Uddannelsesudvalg Sygeplejerskeuddannelsen. Dagsorden. 1. Aktuel nyt

Transkript

1 Dato & tid 10. maj 2017 kl. 14 Referent Lisbeth Ahl Afbud Jeanette Grefstad, Allan Kjær Andersen, Line Aae Mouritsen, Theis Breslau Von Bressendorff Deltagere Jan Toftholm Andersen, Anne Birch Grande, Helle Stang Traasdahl, Ingrid Poulsen, Helle Schnor, Katia Dupret Søndergaard, Charlotte Engell, Anne-Marie Schrader, Anne Mette Jørgensen Bente Ourø Rørth, Katrine Riisgaard Pedersen, docent Lone Schou deltager under punkt 1, uddannelsesleder Dorte Helving, specialkonsulent Martin Sørensen Institut for Sygepleje Institut for Sygepleje Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Tagensvej København N Tlf. nr phm_isy@phmetropol.dk CVR Uddannelsesudvalg Sygeplejerskeuddannelsen Dagsorden 1. Aktuel nyt 2. Resultat af opbygning af F&U-miljø i Institut for Sygepleje ved docent Lone Schou Præsentation af F&U-miljøet i Institut for Sygepleje med fokus på status, herunder - Hvordan samarbejdes der med professionspraksis - Hvordan inddrages de studerende i forskningsprojekter - Hvordan deler vi forskningsviden i Instituttet Uddannelsesudvalget drøfter, hvordan videncirkulation er til gavn for praksis og profession 3. Ny uddannelse ved uddannelsesledere - Status på ny uddannelse - De første erfaringer med det nye første semester - Hvilke øvrige processer følger med ny uddannelse Uddannelsesudvalget drøfter dilemmaer og udfordringer \Content.Outlook\LG0KMQLS\Referat 10. maj 2017.docx 4. Strategi og kvalitet - Kort orientering og up-date om aktiviteter i Institut for Sygepleje herunder fakta-tal og analyser. - Fokus på udvalgte centrale resultater fra dimittendundersøgelse ernes_vurderinger og studentertilfredshedsundersøgelse ilfredshed - Strategiopfølgning med de vigtigste tal-resultater og drøftelse af udvalgte spørgsmål. 5. Runde hvad er uddannelsesudvalgets medlemmer optaget af lige nu i relation til at være uddannere 1

2 Ad 1 Kort orientering om aktuelle nyheder Metropol og UCC fusionerer - Styregruppe består af bestyrelsesformænd og rektorer fra de to institutioner - Planen for planen skal være klar til september Der er behov for ekstern konsulentbistand til processen sendt i udbud - Der er positiv stemning i institutionerne om den kommende fusion - Der bliver én fælles studieordning for sygeplejerskeuddannelsen efter fusionen To nye uddannelsesledere i Institut for Sygepleje - Dorte Helving Rasmussen tiltrådt i funktionen den 1. maj ansvar for tværfaglig sammenhæng og kvalitet - Kirsten Lomborg tiltræder den 1. juni ansvar for F&U-miljøet i instituttet. Bibeholder tilknytning som professor til Aarhus Universitet i 20 % af sin arbejdstid Ad 2 Docent Lone Schou præsenterede opbygningen af F&U-miljøet i Institut for Sygepleje herunder hvordan, der samarbejdes med professionspraksis, strategiudvikling og styringsværktøjer samt hvordan der arbejdes med dels at få forskningen integreret i undervisningen dels hvordan de studerende inddrages i forskningen. Lones præsentation er vedlagt referatet. Herudover vedlægges oversigt over artikler publiceret i ISY i Kommentarer: - Instituttet prøver at tænke de studerende ind i forskningen lidt mere kreativt end hidtil. De studerende opleves som gode sparringspartnere, der tænker anderledes end forskerne. De er fx rigtig gode i dialogen med børnene tilknyttet Børne Buddies. Det er en udfordring at få mange flere studerend ind i projekter. - I forhold til artikelskrivning understøttes skrivegrupper aktivt også internationalt. - Ambitionen om en bestemt procentdel ph.d.-undervisere i Metropol er revideret. Tidligere var der en ambition om en andel på 50 % af underviserne i 2020 skulle være ph.d. er, men af bl.a. økonomiske årsager er denne ambition nu nedjusteret til 33 %. I Institut for Sygepleje er der aktuelt 16 undervisere med ph.d. (ud af 95) samt 8 ph.d.-studerende. Ved stillingsopslag søges der efter undervisere med ph.d., men de skal samtidig have relevant klinisk viden. - Med forskningspligt og ret i professionshøjskolerne er en helt ny verden er flyttet ind det opleves som et løft til institutionen. - På hospitalerne vil mange medarbejdere også gerne forske. Hvordan kan vi i fællesskab koordinere det bedre, så vi får flere større forskningsprojekter på tværs, og så meget ensartede mindre projekter ikke igangsættes parallelt. 2

