Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen
|
|
- Jan Bech
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen 3. juli 2018 Baggrund Uddannelsesparathedsvurderingerne er iværksat med det formål at give skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) mulighed for at hjælpe elever, der ikke umiddelbart vurderes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Processen indledes i 8. klasse, hvor elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for ungdomsuddannelse vurderes. Det er skolens leder der skal sørge for, at der sker en vurdering af elevernes forudsætninger. UU og skolens leder skal i samarbejde iværksætte en målrettet indsats for elever, der er vurderet ikke- uddannelsesparate. Det skal fremgå af elevplanen, hvilken indsats der skal iværksættes. Dette notat beskriver 9.-klasseelevers oplevelse af uddannelsesparathedsprocessen. Hovedresultater 40 % af de ikke-parate unge oplever ikke nogen opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen. En tredjedel af de ikke-parate unge oplever ikke uddannelsesparathedsvurderingen som en hjælp. Unge, der har oplevet opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen, er også mere tilbøjelige til at se den som en hjælp. Kontakt Chefkonsulent Anne Sophie Madsen, , asm@eva.dk Kommunikationschef Trine Borg Harrild, , tb@eva.dk
2 % af de ikke-parate elever oplever ikke opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen Det er intentionen med uddannelsesparathedsvurderingen, at skolen og UU på baggrund af vurderingen skal iværksætte en målrettet indsats, der skal hjælpe den enkelte unge til at blive uddannelsesparat. Tabel 1 viser, hvilke former for opfølgning de unge, der blev erklæret ikke-parate i 8. klasse, oplever. I alt 40 % af de ikke-parate unge angiver i 9. klasse, at der ikke er sket noget særligt i 8. og 9. klasse, som skulle hjælpe dem til at blive uddannelsesparate. Det er ligeledes begrænset, hvad de øvrige unge har oplevet af tiltag. Blot 18 % af de ikke-parate unge har oplevet, at deres lærere har været mere opmærksomme på dem i timerne, 16 % har haft løbende snakke med deres UU-vejleder, mens 15 % angiver, at de har fået mere hjælp hjemmefra. De øvrige tiltag som fx ekstraundervisning eller særlige brobygningsforløb forekommer i endnu mindre omfang. TABEL 1 Har du oplevet, at der er sket noget særligt i 8. og 9. klasse, som skulle hjælpe dig til at blive uddannelsesparat i 9. klasse? (N = 588) Antal Procent Nej, der er ikke sket noget særligt % Lærerne har været mere opmærksomme på mig i timerne % Jeg har løbende snakket med min UU-vejleder % Jeg har fået mere hjælp hjemmefra % Lærerne har givet mig mere støtte i dagligdagen % Jeg har løbende snakket med min lærer om uddannelsesparathed og uddannelsesvalg % Jeg har fået ekstraundervisning i fx dansk eller matematik 53 9 % Jeg har haft et eller flere særlige praktikforløb 39 7 % Jeg har haft et eller flere særlige brobygningsforløb på en ungdomsuddannelse 34 6 % Jeg har deltaget i et forløb uden for den normale undervisning, hvor jeg skulle blive bedre til personlige eller sociale ting 21 4 % Jeg har haft en mentor 18 3 % Andet, skriv % Total % Kilde: spørgeskemaundersøgelse om unges veje i uddannelsessystemet gennemført af Epinion på vegne af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 2018.
3 En ud af tre ikke-parate unge oplever ikke uddannelsesparathedsvurderingen som en hjælp Tabel 2 viser, at mere end hver tredje ikke-parate unge oplever, at processen i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen kun i mindre grad (18 %) eller slet ikke (17 %) har været en hjælp til at blive mere uddannelsesparat. 11 % af de unge oplever, at processen i høj grad har været en hjælp, mens 37 % angiver, at processen i nogen grad har været en hjælp. 17 % svarer ved ikke. TABEL 2 I hvilken grad har du samlet set oplevet hele processen i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen som en hjælp til at blive mere parat til en ungdomsuddannelse? Antal Procent I høj grad % I nogen grad % I mindre grad % Slet ikke % Ved ikke % Total % Unge, der har oplevet særlige tiltag i 8. og 9. klasse, ser i højere grad processen som en hjælp Figur 1 viser, at unge, der har oplevet, at uddannelsesparathedsvurderingen gav anledning til særlige tiltag, er langt mere tilbøjelige til i høj grad eller nogen grad at se processen som en hjælp til at blive mere uddannelsesparate (58 % sammenlignet med 33 %). FIGUR 1 Oplevelse af processen i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen som en hjælp fordelt på, om den unge oplever, at vurderingen har givet anledning til særlige tiltag Har ikke oplevet særlige tiltag (n = 235) Har oplevet særlige tiltag (n = 353) % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % I høj grad / I nogen grad I mindre grad / Slet ikke Ved ikke Note: P-værdi < 0,001.
