SUNDHEDSPROFIL 2017/2018

Transkript

1 SUNDHEDSPROFIL 2017/2018

2 Indhold Indledning... 3 Analyse... 5 Mental sundhed og trivsel... 5 Hvordan har du det for tiden... 6 Har du nogen at tale med... 8 Mobning Kroppen Fysisk aktivitet, fritid, søvn og tandsundhed Motion Fritid Tandsundhed Søvn Måltidsvaner Mad Måltidsvaner Vægt Undervægt, overvægt og normalvægtig Forbrug af alkohol, cigaretter og stoffer Alkohol Rygning Stoffer Konklusion Referencer J. nr Ø54 2

3 Indledning Sundhedsprofilen for Gladsaxe Kommunes udskolingselever giver hvert år et øjebliksbillede af de unges sundhedsadfærd og opfattelse af egen sundhed. Sundhedsprofilen giver vigtig viden til strategi, planlægning og prioritering på børnesundhedsområdet og den bidrager til at målrette og udvikle sundhedsfremmende indsatser, ligesom den giver mulighed for at vurdere på effekter af samme. Gladsaxe Kommune har hvert år siden skoleåret 2004/05 udarbejdet en sundhedsprofil for elever i 9. klasse på folkeskoler og private skoler i Gladsaxe Kommune. Sundhedsprofilen forelægges til godkendelse i Børne- og Undervisningsudvalget om foråret i det skoleår, som sundhedsprofilen dækker dataindsamling blandt udskolingseleverne på. Efter politisk orientering ligger sundhedsprofilen tilgængelig for alle på Gladsaxe Kommunes hjemmeside gladsaxe.dk. Indsamling og brug af data Sundhedsprofilen er udarbejdet på baggrund af selvrapporteret data indsamlet via Skolesundhed.dk. Eleverne har besvaret et digitalt spørgeskema, mens skolens sundhedsplejerske har været til stede i klassen for at introducere og svare på spørgsmål undervejs. Alle elever besvarer spørgeskemaet, så svarene lagres i journalen hos Sundhedsplejen. Den enkelte elevs besvarelse danner derefter afsæt for den obligatoriske udskolingssamtale med sundhedsplejersken. Der indgår 781 besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen ud af i alt 817 elever i 9. klasse på årgangen 2017/18, fordelt på 39 klasser. Det giver en svarprocent på 95,6 pct. Resume af Sundhedsprofilen Oversigten på næste side viser et resume af Sundhedsprofilen baseret på udvalgte temaer. Farvemarkeringer indikerer desuden, hvor der ses henholdsvis en positiv udvikling, en stabil/tilfredsstillende udvikling eller en bekymrende udvikling set i forhold til sidste år. J. nr Ø54 3

4 Positiv udvikling Stabil/tilfredsstillende udvikling Bekymrende udvikling Mental sundhed og trivsel Unge, der har det godt eller rimelig godt i skolen Unge, der har det godt eller rimelig godt derhjemme Unge, der har det godt eller rimelig godt med vennerne Har flere gode venner at tale med, hvis noget går den unge på Unge, der bliver mobbet Har sjældent eller aldrig hovedpine Har sjældent eller aldrig mavepine Fysisk aktivitet, søvn, fritid Dyrker motion dagligt/næsten dagligt Dyrker aldrig eller mindre end én gang om ugen motion Sover de anbefalede antal timer om natten Sover aldrig/sjældnere end en gang om ugen dårligt eller uroligt om natten Måltidsvaner 2017/2018 Udviklingstendens 97 pct. 98 pct. 98 pct. 85 pct. 3,9 pct. 54 pct. 60 pct. 55 pct. 3,8 pct. 64,9 pct. 69 pct. Spiser morgenmad hver dag 73 pct. Vægt Normalvægtige 81,5 pct. Rusmidler Har prøvet at være fuld Forældrene er indforstået med, at den unge drikker alkohol Andele af daglige rygere Eleven må ikke ryge for forældrene Ryger ikke e-cigaretter Bruger snus en gang imellem eller hver dag Har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk Har prøvet kokain, amfetamin, MDMA/ecstasy, LDS eller heroin 48 pct. 53 pct. 0,5 pct. 82 pct. 98,5 pct. 0,5 pct. 3,9 pct. 0,3 pct. J. nr Ø54 4

