OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
|
|
- Augusta Villadsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det gælder fx de kommunale konsulenter på området, UU-vejledere og lærere og ledere på skoleområdet. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb om jeres arbejde med at skabe gode overgange for eleverne. Redskabet giver sammen med vidensnotatet om overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse en ramme for arbejdet med at udvikle de processer, der understøtter elevernes overgang til en ungdomsuddannelse. Redskabet lægger op til en systematisk drøftelse af, hvordan elevernes overgangsfase forløber: Hvordan tilrettelægges vejledningsforløb og den proces, hvor eleverne skal vælge ungdomsuddannelse? Hvad er der fokus på? Hvorfor gør I, som I gør? Hvilke elementer af jeres praksis ønsker I at udvikle? Redskabet er bygget op omkring tre faser Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb, der består af tre faser: A Beskrivelse af praksis B Analyse og vurdering af praksis C Mål for ny praksis. Hver fase består af en række arbejdsspørgsmål. I kan anvende spørgsmålene til at komme rundt om væsentlige aspekter af jeres praksis. Beskrivelse af praksis I denne første fase beskriver I jeres nuværende praksis ved at sætte ord på, hvordan I lige nu arbejder med elevernes overgangsprocesser. Analyse og vurdering af praksis I denne fase reflekterer I over, hvorfor I gør, som I gør, og overvejer, hvilke elementer af jeres praksis I finder mest værdifulde, og hvilke dele af jeres praksis der fungerer mindre godt. Mål for ny praksis I denne sidste fase anvender I jeres analyse og vurderinger til at sætte mål og lave konkrete aftaler for jeres fremtidige arbejde med elevernes overgangsprocesser.
2 Forslag til arbejdsproces: Afhold en række møder med deltagelse af de aktører, der indgår i arbejdet med elevernes overgangsprocesser. Overvej, om I vil udpege en koordinator (intern/ekstern), der koordinerer og tilrettelægger arbejdet, så I kommer igennem alle faser på den aftalte tid. Overvej, hvilke data der er relevante at inddrage i jeres proces: Hvem eller hvad kan fx give jer konkrete billeder på, hvordan elevernes overgangsproces udmønter sig i praksis? Hvilke data råder I allerede over, og hvilke data skal indsamles? Prioritér de arbejdsspørgsmål, der er mest relevante for jer, fx spørgsmål, der vækker jeres nysgerrighed eller tvivl. Nedskriv jeres refleksioner og overvejelser, så I har et fælles udgangspunkt for den videre analyse og udviklingsproces. Afslut hvert møde med at aftale, hvem der er ansvarlig for at gøre hvad, inden I mødes igen. Vælg altid en arbejdsform, der giver mening i forhold til jeres konkrete praksis, og bring løbende jeres egen viden og faglighed i spil. Udviklingsredskabet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Redskabet er et af flere elementer i Viden om overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse og kan downloades på og 2
3 Beskrivelse af praksis I fase A beskriver I, hvordan I lige nu arbejder med elevernes overgang til en ungdomsuddannelse. 1. Beskriv, hvordan I arbejder med at sætte fokus på elevernes læring i vejledningsforløbene. I kan fx drøfte følgende: Hvordan arbejder I med at tilrettelægge vejled ningen, så den indeholder en læreproces, der gør, at eleverne bliver klogere på sig selv? Hvordan og med hvem samarbejder I om at gennemføre introforløb, brobygning, praktik og andre vejledningsaktiviteter? Hvordan arbejder I med at følge op på vejledningsaktiviteter? 3. Beskriv, hvordan I arbejder med at have fokus på elevernes overgangsproces i vejledning og undervisning. I kan fx overveje følgende: Hvordan tilrettelægger I arbejdsfordelingen mellem vejledere og lærere? Hvordan indgår arbejdet med at understøtte elevernes valgproces i undervisningen? Hvordan arbejder I med at tilgodese alle typer af ungdomsuddannelser i undervisningen? Hvordan arbejder I med at inddrage forældre i vejledningsaktiviteter? 2. Beskriv, hvordan I arbejder med at tilpasse vejledningen til den enkelte elev. Notér jeres beskrivelser af praksis. I kan fx overveje følgende: Hvordan arbejder I med de forskellige typer af vejledningssamtaler og -aktiviteter fx med hensyn til at udvikle den kollektive vejledning? Hvordan arbejder I med at holde den enkelte elev i fokus, når I planlægger vejledningsforløbene, og hvilken rolle spiller uddannelsesparathedsvurderingen i den forbindelse? Hvordan arbejder I med at sikre en sammenhæng mellem forskellige vejledningsforløb og undervisningen i emnet uddannelse og job? 3