4 Unge, der bliver erklæret parate i 9. klasse, ser i højere grad processen som en hjælp Figur 2 viser, at ikke-parate unge, der i 9. klasse er blevet vurderet uddannelsesparate, er mere tilbøjelige til i høj grad eller nogen grad at opfatte processen som en hjælp til at blive mere uddannelsesparate (56 % sammenlignet med 43 %). FIGUR 2 Oplevelse af processen i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen som en hjælp fordelt på, om den unge er blevet erklæret parat i 9. klasse Ikke parat (n = 345) Parat (n = 243) % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % I høj grad / I nogen grad I mindre grad / Slet ikke Ved ikke Note: P-værdi < 0,001. At blive erklæret ikke-parat kan virke demotiverende og stressende I spørgeskemaet havde de unge mulighed for at uddybe, hvorfor de oplever, at uddannelsesparathedsvurderingen ikke har været en hjælp. Mange unge har valgt at skrive uddybende kommentarer. De unge peger overordnet på tre ting: Vurderingen har virket demotiverende eller stressende Der har manglet opfølgning Vurderingen opleves som formålsløs eller ubrugelig. De unge skriver eksempelvis: Det har ikke været en god hjælp, fordi min motivation, efter at jeg har fået det fortalt, er gået i gulvet, og jeg har ikke kunnet koncentrere mig bagefter, fordi de samme tanker er gået igennem mit hoved: "Jeg bliver ikke til noget", "Jeg er ubrugelig", "Jeg har fejlet". Ting som det. Altså, du står lidt alene og ved ikke, hvad du skal. Der må gerne være flere muligheder for at komme ud og opleve noget. Man er bare bange for, at karakterne ikke er høje nok, og så går alt sådan set galt.
5 At blive erklæret ikke-parat kan give incitament til at gøre en større indsats I spørgeskemaet havde de unge, der oplever vurderingen som en hjælp, tilsvarende mulighed for at uddybe. Her peger de unge overordnet set på tre ting: Vurderingen har virket motiverende og har givet incitament til at gøre en større indsats Vurderingen har hjulpet dem til at blive afklarede, fx med hensyn til egne kompetencer og muligheder for uddannelse Vurderingen har givet dem selvtillid. De unge skriver eksempelvis: Det har hjulpet mig med, at jeg fik sagt mere i timerne og er kommet mere frem fra min generte side, ved at jeg havde noget at kæmpe for. Det fik mig til at overveje, hvad jeg kunne, og hvad jeg kan blive bedre til, hvis jeg ønskede mig den uddannelse, jeg gik efter. Datagrundlag De præsenterede tal er baseret på spørgeskemadata indsamlet i marts 2018 blandt et panel bestående af i alt klasseelever i Danmark, der er fulgt siden 8. klasse. Oplysningerne om uddannelsesparathedsvurderingen er selvrapporterede og er således udtryk for de unges egen opfattelse af, hvorvidt de er erklæret uddannelsesparate, og deres oplevelse af, hvilken hjælp de har modtaget i den forbindelse. 14 % af de unge i undersøgelsen har angivet, at de blev erklæret ikke-parate i 8. klasse. Ifølge det nationale register optagelse.dk er det dog 21 % af eleverne i undersøgelsen, der blev vurderet ikke-parate. EVA har også i en tidligere undersøgelse vist, at der er stor forskel på, hvad de unge selv tror om deres vurdering, og den registrering af de unges parathed, der er foretaget på optagelse.dk. Uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse lader dermed til at være præget af uklarhed. 1 EVA undersøger unges vej mod ungdomsuddannelse Notatet er en del af en større undersøgelse, hvor EVA gennem fire år følger en årgang af unge, fra de går i 8. klasse. Undersøgelsen skal skabe en dybere forståelse for, hvad der har betydning for de unges valgproces og overgang til ungdomsuddannelse, og give viden om betydningen af de rammer og indsatser, der tilbydes i skoler, på uddannelsesinstitutioner og i vejledningssystemet. Notatet er den fjerde udgivelse i rækken. De øvrige udgivelser kan hentes via følgende link: 1 Omkring 20 % af de ikke-parate unge i 8. klasse i skoleåret 2016/17 tror selv, at de er blevet erklæret parate, og 25 % ved ikke, om de er blevet vurderet parate, eller mener slet ikke, at de er blevet vurderet, jf. Uddannelsesparathed i 8. klasse, EVA, 2017.