3 - Metropol har indgået en strategisk partnerskabsaftale med regionen netop med henblik på fælles større satsninger. Det er en nødvendighed at gå sammen på tværs af organisationer. - Hvornår giver det mening af gå sammen? De forskellige forskningsmiljøer har forskellige vinkler og indgange til at undersøge måske ensartede spørgsmål. Der kan være gode grunde til, at man ønsker at gennemføre projekter alene og andre grunde til at samarbejde om projekterne. Det er et både og. Ad 3 Uddannelsesleder Dorte Helving Rasmussen præsenterede kort status på implementering af ny uddannelse jf. vedlagte overblik over efterårets planlægning af semestre. Der arbejdes intenst på implementering af ny uddannelse i de forskellige studieår herunder at på at omsætte studieordningen til lektionsplaner m.v. - Erfaringer og input fra første forløb af 1. semester indsamles og indgår i den igangværende udvikling. - De første erfaringer fra 2. semester er, at det opleves hårdt for de studerende, der starter direkte i klinikken (på grund af antallet af studerende, starter 50 % deres 2. semester på skolen og 50 % i klinikken) semester i efteråret er på overgangsordning, hvor der kun er plads i psykiatrien til 4 ugers klinik. De resterende 4 ugers psykiatri bliver med undervisning på skolen i en ny form for psykiatriundervisning i direkte samarbejde med psykiatrien. En ny form og nødløsning, men det tegner til at blive et godt forløb semester bliver også på overgangsordning med særligt tilrettelagt semester. Det er en fælles opgave med klinikken at få inddraget de kliniske vejledere fra primær sektor i prøverne semester ligeledes en overgangsordning. Fokus på de akut kritiske. Proces i gang med Center for HR om ny form for undervisning semester er et rent klinisk semester. Fordeling i klinikken efter (somatik, primær, psykiatri). Nyt fokus på tværsektorielle forløb semester gennemføres efter gl. model dvs. nuværende modul 13 (valgfag) og bachelorforløb. De studerende på dette semester afslutter deres uddannelse efter 2008-studieordningen. I forhold til samarbejdet med de kliniske parter er der mange niveauer i spil. Mange processer er ved at være færdige og omsættes nu til undervisning i efteråret. Der er planlagt dialogmøder med klinikken i foråret med henblik på at få fælles billeder af, hvad det nye er. Der bliver fulgt op på dialogmøder i efteråret også. Uddannelsesudvalget har bl.a. som rolle at godkende studieordningen. Det skete i juni Nu, hvor studieordningen har mødt virkeligheden, kan vi se, at der er mindre justeringer, der er nødvendige. En justering af studieordningen skal ligeledes godkendes af uddannelsesudvalget. Der er ikke flere møder inden sommerferien i udvalget, så det er tanken, at det kan ske via rundsending og kommentarer på mail. De enkelte medlemmer vil gerne have mulighed for at drøfte justeringen med eget bagland send derfor gerne forslag til justeringer i god tid. 3

