Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.

Transkript

1 Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj Sagsnr. 16/ Løbenr Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle udarbejde et oplæg til behandling i udvalget omkring betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. Oplægget skal ses i sammenhæng med notat omhandlende Opgaveglidning mellem region og kommune, behandlet i Social- og sundhedsudvalget den 16. november 2016 og Seniorudvalget den 7. december Stigende antal patienter/borgere samt øget kompleksitet Som illustreret af nedenstående graf sker der en stigning i timer hos borgere, der kommer fra sygehuset og lander i sygeplejen. Sygehusene bliver mere og mere effektive, og patienterne er indlagt i kortere tid. Det mærkes i kommunen, hvor mængden af opgaver, der tidligere blev løst på sygehusene, bliver flere og flere. Sygehusets strategi om at udskrive borgerne hurtigere og vende dem i døren afspejler sig generelt på hele driftsområdet under Senior- og Sundhed i Kolding Kommune. Her opleves, at samtidig med, at borgere udskrives tidligere fra sygehuset bliver forløbene mere komplekse, især i.f.t pleje, fortsat behandling og koordinering af indsatsen. Som en konsekvens af dette ses bl.a. et stigende behov for udførelse af nye og mere komplekse sygeplejefaglige opgaver, som fx hjemmedialyse, kompleks sårbehandling, præ- og postoperative opgaver, flere og nye opgaver indenfor medicin og et øget behov for specialdiæter til borgerne, da borgerne stadig er meget syge ved udskrivelsen fra sygehuset. Det opleves, at flere borgere udskrives med sondeernæring. Der er også et tiltagende behov for forløbskoordinering. F.eks. ses et stigende antal ambulante besøg efter udskrivelse, som borgerne har behov for hjælp til at planlægge. Borgerne er ofte Senior- og Socialforvaltningen

2 svagelige og psykisk påvirkede af indlæggelsen og har ikke haft tid til at bearbejde den, før de udskrives. Det medfører et øget behov for psykisk sygepleje til borgerne. Vesterløkke modtager på de 6 udskrivelsespladser en del af de borgere, hvor der vurderes at borger vil have vanskeligt ved en udskrivelse direkte til eget hjem. Opholdet på Vesterløkke anvendes til at vurdere borgeren, styrke borgerens almen tilstand og ressourcer, samt få koordineret tværfaglige indsatser der skal iværksættes for at borger kan klare sig i eget hjem. Derudover opleves der et pres på de Midlertidige pladser. På Døgnrehabilitering Kolding ses en udvikling i længden af døgnrehabiliteringsophold, hvilket tilskrives, at borgeren har behov for længere tid til at blive rehabiliteret, fordi de stadig er meget syge ved ankomst til Døgnrehabilitering og ikke er i stand til at indgå i et aktivt forløb fra start af opholdet, som det tidligere var standarden. De længere ophold har medført en konstant venteliste til døgnrehabiliteringsophold, da kapaciteten ikke har været tilstrækkelig, og omsætningshastigheden derfor har været faldende. Dette formodes at kunne mærkes i hjemmeplejen og sygeplejen. Plejecentrene oplever at deres borgere i dag er meget pleje- og behandlingskrævende. Borgere på plejecentre, der i dag indlægges får op startet behandling i FAM Fælles akut modtager afdeling og udskrives indenfor få timer til videre behandling på plejecenteret. Dette kræver flere ressourcer og en høj faglighed på de enkelte plejecentre for at kunne håndtere opgaverne i samarbejde med akut teamet. I afdelingen for Sundhed og træning mærkes effekten af de tidligere udskrivninger ved en markant tilgang af borgere, og borgerne kommer i stigende grad med komplekse problemstillinger og komplicerede genoptræningsforløb. I perioden har der været en stigning på ca. 25% i antal leverede timer. Hjælpemidler udleveret på sygehuset bliver som regel hjemkaldt efter 2 måneder. Mange borgere er ikke færdigtrænet på dette tidspunkt og har fortsat brug for hjælpemidlerne. I takt med at borgere bliver udskrevet tidligere og tidligere må det også forventes, at de har brug for hjælpemidlerne i endnu længere tid. Det opleves tidskrævende og svært at opnå forlængelse, og mange borgere er ikke i stand til selv at anmode om forlængelse. Driften bruger derfor mange ressourcer på at søge om forlængelse, koordinere med hjælpemiddelafdelingen mv. Dette giver et stort pres på hele driftsområdet og på budgetterne til trods for, at der er tilført midler til indsatser i forhold til løft af sundhedsområdet. 2. Løft af sundhedsområdet Kommunen har som et led i økonomiaftalerne fået tilført midler til indsatser i forhold til løft af sundhedsområdet, til patientrettet forebyggelse, til handlingsplanen for den ældremedicinske patient mv. Formålet har bl.a. været at styrke samarbejdet mellem kommuner og regioner for at sikre bedre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne og styrke indsatserne i det nære sundhedsvæsen. Side 2

