Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke

Transkript

1 Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke Cathrine Juel Lau, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe og Nanna Borup Johansen Sundhedsprofil 2017

2 Må vi præsentere Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Rapport 1: Sundhedsadfærd og risikofaktorer og tilhørende sammenfatning Rapport 2: Kronisk sygdom og tilhørende sammenfatning Ekstra tabeller, spørgeskema og tidligere rapporter på nettet

3 Indhold og metode - overblik Sundhedsprofil 2017

4 Hvad kan sundhedsprofilerne vise os? Status og udvikling Sociale og geografiske forskelle i sundhed Forebyggelse og rammer for sundhed Hvordan har befolkningen det i den enkelte kommune og i regionen som helhed? Hvilke problematikker fylder mest i den enkelte kommune? Er der social ulighed i sundhed? Hvordan går det over tid?

5 Sundhedsprofil 2017 Nyt i 2017 Struktur i rapporter Sundhedsadfærd og risikofaktorer - Sociodemografi - Rygning og brug af e-cigaretter - Alkohol - Mad - Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd - Euforiserende stoffer - Søvn - Seksuel adfærd og sexsygdomme - Vægt - Mental sundhed - Social ulighed Findes i hvert kapitel: Forekomst Samtidige risikofaktorer Motivation Forebyggelse Kronisk sygdom - Sociodemografi - Diabetes - Hjertesygdom - Apopleksi - KOL - Astma - Kræft - Inflammatorisk ledsygdom - Knogleskørhed - Langvarig depression - Svær psykisk lidelse - Demens - Slidgigt - Rygsygdomme - Allergi - Hovedpine/migræne - Multisygdom - Social ulighed Findes i hvert kapitel: Forekomst og nye tilfælde Andre samtidige sygdomme Fysisk og mental sundhed Sundhedsadfærd og risikofaktorer Motivation for adfærdsændring Forebyggelse Kontakt til sundhedsvæsenet Behandlingsudgifter

6 Spørgeskema og registre Som i 2013 Rapporten om sundhedsadfærd og risikofaktorer er primært baseret på spørgeskemaoplysninger Rapporten om kronisk sygdom er primært baseret på registeroplysninger Spørgeskemaoplysninger er brugt i beskrivelsen af: Sundhedsadfærd og risikofaktorer Fysisk og mental sundhed Motivation til adfærdsændring Forebyggelse Forekomst af slidgigt, rygsygdom, allergi og hyppig hovedpine/migræne Registeroplysninger er brugt i beskrivelsen af: Sociodemografi Forekomst og nye tilfælde af 11 kroniske sygdomme + multisygdom Samtidige kroniske sygdomme Kontakt til sundhedsvæsenet Behandlingsudgifter (praksis, hospital og medicin)

7 Spørgeskemaundersøgelsen - ikke helt som vi plejer Rapport 1: Sundhedsadfærd og risikofaktorer En del af et nationalt koncept siden 2010 (53 spørgsmål) mulighed for at tilføje egne regionale spørgsmål Fælles regler for aldersafgrænsning, stikprøvestørrelse, udsendelse, rykkerprocedure og databehandling Det samme spørgeskema til alle deltagere I alt skemaer NYT i 2017: Både digital post og alm. post (90%/10%) Elektroniske besvarelser 2013 = 30 % 2017 = 80 %

8 Udvikling i deltagelse ,3 Deltagelsesprocent 43,5 52, År 9,1 % point 2017 = personer Svarprocenten er steget i alle kommuner: 3,7-13,5%point Størst deltagelse blandt Kvinder årige Kort og mellemlang videregående uddannelse I beskæftigelse Samlevende Dansk baggrund Høj indkomst

9 Kommunesocialgrupper i nye farver Registerdata Andel med kort uddannelse Andel uden for arbejdsmarkedet Gennemsnitlig bruttoindkomst

10 Resultater fra Sundhedsprofilen Sundhedsprofil 2017

11 Hvilke emner kommer vi omkring Rygning og alkohol Sex og stoffer kombination af risikofaktorer blandt unge Kost, bevægelse og overvægt Søvn og mental sundhed Motivation for adfærdsændring Forekomst af kronisk sygdom Kontakt til sundhedsvæsenet Behandlingsomkostninger

