i form af et ikke sammenhængende lerlag af begrænset tykkelse. Vandtypen kan karakteriseres som D. en er generelt tilfredsstillende. Der har været enkelte overskridelser af kravene til drikkevandets farvetal og turbiditet indenfor de seneste år. Nitratindholdet er lavt. Der har været forurening med coliforme bakterier i 2007 og Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. Vandbehovet forventes at være konstant frem til I Tranum s forsyningsområde findes 1 enkeltindvinder. Tranum har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i 2012 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Kapaciteten af Tranum er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Tranum Tranum : Arbejde på at forbedre vandkvaliteten med fokus på farvetal og turbidtet Tranum skal arbejde for at udføre et har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 er beregnet til 5 %. et har nødforbindelse til Langdal. Forbrugerne kan herved forsynes ved forsyningssvigt. et har ikke nødstrømsforsyning. et er ikke sikret mod hærværk og indbrud med alarmer.

44 Vandforsyningen Brovst og Omegn m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme Ca Vandforsyningen Brovst og Omegn er et samarbejde mellem fordelingsvandværkerne Brovst Vand, Arentsminde Vand og Halvrimmen Vand, som leverer vand til Brovst, Arentsminde og Halvrimmen samt landejendomme omkring byerne. Der er ét vandværk, og det er beliggende i den nordlige del af Brovst. Vandforsyningen Brovst og Omegn har 2 kildepladser med 8 indvindingsboringer. Der er i 2009 etableret en ny kildeplads og to nye boringer. Råvandet indvindes og iltes. Det ledes til vandbehandling i lukkede filtre, inden det ledes til rentvandstank. Fra rentvandsbeholderen pumpes vand ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et grundvandsmagasin i skrivekridt. Der er ikke et sammenhængende lerlag der beskytter kildepladsen. Vandtypen kan karakteriseres som A også på de to nye boringer. en er mindre tilfredsstillende. Indholdet af nitrat er højt (35 mg/l) men ligger under kravet (50 mg/l). Der har i perioden været forureninger med coliforme bakterier. Der er konstateret pesticidresten BAM i drikkevandet i Vandforsyningen har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 er ikke angivet. et har ikke nødforbindelser til andre vandværk. et har nødstrømsforsyning. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt områder til beboelse og erhverv i vandforsyningsområderne. Vandbehovet forventes at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i I vandforsyningsområderne findes 7 enkeltindvinder herunder 2 husdyrbrug. Vandforsyningen Brovst og Omegn har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i 2012 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Der kan fremover opstå problemer vedr. indvindingskapaciteten og filterkapaciteten på vandværket. Plan for Vandforsyningen Brovst og Omegn Vandforsyningen Brovst og Omegn: Fortsat arbejde for at forbedre vandkvaliteten med fokus på at undgå mikrobielle forureninger Følge udviklingen i råvandskvaliteten med fokus på nitrat og BAM i udsatte boringer Udarbejde en plan for hvordan vandværket fremover skal kun overholde kravet til indholdet af nitrat i drikkevandet. Vurdere kapaciteten af vandbehandlingen i takt med udviklingen i vandforsyningsområdet Vandforsyningen Brovst og Omegn skal arbejde for at udføre Boringerne ligger inden for et større område, hvilket udgør en god sikkerhed, hvis grundvandet bliver forurenet. et er sikret mod hærværk og indbrud med alarmer.

45 Vester Hjermitslev m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år - m 3 /år Tilsluttede ejendomme 313 Vester Hjermitslev leverer vand til Vester Hjermitslev By og landejendomme omkring. Vester Hjermitslev har 1 kildeplads med 2 indvindingsboringer. Råvandet indvindes og ledes til iltning og vandbehandling i lukkede filtre, inden det ledes til rentvandstank. Fra rentvandsbeholderen pumpes vand ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra smeltevandssand, hvor den ene boring er delvis beskyttet af et lerlag. Vandtypen kan karakteriseres som B for begge boringer. en er generelt mindre tilfredsstillende. Dette skyldes, at der er konstateret BAM i drikkevandet siden 1998 med en koncentration, som ligger tæt på grænseværdien. Kravet til nitrit er overskredet i afgangsvandet, men der er ikke konstateret overskridelser ved forbruger. Der er målt et for lavt iltindhold i 2010 i drikkevandet. Nitratindholdet ligger stabilt (ca. 20 mg/l) et stykke under grænseværdien (50 mg/l). et har ikke ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 er ikke angivet. et har nødforbindelse til Jonstrup vandværk. Forbrugerne kan herved forsynes ved forsyningssvigt. et har ikke nødstrømsforsyning. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt områder til beboelse. Vandbehovet forventes at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i I Vester Hjermitslev s forsyningsområde findes 8 enkeltindvinder herunder 3 husdyrbrug. Vester Hjermitslev har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i Kapaciteten af Vester Hjermitslev er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Vester Hjermitslev Vester Hjermitslev : Følge udviklingen af nitrat- og BAM-indholdet i boringer og Udarbejde en plan for hvordan vandværket fremover skal kun overholde kravet til indholdet af nitrat i drikkevandet. Fortsat arbejde for at forbedre vandkvaliteten med fokus på nitrit ved forbrugeren Vester Hjermitslev skal arbejde for at udføre nødforsyning ved forurening af et er ikke sikret mod hærværk og indbrud med alarmer.