4 Analyse og vurdering af praksis Foretag en analyse og vurdering af forholdet mellem jeres arbejde med elevernes valgprocesser og elevernes overgange. 1. Tag afsæt i jeres beskrivelser fra fase A for at foretage en analyse af, hvad der kendetegner jeres arbejde med elevernes valgproces: Hvad hæfter I jer ved? Hvorfor ser jeres praksis ud, som den gør? Hvad lægger I umiddelbart mærke til ved jeres arbejde med elevernes overgang ud fra jeres beskrivelser? Hvilke vilkår, rammer og strukturer har betydning for jeres arbejde med elevernes overgang? Hvilke vaner og traditioner har betydning for jeres arbejde med elevernes overgang? Hvad har overrasket jer i beskrivelsesfasen (fase A)? 2. Foretag en vurdering af, hvordan jeres arbejde med elevernes valgproces bidrager til at understøtte deres overgang til en ungdomsuddannelse. Lad jer inspirere af vidensnotatet om overgange til ungdomsuddannelse, og kom fx ind på muligheder, styrker og udfordringer i jeres arbejde med at: Have fokus på elevernes læring i vejledningsforløbene. Tilpasse vejledningen til den enkelte elev. Understøtte elevernes valgproces både i vejledningen og i den øvrige undervisning. Inddrage forældre i relevante vejledningsaktiviteter. Notér de vigtigste pointer og diskussioner fra jeres analyse og vurdering. Hvad undrer eller overrasker jer? 4
5 Mål for ny praksis Beskriv jeres visioner, og læg en plan for jeres fremtidige arbejde med at understøtte elevernes overgang til en ungdomsuddannelse. 1. Med afsæt i jeres beskrivelser fra fase A og B prioriterer I de vigtigste fokuspunkter for jeres videre arbejde. I kan lade jer inspirere af vidensnotatet om overgange til ungdomsuddannelse og fx tage afsæt i følgende spørgsmål, når I skal prioritere: Hvilke elementer af jeres nuværende praksis er vigtige at fastholde? Inden for hvilke af de tre aspekter af elevernes overgangsproces ser I behov for at udvikle jeres praksis? 1. Fokus på elevernes læring i vejledningsforløbene. 2. Tilpasning af vejledning til den enkelte elev. 3. Fokus på de forskellige roller, som vejledere, lærere og forældre spiller for elevernes overgangsproces. Hvilke elementer vil I prioritere at tage fat på i det kommende udviklingsarbejde? 2. Læg en konkret plan for jeres udviklingsarbejde. Hvordan vil I konkret organisere udviklingsprocessen? Hvem skal være involveret i udviklingsarbejdet? Det kan være lærere, vejledere og øvrige centrale aktører, fx repræsentanter fra ungdomsuddannelser. Hvad skal de forskellige parter involveres i? Hvordan vil I løbende følge op på, at I udvikler det, I gerne vil? 3. Hvem gør hvad? Udpeg den eller de ansvarlige for det videre arbejde. Aftal, hvordan og hvornår I vil følge op på aftaler og resultater og justere jeres udviklingsproces løbende. Notér jeres overvejelser, beslutninger og aftaler. 5
6 Udviklingsredskabet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Redskabet er et af flere elementer i Viden om overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse og kan downloades på og Udviklingsredskabet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Redskabet er et af flere elementer i Viden om overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse og kan downloades på og Overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse Udviklingsredskab Du står med en del af en samlet videnspakke Dette udviklingsredskab indgår i en videnspakke, der indeholder en række forskellige produkter, der på hver sin måde præsenterer og lægger op til videre arbejde med vidensnotatets pointer om overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse. OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE PowerPoint-præsentationer Præsenterer de vig tigste pointer fra vidensnotatet og lægger op til, at I kan videreformidle dem til relevante modtagere. En god overgang kræver en fokuseret indsats, både i grundskolen og i ungdomsuddannelserne Speeddrawing På få minutter introduceres pointerne fra vidensnotatet i et lydklip med udgangspunkt i en visualisering. OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Vidensnotat Sæt fokus på elevernes læring og refleksion i vejledningsforløbene i udskolingen Understøt elevernes sociale tilhørsforhold til