Mere Metro. Af Øystein Leonardsen Cand.techn.soc. Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V oel@okf.kk.
|
|
- Emilie Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mere Metro Af Øystein Leonardsen Cand.techn.soc. Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V oel@okf.kk.dk Trafikdage på Aalborg Universitet
2 Resumé I dette paper redegøres der for den københavnske metro. Der tages udgangspunkt i de allerede besluttede og etablerede dele af nettet, hvor det påvises, at metroen har en bred opbakning fra borgerne og rent faktisk også har flyttet markedsandele, således at den kollektive trafik i Københavns Kommune for første gang i mange år har vundet ind på bilerne. Dernæst viser paperet, hvorledes en cityring, metroens etape fire, vil øge tilgængeligheden til kvarterer, som i dag ikke er omfattet af stationsnærhed, således at store dele af storbyen vil få stationsnærhed, hvilket vil betyde en yderligere reduktion i bilbehovet. 2 Trafikdage på Aalborg Universitet 2004
3 Københavnerne har taget metroen til sig Den københavnske metro åbnede i efteråret 2002 med en første etape til den endnu ikke fuldt udbyggede Ørestad. Formålet med at føre metroen til Ørestaden er at sikre denne nye store bydel i København en højklasset kollektiv trafikbetjening, og står dermed som et udtryk for en velplanlagt udvikling af et moderne bykvarter. Figur 1 viser de besluttede etaper, hvoraf etape 1 og 2 er åbnet, mens 3. etape til Kastrup først åbner i Endvidere kan man se det eksisterende S-togsnet og regionatogsnet, ringbanen for S-tog, samt forslaget til en 4. metroetape. Figur 1 Metroetaperne 1-4, samt S-togs og Regionaltogslinier. Kilde: Københavns Kommune, 2004 Ved valget af de første etaper fik man ikke en fuld betjening af de eksisterende byområder, ligesom de første indkøringsvanskeligheder naturligt nok også har påvirket passagertallet, som ligger under kapaciteten. Men det har ikke rykket ved københavnernes forhold til metroen. I 2003 gennemførte Københavns Kommune en livsformanalyse i, hvor forholdet til metroen opsummeres på følgende måde: Metroen har meget godt for sig. Alle livsformer værdsætter den og vil bare have mere af den, så den når lige præcis til de del af byen for de bor og/eller arbejder. Metroens særlige kvalitet er, at den fremkommelighed er koblet med, at den ikke fylder op i og påvirker byens rum med andet end metrostationerne. Bortset fra metrostationerne er metroen usynlig for andre end de aktuelle brugere. Metroen er en kollektiv transportform, der ikke fylder op, larmer og lugter sådan som de store gule busser gør det. Metroen har samtidig den fordel, at den af københavnere opleves som et symbol på, at København er en rigtig storby. Parallelt med at de mange cykler opleves som et udtryk for, at Købehavn er en helt særlig storby Advice Analyse og Strategi, 2003, p. 31. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Der er blandt byens borgere enighed om, at metroen er en elegant måde at løse trafikproblemerne på, da den ikke påvirker gaderummet, er effektiv og samtidig viser at København er en rigtig storby. Eller som en respondent senere i samme analyse (p.71) mere bramfrit udtrykker det: For at være en rigtig storby skal man ha en metro. Dette understøttes af de borgerdialoganalyser ii, der ligger til grund for Københavns Miljø- og Trafikplan iii, der blev sendt i høring i juni Her finder 70 % at det er vigtigt at udbygge metroen, mens sporvogne dvs. skinnebåren kollektiv trafik i gadeplan kun finder tilslutning blandt 31 %. Figur 2 viser københavnernes prioriteringer, hvor en udbygning af metroen kommer ind på en 4. plads, mens sporvogne rangerer som nr. 16. Figur 2 Prioriteringer af trafikløsninger, Københavns Kommune, 2003 Når man spørger konkret til forbedringer af den kollektive trafik kommer metroen igen højt op på listen (se figur 3), og det er ikke mindst brugerne af metroen, som er positive og ønsker mere metro. Figur 3 Holdningsundersøgelse blandt københavnere, 2003 Amagerkanerne er dog ikke tilfredse med at åbningen af metroen samtidig har betydet omlægninger af busdriften på Amager, hvilket giver sig udtryk i ønsket om flere busafgange. 4 Trafikdage på Aalborg Universitet 2004