Uddannelsesparathed i 8. klasse. Unges vej mod ungdomsuddannelse
Uddannelsesparathed i 8. klasse Unges vej mod ungdomsuddannelse INDHOLD Uddannelsesparathed i 8. klasse 1 Resumé 4 2 Indledning 6 2.1 Om uddannelsesparathedsvurderingen 6 2.2 Metode 8 2.3 Læsevejledning
Læs mereHvad er de unge behov? Det brede ungeperspektiv i den kommunale ungeindsats
Hvad er de unge behov? Det brede ungeperspektiv i den kommunale ungeindsats Anne Sophie Madsen, chefkonsulent, Kolding 27. november 2018 Ung: Det der med, at man skal beslutte, hvad man skal resten af
Læs mere8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse
Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter
Læs mereValget af 10. klasse. Unges veje mod ungdomsuddannelse
Unges veje mod ungdomsuddannelse INDHOLD Valget af 10. klasse 1 Resumé 4 2 Indledning 7 2.1 Metode 7 2.2 Projektgruppe 9 3 Om valget af 10. klasse 10 3.1 Halvdelen af de unge i 9. klasse har søgt 10.
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning
1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-
Læs mereValget af 10. klasse. Unges veje mod ungdomsuddannelse
Unges veje mod ungdomsuddannelse INDHOLD Valget af 10. klasse 1 Indledning og resumé 4 2 Om valget af 10. klasse 8 2.1 Halvdelen af de unge i 9. klasse har søgt 10. klasse 8 2.2 Flest unge vil i gymnasiet
Læs mereSynet på ungdomsuddannelserne blandt unge i 9. klasse. Unges veje mod ungdomsuddannelse
Synet på ungdomsuddannelserne blandt unge i 9. klasse Unges veje mod ungdomsuddannelse INDHOLD Synet på ungdomsuddannelserne blandt unge i 9. klasse 1 Resumé 4 2 Indledning 7 2.1 Metode 7 3 Valget 10
Læs mereEvaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole
Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole Udarbejdet på baggrund af data fra Efterskole Foreningens undersøgelse af vejledning på efterskoler. Midtjysk Ungdomsskole, Selvevaluering, maj/juni
Læs mereUDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE
UDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE PROCEDUREBESKRIVELSE - HVAD, HVEM & HVORNÅR Denne folder er et opslagsværk, hvor du kan orientere dig om opmærksomhedsområder, vurderingskriterierne, mulige tiltag
Læs mereUnges oplevelse af uddannelsesvalg og vejledning i 9. klasse Unges vej mod ungdomsuddannelse
Unges oplevelse af uddannelsesvalg og vejledning i 9. klasse Unges vej mod ungdomsuddannelse 2018 UN EL S E NN MO 3 DA S VEJ D A FØ LG E R U N GE V E G D O MSU D INDHOLD Unges oplevelse af uddannelsesvalg
Læs mereUPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse
UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereIndhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS
BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)
Læs mereYdelseskatalog Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Ydelseskatalog 2016-17 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2016-17 Forudsætninger for at være
Læs mereForældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk
Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Vejledning 8. og 9. klasse Vejledningsaktiviteter kommende skoleår årets gang Uddannelsesparathed
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereÆndringer uddannelsesvejledning 2014
Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereNotat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU
Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale
Læs mereVidere efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1
Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne
Læs mereNovember 2017 Ansvars- og opgavefordeling mellem UU-Vestegnen og grundskolerne
November 2017 Ansvars- og opgavefordeling mellem UU-Vestegnen og grundskolerne : Opgave UU-Vestegnen / Kollektiv vejledning Den kollektive vejledning skal være med til at kvalificere eleverne til at kunne
Læs mereProjektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen
Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen
Læs mereAftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16
Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,
Læs mereAftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17
Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2016/17 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,
Læs mereUddannelsesparathedsvurderingen Udvikling i uddannelsesparathedsvurderingerne i 8., 9. og 10. klasse