ungdomsuddannelsen Tilpas vejlednings forløbene til den enkelte elev Sæt fokus på de forskellige roller vejledere, lærere og forældre spiller for elevernes overgangsprocesser OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OVERGANGE OG MELLEM UNGDOMSUDDANNELSE GRUNDSKOLE OG Plakaten er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Plakaten er et af flere elementer i Viden om Overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse Udviklingsredskab og kan downloades på UNGDOMSUDDANNELSE om og Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Understøt elevernes faglige tilhørsforhold gennem gode studievaner og blik for elevernes forudsætninger Sæt tidligt ind mod fravær Vidensnotat Baserer sig på en systematisk vidensopsamling om overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager Redskabet er bygget op omkring tre faser opgaver i forbindelse med elevernes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det gælder fx de kommunale konsulenter på Dette området, udviklingsredskab UU vejledere er og henvendt lærere og til ledere jer, der på varetager Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb, der består af tre faser: Redskabet er bygget op omkring tre faser skoleområdet. opgaver i forbindelse med elevernes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det gælder fx de kommunale konsulenter guider jer på igennem området, et UU vejledere selvevalueringsforløb og lærere og om ledere på A Beskrivelse Redskabet af praksis guider jer igennem et selvevalueringsforløb, der Redskabet B Analyse består og vurdering af tre faser: af praksis jeres arbejde skoleområdet. med at skabe gode overgange for eleverne. C Mål for ny praksis. Redskabet giver sammen med vidensnotatet om overgange A Beskrivelse af praksis mellem grundskole Redskabet og guider ungdomsuddannelse jer igennem et selvevalueringsforløb en ramme om Hver fase B består Analyse af en og række vurdering arbejdsspørgsmål. af praksis I kan anvende arbejdet med jeres at arbejde udvikle med de processer, at skabe gode der understøtter overgange for elevernes overgang Redskabet til en ungdomsuddannelse. giver sammen med vidensnotatet Redskabet lægger om overgange eleverne. spørgsmålene C Mål til for at ny komme praksis. rundt om væsentlige aspekter af jeres praksis. op til en systematisk mellem grundskole drøftelse og af, ungdomsuddannelse hvordan elevernes overgangsfase arbejdet forløber: med Hvordan at udvikle tilrettelægges de processer, vejledningsforløb der understøtter elever spørgsmålene til at komme rundt om væsentlige aspekter af en ramme for Hver fase består af en række arbejdsspørgsmål. I kan anvende og den proces, nes overgang hvor eleverne til en ungdomsuddannelse. skal vælge ungdomsuddannelse? Redskabet lægger jeres praksis. Hvad er der op fokus til en på? systematisk Hvorfor gør drøftelse I, som af, I gør? hvordan Hvilke elevernes elementer af jeres gangsfase praksis ønsker forløber: I Hvordan tilrettelægges vejledningsforløb over og den proces, hvor eleverne skal vælge ungdomsuddannelse? Hvad er der fokus på? Hvorfor gør I, som I gør? Hvilke elementer af jeres praksis ønsker I Beskrivelse af praksis Analyse og vurdering Mål for ny praksis af praksis I denne første Beskrivelse fase beskriver af I jeres praksis I denne fase reflekterer Analyse I over, og vurdering hvorfor I denne sidste Mål fase anvender for ny praksis I jeres nuværende praksis ved at sætte ord I gør, som I gør, og overvejer, hvilke analyse og vurderinger til at sætte af praksis på, hvordan I lige nu arbejder med elementer af jeres praksis I finder mål og lave konkrete aftaler for elevernes I overgangsprocesser. denne første fase beskriver I mest jeres værdifulde, I denne fase og reflekterer hvilke dele I over, af hvorfor jeres fremtidige I denne sidste arbejde fase med anvender elevernes overgangsprocesser. analyse og vurderinger til at sætte I jeres nuværende praksis ved at sætte jeres ord praksis I gør, der som fungerer I gør, og mindre overvejer, hvilke på, hvordan I lige nu arbejder godt. med elementer af jeres praksis I finder mål og lave konkrete aftaler for elevernes overgangsprocesser. mest værdifulde, og hvilke dele af jeres fremtidige arbejde med elevernes overgangsprocesser. jeres praksis der fungerer mindre godt. Plakat Visualiserer vidensnotatets vigtigste pointer og kan hænges op, fx på lærerværelset. Udviklingsredskaber