5 Analyse Alle afsnit indledes med det stillede spørgsmål samt en grafisk fremstilling af de unges besvarelser. Ved de fleste af spørgsmålene kan man se udviklingen fra årgang 2015/16 til 2017/18, men nogle af spørgsmålene har været lidt anderledes formuleret eller haft andre svarmuligheder i 2015/16, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne alle spørgsmålene med denne årgang. Svarprocenten for årgang 2016/17 er 94 pct. og svarprocenten for årgang 2015/16 er 51 pct. Sammenligning med årgang 2015/16 er derfor forbundet med en vis usikkerhed, idet svarprocenten er relativt lav. Mental sundhed og trivsel Det betyder meget, hvordan man går og har det både for den enkeltes livskvalitet og i forhold til risikoen for at udvikle psykisk og fysisk sygdom. Børn og unge tilbringer mange timer om ugen i skolen. Høj skoletrivsel har betydning for elevernes generelle trivsel og for deres indlæring i skolen (Rasmussen et al., 2015). Blandt børn og unge er der tre former for trivsel: almen trivsel, trivsel i skolen og trivsel i relationer til jævnaldrende (Holstein et al, 2014). Trivselsforskningen viser, at der ikke automatisk er overlap på de tre trivselsformer, således at de børn og unge der mistrives i hjemmet, ikke nødvendigvis mistrives blandt jævnaldrende og i skolen. Derfor er der i sundhedsprofilen fokus på at belyse, hvordan eleverne har det på alle tre arenaer i deres hverdagsliv. Børn lærer ikke optimalt og har mere fravær, hvis de gennem længere tid oplever, at de har det dårligt og fungerer dårligt i hverdagen. Børn der trives dårligt, har også sværere ved at knytte venskaber til andre børn og indgå i sociale fællesskaber. De kan isolere sig fra omgivelserne og i visse tilfælde udvise selvskadende adfærd, selvmordsforsøg og dermed begyndende tegn på mere alvorlige psykiske lidelser (Sundhedsstyrelsen, 2011). I spørgeskemaet fra Skolesundhed.dk er der en del spørgsmål, som handler om elevens egen opfattelse af egne tilgange til udfordringer samt hvordan man oplever sin egen relation til andre. En omfattende undersøgelse lavet af Statens Institut for Folkesundhed omhandlende psykisk mistrivsel blandt 5., 7. og 9. klasseelever viser, at ca. 20 pct. viser tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn, føler sig udenfor eller er presset af skolearbejdet (Sundhedsstyrelsen, 2011). Spørgeskemaet fra Skolesundhed.dk bruges som udgangspunkt i sundhedssamtalerne med sundhedsplejersken. Ved sundhedssamtale følger sundhedsplejersken op på besvarelsen med eleven og afstemmer svarene ved behov. Her er det muligt for sundhedsplejerskerne at identificere unge med dårlig mental sundhed ved hjælp af SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire). SDQ er en række spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen, der gennem fokus på den unges styrker og vanskeligheder indikerer den unges mentale sundhed. Ved at sikre en individuel opfølgning kan den unge få tilbudt den nødvendige hjælp enten ved sundhedsplejersken, psykolog, forebyggelseskonsulent, rusmiddelcenter, GEFUC, egen læge eller andre tilbud, der kan sigte på at fremme den mentale sundhed hos den unge. Mental sundhed handler om at trives og om at have det godt med sig selv og med andre. Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i WHO s opfattelse af mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individet udfolder sine evner, kan håndtere dagligdagens udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker (Sundhedsstyrelsen, 2012). Dette afsnit indeholder de besvarelser, som handler om trivsel hos kommunens 9. klasses elever. Herunder hvordan de unge selv synes, at de har det, om de har nogen at tale med, venner, mobning og egen kropsopfattelse. J. nr Ø54 5

6 Hvordan har du det for tiden I skolen % 46% Jeg har det rigtig godt Jeg har det rimelig godt Jeg har det ikke så godt Jeg har det slet ikke godt 2016/ /18 5% 2,3% 0,4% 46 pct. af eleverne svarer, at de har det rigtig godt i skolen, og 51 pct. svarer, at de har det rimeligt godt. Sammenlagt svarer det til 97 pct. af eleverne og en stigning på 2 procentpoint siden sidste år. 2,7 pct. af eleverne har det ikke så godt eller slet ikke godt i skolen. Det svarer samlet til 22 elever på 9. klasseårgangen og omkring. Derhjemme % 66% 64% % 29% 34% 2 1 3% 4% 1,7% 0,3% 0,3% 0, Jeg har det rigtig godt Jeg har det rimeligt godt Jeg har det ikke så godt Jeg har det slet ikke godt Størstedelen af eleverne svarer, at de har det rigtig godt eller rimeligt godt derhjemme. I alt 98 pct. Sammenlignet med sidste år er det en stigning på 3 procentpoint. 1,8 pct. af eleverne svarer, at de ikke har det så godt eller slet ikke har det godt. Det svarer samlet til, at der er omkring 17 elever på 9. årgang. Det er 2,5 procentpoint mindre end sidste år, som ikke har det godt derhjemme. J. nr Ø54 6

7 Med vennerne/fritiden % 64% % 2 1 Jeg har det rigtig godt Jeg har det rimelig godt Jeg har det ikke så godt Jeg har det slet ikke godt 2016/ /18 4% 1,8% 0,3% 0, Besvarelser i forhold til hvordan eleverne har det med vennerne/fritiden viser, at størstedelen har det enten rigtig godt eller rimelig godt med vennerne/fritiden. I alt 98 pct. Det er en stigning på 2 procentpoint. 1,9 pct. svarer, at de ikke har det så godt eller slet ikke har det godt med vennerne/fritiden. Det er et fald på 2,4 procentpoint siden sidste år. 1,9 pct. svarer til omkring 15 elever. Bekymrer sig om mange ting eller virker ofte bekymret % 42% 4 38% 17% 15% Passer ikke Passer delvist Passer godt 2016/ /18 47 pct. af 9. klasseeleverne svarer, at de ikke tit er bekymrede. Det er en positiv stigning på 5 procentpoint. 38 pct. svarer, at det delvist passer og 15 pct. svare, at det passer godt. 15 pct. svarer til omkring 122 elever. Synes du, at du har for meget at se til % 53% 3 23% 24% 7,6% 9,9% 12% 9,7% 6, 5,9% Sjældent eller aldrig Sommetider Ja, tit Ja, altid J. nr Ø54 7

8 58 pct. synes, at de sommetider har for meget at se til. 24 pct. at de tit har for meget at se til og 5,9 pct. at de altid har for meget at se til. 29,9 pct. oplever således, at de tit eller altid har for meget at se til, det svare til omkring 9 elever ud af en skoleklasse på 30 elever. 12 pc.t synes, at de sjældent eller aldrig har for meget at se til. Har du nogen at tale med Nære relationer til venner og veninder er vigtige for børn og unges trivsel, men det er også vigtigt med nære relationer til voksne. Det er ligeledes væsentligt for børn og unges trivsel, at de oplever at være en del af betydningsfulde fællesskaber både i og uden for skolen. Gode venner og i det hele taget et godt socialt netværk har stor betydning for livskvalitet og livslængde. Vores sociale netværk er bogstavelig talt livgivende. Mennesker med gode sociale relationer og netværk har 50 pct. lavere dødelighed end mennesker med få eller dårlige sociale netværk (Jespersen, 2014). Har du nogen venner eller veninder at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det % 85% 15% 14% 13% 5% 3% 2,3% Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen 85 pct. af eleverne svarer, at de har flere venner/veninder at tale med, hvis der er noget, der går dem på eller de er kede af det. Det er en stigning på 5 procentpoint siden skoleåret 2015/ pct. svarer, at de har én enkelt ven/veninde at tale med. 2,3 pct. svarer, at de ikke har nogen venner/veninder at tale med. Det svare til omkring 19 elever. Sammenlignet med sidste år, er det et fald på 0,7 procentpoint. Har du nogen voksne at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det % 77% 79% % 18% 17% 7% 5% 3,7% Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen J. nr Ø54 8