12 Rygning og alkohol (10. marts 2018)

13 Rygning og brug af e-cigaretter % Dagligrygning Lejlighedsvise rygere Storrygere Dagligrygning % 15 % 16 % Smårygere Tidligere rygere Aldrigrygere Daglig passiv rygning Rygning i hjem med børn Daglig dampning 1,6 % af borgerne damper dagligt Blandt dem er 58 % også rygere

14 Dagligrygning - aldersfordeling Højeste forekomst ses blandt mænd og årige 2013 er statistisk signifikant forskellig fra 2017

15 Dagligrygning 9 % i Allerød Få signifikante stigninger fra Frederikssund, Helsingør og størst på Bornholm 21 % på Bornholm

16 Rygning (daglig og lejlighedsvis) og kronisk sygdom Rygning (%) Alle borgere i Region H ᵅ ᵇ 1 kronisk sygdom ᵅ 2 kroniske sygdomme ᵅ 3+ kroniske sygdomme ᵅ 2017 Højeste forekomst: Inflammatorisk ledsygdom Depression KOL Laveste forekomst: Hjertesygdom Kræft Knogleskørhed

17 Alkohol en positiv historie Storforbrug af alkohol Moderat forbrug af alkohol Tegn på alkohol afhængighed % Storforbrug (14+/21+) % 10 % 8 % Rusdrikkeri Risikabel alkoholadfærd i hjem med børn

18 Storforbrug af alkohol - aldersfordeling Højeste forekomst ses blandt mænd og årige årige 2013 er statistisk signifikant forskellig fra 2017

19 Storforbrug af alkohol Få signifikante fald fra Størst i Brønshøj-Husum 5 % i Ishøj og Brønshøj-Husum 12 % i Indre By og Nørrebro

20 Storforbrug af alkohol og kronisk sygdom Storforbrug af alkohol (%) Alle borgere i Region H ᵅ ᵇ 1 kronisk sygdom ᵅ ᵇ 2 kroniske sygdomme ᵅ 3+ kroniske sygdomme ᵅ 2017 Højeste forekomst: Inflammatorisk ledsygdom KOL Kræft Laveste forekomst: Hyppig hovedpine/migræne Allergi Knogleskørhed Rygsygdom

21 Opsummering alkohol og rygning Det er gået i hver sin retning flere ryger, mens færre drikker for meget. Begge adfærdstyper er hyppigst blandt mænd Stigende rygeprævalens blandt de unge og fortsat høj forekomst af storforbrug af alkohol blandt unge

22 Sex og stoffer kombination af risikofaktorer blandt unge Kombination af risikofaktorer er nyt i 2017 vises for alle adfærdstyper Særligt tydelige tendenser blandt unge i forhold til rygning, alkohol, sex og stoffer. Uhensigtsmæssig sundhedsadfærd på et område = flere har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd på andre områder

23 Stoffer og sex i kombination med andre risikofaktorer Region Hovedstaden Højt forbrug af hash og/ eller andre stoffer det seneste år (16-34 årige) Sex uden kondom trods skiftende partnere (16-34 årige) (16-34 årige) % % % Dagligrygning 15 48* 26* Storforbrug af alkohol 9 24* - Rusdrikkeri 20 45* 46* Usikker sex (Sex uden kondom med skiftende seksualpartnere) Højt forbrug af hash/andre stoffer (10+ gange) 8 18* * X2-3

24 Kost, fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd samt overvægt (6.marts 2018) (7.marts 2018) (11.marts 2018) (6.marts 2018)

25 Kost flere spiser usundt % Usundt kostmønster Kostmønster med sunde og usunde elementer Usundt kostmønster % 10 % 12 % Ikke nok frugt og grønt Ikke nok fisk Fastfood ugentligt Slik eller kager Sodavand

26 Usundt kostmønster - aldersfordeling Største forekomst ses blandt mænd og 65+ årige årige Stigningen ses i alle aldersgrupper 2013 er statistisk signifikant forskellig fra 2017

27 Usundt kostmønster Signifikante stigninger i mange kommuner Størst i Ballerup og Tårnby 19 % i Brøndby, Ishøj og Glostrup 5 % i Indre By