Udspringer af pointer fra vidensnotatet og lægger op til, at I igangsætter en systematisk refleksionsog udviklingsproces i jeres team. Hvad siger den skandinaviske og internationale forskning? LEDELSE Vidensnotat Danmarks Evalueringsinstitut Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse Udviklingsredskab grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning 2017 Danmarks Evalueringsinstitut og Undervisningsministeriet Citat med kildeangivelse er tilladt Design: BGRAPHIC Illustration: Ferdio Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: og ISBN (www): Du kan finde udgivelser og produkter om overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse på og 6
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Ungdomsuddannelse Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Vidensnotat
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Vidensnotat Indhold 3 En god overgang kræver en fokuseret indsats, både i grundskolen og i ungdomsuddannelserne 5 Sæt fokus på elevernes læring og refleksion
Læs mereDEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pædagoger der arbejder med at styrke sprog- og læsekompetencer
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereVejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1
Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET Vidensnotat
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET Vidensnotat Skab en fælles klassekultur Opbyg kendskab til elevers faglige forskelligheder Kvalificér undervisningen gennem løbende faglige dialoger med eleverne
Læs mereHvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering
Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4
Læs mereBedre udbytte af it i skolen
Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2016/2017
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2016/2017 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 3 PARATHEDSVURDERING (* se
Læs mereVidere med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag
Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:
Læs mereUddannelsesvalget set fra de unges perspektiv
Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelse, 21. marts 2018 Valg af ungdomsuddannelse hvad er på spil? Uddannelsesvalget som et afgørende og svært valg,
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks
Læs mereHvad kendetegner kvalitet i fritidsog klubtilbud? Dialogværktøj til jeres arbejde med kvalitet
Hvad kendetegner kvalitet i fritidsog klubtilbud? Dialogværktøj til jeres arbejde med kvalitet Indhold Indledning 3 KENDETEGN #1 Børn og unge har gode sociale relationer og indgår i fællesskaber 4 KENDETEGN
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra
Læs mereKarrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd
Karrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd Fra valg til viden Vejledningen af unge i UU Center Syd medvirker til at de unge lærer at forholde sig nysgerrigt til de mange muligheder, der er for
Læs mereLedelse, der løfter naturfagsundervisningen
naturfagsundervisning Mål for temadagen at skabe et fælles vidensgrundlag om naturfagsundervisning blandt skoleledere, naturfagskoordinatorer og lokale ressourcepersoner. at tydeliggøre sammenhæng mellem
Læs mereYdelseskatalog Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Ydelseskatalog 2016-17 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2016-17 Forudsætninger for at være
Læs mereGodt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs mereMetodeappendiks. Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet
Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Caseundersøgelse 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodeappendiks Inspirationshæftet Skolernes samarbejde
Læs mereVejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1
Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3148-0 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,
Læs mereSamarbejdsaftale Grundskolen og UU
Samarbejdsaftale Grundskolen og UU Skoleårets aktivitetsplan Klassekonferencer UEA-undervisning UU s kollektive vejledningsaktiviteter UU s individuelle tilrettelagte vejledningsaktiviteter Introduktionskurser
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning
1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs merePÆDAGOGISK LEDELSE Vidensnotat
