Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs

Transkript

1 Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden i EU havde fra april 0 til marts 011 en svagt faldende tendens, men er siden da vokset med ca., mio. personer. AE s kortlægning viser, at arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og samtidig er det de lavtuddannede, som i løbet af krisen har haft den største stigning i arbejdsløsheden. Tallene vidner om, hvor afgørende det er, at krisen bruges til at hæve uddannelsesniveauet i EU-landene. af senioranalytiker Erik Bjørsted. august 0 Analysens hovedkonklusioner Arbejdsløsheden i EU-7 er nu,3 pct., svarende til at næsten 5 mio. europæere er arbejdsløse. Dertil kommer, at ledigheden i EU og i euroområdet i øjeblikket er voksende, hvilket har sendt ledigheden i EU-7 op på det højeste niveau i år. For euroområdet er arbejdsløsheden endda den højeste i 15 år. AE s kortlægning viser, at ledigheden er højest for de lavtuddannede. Samtidig er det de lavtuddannede, som har oplevet den største stigning under krisen. Hvis man skal undgå, at arbejdsløsheden bider sig fast, er det altafgørende at få hævet uddannelsesniveauet. De første tegn på, at den høje ledighed er ved at bide sig fast, kan allerede ses nu. Andelen af ledige med et års ledighed eller mere er vokset kraftigt, og i dag er mere end fire ud af ti ledige i EU langtidsledige. Kontakt Senioranalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 151 København V

2 Næsten 5 mio. EU-borgere er arbejdsløse I maj 0 var, mio. europæere i EU-7 arbejdsløse. Det svarer til, at ca.,3 pct. af den europæiske arbejdsstyrke er arbejdsløse. Samtidig er arbejdsløsheden inden for EU og euroområdet begyndt at stige kraftigt igen. Arbejdsløsheden havde ellers stabiliseret sig, men siden marts 011 er arbejdsløsheden i EU-7 vokset med, mio. personer. Dermed er arbejdsløsheden i EU-7 den højeste i år, og for euroområdet er arbejdsløsheden faktisk den højeste i 15 år. Det fremgår af figur 1, som viser udviklingen i arbejdsløsheden for EU-7 og euroområdet. Figur 1. Arbejdsløsheden i Europa Pct, Pct, European Union (7 countries) Euro area (17 countries) Dertil kommer, at forbrugertilliden i EU-7 og euroområdet ligger på et meget lavt niveau. Den voksende arbejdsløshed og den meget negative stemning blandt forbrugerne i Europa er en giftig cocktail, som gør det ekstremt vanskeligt at komme ud af krisen. Samtidig ses også de første symptomer på, at arbejdsløsheden i Europa er ved at bide sig fast. Ud af de ca. 3 mio. arbejdsløse i EU i 011 havde således ca. mio., eller hvad der svarer til mere end fire ud af ti, været ledige i et år eller mere. Langtidsledige fylder i dag således foruroligende meget i ledighedsstatistikken i Europa, og det betyder, at den rekordhøje arbejdsløshed i Europa kan bide sig fast. Langtidsledige har nemlig vanskeligere ved at komme i arbejde igen bl.a. fordi de mister kompetencer, mens de er ledige og ikke er så eftertragtet en arbejdskraft. Dermed mindskes den effektive arbejdsstyrke, hvilket i sidste instans kan føre til, at lønningerne bliver mindre fleksible, hvorfor man kan risikere et højere underliggende strukturelt niveau i arbejdsløsheden.