Uddannelsesparathedsvurderingen 2018 Udvikling i uddannelsesparathedsvurderingerne i 8., 9. og 10. klasse INDHOLD Uddannelsesparathedsvurderingen 2018 1 Resumé 4 2 Indledning 7 2.1 Ændringer i uddannelsesparathedsordningen
Læs mereYdelseskatalog 2014/15
Grundskoleområdet UU vejledere 1) Kollektiv vejledning i 7. - 9. klasse samt i 10. klasser 2) Gruppevejledning og individuel vejledning for de ikke-uddannelsesparate 3) Forberedelse og udarbejdelse af
Læs mereUddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.
Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed
Læs mereNOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk
SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET
Læs mere10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV
10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV 10. Aabenraa finder det vigtigt, at alle elever får de bedste betingelser for at starte og fuldføre en ungdomsuddannelse efter 10. klasse.
Læs mereUddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG klasse
SAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG 7. - 10. klasse Skoleåret 2018/2019 SKOLEÅRET 2018/2019 1 Introduktion Formål Samarbejdsaftalen skal medvirke til at afklare opgave- og ansvarsfordelingen
Læs mereUddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i, 14, stk. 1, 2. pkt. og 15 e i lov
Læs mereUddannelsesønsker og uddannelsesparathed i 8. klasse
Uddannelsesønsker og sparathed i 8. klasse Landets 8. klasseelever er blevet spurgt om, hvilken ungdoms de regner med at søge ind på efter 9. eller 10. klasse. Ud fra disse ønsker har skolen foretaget
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
BEK nr 945 af 28/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/05307 Senere ændringer
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereUU GULDBORGSUND KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL KVT. 2017
UU GULDBORGSUND KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 219 GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR BØRN & LÆRING UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING EGGERTSVEJ 2 48 NYKØBING F. TLF 5482243 WWW.UUGULDBORGSUND.DK 2-3-218 TSC 3.
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2016/2017
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2016/2017 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 3 PARATHEDSVURDERING (* se
Læs mereHver 3. nye studerende savner feedback fra underviserne
Hver 3. nye studerende savner fra underviserne 18. september 2018 Baggrund Feedback er en central metode til at styrke de studerendes læringsudbytte og derved sikre kvaliteten på de videregående uddannelser.
Læs mereUddannelsesvalg i 9. klasse. Unges vej mod ungdomsuddannelse
Unges vej mod ungdomsuddannelse FORORD I denne rapport præsenterer Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en undersøgelse af, hvordan de unge i 9. klasse forholder sig til deres valg af uddannelse. Rapporten
Læs mereRetningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Læs mereUddannelsesparathedsvurdering i MinUddannelse
Uddannelsesparathedsvurdering i MinUddannelse Elever i 8., 9. og 10. klasse skal have en foreløbig vurdering af, om de opfylder de sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en
Læs mereForsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18
Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 1 INDHOLD Forsøg med karakterfri 1. g-klasser 1 Resumé 4 2 Indledning 8 2.1 Baggrund og formål 8 2.2 Metode og datagrundlag 9 2.3 Læsevejledning 10 3 Baggrundsinformationer
Læs mereMålsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011
Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse
Læs mereUdskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse
Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole
Læs mereUddannelsesvalget for unge med ikke-vestlig baggrund. Unges veje mod ungdomsuddannelse
Uddannelsesvalget for unge med ikke-vestlig baggrund Unges veje mod ungdomsuddannelse INDHOLD Uddannelsesvalget for unge med ikke-vestlig baggrund 1 Resumé 5 2 Indledning 9 2.1 Baggrund for undersøgelsen
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereKvartalsrapport 2. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde Kvartalsrapport 2018 ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2018 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING...3
Læs mereI denne lokale udgave er der fokuseret på resultaterne fra eleverne, som går i 9. eller 10. klasse på en frieller folkeskole i Herning Kommune.