46 Vester Thorup m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år 234 m 3 /år Tilsluttede ejendomme 166 Vester Thorup leverer vand til Vester Torup By og landejendomme omkring herunder 3 landbrugsdrift. Vester Thorup har 1 kildeplads med 3 indvindingsboringer. Råvandet indvindes og ledes til iltning og vandbehandling i lukket filter, inden det ledes til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i hhv god og acceptabel stand. et indvindes fra et kalkmagasin, hvor der ikke er et ovenliggende beskyttende lerlag og magasinet er derfor sårbart. Vandtypen kan karakteriseres som D. en er generelt tilfredsstillende. Sidst i 2012 var der en overskridelse af kravværdien for nitrit på afgangsvandet, men der ikke konstateret overskridelser på ledningsnettet. Kravene til jern og turbiditet overskrides ved de fleste målinger. Nitratindholdet ligger lavt. Der er konstateret pesticidet pendimethalin i drikkevandet i et har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 er på ca. 0,8 %. et har ikke nødforbindelser til andre vandværk. et har ikke nødstrømsforsyning. et er ikke sikret mod hærværk og indbrud med alarmer. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt område til beboelse. Vandbehovet forventes at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i I Vester Thorup s forsyningsområde findes en enkeltindvinder herunder 1 husdyrbrug. Vester Thorup har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i 2012 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Kapaciteten af Vester Thorup er tilstrækkelig på nuværende tidpunkt. I takt med udviklingen i vandforsyningsområdet kan filterkapaciteten vise sig at være utilstrækkeligt. Plan for Vester Thorup Vester Thorup : Arbejde for at forbedre vandkvaliteten med fokus på jern og turbiditet Vester Thorup skal arbejde for at udføre nødforsyning ved forurening af Boringerne ligger inden for et større område (ca. 80 meter), hvilket udgør en god sikkerhed, hvis grundvandet bliver forurenet.

47 Øster Svenstrup m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Tilsluttede ejendomme 226 Øster Svenstrup er beliggende mellem Øster Svenstrup og Sønder Skovsgård Mark i et landbrugsområde. et leverer vand til landejendomme/landsbyer i et større område. Øster Svenstrup har 1 kildeplads med 2 relativt nye indvindingsboringer. Råvandet ledes til vandbehandling i trykfilter og herfra til rentvandstank. Vandet ledes via pumper ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et magasin i skrivekridt. Den naturlige beskyttelse i form af lerlag er meget begrænset. Vandtypen kan karakteriseres som B. en er generelt tilfredsstillende. Der har dog været forurening med coliforme bakterier i 2007 og Nitratindholdet ligger lavt pga. af nye boringer, men niveauet er stigende. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. et har delvis ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet er angivet til 9,3 % i et har ikke nødforbindelser til andre vandværk. et har ikke nødstrømsforsyning. Øster Svenstrup s indvindingstilladelse er lav i forhold til forbruget. Dette er også afhængigt af om der er et stort spild/ledningstab. Det kan være nødvendigt at søge om en større indvindingstilladelse. n udløber i Det vurderes, at kapaciteten af Øster Svenstrup er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Der kan dog opstå problemer med en lav indvindingskapacitet. Plan for Øster Svenstrup Øster Svenstrup : Udarbejde en plan for hvordan vandværket fremover skal kunne overholde kravet til indholdet af nitrat i drikkevandet. Arbejde på en bedre sikring imod mikrobielle forureninger Vurdere indvindingstilladelsens størrelse i takt med udviklingen i vandforsyningsområdet. Øster Svenstrup skal arbejde for at udføre nødforsyning ved forurening af et er ikke sikret mod hærværk og indbrud med alarmer. Vandbehovet forventes at være det samme i I Øster Svenstrup s forsyningsområde findes 14 enkeltindvinder herunder 3 husdyrbrug.