PÆDAGOGISK LEDELSE Vidensnotat Indhold 3 God pædagogisk ledelse fokuserer på elevernes læring 7 Sæt retning for arbejdet med elevernes læring 9 Organisér kompetencer med blik for læring 11 13 Gå i dialog
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 6.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 6.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG klasse
SAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG 7. - 10. klasse Skoleåret 2018/2019 SKOLEÅRET 2018/2019 1 Introduktion Formål Samarbejdsaftalen skal medvirke til at afklare opgave- og ansvarsfordelingen
Læs mereElevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen
Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk
Læs mereSKOLE-HJEM- SAMARBEJDE Vidensnotat
SKOLE-HJEM- SAMARBEJDE Vidensnotat Indhold 3 Et godt skole-hjem-samarbejde understøtter elevernes læring og udvikling 6 Se samarbejdet som et partnerskab mellem skole og hjem 8 Lær af forældrenes viden,
Læs mereStil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Dialogredskab
Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis Dialogredskab Introduktion til dialogredskabet Pædagogisk dokumentation kan skabe et bedre grundlag for beslutninger om og udvikling af pædagogisk praksis i dagtilbud.
Læs mereIndhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Læs mereStil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Inspirationskatalog
Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis Inspirationskatalog Inspiration til arbejdet med dokumentation i dagtilbud 3 Skab mening og tydelighed i forhold til en god dokumentationspraksis til forvaltningen
Læs mereÆndringer uddannelsesvejledning 2014
Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering
Læs mere4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder
TIL LEDERE 4 VEJE Materiale til undervisningsbaseret vejledning i 6. og 7. klasse DE UNGES UDBYTTE AF 4 VEJE? MATERIALET EN UNG, DER HAR PRØVET 4 VEJE HAR: fået grundlæggende information om erhvervsuddannelser
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereUdskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Tabelrapport
Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler Tabelrapport INDHOLD Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler 1 Indledning 4 2 Frie grundskoler
Læs mereUddannelse & Job klasse
Uddannelse & Job 7. 9. klasse UU Bornholm har i dette kompendie et forslag til undervisningsforløb i det obligatoriske emne uddannelse og job til brug i udskolingen Uddannelse og job i indskolingen På
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereUddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.
Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed
Læs mereStudievalgsportfolio. Udviklingsprojekt af lærere, ungdomsuddannelser og UU i Kolding Kommune
Studievalgsportfolio Udviklingsprojekt af lærere, ungdomsuddannelser og UU i Kolding Kommune Dagens program 8.15 8.45 9.15 10.40 11.00 11.10 11.45 12.30 14.00 14.20 15.00 15.15 Morgenmad og velkomst Oplæg
Læs mere8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse
Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter
Læs mereUddannelsesvalg i 9. klasse. Unges vej mod ungdomsuddannelse
Unges vej mod ungdomsuddannelse FORORD I denne rapport præsenterer Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en undersøgelse af, hvordan de unge i 9. klasse forholder sig til deres valg af uddannelse. Rapporten
Læs mereNy Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer
Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den
Læs mereForældreinformation 8. - 10. klasse
Forældreinformation 8. - 10. klasse UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre. Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen. Et valg, der har stor betydning for fremtiden.
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mereProcesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereInformation om skole og uddannelsesvejledernes rolle
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 1. juni 2018 Tlf. dir.: 2929 9244 E-mail: sas5@balk.dk Kontakt: Sanne Kjaer Askholm Sagsid: 17.27.00-A00-1-18 Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle
Læs mere10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV
10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV 10. Aabenraa finder det vigtigt, at alle elever får de bedste betingelser for at starte og fuldføre en ungdomsuddannelse efter 10. klasse.