9 79 pct. af eleverne i 9. klasse svarer, at de har flere voksne at tale med, hvis der er noget, der går dem på eller de er kede af det. 17 pct. svarer, at de har én enkelt voksen at tale med og 3,7 pct. svarer, at de ingen voksne har at tale med. 3,7 pct. svarer til omkring 30 elever i 9. klasserne. Tilsammen har 20,7 pct. i 9. klasse kun én enkelt eller ingen voksne at tale med, hvis der er noget, der går dem på eller de er kede af. Det svarer til omtrent hver femte elev. Sammenlignet med sidste år er det et samlet fald på 2,3 procentpoint. Føler du dig ensom % 78% 69% % 22% 2 3% 2% 0,7% 2% 0,5% Nej Ja, af og til Ja, tit Ja, meget tit 78 pct. af eleverne tilkendegiver, at de ikke føler sig ensom. Det er en stigning på 9 procentpoint siden skoleåret 2015/ pct. svarer, at de af og til føler sig ensom og 1,2 pct. svarer, at de tit eller meget tit føler sig ensom. Andelen af elever, der føler sig ensom tit eller meget tit svare til omkring 10 elever. Jeg har mindst en god ven % 7% 6,3% 8% 7% 5,2% 85% 86% Passer ikke Passer delvist Passer godt 89% 89 pct. af eleverne har mindst én god ven/veninde, hvilket er en stigning på 4 procentpoint siden skoleåret 2015/16. Knap 5,2 pct. svarer, at det delvist passer, at de har en god ven/veninde og 6,3 pct. svarer, at det ikke passer, at de har en god ven/veninde. Det svarer samlet til omkring 94 elever. J. nr Ø54 9

10 Mobning Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra et fællesskab. Når man mobber, bruger man sin magt i gruppen på en meget negativ måde: Man gør sig til dommer over en anden person, som man forsøger at skade. Der er tale om mobning, når andre ikke respekterer en bestemt person og dennes grænser for, hvad der er acceptabelt. Det er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden (Dansk Center for Undervisningsmiljø). Mobning kan have store konsekvenser psykisk såvel som fysisk for det enkelte individ. Det har indvirkning på trivslen og den generelle udvikling, hvilket kan følge den mobbede resten af livet. Jeg bliver mobbet eller drillet af andre børn og unge 10 95% 94% 96% % 5% 3,5% 0,4% Passer ikke Passer delvist Passer godt 96 pct. af eleverne tilkendegiver, at de ikke bliver mobbet eller drillet af andre børn og unge, det er en stigning på 2 procentpoint. 3,5 pct. svarer, at det delvist passer, at de bliver mobbet eller drillet og 0,4 pct. svarer, at de bliver mobbet eller drillet af andre børn eller unge. Samlet set svarer det til, at 32 elever oplever, at de bliver mobbet i større eller mindre grad. Hvor tit er du blevet mobbet i skolen % 95% Jeg er ikke blevet mobbet 6% 6% 3,6% 2% 0,5% 0,6% 0,2% 0,5% 0,5% Det er sket 1-2 gange 2-3 gange om måneden Ca. én gang om ugen Flere gange om ugen J. nr Ø54 10

11 95 pct. af eleverne svarer, at de ikke er blevet mobbet i skolen, det er en positiv stigning på 4 procentpoint siden skoleåret 2015/16. 3,6 pct. af eleverne oplever, at de er blevet mobbet 1-2 gange i skolen, hvis de tænker på de sidste to måneder. 0,6 pct. oplever, at de er blevet mobbet 2-3 gange om måneden, 0,2 pct. at de er blevet mobbet én gang om ugen og 0,5 pct. at de er blevet mobbet flere gange ugentligt. Det svare i alt til 1,3 pct. og omkring 11 elever. Hvor tit har du selv været med til at mobbe en anden/andre elever i skolen 10 94% 93% 95% Jeg har ikke mobbet andre 6% 6% 4,5% Det er sket 1-2 gange 0,5% 0,4% 0, 0,3% 2-3 gange om måneden Ca. én gang om ugenflere gange om ugen Samlet har 5 pct. af eleverne i 9. klasse på et tidspunkt været med til at mobbe en anden/andre elever i skolen. Det er et positivt fald på 2 procentpoint. 4,5 pct. har mobbet en anden/andre 1-2 gange, 0,4 pct. har gjort det 2-3 gange om måneden og 0,3 pct. har gjort det flere gange om ugen. 95 pct. har ikke været med til at mobbe en anden/andre elever i skolen. Hvor tit har du modtaget grimme beskeder på sms, eller sociale medier % 83% 88% Jeg har ikke modtaget grimme beskeder på sms, e- mail eller sociale medier 12% 13% 9,5% Det er sket 1-2 gange 2% 2% 0,6% 0,5% 0,8% 0,3% 0,6% 2-3 gange om måneden Ca. én gang om ugenflere gange om ugen 88 pct. svarer, at de ikke har modtaget grimme beskeder på sms, eller sociale medier. Det er en positiv stigning på 5 procentpoint. 9,5 pct. har modtaget grimme beskeder 1-2 gange, hvis de tænker på de sidste to måneder. 0,6 pct. har oplevet det 2-3 gange om måneden, 0,8 pct. har modtaget sådanne henvendelser én gang om ugen og 0,6 pct. har oplevet at modtage grimme beskeder flere gange om ugen. Det svare samlet til 2 pct. og omkring 16 elever. J. nr Ø54 11