Den nationale brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 1. klasse UU-Herning - Juni 216 Indledning Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har på vegne af Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling udarbejdet
Læs mereReferat. Uddannelsesråd Rebild
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 16:30 Sted: Mødelokale K7, Kælderen, Østre Allé 6, Støvring Møde slut: 18:00 Fraværende: Anders Norup, Peter Frisgaard og Maybritt Pedersen Øvrige deltagere: Bodil Gammelgaard
Læs mereElevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen
Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk
Læs mereLovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og
Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,
Læs mereDenne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte
Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...
Læs mere10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering
10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine
Læs mereVejledning i 7. klasse Fælles for alle elever
Bilag 1: Udspecificering af grundydelser Nedenstående er en oversigt over de opgaver, som Langeland og Ærø Kommuner, jf. samarbejdsaftale om UU Sydfyn, køber af Svendborg Kommune. Nedenstående er opstillet
Læs mereUddannelsesvejlednings. årshjul og ydelseskatalog. på grundskoleområdet
Uddannelsesvejlednings årshjul og ydelseskatalog på grundskoleområdet 2017-2018 Introduktion og beskrivelse af samarbejde om og ansvar for uddannelsesvejledningen Ungecenter Frederiksberg og Grundskolerne
Læs mereVejledning til forældre til elever i grundskolen. Brugervejledning Optagelse.dk
Vejledning til forældre til elever i grundskolen Brugervejledning Optagelse.dk Vejledning til forældre til elever i grundskolen Brugervejledning Optagelse.dk Forfatter: Tine Kanne Sørensen UNI C UNI C,
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mereNotat om udskolingen Juni 2016
Notat om udskolingen 2016 Juni 2016 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2016...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører
Læs mereHolbæk Kommune: Tabel 1
Holbæk Kommune: Tabel 1: Uddannelsesvalg for 9. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014,2015 og 2016 Holbæk Kommune 9. klasse 2012 9. klasse 2013 9. klasse 2014 9. klasse 2015 9. klasse 2016 10. klasse i
Læs mereTværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune
Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, oktober 2011 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2011,
Læs mereLærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema +
Program: Lærerkursus tirsdag 27. oktober 2015 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + 10.30-10.45 Pause hæftet +Tidslinje vedr. UP/IUP) 10.45 11.45 IUP/UP
Læs mereKvartalsrapport 2. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING.. 3 AFSNIT 2 - STATUS FOR
Læs mereProcesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.
Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på
Læs mereUngdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)
VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At
Læs mereIt i folkeskolens undervisning
AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre
Læs mere61 % af dem, der har haft sabbatår, begrunder det med, at de havde brug for en pause fra uddannelsessystemet.
Studerendes sabbatår 28. maj 2019 Baggrund Sabbatår betegner perioden, fra gymnasiet er gennemført, til man påbegynder en videregående uddannelse. I denne minianalyse kortlægger Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereKvartalsrapport 1. kvartal ung. erhvervsuddannelse. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde Kvartalsrapport 1. kvartal ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1. kvartal 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING..