5 Metroen har betydet et løft for den kollektive trafik i København Den økonomiske vækst i Københavns Kommune har op gennem 90erne og her først i det nye årtusinde gjort københavnerne mere velstående, ligesom forandringerne i arbejds-boligrejser har trængt den kollektive trafik i defensiven. Årsagen er at der er kommet flere biler til byen, ligesom byens borgere har fået flere biler. Dette har samtidig betydet en øget trængsel i såvel byen som på de store indfaldsveje til byen. Trængslen går ikke kun udover bilisterne, men rammer også busserne, hvis regularitet og rejsehastighed har været for nedadgående gennem en lang periode. Dette forsøges der gøres noget ved gennem forskellige former for busprioriteringer, men det fjerner ikke det faktum, at både bilister, cyklister, gående og busserne kæmper om det samme gaderum. Det gør metroen ikke, da den jo kører under jorden eller i eget tracé uden for de centrale bydele. Med metroen er det lykkedes at hæve den kollektive trafikandel trods bussernes tilbagegang. Ser vi på det centrale havnesnit altså det tællesnit som bedst fanger metroeffekten, så var der på et hverdagsdøgn i 2002 ca personer, der krydsede snittet, hvoraf busserne og cykler stod for halvdelen, mens bilerne stod for den anden halvdel. Et år senere, hvor metroen havde været i drift i et år var dette tal steget med 4% eller ca personer. Dette er noget over den generelle biltrafikvækst, som har ligget ret konstant på 1% de senere år. Da havnesnittet samtidig er stærkt trafikeret og trængselsplaget, har den reducerede trafikmængde i gadeplan betydet både forbedret fremkommelighed og mindre miljøbelastning, samtidig med at flere mennesker er blevet transporteret. I det centrale havnesnit er den kollektive trafik steget 24 % på 1 år Busserne har mistet godt 1/3 af passagerne Biltrafikken er faldet 3 % Og den samlede trafik er steget 4 % BUS METRO BIL CYK KN. Figur 4 Trafikanter i havnesnittet 2002 og 2003, Københavns Kommune og ØSS Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Stationsnærhed Fingerplanen og stationsnærhedsprincippet har været væsentlige årsager til, at regionen ikke er trafikalt helt sandet til. I forbindelse med etableringen af metroen, har det været en afgørende parameter at understøtte stationsnærhedsprincippet. I Ørestad er der lagt loft over antallet af parkeringspladser der må anlægges pr bygget m 2. Undersøgelser iv af stationsnærhedsprincippet peger på en markant effekt: Ligger arbejdskraftintensive virksomheder i nærheden af velbetjente stationer, vil de ansatte også i højere grad anvende kollektiv trafik. Uden metro Før metroen kunne knapt boliger, arbejdspladser og studiepladser i København og Frederiksberg kommuner nås med enten S-tog eller Regionaltog. Det giver en dækningsgrad på 42%. Da pendlingsafstandene stadig er vokset, har det betydet, at flere har valgt en individuel transportløsning. Primært personbil. Af figur 5 kan man se, at det i sær har været brokvartererne, Slotsholmen og Amager, der ikke har været betjent af skinnebåren kollektiv trafik. Figur 5 Banedækning uden metro, Københavns Kommune, Prikkerne angiver antal mål. 6 Trafikdage på Aalborg Universitet 2004