12 Kroppen Kropsopfattelse og identitet er nært forbundet og når kropsopfattelsen ændrer sig, påvirkes identitetsfølelsen ofte. Kropsopfattelsen det forhold, vi har til vores egen krop er altså ganske essentielt og en positiv kropsopfattelse er vigtig for livskvaliteten (Olesen, 2014). Hvor mange af dine tanker på en normal dag handler om krop, vægt, kost og motion 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 46% 43% 44% 33% 3 29% 2 18% 16% 7% 6% 5,2% 0-24% 25-49% 50-74% pct. af eleverne svarer, at 0-24 pct. af deres tanker på en normal dag handler om krop, vægt, kost og motion. Det er en positiv stigning siden skoleåret 2015/16 på 3 procentpoint. 31 pct. tænker på deres krop, vægt, kost og motion pct. af dagen, 18 pct. svarer, at deres tanker omhandler det pct. af dagen og 5,2 pct. svarer, at de tænker på krop, vægt kost og motion pct. af dagen. Sammenlignet med sidste års besvarelser kan man se, at de unge samlet har deres tanker på krop, vægt, kost og motion i mindre grad, men dog er der 2 procentpoint flere, der tænker på deres krop, vægt, kost og motion pct. af dagen. Hvordan synes du at din krop er % 59% 54% % 27% 23% 1 12% 14% 5% 2% 2% 1,2% 3% 2,8% Alt for tynd Lidt for tynd Passende Lidt for tyk Alt for tyk J. nr Ø54 12

13 Når eleverne bliver spurgt om opfattelse af egen kropsbygning, svarer 59 pct., at de har en passende krop. Det er en positiv udvikling på 5 procentpoint siden skoleåret 2015/ pct. svarer, at de er lidt for tynde og 2 pct. svarer, at de er alt for tynde. 23 pct. mener, at de er lidt for tykke og 2,8 pct. har en opfattelse af, at de er alt for tykke. Samlet ses en positiv udvikling, dog oplever 2 procentpoint flere, at deres krop er for tynd. Jeg har tit hovedpine % 4% 2, Næsten hver dag % 8% 1 Mere end en gang om ugen Næsten hver uge 52% 54% 49% 24% 24% 26% Næsten hver måned Sjældent eller aldrig Andelen af elever der sjældent eller aldrig har hovedpine er 54 pct. Det er en positiv stigning på 5 procentpoint siden sidste år. 26 pct. har hovedpine næsten hver måned, hvilket er en negativ stigning på 2 procentpoint. 10 pct. har hovedpine næsten hver uge, 8 pct. har hovedpine mere end en gang om ugen og 2,1 pct. har hovedpine næsten hver dag. Disse er alle faldet siden sidste år. Jeg har tit mavepine % 2% 5% 4% 4,5% Næsten hver dag Mere end en gang om ugen 8% 9% 7,5% Næsten hver uge 59% 6 55% 3 27% 27% Næsten hver måned Sjældent eller aldrig Andelen af elever, der sjældent eller aldrig har mavepine, er 60 pct. Det er en positiv stigning på 5 procentpoint. 27 pct. svarer, at de har mavepine næsten hver måned, 7,5 pct. har mavepine næsten hver uge, 4,5 pct. har det mere end en gang om ugen og 1 pct. svarer, at de har mavepine næsten hver dag. J. nr Ø54 13

14 Fysisk aktivitet, fritid, søvn og tandsundhed Motion Fysisk aktivitet har en positiv effekt på kredsløb, stofskifte, kondition, balance og muskel styrke. Fysisk aktivitet har endvidere en gavnlig effekt på generel trivsel og indlæring (Sundhedsstyrelsen, 2015). De officielle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er, at børn og unge skal være fysisk aktive mindst en time om dagen og mindst tre gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet i mindst 30 minutter. Hvor tit bevæger du dig, så du bliver svedig eller forpustet % 2 2 Hver dag/flere gange om dagen % Næsten hver dag 37% 34% 34% Et par gange om ugen 1 9% 7,4% En gang om ugen 4% 4% 2,8% 2% Mindre end en gang om ugen Aldrig/meget sjældent I alt 55 pct. af eleverne har svaret, at de dagligt eller næsten dagligt dyrker motion, det er en positiv stigning på 6 procentpoint. 34 pct. har svaret, at de dyrker motion flere gange om ugen, hvilket er et fald på 3 procentpoint siden sidste år. Gruppen af elever, der aldrig eller højest én gang om ugen dyrker motion i fritiden er faldet med 4,8 procentpoint siden skoleåret 2015/16. Fritid Den mentale sundhed hænger nøje sammen med trivsel, selvværd og evnen til at indgå i sociale relationer. Når børn og unge deltager i fritidsaktiviteter, har de mulighed for at skabe nye relationer samt blive udfordret i aktiviteter, der ligger udenfor undervisningen i skolen. Hvor tit dyrker du fitness/styrketræning, eller går til en aktivitet i en forening, fx fodbold, spejder, teater, musik % 24% Næsten hver dag/hver dag 46% 47% 14% Andelen af elever, der dyrker en eller anden form for aktivitet i fritiden hver dag eller 2-5 gange om ugen, er 71 pct. Det er en positiv stigning på 6 procentpoint. 13 pct. går til en aktivitet én gang om ugen og 16,5 pct. går til en aktivitet 1-3 gange om måneden eller sjældent/aldrig. 16,5 pct. svarer til, at omkring 135 elever i 9. klasse ikke dyrker motion eller deltager i en anden form for foreningsaktivitet. 13% 6% 4,5% 2-5 gange om ugen En gang om ugen 1-3 gange om 2016/ /18 måneden 16% 12% Sjældent eller aldrig J. nr Ø54 14

15 Tandsundhed Mundhulen er en integreret del af kroppen, og ligesom almene sygdomme kan tand- og mundsygdomme give anledning til begrænset funktion og livskvalitet for det enkelte menneske. Ud over det biologiske grundlag har tand- og mundsygdomme stærke årsagssammenhænge med livsstil, sundhedsadfærd, social og økonomiske livsbetingelser samt miljøforhold. Det anbefales, at man børster tænder 2-3 gange om dagen. Hvor tit børster du tænder Tandhygiejne er vigtig for de unges helbred og sundhed. Den officielle anbefaling for tandbørstning er to gange om dagen. 88 pct. af eleverne børster tænder 2 eller flere gange dagligt, hvilket er en positiv stigning på 2 procentpoint. 9,9 pct. børster tænder én gang om dagen, mens 2,3 pct. børster tænder 4-6 gange om ugen eller sjældnere end 1-3 gange om ugen. Søvn 86% 86% 88% 1 1 9,9% 2% 2% 2, 0, 0,3% 0, 2 gange om dagen (eller flere)1 gang om dagen 4-6 gange om ugen 1-3 gange om ugen Sjældnere Søvn har stor betydning for børn og unges udvikling og trivsel. Søvnmangel hos børn og teenagere kan gå ud over deres faglige formåen i skolen samt deres generelle sundhed og trivsel. Søvnbehovet kan variere fra det enkelte barn/den enkelte unge, men Sundhedsstyrelsen har defineret anbefalinger for, hvor meget børn og unge i forskellige aldre skal sove for at optimere deres trivsel og udvikling. For unge mellem år lyder anbefalingen, at de skal sove mellem 8-10 timer i døgnet (Center For Børneliv, 2017). J. nr Ø54 15