48 Østerby m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Tilsluttede ejendomme 238 Østerby leverer vand til Hammershøj, Vesterby og Østerby samt landejendomme omkring. Østerby har 1 kildeplads med 3 indvindingsboringer samt en reserveboring. Råvandet indvindes og behandles i lukkede filtre inden det ledes til rentvandstank. Fra rentvandstank ledes der ud til forbrugerne via hydroforer. er og tekniske anlæg er i hhv acceptabel og god stand. et indvindes fra et sandlag, men kun en lille geologisk beskyttelse. Vandtypen kan karakteriseres som C. en er generelt tilfredsstillende. Nitratindholdet ligger lavt. Der har dog været flere forureninger med coliforme bakterier siden Der er konstateret BAM i drikkevandet i 2006 og Østerby har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det fremtidige vandbehov. n udløber i Kapaciteten af Østerby er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Østerby Østerby : Følge udviklingen af indholdet af BAM i boringer og Fortsat arbejde på en bedre sikring imod mikrobielle forureninger. Arbejde på at reducere vandspildet. Østerby skal arbejde for at udføre et har ajourførte ledningsplaner på digital form. Ledningstabet i 2009 har været på 12 %. et har ingen nødforbindelser til andre vandværk. et har ikke nødstrømsforsyning. et er ikke sikret mod hærværk og indbrud med alarmer. I henhold til Helhedsplan 2009 er der ubebyggede matrikler i Østerby. Vandbehovet forventes at kunne stige til ca m 3 /år i I Østerby s forsyningsområde findes 15 enkeltindvinder herunder 2 husdyrbrug.

49 Aabybro Vand Samlet indvindingstilladelse m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Tilsluttede ejendomme 2605 Aabybro Vand Amba består af 2 vandværk Kærvejværket og Vildmoseværket. De to vandværker leverer vand til Aabybro By samt landejendomme omkring byen. Derudover leverer de vand til fordelingsvandværkerne Ryå Vandforsyning, Vedsted Kær Vandforysyning og Kølvring Vandforsyning. Kærvejværket og Vildmoseværket er forbundet og kan hermed levere til det samme forsyningsområde. Søengene er 2012 blevet nedlagt og Aabybro Vand har overtaget forsyningen. tet renoveres løbende. et har ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 har været på 4 %. rne udløber i 2012 (men er forlænget ved lov til sidst i 2013, Vildmoseværket) og 2018 (Kærvejværket). Den sammenlagte kapacitet af vandværkerne er tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Aabybro Vand Aabybro Vand: Vurdere indvindingstilladelsens størrelse i takt med udviklingen i vandforsyningsområdet. Aabybro Vand skal arbejde for at udføre initiativerne i Vandforsyningsplanen. erne har udover forbindelse til fordelingsvandværkerne forbindelser til Birkelse vandværk, Søengene, Biersted og delvis Nørhalne. I henhold til Helhedsplan 2009 er der udlagt områder til beboelse og erhverv ved Aabybro By. Der er ikke udlagt områder til beboelse i fordelingsvandværkernes forsyningsområder. Vandbehovet forventes at kunne stige til et forbrug på ca m 3 /år i I Aabybro Vand s forsyningsområde findes 45 enkeltindvindere herunder 6 husdyrbrug. En del af disse indvindere kan forventes at blive sluttet til den almene vandforsyning i planperioden. erne har i dag tilsammen indvindingstilladelse til m 3 /år og vil evt. kunne få problemer med, at indvindingstilladelserne er for små i takt med udviklingen indenfor boliger og erhverv i Aabybro By. Det fremtidige vandbehov for nye ejendomme er højt sat, og det er meget afhængig af hvilke erhverv, der evt. etableres.

50 Aabybro Vand - Kærvejværket m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år - - Tilsluttede ejendomme - Kærvejværket hører under selskabet Aabybro Vand Amba. Kærvejværket leverer vand til Aabybro By og den nærmeste omegn. Kærvejværket har 1 stor kildeplads med 7 indvindingsboringer. Råvandet iltes mekanisk ved gennemblæsning i iltningsbassiner, hvorfra det ledes gennem åbne sandfiltre og herfra til rentvandstanke. Fra rentvandstankene pumpes vand ud til forbrugerne. Der blev givet en midlertidig tilladelse til UVbehandling af afgangsvandet fra vandværket i 2010 pga. problemer med kim i forbindelse med etablering af ny rentvandstank. er og tekniske anlæg er i god stand. et er sikret mod hærværk og indbrud med alarmer. Vedr. udvikling i vandforsyningsområdet er det nærmere beskrevet under Aabybro Vand. n udløber i Kapaciteten af Kærvejværket er sammen med Vildmoseværket tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Kærvejværket Kærvejværket: Fortsat arbejde for at forbedre vandkvaliteten med fokus på riskoen for mikrobielle forureninger. et indvindes fra et kalkmagasin, hvorover der ikke er et sammenhængende beskyttende lerlag. Vandtypen kan karakteriseres som A-B for 4 boringer mens den kan karakteriseres som C-D for de tre sidste boringer. en er generelt tilfredsstillende. Nitratindholdet ligger lavt. Der har dog været flere forureninger med coliforme bakterier siden Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. Se under Aabybro Vand. et har forbindelse til Vildmoseværket og vandforsyningsområdet kan herved forsynes ved forsyningssvigt på vandværket. et har ikke nødstrømsforsyning.