3 En stor del af de midler der er tilført Seniorområdet, er i forbindelse med Den ældre medicinske patient. Midlerne er anvendt til etablering af en akut funktion, der er et specialiseret tilbud til borgere med akut og/eller specialiseret pleje- og behandlingsniveau, som ikke kan varetages af den eksisterende sygeplejegruppe. Formålet med akut teamet er at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, hvor der ikke kræves en indlæggelse Akut teamet varetager efter ordination nye opgaver i kommunen, såsom måling af CRP, hæmoglobin, perifer iltmætning. Der gives ved akut teamet mulighed for en hurtig opstart og opfølgning af behandling i et tæt samspil med praksis læge, således borger kan blive i eget hjem. Borgere udskrives i dag til kommunen i et fortsat aktiv behandlingsforløb, hvor akut teamet i tæt samarbejde med sygeplejen og plejecentrene varetager opgaven. 3. Udviklingen i aktivitetsbestemt medfinansiering I nedenstående figur ses, at udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering fortsat er faldende. Det skyldes et fald på det somatiske område, som udgør det største hovedområde med ca. 86 % af udgifterne. Her er udgifterne til indlæggelser faldet med 4,6 mio. kr. fra , og antallet af indlæggelser er faldet med 3 % til ca indlæggelser i Side 3

4 Figur 1: Aktivitetsbestemt medfinansiering i Kolding Kommune, hele mio. kr halvår halvår 3.1 Ny registreringspraksis En del af faldet i den aktivitetsbestemte medfinansiering skyldes, at Sygehus Lillebælt pr. 1/ ændrede sin registreringspraksis i den Fælles Akutmodtagelse (FAM) i Kolding. Ændringen er en del af sygehusets strategi om at vende patienterne i døren og betyder, at alle patienter, der kommer til FAM/skadestuen i Kolding, starter med at blive registreret som akut ambulant patient. I FAM vurderes herefter, hvilken behandling, der er nødvendig. Kan behandlingen klares akut ambulant, afsluttes patienten som sådan. Kræver behandlingen indlæggelse, bliver patienten indlagt. Konsekvensen af ændringen ses ved, at sygehuset har fået en del færre akutte indlæggelser, men det modsvares i en del flere akut ambulante besøg. Det slår igennem på den kommunale medfinansiering, da taksten for ambulante besøg er op til 10 gange lavere end taksten for en indlæggelse. 3.2 Genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser En anden årsag til faldet i den aktivitetsbestemte medfinansiering er, at Kolding Kommune gennem de seneste år har styrket den forebyggende indsats i hjemmesygeplejen og den patientrettede forebyggelse og genoptræningsindsatsen i Sundhedsområdet. Resultatet er færre indlæggelser generelt og færre genindlæggelser af de borgere, der modtager hjemmesygepleje i Kolding Kommune som illustreret i figur 2. Figur 2: Genindlæggelser blandt Kolding kommunes hjemmesygeplejemodtagere Side 4

5 Note: Figuren omfatter kun de borgere, der har modtaget hjemmesygepleje hele året Antallet af forebyggelige indlæggelser har også været faldende, men er steget fra Det er primært på grund af en stigning i antallet af indlæggelser med hhv. nedre luftvejssygdom og forstoppelse. Til gengæld er antallet af indlæggelser med brud og dehydrering faldet. Sygeplejen har i samme periode implementeret Tidlig opsporing i hjemmeplejen og sygeplejen med det formål at kunne sætte ind med en tidligere indsats og derved forebygge indlæggelser. Figur 3: Indlæggelser med forebyggelige diagnoser blandt Kolding kommunes hjemmesygeplejemodtagere Note: Figuren omfatter kun de borgere, der har modtaget hjemmesygepleje hele året Side 5