16 Hvor mange timers søvn Kan ikke beregnes 3% 3,2% Mere end 11 timer Ca. 10 timer Ca. 9,5 timer 0, 1,8% Ca. 9 timer 1 13% Ca. 8,5 timer 22% 24% Ca. 8 timer 27% 26% Ca. 7,5 timer 16% 17% Ca. 7 timer 9,9% 12% Ca. 6,5 timer Ca. 6 timer Ca. 5,5 timer Ca. 5 timer Ca. 4,5 timer Ca. 4 timer Mindre end 3 timer 3% 1,3% 0,3% 0 0, 0 5% 3,2% 5% 1 15% 2 25% / /18 Andelen af elever, der sover de anbefalede antal timer, altså 8-10 timer, er samlet set 64,9 pct., det er en stigning på 4,9 procentpoint. 31,8 pct. sover mindre end de anbefalede antal timer det vil sige, at de sover mindre end 8 timer om natten. Det svare til lidt mindre end en tredjedel af eleverne. 3,2 pct. af elevernes besvarelser kan ikke beregnes. J. nr Ø54 16

17 Hvor ofte sover du dårligt eller uroligt om natten % 24% 27% 4 45% 42% Aldrig Sjældnere end 1 gang om ugen 17% 18% 2 13% 1 8,6% Ca. 1 gang om ugen Flere gange om ugen 2% 3% 2% Hver dag Andelen af elever i 9. klasse, der aldrig eller sjældnere end en gang om ugen sover dårligt om natten, er 69 pct., hvilket er stabilt i forhold til sidste år. 20 pct. svarer, at de sover dårligt ca. én gang om ugen, hvilket er en stigning på 2 procentpoint, men til gengæld er andelen, der sover dårligt flere gange om ugen eller hver dag faldet med 3,4 pct. Måltidsvaner Mad Sunde kostvaner udviklet i barndommen er afgørende for børn og unges sundhed og trivsel og for at forebygge helbredsproblemer og alvorlige sygdomme. Derudover er der stor sandsynlighed for, at mad- og måltidsvaner grundlagt i barndommen videreføres i voksenlivet (Rasmussen et al., 2015). I barndommen og ungdommen hvor kroppen udvikles, er der særligt behov for regelmæssige måltider for at imødekomme det øgede behov for energi og næringsstoffer. Morgenmaden er ofte i fokus, når fagfolk diskuterer overvægt, indlæring og sundhed generelt. Fødevarestyrelsens rapport Kostens betydning for læring og adfærd hos børn viser en sammenhæng mellem manglende morgenmad og dårlig indlæring og adfærd (Michaelsen 2011). Det er dog ikke entydigt at konkludere om årsagssammenhængen, dvs. om manglende morgenmad alene forårsager dårlig indlæring og adfærd. Årsagssammenhængen er ikke entydig, idet manglende morgenmad også kan være forbundet med andre livsstilsfaktorer og sociale forhold. Måltidsvaner Hvor tit spiser du morgenmad, før du skal i skole % 69% 73% 8% % 8% 13% 6,2% 12% 1 Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Sjældent eller aldrig J. nr Ø54 17

18 Andelen af elever, der spiser morgenmad hver dag, er steget med 4 procentpoint. Andelen af elever, der er spiser morgenmad 3-4 gange om ugen, er stabilt på 11 pct. 17,2 pct. af eleverne spiser morgenmad 1-2 gange eller sjældent/aldrig, hvilket vil sige, at lidt mere end en sjettedel af eleverne, de fleste dage på en uge kommer i skole uden at have spist morgenmad. Det svarer til omkring 140 elever på 9. årgang. Vægt Et barns sundhedstilstand afspejler sig bl.a. i dets vækst. Det er derfor vigtigt at have fokus på børnenes højde- og vægtudvikling - dette gøres blandt andet ved at beregne barnets ISO-BMI. ISO-BMI er en omregning af BMI (BMI er sammenhængen mellem højde og vægt), så man kan relatere barnets BMI med BMI-værdier for voksne. Man omregner barnets BMI, fordi de grænseværdier man benytter hos børn, ikke kun knytter sig til højde og vægt, men også til køn og alder. Denne beregningsmetode anbefales af Sundhedsstyrelsen og er en europæisk standart. Undervægt, overvægt og normalvægtig % 8 81,5% % 18% 17,7% 3% 0,9% Undervægtig Normalvægtig Overvægtig Andelen af elever i 9. klasse med normalvægt er stigende. Med 81,5 pct. af årgangen 2017/18, der er normalvægtige, er dette en stigning på 2,5 procentpoint siden skoleåret 2015/16. Både andelen af undervægtige og overvægtige er faldet lidt. Fordelingen mellem drenge og piger er meget ens i forhold til undervægt, men der er en lidt større andel af pigerne, der overvægtige. Det drejer sig om 2,1 procentpoint til forskel. Sidste år var dette billede omvendt. Til spørgsmålet om elevernes egen opfattelse af deres krop svarer 59 pct., at de synes, at deres krop er passende, 15,2 pct. synes de er for tynde og 25,8 pct. synes, de er for tykke (Jf. sundhedsprofilen s ). Sammenholdes elevernes opfattelse af egen krop med de faktiske vægttal ses det, at en stor del af elevernes opfattelse ikke stemmer overens med deres udregnede BMI. Det betyder, at 22,5 pct. af eleverne, der er normalvægtige, ikke synes deres krop er passende, men enten synes de er for tykke eller for tynde. J. nr Ø54 18