7 Med metro, etape 1-3 Med etableringen af metroens første tre etaper, er Amager nu blevet banebetjent, og efterhånden som Ørestaden udbygges, vil endnu flere mål ligge inden for stationsnærhedsprincippet, ligesom Nørrebro og Frederiksberg også har fået en forbedret banedækning. Figur 6 viser hvorledes de nye områder er blevet inddraget. Figur 6 Banedækning metroetape 1-3, Københavns Kommune, Prikkerne angiver antal mål. Med de første etaper af metroen, er der nu 61% banedækning af boliger, arbejdspladser og studiepladser, hvilket svarer til mål. I forhold til situationen før metroen, er der tale om en vækst på godt 30%. Trafikdage på Aalborg Universitet
8 Med metro, etape 4 Med cityringen etape 4 vil yderligere mål blive banebetjent, hvilket vil sige at over 86% af alle mål i fremtiden vil kunne nås med enten metro, S-tog eller Regionaltog. Som det kan ses af figur 7, vil det i fremtiden kun være ganske små området, primært parker og havneløb, som ikke har en banebaseret dækning. Det centrale Amager vil dog fortsat være uden banedækning. Dette vil naturligt nok få en del trafikale konsekvenser, da Cityringen skønnes at få lige så mange passagerer som de første tre etaper til sammen. I forbindelse med udredningsarbejdet v, er der lavet en del trafikberegninger, og hovedkonklusionerne viser, at den nye Metro vil skabe flere kollektive rejser i Hovedstadsregionen. Der vil i al væsentlighed være tale om overflytning primært fra bil, men også cykel og gang. I Centralkommunerne vil biltrafikken falde med 1%, hvilket ikke lyder af alverden, men taget i betragtning at biltrafikken i store træk kun stiger, så er selv en lille nedgang et stort fremskridt. Samtidig vil kollektivpassagerkm i tætbyen øges med 13% A-busserne, som forløber for metroen metro i gadeplan mister 40% af passagererne, øvrige busser mister ifølge beregningerne ca. 5%, med de ca nye metrorejser stiger antallet af påstigere pr dag alligevel med , svarende til 8% af alle påstigere i Hovedstadsregionen. Figur 7 Banedækning med metroens 4. etape, Københavns Kommune Trafikdage på Aalborg Universitet 2004
9 Nye linieføringer I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi i 2002 blev arbejdet med Cityringen sat i gang. I første omgang har man screenet et antal mulige linjeføringer, og det er så planen at gennemføre mere præcise beregninger af en endelig linjeføring. Figur 8 viser de forskellige alternativer. Figur 8 Alternative linjeføringer i screeningsfasen, Københavns Kommune 2004 Med Cityringen vil der komme yderligere 16 stationer til, og den samlede længde (referencealternativet) vil være på 14, 4 km. Hele turen rundt vil kunne gøres på 23,3 minutter og den vil tiltrække daglige påstigere. De største stationer bliver, jf. figur 9, Københavns Hovedbanegård med knapt påstigere, Kongens Nytrov med , Nørrebro med og Østerport med De mest benyttede strækninger bliver den centrale strækning mellem Københavns Hovedbanegård og Trianglen med daglige rejsende, mens den ydre del af ringen vil have cirka det halve. Figur 9Antal daglige påstigere, COWI 2004 Trafikdage på Aalborg Universitet
10 I forbindelse med screeningen, har der været kigget på følgende alternative linjeføringer: Marmorkirken/Larsens Plads Rigshospitalet/Poul Henningsens Plads Tove Ditlevs Plads/Otto Krabbes Plads/Enghave Plads Marmorkirken eller Larsens Plads? Inspirationen til en placering ved Larsens Plads kom fra Operaen, hvor det blev undersøgt, om den nye Opera og Holmen i øvrigt kunne retfærdiggøre, at trække stationen om på den anden side af Amalienborg. Samtidig skal der etableres en gangsti over havnen, således at der blev en naturlig forbindelse. Figur 10 Antal påstigere ved en stationsplacering ved enten Larsens Plads eller Marmorkirken, COWI 2004 Af figur 11 kan det ses, at en sådan placering vil få et ringere passagergrundlag end placeringen ved Marmorkirken, midt i Frederiksstaden. Dette skyldes, at oplandet vil rykke mere mod øst og dermed dække havneløbet, hvorimod den mere vestlige placering ved Marmorkirken vil få mere af byen som opland, og dermed også trække flere passagerer til sig. 10 Trafikdage på Aalborg Universitet 2004