28 Usundt kostmønster og kronisk sygdom Usundt kostmønster (%) Alle borgere i Region H ᵅ ᵇ 1 kronisk sygdom ᵅ ᵇ 2 kroniske sygdomme ᵅ ᵇ 2017 Højeste forekomst: KOL Svær psykisk lidelse Apopleksi Laveste forekomst: Allergi Kræft Hyppig hovedpine/migræne 3+ kroniske sygdomme Ca. x2

29 Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd nye mål i % Træner hårdt Motionsidræt, tungt havearbejde eller lign Spadserer, cykler eller anden lettere motion Lav fysisk aktivitet Lever ikke op til WHO's min. anbefaling for fysisk aktivitet Meget stillesid. tid (8t+ dgl) Meget skærmtid (4t+ dgl) Inaktiv transport 1/4 1/3 WHO anbefaler mindst 150 minutters fysisk aktivitet ved moderat intensitet pr. uge eller mindst 75 minutters fysisk aktivitet 2010ved hård intensitet pr. uge eller 2013 en ækvivalent 2017 kombination heraf. 2/3 - Bl.a. pga. mange langt uddannede

30 Opfylder ikke WHO s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet aldersfordeling Største forekomst ses blandt kvinder og 80+ årige

31 Opfylder ikke WHO s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet København duks pga. aktiv transport 36 % i Brøndby 18 % på Nørrebro

32 Lav fysisk aktivitet og kronisk sygdom Lav fysisk aktivitet (primært stillesiddende i fritiden) (%) Alle borgere i Region H ᵅ ᵇ 1 kronisk sygdom ᵅ ᵇ 2 kroniske sygdomme 2017 Højeste forekomst: Apopleksi Svær psykisk lidelse Diabetes Laveste forekomst: Allergi Astma Hyppig hovedpine/migræne 3+ kroniske sygdomme x2

33 Vægt Undervægt % Svær overvægt % 11 % 13 % Moderat overvægt BMI Undervægt <18,5 Normalvægt 18,5 BMI<25 Moderat overvægt 25 BMI<30 Svær overvægt 30,0 Svær overvægt

34 Svær overvægt - aldersfordeling Ingen kønsforskel og højeste forekomst blandt årige Stigningen ses på tværs af aldersgrupperne 2013 er statistisk signifikant forskellig fra 2017

35 Svær overvægt Steget signifikant i flere kommuner Størst i Halsnæs og Glostrup 21 % i Brøndby og Halsnæs 6 % i Indre By

36 Overvægt og kronisk sygdom Svær overvægt (%) Alle borgere i Region H ᵅ ᵇ 1 kronisk sygdom ᵅ ᵇ 2 kroniske sygdomme ᵅ ᵇ 3+ kroniske sygdomme 2017 x2 Højeste forekomst: Inflammatorisk ledsygdom Diabetes Svær psykisk lidelse Laveste forekomst: Knogleskørhed Kræft Allergi Hyppig hovedpine/migræne

37 Opsummering, kost, bevægelse og overvægt Flere spiser usundt eller er svært overvægtige Stigningen ses i alle aldersgrupper Usund kost og manglende fysisk aktivitet er især udbredt blandt ældre, mens overvægt topper blandt de midaldrende

38 Søvn og mental sundhed (9.marts 2018) (6.marts 2018) 6.Marts (6.marts 2018)

39 Søvn Meget generet af søvnbesvær og/eller søvnproblemer % Søvnproblemer % 11 % 14 % Aldrig eller næsten aldrig søvn nok til at føle sig udhvilet Kort søvnlængde (<6 timer pr. døgn) Lang søvnlængde (>9 timer pr. døgn)

40 Meget generet af søvnbesvær/søvnproblemer - aldersfordeling Største forekomst ses blandt kvinder, årige og årige Stigningen ses på tværs af aldersgrupperne 2013 er statistisk signifikant forskellig fra 2017

41 Meget generet af søvnbesvær/søvnproblemer Steget signifikant i ca. ½ af kommunerne Størst i Ballerup 10 % i Egedal 19 % i Brøndby

42 Meget generet af søvnbesvær/søvnproblemer og kronisk sygdom Meget generet af søvnbesvær/søvnproblemer (%) Alle borgere i Region H ᵅ ᵇ 1 kronisk sygdom ᵅ ᵇ 2 kroniske sygdomme ᵇ 2017 Højeste forekomst: Svær psykisk lidelse Langvarig depression Hyppig hovedpine/migræne Laveste forekomst: Kræft Allergi Astma 3+ kroniske sygdomme ᵅ ᵇ Ca. x2

43 Mental sundhed % Mindre godt eller dårligt Dårlig eller meget dårlig livskvalitet Højt stressniveau % 21 % 26 % Dårligt fysisk helbred Dårligt mentalt helbred Højt stressniveau Svage sociale relationer Ensomhed

44 Højt stressniveau - aldersfordeling Største forekomst ses blandt kvinder, årige og 80+ årige Stigning i flere aldersgrupper 2013 er statistisk signifikant forskellig fra 2017

45 Højt stressniveau Steget signifikant i størstedelen af kommuner Størst i Albertslund og Tårnby 20 % i Dragør og Egedal 32 % i Brøndby og Bispebjerg

46 Højt stressniveau og kronisk sygdom Højt stressniveau (%) Alle borgere i Region H ᵅ ᵇ 1 kronisk sygdom ᵇ 2 kroniske sygdomme 3+ kroniske sygdomme ᵇ 2017 Ca. x2 Højeste forekomst: Langvarig depression Svær psykisk lidelse Hyppig hovedpine/migræne Laveste forekomst: Kræft Allergi Inflammatorisk ledsygdom

47 Opsummering Søvn og mental sundhed Flere er generet af søvnbesvær/søvnproblemer eller har et højt stressniveau Stigningen er især sket blandt de unge For begge indikatorer er forekomsten størst blandt kvinder og unge Især borgere med depression, psykisk lidelse eller hyppig hovedpine/migræne har søvnproblemer eller et højt stressniveau

48 Motivation for adfærdsændring Sundhedsprofil 2017

49 Motivation hvordan synes borgerne selv det går? % Fornuftige vaner blandt risikabel alkoholadfærd Selvvurderede vaner blandt borgere med uhensigtsmæssig sundhedsadfærd Mener selv at de har fornuftige vaner 16 Sunde kostvaner blandt usundt kostmønster God form blandt lever ikke op til WHO Tilpas vægt blandt svært overvægtige

50 Motivation ønsker adfærdsændring Borgerne er motiverede for adfærdsændring og motivationen er stigende Generelt størst andel der er motiverede blandt kvinder (kost, bevægelse, vægt) og årige 2013 er statistisk signifikant forskellig fra 2017

51 Motivation ønsker hjælp til adfærdsændring Generelt flest som ønsker hjælp blandt: Kortuddannede, langtidssyge, førtidspensionister og borgere med ikke-vestlig baggrund % Rygestop Nedsat alkoholforbrug Sundere kost Mere fysisk aktivitet Vægttab

52 Motivation mangler opbakning Flertallet af de borgere, som ønsker at ændre adfærd HAR opbakning fra deres omgangskreds, men: Generelt ses manglende opbakning især blandt: Midaldrende/ældre, langtidssyge, førtidspensionister og enlige % Mangler opbakning til adfærdsændring Rygning Alkohol Kost Bevægelse Vægt Mere om motivation blandt borgere med kronisk sygdom på parallelsession

53 Kronisk sygdom forekomst og udvikling siden 2007/10 Sundhedsprofil 2017

54 Kronisk sygdom forekomst - Baseret på spørgeskemaoplysninger Prævalens (%) Slidgigt** Rygsygdom** ᵇ ᶜ Allergi** ᵇ ᶜ Hyppig hovedpine/migræne* * ᶜ

55 Kronisk sygdom forekomst (Baseret på registeroplysninger) Prævalens (%) Mindst 1 kronisk sygdom ᵅ ᵇ 1 kronisk sygdom ᵅ ᵇ ᶜ 2 kroniske sygdomme ᵅ ᵇ ᶜ 26,9 % Pr. 1 januar 2016 nyeste data grundet implementering af Sundhedsplatformen 3+ kroniske sygdomme ᵅ ᵇ ᶜ 2,3 % Forekomsten af kronisk sygdom er steget siden 2007

56 Kronisk sygdom forekomst (Baseret på registeroplysninger) Prævalens (%) Diabetes ᵅ ᵇ ᶜ Hjertesygdom ᵅ ᵇ ᶜ Stigning i forekomst af flere sygdomme fra Apopleksi ᵅ KOL ᵅ ᵇ ᶜ Astma ᵅ ᵇ ᶜ Kræft ᵅ ᵇ ᶜ Inflammatorisk ledsygdom ᵅ ᵇ ᶜ Knogleskørhed ᵅ ᵇ ᶜ Langvarig depression ᵅ ᶜ Svær psykisk lidelse ᵅ ᵇ Demens* ᵅ ᵇ ᶜ Fald i forekomst af enkelte sygdomme fra

57 Kronisk sygdom på kommuneniveau KOL som eksempel Høj forekomst i Planlægningsområde Nord og Bornholm bl.a. pga. mange ældre.

58 Forekomst af andre samtidig kroniske sygdomme Andel med komorbiditet blandt borgere med kronisk sygdom (%) i Diabetes ᵅ ᵇ ᶜ Hjertesygdom ᵅ ᵇ ᶜ Apopleksi ᵅ ᵇ ᶜ KOL ᵅ ᵇ ᶜ Astma ᵅ ᵇ Kræft ᵅ ᵇ ᶜ Inflammatorisk ledsygdom ᵅ ᵇ Stigning i andelen med flere samtidige kroniske sygdomme fra 2007 til 2016 for de fleste sygdomme Især for KOL og hjertesygdom. Omvendt ses fald for demens. Knogleskørhed ᵅ ᵇ ᶜ Langvarig depression ᵅ ᵇ Svær psykisk lidelse Demens* ᵅ ᵇ

59 Nye tilfælde af kronisk sygdom Andelen af nye tilfælde af kronisk sygdom i løbet af 2015 varierer fra 0,3 % for knogleskørhed og inflammatorisk ledsygdom til 1,1 % for KOL Kun få ændringer fra stigende forekomst skyldes primært at borgerne lever længere med deres sygdom bla. pga. bedre behandling Sygdom Forekomst (prævalens) Nye tilfælde (incidens) Diabetes - Hjertesygdom - Apopleksi - KOL Astma - Kræft - Inflammatorisk ledsygdom - Knogleskørhed - Langvarig depression Svær psykisk lidelse Demens

60 Betydning af udvikling i prævalens og incidens Sygdom Prævalens Incidens KOL Svær psykisk lidelse Langvarig depression Demens Prævalens stiger, men incidens falder Fald både i prævalens og incidens Prævalens Fald incidens og kan incidens skyldes: Fald i incidens kan skyldes: stiger Forebyggelse virker Forebyggelse virker Brug Bedre for behandling, bedre forebyggelse, så langvarig Ændrede diagnosekriterier eller for andet at hindre depression yderligere undgås. stigning i incidens Andre forhold eks. diagnosekriterier I værste fald kan faldende prævalens Voksende ændret skyldes stigende behov dødelighed for diagnostik, behandling, samt fortsat kontrol og rehabilitering Stigning i prævalens kan skyldes: NB. Selvom andel med sygdom falder, Flere er deprimerede i længere tid kan antal godt stige pga. Stigende behov for behandling og befolkningstilvækst rehabilitering

61 Kontakter til sundhedsvæsenet Følgende kontakttyper opgøres: - Almen praksis - Speciallægepraksis - Akutte ambulante besøg - Akutte indlæggelser - Planlagte ambulante besøg - Planlagte indlæggelser - Genindlæggelser - Forebyggelige indlæggelser (65+ årige) Somatik - Skadestue - Ambulatorie besøg - Indlæggelser - Genindlæggelser Psykiatri De opgjorte kontakter er ikke sygdomsspecifikke

62 Kronisk sygdom kontakt til almen praksis Højeste andel med kontakt og flest gennemsnitlige kontakter blandt borgere med demens, hjertesygdom og apopleksi Andel med mindst 1 kontakt (%) Gennemsnitligt antal kontakter Stigning i både andel og antal kontakter fra Alle borgere i Region H ᵅ ᵇ ᶜ ᵅ ᵇ ᶜ 1 kronisk sygdom ᵅ ᵅ ᵇ ᶜ kroniske sygdomme ᵅ ᵇ ᵅ ᵇ ᶜ 3+ kroniske sygdomme ᵅ ᵇ ᵅ ᵇ ᶜ x2

63 Kronisk sygdom kontakt til speciallægepraksis Højeste andel med kontakt blandt borgere med diabetes, knogleskørhed eller hjertesygdom Alle borgere i Region H ᵅ ᵇ Andel med mindst 1 kontakt (%) ᵅ ᵇ ᶜ Gennemsnitligt antal kontakter Største antal kontakter blandt borgere med svær psykisk lidelse, langvarig depression eller astma Stigning i andel og men fald i antal kontakter fra kronisk sygdom ᵅ ᵇ ᶜ ᵅ ᵇ ᶜ kroniske sygdomme ᵅ ᵇ ᵅ ᵇ ᶜ 3+ kroniske sygdomme ᵅ ᵇ ᶜ ᵅ ᵇ ᶜ

64 Kronisk sygdom planlagte somatiske ambulante besøg Højeste andel med besøg og flest antal besøg blandt borgere med kræft, inflammatorisk ledsygdom og hjertesygdom Andel med mindst 1 besøg (%) Gennemsnitligt antal besøg Stigning i både andel og antal besøg fra Alle borgere i Region H ᵅ ᵇ ᶜ ᵅ ᵇ ᶜ 1 kronisk sygdom ᵅ ᵇ ᶜ kroniske sygdomme ᵅ ᵇ ᶜ ᵅ ᶜ 3+ kroniske sygdomme ᵅ ᵇ ᶜ x2 ᵅ ᵇ ᶜ x2

65 Kronisk sygdom akutte somatiske indlæggelser Højeste andel med indlæggelse blandt borgere med demens, apopleksi eller hjertesygdom Alle borgere i Region H ᵅ ᵇ ᶜ Andel med mindst 1 akut indlæggelse (%) ᵅ ᵇ ᶜ Gennemsnitlig antal indlæggelser Største antal indlæggelser blandt borgere med hjertesygdom, apopleksi, KOL og kræft Stigning i både andel og antal indlæggelser fra kronisk sygdom ᵅ ᵇ ᶜ kroniske sygdomme ᵅ ᵇ ᶜ 3+ kroniske sygdomme ᵅ x4 ᵇ ᶜ

66 Behandlingsudgifter Opgøres som totale og pr. person udgifter Primærsektor: ydelser i almen praksis, speciallæge praksis, fysioterapi, kiropraktik, genoptræning, psykolog og tandlæge Sekundær sektor: indlæggelser, ambulante kontakter (akutte + planlagte), psykiatriske skadestuebesøg og genoptræning

67 Kronisk sygdom behandlingsudgifter primærsektor Største totale udgifter ses for diabetes, langvarig depression og KOL, som også har høj forekomst. Totale behandlingsudgifter i primærsektoren i 2015 (mio. kr.) Alle borgere i Region H Behandlingsudgifter pr. person i primærsektoren i 2015 (kr.) Største udgifter pr. person ses for apopleksi, knogleskørhed og hjertesygdom 1 kronisk sygdom 2 kroniske sygdomme 3+ kroniske sygdomme x2

68 Kronisk sygdom behandlingsudgifter sekundær sektor (somatik og psykiatri) Største totale udgifter ses for kræft, hjertesygdom og KOL sygdomme Totale med behandlingsudgifter høj forekomst og (mio. mange kr.) kontakter Behandlingsudgifter pr. person (kr.) Største udgifter pr. person ses for kræft, svær psykisk lidelse og hjertesygdom Alle borgere i Region H 1 kronisk sygdom 2 kroniske sygdomme 3+ kroniske sygdomme ca. x5

69 Opsamling på dagens præsentation Det er gået ned af bakke med sundheden på en lang række indikatorer bl.a. rygning, usund kost, overvægt, søvnproblemer og mental sundhed, men færre har uhensigtsmæssige alkoholvaner For rygning og mental sundhed er det især i de yngste aldersgrupper at den negative udvikling ses Men borgerne er blevet mere motiverede for adfærdsændring Forekomsten af kronisk sygdom er stigende men antallet af nye tilfælde er uændret for de fleste sygdomme Samtidig med den stigende forekomst, ses en stigning i andelen med kontakt til sundhedsvæsenet

70 Tak for opmærksomheden Sundhedsprofil 2017