19 Forbrug af alkohol, cigaretter og stoffer Alkohol Alkohol er en af de enkeltstående faktorer, der har størst negativ indflydelse på sundheden i Danmark. Danskernes alkoholadfærd og de dertilhørende sundhedsskadelige konsekvenser gør udsættelse af unges alkoholdebut til en vigtig forebyggende indsats, der på kort sigt har umiddelbar sundhedsfremmende betydning for de unge. Endvidere vil en udsættelse af unges alkoholdebut have en langsigtet forebyggende betydning, da undersøgelser viser, at et højt alkoholforbrug og binge-drinkink 1 i ungdomsårene øger sandsynligheden for højt alkoholindtag senere i livet (Juel et. al, 2006). Hvor gammel var du første gang, du drak en hel genstand Ved ikke 4% 3% 2,4% 11 år eller yngre 3% 1,4% 12 år 4% 3, 8% 13 år 13% 17% 14% 14 år 44% 44% 43% 15 år 2 23% 28% 16 år eller ældre 0,5% 0,9% Jeg har ikke drukket en hel genstand 2% 6% 12% 5% 1 15% 2 25% 3 35% 4 45% 5 De unges alder, når de har deres debut med alkohol, har betydning for deres vaner med alkohol senere i livet. Jo ældre de unge er, før de begynder at drikke, jo mindre risiko er der for at udvikle et stort forbrug af alkohol senere i livet (Kræftens bekæmpelse, 2015). 43 pct. af eleverne har drukket deres første genstand i en alder af 14 år. Sammenlignes besvarelserne med sidste års besvarelser kan det ses, at der er et fald i andel af elever, der drikker den første genstand som 13 årig og en stigning i andel af elever, der drikker deres første genstand som 15-årig. Andelen af elever, der aldrig har drukket en hel genstand, er samtidig steget væsentligt med 10 procentpoint siden skoleåret 2015/16. Opgørelsen viser således en positiv udvikling. 1 Engelsk udtryk for indtagelse af store mængder alkohol på en gang, defineret som indtagelse af 5 eller flere genstande ved samme lejlighed. J. nr Ø54 19

20 Har du nogensinde prøvet at være fuld % 65% 48% 36% 35% 52% 2 Ja Nej 48 pct. af eleverne har prøvet at være fulde. Dette er et fald på 7 procentpoint i forhold til sidste år. Det er vigtigt at se på udviklingen af de unges forhold til alkohol over flere år, idet der erfaringsmæssigt forekommer mindre udsving fra årgang til årgang. Hvad er grunden til, at du ikke drikker alkohol andre årsager Pga. min religion % 13% 2 24% Fordi jeg ikke må for mine forældre Pga. min sport 23% 19% 17% 24% 2 3 Fordi mine venner ikke drikker 5% 8% 9% Fordi jeg ikke bryder mig om alkohol 29% 35% 35% Fordi jeg ikke synes, at jeg er gammel nok 24% 2 23% Fordi jeg ikke har lyst 7 74% 75% De elever der svarer, at de ikke drikker alkohol, er blevet spurgt om årsagen til dette. 277 ud af 781 elever har svaret på dette spørgsmål. Det har været muligt for eleverne at give flere svar på dette spørgsmål. 3 ud af 4 elever drikker ikke alkohol, fordi de ikke har lyst, 35 pct. fordi de ikke bryder sig om alkohol, 30 pct. fordi de ikke må for deres forældre, 24 pct. grundet religion, 23 pct. fordi de ikke synes de er gamle nok, 21 pct. på grund af sport, 9 pct. fordi venner ikke drikker og 14 pct. af andre årsager. Der er særligt sket en stigning i andelen der ikke drikker fordi de ikke må for forældre og på grund af religion. Begge andele er steget med 11 procentpoint hver. J. nr Ø54 20

21 Synes du det er i orden, at unge på din alder drikker alkohol 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 2% 3% 2,8% Nej, det er aldrig i orden 17% 15% 15% Nej, men det må de selv bestemme 47% 4 45% Ja, det må de selv bestemme 35% 33% 33% Ja, hvis deres forældre har givet dem lov 4% 5% 4,4% Ved ikke 45 pct. af eleverne i 9. klasse mener, det er i orden, at unge på deres alder drikker og at de selv må bestemme det. Det er en stigning på 5 procentpoint fra sidste år. 33 pct. mener, at det er i orden, hvis deres forældre har givet dem lov, mens 15 pct. mener, at det ikke er i orden, men at det må være op til den enkelte unge. Begge er faldet med 2 procentpoint. Må du drikke alkohol for dine forældre % 53% % 23% 2 18% 19% 18% 1 8% 7% 7% Ja Nej Mine forældre er uenige Ved ikke 9. klasse 2015/16 9. klasse 2016/17 9. klasse 2017/18 Besvarelserne viser, at over halvdelen af eleverne i 9. klasse, nemlig 53 pct., må drikke alkohol for deres forældre. 23 pct. må ikke drikke alkohol for deres forældre, hvilket er en stigning på 2 procentpoint og 18 pct. ved ikke, om de må drikke alkohol. Det er værd at bemærke, at over halvdelen af eleverne svarer, at de må drikke alkohol for deres forældre. Ifølge Kræftens bekæmpelse har forældres holdning til alkohol og egne alkoholvaner betydning for, hvor meget og hvornår unge begynder at drikke. Derudover drikker de unge, der har forældrenes accept til at indtage alkohol mere end de unge, der ikke må drikke for deres forældre (Kræftens Bekæmpelse, 2015). J. nr Ø54 21