Læs mereUngdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12
Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,
Læs mereGuide til brug af data på erhvervsuddannelserne
Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Indhold 3 Hvorfor denne guide? 8 Elevtilfredshedsundersøgelsen Sådan kan I få et større udbytte af ETU 12 Undervisningsevalueringer Sådan kan I få et større
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat Indhold 3 Undervisningsdifferentiering som bærende princip 7 Undervisningsdifferentiering 9 Læringsmiljø er et fælles anliggende for lærere og ledelse
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereLæseplan for emnet uddannelse og job
Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox
Læs merevejledningspjece 14/10/03 17:00 Side 13 Vejledningsreformen
Vejledningsreformen Vejledningsreformen kort fortalt Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 13-2003 Forfattere: Undervisningsministeriet i samarbejde med Lucas Vagn Engell,
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for
Læs mereSkoleåret UU-Center Sydfyn
Skoleåret 2015-2016 UU-Center Sydfyn [YDELSESKATALOG] En beskrivelse vejledningen, som UU-Center Sydfyn yder overfor unge fra 8. klasse til det 24. år i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere.
Læs mereUDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE
UDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE PROCEDUREBESKRIVELSE - HVAD, HVEM & HVORNÅR Denne folder er et opslagsværk, hvor du kan orientere dig om opmærksomhedsområder, vurderingskriterierne, mulige tiltag
Læs mereSammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse
Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GAG MED DE STYRKEDE PDAGE REPA D REPA Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede læreplan
Læs mereHvad er de unge behov? Det brede ungeperspektiv i den kommunale ungeindsats
Hvad er de unge behov? Det brede ungeperspektiv i den kommunale ungeindsats Anne Sophie Madsen, chefkonsulent, Kolding 27. november 2018 Ung: Det der med, at man skal beslutte, hvad man skal resten af
Læs mereSamarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted Kommune, Slagelse Kommune og Sorø Kommune.
Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted Kommune, Slagelse Kommune og Sorø Kommune. Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat Organisér undervisningen, så den tilgodeser elevernes forskelligheder Forbered proaktive og eksemplificerende instruktioner Overvej, hvordan eleverne
Læs mereUddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job
Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereVejledning i 7. klasse Fælles for alle elever
Bilag 1: Udspecificering af grundydelser Nedenstående er en oversigt over de opgaver, som Langeland og Ærø Kommuner, jf. samarbejdsaftale om UU Sydfyn, køber af Svendborg Kommune. Nedenstående er opstillet
Læs mereFælles ydelseskatalog for UU Center Syd med virkning fra 2017 Bilag 1
Fælles ydelseskatalog for UU Center Syd med virkning fra 2017 Bilag 1 1. Vejledning i grundskolen Målgruppe Individuel vejledning Gruppevejledning Kollektiv vejledning 4. - 6. klasse Tilbud om Undervisningsmateriale
Læs mereUddannelse og job. - konference, Munkebjerg, 25. august 2015. Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685.
Uddannelse og job - konference, Munkebjerg, 25. august 2015 Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Side 1 PROGRAM 10.00: Velkomst og præsentation af program Uddannelse og job i folkeskolen
Læs mereElever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen
Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen 3. juli 2018 Baggrund Uddannelsesparathedsvurderingerne er iværksat med det formål at give skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) mulighed
Læs mereSamarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner
Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereMetodebeskrivelse for vidensnotat om overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse
Metodebeskrivelse for vidensnotat om overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse Vidensnotatet om overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse er baseret på en vidensopsamling af international og
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS
BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)
Læs mereBeskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole
Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereForældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning
Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.
Læs mereStatus på vejledningen mv. v/ pædagogisk konsulent, Jørgen Brock. Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)
Status på vejledningen mv. v/ pædagogisk konsulent, Jørgen Brock Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) Side 1 Indhold FGU den kommunale ungeindsats Udskoling Praksisfaglighed
Læs mere