51 Aabybro Vand - Vildmoseværket m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år - - Tilsluttede ejendomme - Vildmoseværket hører under selskabet Aabybro Vand Amba. Vildmoseværket leverer vand til landområderne omkring Aabybro. Vildmoseværket har 1 stor kildeplads med 4 indvindingsboringer. Råvandet iltes på en åben iltningstrappe, hvorfra det ledes gennem parallelle åbne sandfiltre og herfra til rentvandstank. Vandet pumpes ud til forbrugerne ved hjælp af frekvensstyrede pumper, der kører på skift. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et lag af skrivekridt, men beskyttelsen af boringerne varierer. Vandtypen kan karakteriseres som C for tre af boringerne, mens den sidste kan karakteriseres som A-B. Vedr. udvikling i vandforsyningsområdet er det nærmere beskrevet under Aabybro Vand. n udløber i 2012 men forlænges administrativt jf. afsnittet Indvindingskapacitet i Vandforsyningsplanen. Kapaciteten af Vildmoseværket er sammen med Kærvejværket tilstrækkelig til at klare de fremtidige forsyningskrav. Plan for Vildmoseværket Vildmosevandværket: Følge udviklingen i råvandskvaliteten med fokus på miljøfremmede stoffer. Iværksætte kildeopsporing, hvis oliestofferne optræder igen. en er generelt tilfredsstillende. Nitratindholdet ligger lavt. I 2009 har der været overskridelse af kravene til vandets farvetal og turbiditet. Der er i perioden konstateret stofferne Ethylbenzen, M+P-Xylen, O-Xylen og Toluen i små mændger i drikkevandet. Stofferne indgår alle i benzin-, olie- og tjæreprodukter. Problemet forventes at være løst ved udflytning af diverse maskiner til selvstændig bygning. Se under Aabybro Vand. et har forbindelse til Kærvejsværket og vandforsyningsområdet kan herved forsynes ved forsyningssvigt på vandværket. et har nødstrømsforsyning. et er sikret mod hærværk og indbrud med alarmer.

52 Aalegaards m 3 /år Indvinding gns. sidste 4 år m 3 /år m 3 /år 275 m 3 /år Tilsluttede ejendomme 35 Aalegaards er beliggende nordøst for Aalegaards Plantage i et landbrugsområde. et leverer vand til landejendomme omkring vandværket. Aalegaards har 1 kildeplads med 2 indvindingsboringer. Den ene af boringerne virker primært som reserveboring. Råvandet ledes til vandbehandling i trykfilter og herfra til hydrofor, som leder vandet ud til forbrugerne. er og tekniske anlæg er i god stand. et indvindes fra et sandmagasin. Beskyttelsen af magasinet er ringe. Vandtypen kan karakteriseres som A og B afhængigt af boringen. en er generelt god. Der har ikke været nogen overskridelser af kravene de seneste år. Nitratindholdet i drikkevandet er faldende og ligger et stykke under kravet. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i drikkevandet. Den nuværende kapacitet af Aalegaards vurderes at være tilstrækkelig. Plan for Aalegaards Aalegaards : Følge udviklingen i vandkvaliteten med fokus på indholdet af nitrat i boringer og drikkevandet. Vurdere indvindingstilladelsens størrelse i takt med udviklingen i vandforsyningsområdet Aalegaards skal arbejde for at udføre nødforsyning ved forurening af et har ikke ajourførte ledningsplaner. Ledningstabet i 2009 har været på 2 %. et har ikke nødforbindelser til andre vandværk. et har ikke nødstrømsforsyning. I henhold til Helhedsplan 2009 er der ikke planlagt ændringer i vandforsyningsområdet. Vandbehovet forventes at være det samme i I Aalegårds s forsyningsområde findes 5 enkeltindvinder herunder 2 husdyrbrug. Aalegaards har i dag en indvindingstilladelse på m 3 /år.