4. temadag. Tættere på elevers læring. Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder. tirsdag d. 6. oktober 2015

Transkript

1 4. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder tirsdag d. 6. oktober

2 Oversigt over forløb Her er vi 1. temadag Torsdag d. 5. februar, kl temadag Torsdag d. 7. maj, kl temadag Onsdag d. 26. august, kl temadag Tirsdag d. 6. oktober, kl temadag Tirsdag d. 1. december, kl Sparring i egen praksis d. 24. og 25. marts Sparring i egen praksis d. 8. og 9. juni Sparring i egen praksis d. 22. og 23. september Sparring i egen praksis d. 9. og 10. november 2

3 Sidste gang aftalte vi følgende: Næste temadag d. 6. oktober er baseret på, at I kommer med konkrete og friske erfaringer med at observere praksis på jeres skole! Ud fra denne model: 3

4 Dagens program Intro + Parvise interview om observations-erfaringer Fire og fire: Erfaringsudveksling + Pause og ophængning af pointer Fælles opsamling Robinson om mål oplæg v. Mikael Frokost Om at formulere mål på elev-niveau oplæg og samtale v. Hanne Pause Om den faciliterende forvaltning 1. etape oplæg og samtale v. Mikael Pause Om den faciliterende forvaltning 2. etape oplæg og samtale v. Mikael Opsamling, opgave til sparringen og afrunding 4

5 INTERVIEWGUIDE mødes her kl. efter pause Parvis gensidigt interview max 20 min. til hver Meget kort om Facts Hvilke klassetrin/hvilke fag - lidt læreren: ny/erfaren, faglig sikker/usikker, kendskab til klassen? Indledende samtale Hvordan fik I talt om formål, fokus, tegn og spilleregler- og hvad fik I aftalt? Observationen Hvilken rolle indtog du? Passiv/deltagende? Hvilken betydning fik det? Hvordan fastholdt du dine iagttagelser? Hvad var godt/svært ved det? - Eksempler på konkrete iagttagelser? Hvilke iagttagelser var særligt væsentlige i forhold til god undervisning - for dig, for læreren? Reflekterende samtale Hvordan styrede du samtalen? Hvilken betydning fik dine observationer for denne lærers læring? Hvordan ved du det? Refleksion Hvad er du blevet klogere på i forhold til samtale observation - samtale? Hvad lykkedes særlig godt? Hvad var svært? Hvad vil du gøre anderledes næste gang?

6 Find et andet par Vi samler op her kl Hver deltager refererer det interview, de har foretaget max 2 min. pr. interview Fælles snak (ca. 20 min.) om: - Hvilke fælles linjer ser vi? - Hvad er også/ellers interessant? - Vælg 1 vigtig pointe vedr. den indledende samtale, 1 vigtig pointe vedr. observation OG 1 vigtig pointe fra den reflekterende samtale fra jeres samtale og skriv den post it og hæng på væggen i fælleslokalet?

7 Robinson om at sætte mål

8 1. Mål for standpunkt og progression ift. elevernes læring og trivsel 2. Mål for de professionelles arbejde i praksis Pædagogisk praksis 1. Elevens læring Målstyret undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Mål for de professionelles læring og udvikling i arbejdet med elevernes læring 4. Mål for ledelsens læring og udvikling af den faglige ledelse af de professionelles og elevernes læring 5. Mål for forvaltningens læring og udvikling Læringscentreret forvaltningsledelse Inspireret af Helen Timperly 8

9 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Ledelse af de professionelles læring og udvikling X Høj Kvalitet i undervisning & læring Sikring af et ordentligt og trygt miljø Robinson

10 At sætte mål og forventninger Business as usual Dealing with problems and crises Working with your goals Forudsætninger for at målsætning virker Målsætning virker, når mennesker er dedikerede til mål, som de tror på, at de har kapaciteten til at opnå. Dedikation og kapacitet er i høj grad gensidige, for mennesker vil ikke dedikere sig til mål, som de tror, de ikke kan opnå. (Robinson 2011; 51) Side 10

11 Sådan virker mål Forudsætninger Dedikation til målene Kapacitet til at opnå Præcise og entydige Processer involveret Målene skaber en forskel mellem aktuelle og ønskede handlinger eller resultater Mål tilskynder vedholdende målrelevant handling Mål fokuserer opmærksomhed og handlinger Konsekvenser Bedre resultater og mere læring En oplevelse af mening og retning En oplevelse af større effektivitet Større tilfredshed med løsning af opgaven Side 11

12 At sætte mål og forventninger Ledelsen skal altså være opmærksom på BÅDE Indholdet Altså: hvad skal der målsættes om, og hvilke handlinger, der skal sættes i værk OG processen Altså: hvordan man finder ud af, hvad indholdsdimensionen skal indeholde og hvem der skal involveres i hvilke processer? 12

13 At sætte mål og forventninger EKSEMPEL fra et udviklingsprojekt om bedre OVERGANG fra dagsinstitution til skole Helle Bjerg (2014) Præstationsmål Børnenes skoleparathed skal styrkes Børnenes skal kunne indgå i forskellige sociale fællesskaber Mål for medarbejdernes læring At pædagoger og lærere samarbejder om at undersøge og udvikle fælles kriterier for skoleparathed At pædagoger og lærere samarbejder om at få indsigt i børnenes aktuelle fællesskaber og udvikle ideer til at styrke og udvikle disse 13

14 At sætte mål og forventninger PRÆSTATIONSMÅL Fokus på elevernes læringsudbytte SMART: Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsfastsatte Kræver specifik viden om, hvordan målet opnås LÆRINGSMÅL Fokus på kapacitetsopbygning/ læringsbehov hos de professionelle Mål for en proces/undersøgelse af, hvad der skal til for at løse en opgave Sigter på at skabe viden om behovet for kapacitets-opbygning for at nå målet 14