KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI"

Ella Lindholm
8 år siden
Visninger:

1 KØS grunddata Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI Anne Svanholm ansv03@frederiksberg.dk 20. januar 2015

2 Indhold Hvordan og hvem kan få adgang til KØS Analysemuligheder med datagrundlaget Frederiksberg Kommunes forandringsstrategi for ældreområdet Analyser med KØS Analyseresultater Hovedkonklusioner Spørgsmål til oplægget

3 Hvordan og Hvem kan få adgang til KØS Ansøgningsskema på esundhed KØS stilles gratis til rådighed for regioner og kommuner I ansøgningen beskrives projektet, dataansvarlig, databehandler, evt. kobling med CPR population Dataarbejdet foregår med SAS KØS må KUN anvendes til statistik og analyseformål Send ansøgningen til KomMed@ssi.dk

4 Analysemuligheder med KØS datagrundlaget Sundhedsdata (Somatik, Psykiatri og Almen praksis) Arbejdsmarkedsdata (DREAM) Kommunale omsorgsdata (EOJ) Specifikke sygdomme og kroniske lidelser Borgere i plejecenter Befolkningsdata Sognedistrikter Alder Alder på kontakttidspunktet Alder opdelt i 1- og 5års intervaller samt under/over 65 år Færdigbehandlet dag el. nat Fornyet kontakt Forebyggelige indlæggelser Knoglebrud Lungebetændelse Væskemangel. EOJ Visiteret og Leveret hjemmehjælp Hjemmesygepleje. Specifikke sygdomme el. kroniske lidelser Skizofreni..

5 Forandringsstrategi for ældreområdet MÅLSÆTNINGER Selvhjulpenhed Aktiv længst muligt RESULTATER OG EFFEKTER Øget selvhjulpenhed Færre indlæggelser Tilstrækkelig opfølgning på aktuelle evner og behov Minimere ventetid til indsatser Forbedret/ fastholdt funktionsniveau Tidlig opsporing af udvikling af behandlingskræv ende tilstand Forbedret fysisk og psykisk helbred /Forbedret sundheds og ernæringstilstand Demenskonsulent Hjemmebesøg af faldkonsulent Træning til hverdagen Småtspisende ældre Forebyggelse Hjælpemidler Ældrefitness Diætist Rygestop/ alkohol Forebyggende hjemmebesøg Rehabiliteringsforløb for kronikere INDSATSER Udgående akut sygeplejerske team (FK/FH) Sygeplejeklinik Indlæggelse Ambulant besøg Sygepleje Sundhedsudgifter Omsorgstandpleje Hjemmesygepleje Ringe-hjem /Følge-hjem ordning (FH) Liggedage efter færdigbehandling Sygesikring Genoptræning/rehabilitering UDGIFTER Udgifter til drift af de kommunale tilbud Antal indlæggelses- og liggedage Antal borgere der modtager de forskellige indsatser Medfinansiering til regionale sundhedsydelser Sundhed Tryghed Hjælp når behovet opstår Fører et aktivt liv Livskvalitet Hjælpemidler Boligindretning Befordring til dagtilbud Støtte til frivilligt socialt arbejde Ældrerejser/ Demensrejser/ Sundhedsrejser Befordring Taxakort Øvrigt Myndighed Forbrugsgoder Støtte til bil Flex trafik Tilskud til aktiviteter (klubber) Udrykningsberedskab/ Kontaktopring Minimere ventedage efter færdigbehandling Døgnrehabilitering Hurtigere på højkant Plejebolig Personlig hjælp og pleje Boliger/Dagtilbud Aktivitetscenter/ Dagcenter/ Daghjem Hjemmepleje Kommunal genoptræning Regional genoptræning Ældrebolig Aflastning/ afløsning Antal pladser, plejebolig og rehabilitering Udgifter til færdigbehandlede Udgifter til private leverandører Enhedsomkostni nger pr. ydet service Visitation Tilsyn Praktisk hjælp Vaskeri, indkøb, mad

6 Analyser med KØS Analyse af hvilke (forebyggelige) indlæggelser borgere i plejecenter typisk indlægges med - har kommunen den optimale indsats i forhold til disse borgere Analyse af hvad der kan forklare stigningen i leveret hjemmehjælp efter indlæggelse Analyse af i hvilken grad kommunen er i kontakt med ældre borgere inden indlæggelse Kvartalsrapporter på sundhedsområdet og ældreområdet

7 Analyseresultater Forebyggelige indlæggelser på små, mellemstore og store plejecentre i 2013 Forebyggelige indlæggelser 65+årig beboer 65+årig beboer 65+årig beboer SMÅ plejecentre MELLEMSTORE plejecentre STORE plejecentre Blodmangel 1-1 Blærebetændelse Forstoppelse Gastro-enteritis KOL/Bronkitis Knoglebrud Lungebetændelse Sociale og Plejemæssige forhold Sukkersyge Tryksår Væskemangel Øvrige diagnoser Kilde: KØS grunddata, Statens Serum Institut december 2014

8 Analyseresultater Udvalgte forebyggelige indlæggelser opgjort pr. plejecenter i 2013 Plejecentre 65+årige beboer KOL/Bronkitis 65+årige beboer Knoglebrud 65+årige beboer Lungebetændelse 65+årige beboer Væskemangel Små plejecentre (op til 50 pladser) Mellemstore plejecentre (51 til 100 pladser) Store plejecentre (101 til 150 pladser) Plejecenter Plejecenter Plejecenter Plejecenter Plejecenter Plejecenter Plejecenter Plejecenter Plejecenter Plejecenter Plejecenter Plejecenter Plejecenter Kilde: KØS grunddata, Statens Serum Institut december 2014

9 Analyseresultater Samarbejdspartnere i forhold til at nedbringe forebyggelige indlæggelser i 2013: Almen praksis Udgående Sygeplejerske Team 100 Små plejecentre (op til pladser) Mellemstore plejecentre (51 til pladser) Store 10 plejecentre (101 til 150 pladser) 0 Plejecentre Antal ydernumre pr. beboer på plejecenter UST-kontakter til plejecenterbeboere i 2013 Leverede ydelser pr. beboer (direkte kontakt med borger) Plejecenter ,56 2 Plejecenter 2 0, Plejecenter , Plejecenter 4 0, Plejecenter ,22 6 Plejecenter 6 0,42 2 Plejecenter 7 0,50 2 Plejecenter 8 0,51 2 Plejecenter 9 0,32 2 Plejecenter 10 0,04 17 Plejecenter 11 0,28 3 Plejecenter 12 0,34 3 Plejecenter 13 0,29 2 Øvrige 65+årige borgere 4 Kilde: KØS grunddata, Statens Serum Institut december 2014 Kilde: Frederiksberg Hospitals database over UST aktivitet, januar 2014

10 Hovedkonklusioner De fleste forebyggelige indlæggelser vedrører: KOL/Bronkitis, Knoglebrud, Væskemangel og Lungebetændelse Størrelsen af plejecenteret havde ikke indflydelse på indlæggelserne Godt samarbejde med almen praksis og UST-sygeplejerskerne

11 Spørgsmål til oplægget

Relaterede dokumenter

Resultatrapport 3/2012

Resultatrapport 3/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten