Stigende udgifter til Patientforsikringen

Transkript

1 Kapitel

2 Stigende udgifter til Patientforsikringen Patientforsikringsordningen giver erstatninger til patienter, som oplever at være udsat for skadesfremkaldende behandling i sundhedsvæsnet. Ordningen blev etableret i 1992, og dækningsområderne er siden hen løbende blevet udvidet. I dette kapitel analyseres udviklingen. Konklusionerne er: De regionale udgifter til patientskadeerstatninger er vokset i perioden målt i 2009-priser med i alt 183 mio. kr., svarende til 48 procent. Der er en markant stigning i 2009 på 115 mio. kr. Væksten i de regionale udgifter til patientskadeerstatninger forventes at fortsætte. Ved en mekanisk fremskrivning af historiske tal med videre kan udgifterne udgøre mellem 550 mio. kr. og 775 mio. kr. i Udviklingen er blandt andet udtryk for at flere dækningsområder er blevet omfattet af patientforsikringsordningen, og at kendskabet til ordningen er blevet forbedret. Den langt vigtigste ændring af ordningen er udvidelsen af lovens dækningsområde pr. 1. januar 2004, hvorefter også privathospitaler, almen praksis, lægevagten og privatpraktiserende speciallæger med flere blev inddraget i patientforsikringsordningen. 113

3 Boks 1 Fakta om Patientforsikringen Patientforsikringen modtager, behandler og afgør sager om patientskader forvoldt af alle sundhedspersoner i Danmark. Det gælder offentlige sygehuse og fra 1. januar 2004 privathospitaler, alment praktiserende læger, vagtlæger, privatpraktiserende speciallæger og øvrigt sundhedspersonale. Eventuelle patientskadeerstatninger finansieres af den region, hvor den skadeforvoldende sundhedsperson driver virksomhed. Det gælder også i tilfælde hvor behandlingen er finansieret af en privat sundhedsforsikring. På enkelte områder er det staten eller kommunerne, der finansierer erstatningsudbetalingerne. Regionerne (før amterne) betaler bidrag til patientforsikringsordningens administration. Egentlig præmiebetaling, som man kender det fra private forsikringsordninger, er ikke et element i patientforsikringsordningen. Siden 2004 har det ikke været muligt at tegne patientforsikringer hos private forsikringsselskaber, det betyder, at regionerne (før amterne) har status som selvforsikrende myndigheder. Tildeling af patientskadeerstatning sker efter klage- og erstatningsloven, der giver grundlag for erstatning efter fire såkaldte ansvarsregler. Det er tilstrækkeligt for at opnå erstatning, at en af betingelserne er opfyldt: 1. Hvis en erfaren specialist ville have handlet anderledes. 2. Svigt i medicinsk udstyr. 3. Anden ligeværdig metode vil have undgået skaden. 4. Komplikationer, der ikke kunne være undgået, men som overstiger hvad patienten med rimelighed bør tåle. 114

4 Regionale udgifter til patientskadeerstatning Tabel 1 viser udgifterne til patientskadeerstatning fordelt på udvalgte dækningsområder for perioden i 2009-priser. Bemærk at tallene er eksklusive lægemiddelskadeerstatning, der finansieres af staten. Tabel 1 Regionernes udgifter til patientskadeerstatning fordelt på dækningsområder i perioden opgjort i mio. kr. og 2009-priser Landstotal Offentlige sygehuse Privathospitaler Almen praksis Speciallæger Øvrige Alle dækningsområder Kilder: samt Patientforsikringens halvårsstatistik 2009 og nyhedsbrev marts De samlede regionale udgifter til patientskadeerstatninger er steget med 183 mio. kr. fra 2006 til 2009 svarende til 48 procent. Lovændringen med ikrafttræden 1. januar 2004, hvorefter blandt andet privathospitaler, alment praktiserende læger, vagtlæger og privatpraktiserende speciallæger blev omfattet af patientforsikringsordningen, kan forklare noget af denne udvikling. Tabel 1 og figur 1 viser, at de nye dækningsområder alle har haft store stigninger i erstatningsudgifterne fra 2006 til Figur 1 viser regionernes udgifter til patientskadeerstatninger i perioden (2006=indeks 100), fordelt på offentlige sygehuse, privathospitaler, almen praksis, privatpraktiserende speciallæger og øvrige. 115

5 Figur I alt Øvrige Speciallæger Almen praktiserende læger Privathospitaler Offentlige sygehuse Figur 1 viser: For de offentlige sygehuse har perioden været karakteriseret ved en stigning i erstatningsudgifterne på 106 mio. kr., svarende til 31 procent. For privathospitalerne har der været noget nær en fordobling af erstatningsudgifterne fra 2006 til 2009, som er steget fra 21 mio. kr. i 2006 til 40 mio. kr. i For almen praksis steg erstatningsudgifterne fra 4 til 37 mio. kr. fra 2006 til Især mod afslutningen af perioden, dvs , har væksten været markant. De privatpraktiserende speciallæger har ligeledes været igennem et vækstforløb. Området er vokset fra 6 mio. kr. i 2006 til 23 mio. kr. i Kategorien øvrige er vokset fra 7 mio. kr. i 2006 til 15 mio. kr. i Niveauet for forsikringsudbetalingerne skal tolkes med forsigtighed. Det skyldes, at ikke alle patientskader anmeldes til Patientforsikringen. Mange anmeldelser på et bestemt dækningsområde kan således mere være udtryk for en kultur, hvor en stor andel af patientskaderne anmeldes og behøver derfor ikke være udtryk for, at patienterne påføres mange skader inden for dækningsområdet. Omvendt kan få anmeldte patientskader inden for et dækningsområde være udtryk for, at relativt få patientskader anmeldes og ikke nødvendigvis at forekomsten af skadesfremkaldende behandling inden for dækningsområdet er mindre. 116

6 Prognose for erstatningsudbetalingerne i Det skønnes, at regionernes udgifter til forsikringsudbetalinger fortsat vil stige. Der kan anvendes flere forskellige prognoser for erstatningsudbetalingerne i årene Det vurderes, at et realistisk skøn for erstatningsudgifterne er, at de vil udgøre op mod 700 mio. kr. i 2011 og op mod 800 mio. kr. i I det følgende skitseres to forskellige prognoser for udviklingen, som resulterer i nedenstående skøn for 2010 til 2012: Tabel 2 2 alternative prognoser for udviklingen i erstatningsudgifter fra Patientforsikringen opgjort i mio. kr. og årets priser Teoretisk prognose Historisk baseret prognose Den teoretiske prognose undervurderer væksten, mens den historiske prognose kan overvurdere væksten. Boks 2 teoretisk Prognose En basisprognose for udviklingen i de samlede regionale udgifter til patientskadeerstatning et år frem, tager udgangspunkt i tre størrelser A, B og C, der skal ganges med hinanden, jf.: a. Den gennemsnitlige anerkendelsesprocent for samtlige patientskadesager. b. Den gennemsnitlige patientskadeerstatning for samtlige patientskadesager. c. En bestand (stock) af anmeldte patientskadesager, der er opdateret til og med indeværende år. Basisprognose = a x b x c. Det skal bemærkes, at denne prognosemodel kan undervurdere

7 Boks 2 (fortsat) Historisk baseret Prognose Denne prognose tager udgangspunkt i en antagelse om, at den årlige vækstrate i erstatningsudbetalingerne, der kan måles for perioden , fortsætter i årene Denne fremgangsmåde giver som resultat, at den senest konstaterede årlige erstatningsudbetaling, 568 mio. kr. i 2009, bør fremskrives med 16,63 procent årligt: Det skal bemærkes, at denne prognosemodel kan overvurdere Opsummering af prognoserne Der er mange forhold, der taler for at kombinere de to prognoser frem for at vælge ene frem for den anden. Den teoretiske prognose undervurderer væksten, mens den historiske prognose kan overvurdere væksten. Det må derfor forventes at udgifterne vil ligge et sted mellem de to prognoser. Med passende forbehold bliver Danske Regioners prognose for erstatningsudgifterne fra Patientforsikringen således: 2010: Cirka 600 mio. kr. 2011: Cirka mio. kr. og 2012: Cirka mio. kr. 118