11 MARMOR KIRKEN LARSENS PLADS Figur 11 Stationsoplande til Marmorkirken og Larsens Plads, Københavns Kommune 2004 Rigshospitalet eller Poul Henningsens Plads? Det ligger i smuk forlængelse af stationsnærhedsprincippet at lægge en station ved en af byens store arbejdspladser, men omvendt er der i lighed med Larsens Plads også tale om en dækning af et område med relativt få boliger; Fælledparken. Som det kan ses af figur 12, så vil der være tale om færre passagerer ved at betjene Fælledparken både ved Trianglen og ved Rigshospitalet. Figur 12 Alternativ linieføring og påstigere ved Rigshospitalet, COWI 2004 Sammenhængen mellem antal påstigere og oplande bliver mere tydelig, når vi ser på antallet af mål, jf. figur 13. Ved en placering ved Rigshospitalet ville man betjene indbyggere og studie- og arbejdspladser. Ved en placering ved Poul Henningsens Plads vil man kun fange arbejdspladser, men til gengæld indbyggere. Trafikdage på Aalborg Universitet
12 P.H.PLADS RIGSHOSPITALET Figur 13 Forskellene i oplande mellem Rigshospitalet og Poul Henningsens Plads, Københavns Kommune, 2004 Forum eller Frederiksberg? Frederiksberg Kommune har ønsket at vurdere mulighederne for at trække metroen mere ind på Frederiksberg (se figur 14 og 15) med stationer ved Landsarkivet, Aksel Møllers Have og Frederiksberg Station. Alternativt kunne man lade ruten gå over Nørrebro og krydse metroen til Frederiksberg ved Forum. Fordelen ved den sidste løsning er at den er væsentlig billigere at bygge. Linieføringen via Frederiksberg station er 250 mio. kr. dyrere og med en station ved Aksel Møllers Have øges omkostningerne yderligere til 560 mio. kr. Da rejsetiderne forøges ved en Frederiksbergløsning, vil denne linieføring tabe omkring daglige påstigere, med der af følgende mindre billetindtægter. Figur 14 Alternative linieføringer på Nørrebro/Frederiksberg, Cowi Trafikdage på Aalborg Universitet 2004
13 LANDSARKIVET STENGADE FORUM FREDERIKSBERG Figur 15 Metrooplande ved alternative linieføringer på Frederiksberg eller Nørrebro, Københavns Kommune 2004 Tove Ditlevsens Plads, Otto Krabbes Plads eller Enghave Plads? Der er ikke lavet modelberegninger af disse alternativer, men Tove Ditlevsens Plads ligger på Ydre Vesterbro, og har derfor ikke det samme opland som Otto Krabbes Plads. Enghave Plads ligger relativt tæt på Enghave Station, men er til gengæld lettere at betjene med busser, ligesom nærheden til stationen kan have en positiv effekt. Omvendt er Otto Krabbes Plads mere i centrum af Vesterbro, og med denne placering får man fat i Vesterbrogade. TOVE DITLEVSENS PLADS OTTO KRABBES PLADS ENGHAVE PLADS ENGHAVE ST. Figur 16 Stationsoplande ved hhv. Tove Ditlevsens Plads, Otto Krabbes Plads eller Enghave Plads Konkretiseringsfasen I den kommende konkretiseringsfase i 2. halvår af 2004 skal der for den første etape af Cityringen fra Hovedbanegården via Kongens Nytorv og Østerport frem til Nørrebro Station gennemføres en mere detaljeret bearbejdning af og vurdering af stationernes udformning og lokale indpasning i byrummene. Vurderingerne skal bl.a. omfatte funktionelle, anlægsøkonomiske og visuelle (byrumsæstetiske) forhold, og der skal også gennemføres en Trafikdage på Aalborg Universitet