4 Konkret drøftelse i mindre grupper: Vi oplever, der bliver gjort en stor indsats for at finde løsninger, der sikrer bedst mulig undervisning af de studerende i klinisk praksis. På den anden side omtales vores studerende og antallet af studerende som en belastning, som vi helst skal holde nede i antal. Samtidig efterspørges flere dimittender og vi bliver bedt om at søge om øget dimensionering Kommentarer: - Det er ikke de studerende, der er en belastningen det er i højere grad udtryk for, at man som personale er presset/dimensioneringen af personale er problemet - Det er rammerne for at løfte opgaven med de studerende, der er under pres - Et andet problem er stillingsstrukturen i regionen og det store gab, der er mellem undervisernes uddannelsesniveau på skolen (med kandidat, master og ph.d.-grader) og de kliniske vejlederes uddannelsesniveau (med 1/6 diplomuddannelse). Hvis de kliniske vejledere løftes uddannelsesmæssigt kunne det formodentlig også give dem en anden tilgang til mødet med de studerende - Kommunerne er i uddannelsesmæssig henseende langt fra at have kliniske vejledere med relevant uddannelsesmæssigt niveau. - De studerendes studieintensitet eller mangel på samme er en belastning når aftaler ikke overholdes - Medarbejderne i klinikken er udfordret af både forandringer (man er altid i færd med at indføre et eller andet) og spidsbelastninger. Logistikken er en udfordring stor fokus på det rationelle og drift. De studerende er forstyrrende for driften og irrationelle. - De strukturelle problemstillinger skal understøttes - Det er nødvendigt at tænke anderledes læringsmæssigt - Kan man pulje de studerende få dem til at bruge hinanden læringsmæssigt. Hvilke redskaber kan bruges til at de kan finde hinanden i denne sammenhæng? - Der er behov for at afstemme forventninger klinik og skole imellem. Hvordan kan de studerende modnes til klinikforløbene inden de kommer ud. De studerende skal forberedes på den virkelighed, der møder dem hvilke frustrationer kommer de til at møde, mødedisciplin, kultur, arbejdsmarked vs. at være studerende. - Hvordan kan vi i klinikken tænke, at de studerende også er vores fødekæde? - Når DSR inddrages i problemstillinger mellem studerende og klinikken er det ofte fordi, at samarbejdet er gået helt skævt. De fleste forløb går heldigvis rigtig godt. - Det er en ulempe, at der ikke er sanktionsmuligheder over for studerende, der ikke følger de givne rammer. - En problemstilling er også fx på plejecentre, at de studerende kommer til at gå sammen med social- og sundhedsassistenterne og det kan man lære meget af men refleksionsdelen kommer til at mangle - Hvordan kan man kvalificere de studerendes robusthed. Når man arbejder i sundhedssektoren er man der for at give fremfor at modtage. 4

5 Ad 4 Uddannelsesleder Dorte Helving Rasmussen præsenterede udvalgte resultater af den seneste dimittendundersøgelse. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Danmarks Statistik. Samlet svarprocent er 33,3 %, hvilket i denne sammenhæng regnes som et godt grundlag at uddrage konklusioner fra. Dortes præsentation er vedlagt referatet. Kommentarer: - Hvordan brander man sig i kommunerne hvordan kan man blive bedre til at tiltrække de nye sygeplejersker til job i hjemmeplejen? Der er stadig historier om, at man ikke kan få job som nyuddannet sygeplejerske i en kommune. Det samme er gældende i forhold til psykiatrien. Hvis man i stillingsopslag skriver, at et par års erfaring foretrækkes, vil mange nyuddannede undlade at søge stillingerne. Et andet forhold er, at sygeplejersker søger hen, hvor der i forvejen er andre sygeplejersker ansat dvs. at der er et fagligt miljø at indgå i. Et tredje forhold kunne være, om der er gode introduktionsforløb tilknyttet en stilling. Én ting er at rekruttere nye sygeplejersker en anden er at fastholde dem. De fleste er tilbøjelige til at søge hen, hvor de gode historier er. Kommuner skal være opmærksomme på at brande sig selv fx ved formidling af gode resultater, indgå i forskningsaktiviteter og skrive forskningsartikler. - Skolen kan hjælpe ved også at have opmærksomhed på at italesætte muligheden for læring i kommunerne - Forventningen til en nyuddannet sygeplejerske er, at vedkommende er klædt på til jobbet og klar til at varetage en sygeplejerskestilling med det samme versus situationen for nyuddannede læger, der har turnusuddannelse og bagvagter. - Flere konklusioner fra dimittendundersøgelsen er allerede tænkt ind i ny uddannelse fx er der stor opmærksomhed på, at der i alle semestre skal indgå træne/øve-aktiviteter. Det er en opgave, der med fordel kan løses på tværs af klinik og skole. - Optagelse og frafald - hvordan ser det ud? Der er undersøgelser/statistik, der samler op på de studerendes frafald i uddannelsen både årsager til frafald og hvornår, det sker i uddannelsesforløbet. Et element i fastholdelsen af de studerende er den løbende feedback igennem hele uddannelsen, men samtidig er der opmærksomhed på, at ikke alle skal hjælpes igennem. - Kan der skrues op for frekvensen af udfordringer til de studerende fra dag 1. så de kan lære af det og blive mere robuste til at klare udfordringerne i klinikken. Også vigtigt at blive bekendt med magtforhold. På næste møde samles op på nye indsatser og handleplaner i Institut for Sygepleje. Anne Mette Jørgensen præsenterede udvalgte handleplansindsatser fra 2016: 5