22 Rygning Rygning har store sundhedsmæssige konsekvenser, og unge befinder sig i en særlig risikogruppe, når det gælder rygning og alkohol (Prescott, 2004). Unges rygevaner bestemmes blandt andet af rygevaner hos forældre samt venner, normer i omgivelserne, socialt tilhørsforhold og psykologiske faktorer. Ryger du cigaretter Ja, hver dag 2% 0,5% Ja, ikke hver dag men hver uge 2% 1,4% Ja, sjældnere end hver uge 2% 2,3% Nej, men jeg har tidligere røget jævnligt 0,5% Nej, men jeg har prøvet 1 16% 17% Nej 84% 77% 78% klasse 2015/16 9. klasse 2016/17 9. klasse 2017/18 78 pct. svare at de ikke har prøvet at ryge cigaretter, det er en positiv stigning på et procentpoint. Andelen af daglige rygere er 0,5 pct., hvilket svare til omkring 4 elever. 1,4 pct. svarer, at de næsten ryger hver dag og 2,3 pct. svarer, at de ryger sjældnere end hver dag. Den samlede andel af elever, der ryger i en eller anden grad, er 4,2 pct., hvilket svare til omkring 34 elever. Andelen af unge, der ikke længere ryger jævnligt er faldet med 0,5 procentpoint og andelen der ikke ryger, men har prøvet, er steget med 1 procentpoint siden sidste år. J. nr Ø54 22

23 E-cigaretter Ja, hver dag Ja, ikke hver dag, men hver uge Ja, sjældnere end hver uge Nej, men jeg har tidligere røget jævnligt 0,3% 0, 0,7% 0,3% 0,5% 0,5% Nej, men jeg har prøvet 1 16% 14% Nej 87% 8 84% Samlet ryger 98,5 pct. af eleverne i 9. klasse ikke e-cigaretter, hvoraf 14 procentpoint har prøvet det og 0,5 procentpoint tidligere har røget jævntligt. Sammenlignet med sidste år er det en positiv stigning på 1,5 procentpoint. 1,1 procent ryger i en eller anden grad e-cigaretter, hvilket svare til omkring 9 elever. Vandpibe Ja, hver dag Ja, ikke hver dag, men hver uge Ja, sjældnere end hver uge Nej, men jeg har tidligere røget jævnligt 0,5% 0,3% 0, 0,5% 4% 3% 1,9% 0,3% 0,3% 0, Nej, men jeg har prøvet 13% 12% 12% Nej 8 83% 85% J. nr Ø54 23

24 Ligesom cigaretter er vandpibetobak skadeligt for helbredet. Over de sidste år er der færre elever, der har prøvet vandpibe, andelen er i dag 85 pct. Andelen af eleverne der ikke ryger, men har prøvet vandpibe er fortsat 12 pct. Der er særligt sket et fald i andelen af elever, der ryger vandpibe, men sjældnere end hver uge. Siden skoleåret 2015/16 er dette faldet med 2,1 procentpoint. Må du ryge for dine forældre % 3% 2,8% 8 82% 75% 3% 2% 1,7% 18% 14% 13% Ja Nej Mine forældre er uenige Ved ikke 9. klasse 2015/16 9. klasse 2016/17 9. klasse 2017/18 Andelen af elever, der ikke må ryge for deres forældre, er 82 pct. Det er en stigning på 1 procentpoint. 2,8 pct. må gerne ryge og 1,7 pct. svarer, at deres forældre er uenige. Ligesom med alkohol, har forældrenes rygevaner samt accept af rygning betydning for, om de unge ryger og hvornår de begynder på dette (Sundhedsstyrelsen, ). Snus Snus er en form for røgfri tobak, der indeholder både nikotin og kræftfremkaldende stoffer. Undersøgelser viser, at der er større risiko for slagtilfælde, blodpropper og diabetes 2 ved brug af snus. Snus er ulovligt at sælge i Danmark, men det er lettilgængeligt på Internettet og det sælges i Sverige (Kræftens Bekæmpelse, 2017) Nej 6% 8,9% Nej men jeg har prøvet 0,4% 2% 0,5% 0,5% Nej, men jeg har tidligere røget jævnligt Ja, sjældnere end hver uge Ja, ikke hver dag, men hver uge Ja, hver dag 9. klasse 2016/17 9. klasse 2017/18 Andelen af 9. klasseeleverne, der bruger snus, er 0,5 pct., det er et positivt fald på 3 procentpoint. 90 pct. har aldrig prøvet snus og 8,9 har prøvet det, men tager det ikke. Elever der har prøvet det, men ikke tager det, er steget med 2,9 procentpoint siden sidste år. J. nr Ø54 24

25 Stoffer Hash, marihuana, pot og skunk hører under narkotikaloven. Det vil sige, at det er forbudt at købe, sælge, modtage, fremstille, forarbejde og besidde disse stoffer (Retsinformation, 2015). På trods heraf er hash det næstmest udbredte rusmiddel blandt unge, hvor alkohol er det mest udbredte. I mange grupper i samfundet er der en generel opfattelse af, at hash ikke er farligt. Hash har imidlertid mange af de samme negative sundhedskonsekvenser som rygning af tobak. Det vil sige, at risikoen for bronkitis, KOL, og kræft i luftvejene er forøget (Sundhedsstyrelsen, 2013). Derudover er hash rygning forbundet med en alvorlig risiko for angst- og panikanfald samt psykoser. Det påvirker desuden hjernens centre for indlæring og hukommelse, hvilket gør, at hashrygning er forbundet med store konsekvenser i forhold til at gå i skole (Sundhedsstyrelsen, 2013). Har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk 10 98% 93% 96% % 2% Nej Ja 9. klasse 2015/16 9. klasse 2016/17 9. klasse 2017/18 3,9% 96 pct. af eleverne har ikke prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. Andelen af elever i 9. klasse, der svarer, at de har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk, er 3,9 pct., hvilket er et fald på 3,1 procentpoint siden sidste år. 3,9 pct. svare omkring 31 elever. Hvor mange gange har du indenfor de seneste 30 dage røget hash, marihuana, pot eller skunk 7 36 elever; 67% 6 14 elever; 56% elever; elever; 24% elever; 5% 1 elev; 4% 3 elever; 5% eller flere 2016/ /18 J. nr Ø54 25