Læs mereTværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune
Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,
Læs mereUPV i Ringsted Kommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted. Data udtrukket pr. 25. februar R i n g s t e d K o m m u n e
UPV 2019 i Ringsted Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted Data udtrukket pr. 25. februar 2019 R i n g s t e d K o m m u n e 0 7-0 3-2 0 1 9 Indholdsfortegnelse Uddannelsesparathedsvurdering
Læs mere10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN
KLASSE 17/18 10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN TILBUDSFAG: Tysk, Fysik/kemi VALGFAG: Go form, Boldspil, Håndværk&Krea, Kulturfag, Naturfag, Gymklar, Psykologi, Klar dig selv, Iværksætter. Oprettelse af valgfag
Læs mereBrugervejledning. Optagelse.dk Vejledning til forældre til elever i grundskolen
Brugervejledning Optagelse.dk Vejledning til forældre til elever i grundskolen 15. februar 2012 1 INDLEDNING... 4 1.1 MÅLGRUPPE... 4 1.2 BEMÆRKNINGSFELT... 4 2 UDDANNELSESPLANEN FOR FORÆLDRE... 5 2.1
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4
Læs mereVEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte
VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af
Læs mereUddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox
Læs mereUngdomsuddannelserne og 10. klasse i Optagelse.dk
Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og 10. klasse i Optagelse.dk NFE - Skoleåret 2018/19 En introduktion og vejledning for elever og forældre: Hvad skal du som elev I løbet af skoleåret har du deltaget
Læs mereKvartalsstatistik for 4. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for unge
Læs mereKvartalsrapport 4. kvartal ung. erhvervsuddannelse. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde Kvartalsrapport ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1 Kvartalsrapport Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING..
Læs mereVelkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING
Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter Ungdommens Uddannelsesvejledning Dagens program Vejlednings processen Uddannelses paratheds vurdering (Uddannelses
Læs mereYdelsesoversigt 2014-15. Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Ydelsesoversigt 2014-15 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2014-15 Baggrund for samarbejdsbeskrivelsen
Læs mereTEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse
TEKNOLOGISK INSTITUT Trin og niveaudeling Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme April/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. IMPLEMENTERING AF TRIN
Læs mereUddannelsesvalget set fra de unges perspektiv
Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelse, 21. marts 2018 Valg af ungdomsuddannelse hvad er på spil? Uddannelsesvalget som et afgørende og svært valg,
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i og 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om vejledning
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereUddannelsesparathed - hvad er det? Viggo Munk, UU Aarhus Samsø læs mere på www.uu-aarhus.dk
Uddannelsesparathed - hvad er det? Definition Bekendtgørelsen om uddannelsesparathed siger 4. Elever, der forlader 9. eller 10. klasse, anses for uddannelsesparate, hvis de har de faglige, personlige og
Læs mere10.klasse. Dragør kommune 2008/2009
10.klasse Dragør kommune 2008/2009 Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.
Læs mereUngeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger
Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger OCC, torsdag den 5.november 2009 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU,
Læs mereIndhold Bemærkninger... 1 Generelle forhold... 2 Vurderingskriterier klasse... 4 Elevplan klasse klasse...
August 2018 Revideret senest 14.august 2018 PIXI: UPV (UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING) I GRUNDSKOLEN/10. KL. Indledende forudsætninger: Lbk 1097 af 280917 Vejledningsloven Bek nr. 945 af 280618 - Bekendtgørelse
Læs mereUddrag fra HE rapport
Uddrag fra HE rapport Tabel A viser elevernes vurdering af, om de føler de har oplevet et anderledes skoleår i forhold til deres tidligere skoleår i folkeskolen. Tabel A Føler du at du har oplevet et anderledes
Læs mereJeg kommer heller ikke i morgen
Jeg kommer heller ikke i morgen Noemi Katznelson Status på EUD 72 % af lærerne på eud oplever, at andelen af dårligt motiverede elever er vokset 54 % af lærerne tror frafaldet vil stige MEN 65 % af eleverne
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i, og 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om vejledning om
Læs mereHarmoniseret ramme for. elevplaner. ved Sønderborg Kommunes. folkeskoler
Harmoniseret ramme for elevplaner ved Sønderborg Kommunes folkeskoler Børn & Uddannelse Uddannelse Maj 2009 Sag 09/21538 /FB Indstillet af Børn & Uddannelsesudvalget 1. september 2009 Indholdsfortegnelse
Læs mereNotat Elever i grundskolen, 2014/15
Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne
Læs mereMål for det kriminalitetsforebyggende arbejde. Udgangsmåling
Bilag 2. Center for Børn Unge og Familier Mål for det kriminalitetsforebyggende arbejde. Udgangsmåling Socialforvaltningen Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lars Løgstrup Chefkonsulent
Læs merePARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE
Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus
Læs mere