6 - Eksperimenter i undervisningsforløb (træning af telekommunikation, motiverende gamification, klasseledelse, gruppedannelser og medicinhåndtering) - Et digitalt Institut for Sygepleje (gennemført kompetenceudviklingsforløb, undervisningsforløb med fokus på professions- eller borgerrettede teknologier fx telekommunikation og medicinhåndtering) - FoU (iværksat forskningsprojekter for over 1 mio. kr., ekstern finansiering på 2,26 mio. kr., 25 publiceringer af artikler til tidsskrifter på autoritetslisten, 31 % af de fastansatte undervisere deltager i forskning i mere end 80 timer/år, den nye studieordning indeholder afspejlinger af instituttets forskningstemaer) Læs yderligere i Profviden, Professionshøjskolerne videnregnskab om forskning og udvikling 2016, hvordan de forskellige professionshøjskoler placerer sig i forhold til hinanden på en række parametre. Præsentation af udvalgte strategimål for 2017: - Strategimål 1 flere undervisere, der forsker - Strategimål 3 de studerende træner og øver sig mere og læser ikke kun til professionen - Strategimål 4 stærkere studerende og højere krav. Konkrete måltal er vedlagt referatet. Handleplaner for 2017 bygger videre på indsatser og erfaringer fra de strategiske handleplaner i 2016: - Øget digitalisering (studerendes kompetencer rettet mod den fremtidige professionspraksis, undervisernes kompetenceudvikling, bruge Praksis- og Innovationshuset) - Øget studieintensitet (fokus på feedback, differentierede og høje faglige krav, pædagogisk fokus på at styrke 1. studieår) - FoU i uddannelsen (øget ekstern finansiering, tydelig forskningsstrategi, strategiske samarbejder med forskningsinstitutioner, tydelig sammenhæng mellem forskning i instituttet og uddannelsen) - EVU (kobling mellem instituttets forskningsaktiviteter og EVU, nye samarbejdsformer, fokus på tværgående kvalitetssikring af det samlede videngrundlag, flere arbejdstimer fra instituttet i EVU) Ad 5 Hvad er uddannelsesudvalgets medlemmer optaget af lige nu? - På Hillerød Hospital er der en oplevelse af, at sygeplejersker mistrives i deres job. Krav og vilkår gør det svært at være sygeplejerske, og der er meget stor personaleomsætning, også helt ud af faget, hvilket er et generelt problem. Der ses tendens til nedslidning fysisk og psykisk. Det blev besluttet at drøfte denne generelle problemstilling på næste møde i uddannelsesudvalget - temadrøftelse evt. med input fra ekstern. På grund af tidsnød blev kun dette ene perspektiv nået. 6

7 Næste møde er fastlagt til den 21. september kl