26 25 elever har svaret på, hvor mange gange de indenfor de seneste 30 dage har røget hash, marihuana, pot eller skunk. 55 elever svarede på dette spørgsmål sidste år, det er altså et fald på 45 pct. 56 pct. af de 25 elever svarer, at de ikke har røget inden for de seneste 30 dage. 40 pct. svarer, at de har røget 1-2 gange inden for de seneste 30 dage, mens 4 pct. svarer, at de har røget 6-9 gange inden for de seneste 30 dage. Andelen af elever, der har røget hash, marihuana, pot eller skunk 1-2 gange indenfor de seneste 30 dage er faldet med 3 elever siden sidste år. Hvor gammel var du første gang du prøvede at ryge hash, marihuana, pot eller skunk elever; 54% 18 elever; elever; 3 17 elever; 34% elever; 1 3 elever; 1 1 elev; 2% 15 år eller ældre 14 år 13 år 12 år eller yngre 2016/ /18 30 elever har svaret på, hvor gamle de var, da de første gang prøvede at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. 50 elever svarede på dette spørgsmål sidste år, det er altså et fald på 60 pct. 60 pct. af de 30 elever svarer, at de var 14 år, 30 pct. at de var 15 år eller ældre og 10 pct. var 13 år, da de første gang prøvede at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. Andelen af unge der prøver at ryge hash, marihuana, pot eller skunk første gang som 14 årige er steget med én elev og vi kan se et stort fald i de elever der første gang prøver at ryge hash, marihuana, pot eller skunk som 15 årige, i alt et fald på 18 elever. J. nr Ø54 26

27 Har du nogensiden prøvet at tage andre stoffer fx kokain, amfetamin, MDMA/ecstasy, LSD, heroin eller lignende 10 99% 99% Nej Ja 0,3% Andelen af elever, der ikke har prøvet euforiserende stoffer, er tæt på 100 pct. 0,3 pct. af eleverne i 9. klasse svarer, at de har prøvet at tage hårde stoffer, det svarer til omkring 2-3 elever. Andelen af unge, der har prøvet hårdere stoffer stagnerer alt i alt gennem de seneste tre år. Har du prøvet at tage lattergas sammen med venner, til fest eller alene 10 98% 5 Nej 1,9% Ja 2017/18 98 pct. af eleverne svarer, at de ikke har prøvet lattergas og 1,9 pct. svarer, at de har prøvet lattergas. 1,9 pct. svare til omkring 15 elever, hvilket er væsentligt flere end det antal elever, der har prøvet at tage hårde stoffer som fx kokain, amfetamin, MDMA/ecstasy, LSD, heroin eller lignende. J. nr Ø54 27

28 Konklusion Sundhedsprofil 2017/18 giver med en svarprocent på 95,6 pct. et validt øjebliksbillede af de tendenser i sundhedsadfærd, helbred og vaner, der er blandt kommunens 9. klasseelever i folkeskolerne og de private skoler. Sundhedsprofilen viser, at størstedelen af eleverne trives i skolen, derhjemme og blandt jævnaldrende venner, idet 97 pct. af eleverne svarer, at de har det rigtig godt eller rimeligt godt med at gå i skole, 98 pct. svarer, at de har det rigtig godt eller rimeligt godt derhjemme og 98 pct. svarer, at de har det rigtig godt eller rimeligt godt med vennerne og i fritiden. 85 pct. af eleverne har flere venner at tale med, hvis de er kede af det og 79 pct. af eleverne tilkendegiver, at de har flere voksne at tale med, når de er kede af det. Andelen af elever, der bliver mobbet, er med til at mobbe andre eller har modtaget grimme beskeder på sms, mail eller sociale medier viser et fald i forhold til sidste år. Flere elever er blevet mere aktive og dyrker motion dagligt eller næsten dagligt, og færre elever dyrker aldrig eller sjældent motion. Andelen af elever med normalvægt er også steget en smule til 81,5 pct. Andelen af overvægtige piger er lidt større end andelen af overvægtige drenge. Andelen af elever, der ryger dagligt i 9. klasse er faldet og andelen af elever der siger, at de må ryge for deres forældre er ligeledes faldet. Derudover eksperimenterer færre elever med e-cigaretter og vandpibe og der er færre elever, der er blevet fulde af alkohol eller prøvet andre euforiserende stoffer. Desuden viser sundhedsprofilen, at 64,9 pct. af eleverne sover de anbefalede 8-10 timer om natten, hvilket er en lille forbedring og 27 pct. svarer, at de aldrig sover uroligt eller dårligt. Alt i alt viser sundhedsprofilen 2017/18 mange positive tendenser i de unges sundhed og vaner. J. nr Ø54 28

29 Referencer Broholm K, Falk J, Sindballe AM., (2011): Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer. Sundhedsstyrelsen, København, Center for børneliv, (2017) Dansk Center For Undervisningsmiljø: Holstein, Bjørn et al., (2014): Temarapport om børn indskolingsundersøgt i , Børns sundhed, Jespersen, Astrid Pernille, 2014: Gode sociale relationer øger livskvaliteten, 17. november Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H, (2006): Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, Statens institut for Folkesundhed, København, Kræftens bekæmpelse, 2015: Unges alkoholvaner i Danmark 2014 en kortlægning, Kræftens Bekæmpelse, Michaelsen, K.M. (2011): Børn skal selvfølgelig have morgenmad hver dag, Ugeskrift for Læger, 173(41):2551 Olesen, Else, (2014): Prescott E, 2004: Tobaksrygning og rygestop: Konsekvenser for sundheden. Sundhedsstyrelsen, København, Rasmussen, M., Due, P., Pedersen, TP. (2015): Skolebørnsundersøgelsen 2014, Statens Institut for folkesundhed, Syddansk Universitet, 1. udgave, april 2015 Retsinformation, Bekendtgørelse af lov om euforiserende stoffer, Sundhedsstyrelsen, 2011: Mistrivsel blandt skolebørn, Sundhedsstyrelsen, 2012: Forebyggelsespakke, Mental sundhed, Sundhedsstyrelsen (2012): Alkohol, rygning og postoperative komplikationer Sundhedsstyrelsen, 2013: Cannabis den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse, Sundhedsstyrelsen (2015): Monitorering af vækst hos 0-5 årige vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger, 1. udgave, 1. oplag Sundhedsstyrelsen, 2016, 23.6.: Unge og rygning, Sundhedsstyrelsen, (2016): J. nr Ø54 29