3 Sker det, bliver det endnu vanskeligere at skabe vækst, velstand og sunde offentlige budgetter i EU. I det lys falder den netop vedtagne europæiske vækstpakke på i alt 0 mia. euro på et tørt sted. Vækstpakken er et vigtigt skridt i den rigtige retning i bestræbelserne på at få EU ud af den økonomiske krise. Indsatsen over for den voksende arbejdsløshed i Europa kræver dog mere og andet end bare en fælleseuropæisk kickstart arbejdsstyrkens uddannelsesniveau skal også hæves, så de lavtuddannede ikke hænger fast i ledighedskøen. De lavest uddannede EU-borgere er hårdest ramt af den stigende ledighed Ser man på ledigheden i EU fordelt på uddannelsesniveau, viser AE s kortlægning, at ledigheden i øjeblikket er højest for de lavtuddannede. Samtidig er de lavest uddannede den gruppe, som har oplevet den største stigning i arbejdsløsheden i løbet af krisen. Det fremgår af figur, som viser arbejdsløshedsprocenten for forskellige uddannelsestrin. Personer med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har således i dag en ledighedsprocent på ca. 17½ pct., mens ledigheden for personer med en videregående uddannelse kun er på knap pct. i EU. Som det også fremgår, er arbejdsløsheden for de lavtuddannede, som kun har gennemført grundskolen, vokset med ca. 5 pct.-enheder, mens den for personer med en videregående uddannelse er vokset med 1,7 pct.-enheder. Figur. Arbejdsløsheden på uddannelsesniveau Grundskole Ungdomsuddannelse herunder erhvervsfaglige udd. Videregående uddannelser 0 Før krisen Stigning Anm.: Der ses på udviklingen i EU-7 fra. kvartal 00 til. kvartal 011. Lavtuddannede i EU med kun grundskolen bag sig havde allerede inden krisen en arbejdsløshed på pct., hvilket var ca. tre gange så højt som for de videregående uddannelser, og næsten dobbelt så højt som for personer med en ungdomsuddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse. 3

4 Ser man isoleret på arbejdsløsheden for den del af de arbejdsløse, som kun har gennemført en grunduddannelse, er der stor forskel på de enkelte lande i EU. Det fremgår af tabel 1, som viser arbejdsløshedsprocenten for de arbejdsløse, som har grundskolen som højest fuldførte uddannelse. I de østeuropæiske lande Slovakiet og Litauen er således over 0 pct. af de lavtuddannede arbejdsløse. Men også i de gældsplagede lande Spanien, Irland og Grækenland er arbejdsløsheden blandt de lavtuddannede høj. Her er mellem 0 og 30 pct. af de lavtuddannede arbejdsløse. Tabel 1. Arbejdsløsheden for de lavtuddannede i EU.kvt. 00. kvt. 011 Stigning Norge,3, 0, Holland, 7, 3, Østrig 9,0,7-0,3 Rumænien, 9,1 0,5 Luxemburg,,3,0 Cypern 5,5 11,3 5,7 Italien,5 11,9 3,5 Danmark,5, 5,9 Belgien 11, 13,3, Tyskland 15, 13, -1, UK 11,7 15, 3,7 Frankrig, 15,7 3, Sverige 13, 15,, Portugal,7 1,0 7,3 Finland 13,0 1, 3, Slovenien 5, 1, 11,0 EU-7,5 17, 5, Euro, 1,1 5,5 Polen,7 1,,1 Grækenland,0,3 1,3 Ungarn 0,,9,5 Tjekkiet 19,7 5,3 5, Irland, 5,, Bulgarien 13,5, 13,3 Letland 19, 30,0, Spanien 19,3 31, 11,9 Litauen 19,3 1,, Slovakiet 35,3, 9,5 Anm:. Der ses alene på arbejdsløse med grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Data er sæsonkorrigeret.

5 Behov for at løfte udannelsesniveauet i EU Krisen har gjort det endnu vanskeligere for de lavtuddannede at begå sig på det europæiske arbejdsmarked, og de kommende år bliver det efter alt at dømme mindst lige så vanskeligt. De lavtuddannede risikerer derfor at hænge fast i arbejdsløshed. Ud over at fokusere på vækst og beskæftigelse ved hjælp af vækstpakker er det derfor mindst lige så vigtigt, at EU også fokuserer på uddannelse de kommende år, så arbejdsstyrken i de europæiske lande, er bedre rustet til de opgaver, som venter efter krisen. Uddannelse gør det også lettere at få arbejde i andre lande, hvor jobmulighederne måske er bedre end i ens eget hjemland. Samtidig er uddannelse en af de vigtigste vækstmotorer og en af de vigtigste kilder til at øge produktiviteten i EU. Samtidig får man heller ikke det maksimale udbytte af de arbejdsmarkedsreformer, som man ønsker at gennemføre, og som vi i Danmark allerede har gennemført og er ved at gennemføre, hvis arbejdsløsheden forbliver høj, og arbejdsstyrken ikke er klædt ordentligt på. 5