14 nærmere vurdering af anlægsperiodens længde og af eventuelle risikoelementer, samt af generne for trafikanterne og omgivelserne i øvrigt. De to alternative videre linieføringer gennem Frederiksberg vil indgå i beregningerne af hele Cityringens passagertal, i det samlede projekts anlægsøkonomi med tilhørende usikkerhedsberegninger og i vurderingen af det samlede projekts trafikale og samfundsøkonomiske konsekvenser. Stationsudformningen på anden etapes stationer af Cityringen strækningen fra Nørrebro Station via Frederiksberg og Vesterbro til Hovedbanegården vil ikke i konkretiseringsfasen blive detaljeret og vurderet nærmere end det allerede er sket i screeningsfasen. Et kig ind i fremtiden Selvom der er lang tid til at tænke i etape 5, 6 og 7, så ligger der allerede nogle tanker på bordet, hvilket er illustreret i figur 17. Særligt havnen trænger sig på, da de gamle havnearealer med stor succes er ved at blive omdannet til serviceerhverv og boliger. Alene i Sydhavnen er der ved at blive anlagt nye boliger, ligesom der ligger ambitiøse planer for Nordhavnen. Endelig er der Refshaleøen og det nord-østlige Amager, som potentielt kan rumme en Ørestad, men som i dag er trafikbetjent med en enkelt vej. Figur 17 Overvejelser om nye metroforbindelser, Københavns Kommune, Trafikdage på Aalborg Universitet 2004
15 Konklusion Med de hidtidige erfaringer med metroen og borgernes modtagelse, har metroen indfriet forventningerne, og med Cityringen vil det være muligt at betjene dobbelt så mange boliger, studie- og arbejdspladser med skinnebåren kollektiv trafik. Metroen vil også bidrage kraftigt til Københavns Kommunes målsætninger om at begrænse behovet for bilbrug, ligesom den kollektive trafik generelt vil opleve et kvalitets-og passagerløft. Som planlægningsværktøj har prik-kort vist sig at være gode til at visualisere konsekvenserne af forskellige stationsplaceringer, og dermed givet politikerne en mulighed for at forstå et ellers kompliceret og meget teknisk stofområde. i Københavnerlivsformer, dokumentationsrapport, december 2003, Advice Analyse og Strategi, 2004 ii Borgerdialog om trafik- og miljøplan, Holdninger til trafikale og miljømæssige tiltag blandt borgere i Københavns Kommune, Lasse Hjorth Madsen, 2003 Institut for Konjunktur-Analyse og Københavns Kommune iii Forslaget til Trafik og Miljøplan, samt forarbejder, holdningsundersøgelser mv. kan findes på følgende link: iv Stationsnærhedspolitikken i Københavns-regionen baggrund, effekter og implementering, Peter Hartoft- Nielsen, maj 2003 (paper til nordisk forskningskonference om bærekraftig byutvikling, Oslo maj 2003) v Udredning om Cityringen, Cowi, januar 2004 Trafikdage på Aalborg Universitet
TRAFIKKEN OG STRUKTUREN
TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane
Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter
Læs mereRegeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.
Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.
Læs mereCityringen binder byen sammen
Allerede få år efter, at den eksisterende metro slog dørene op i 2002, begyndte forarbejdet til Cityringen, som blev vedtaget ved lov i 2007. Hovedstaden vokser med cirka 10.000 indbyggere hvert år, og
Læs mereMetro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet
Metro eller letbane Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Hvad er det for en Metro København har i dag? Etape 1 og 2 er ibrugtaget 2002 og 2003 Etape 3 er under anlæg Metroens linieføring
Læs mereStrategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011
Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige
Læs mereForventede passagertal
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 94 Offentligt Svend Høime Hansen Rødovrevej 222D st. tv 2610 Rødovre Dato J.nr. : : 5. december 2005 004-308 Kære Svend Høime Hansen. Tak for Deres henvendelse
Læs mereMETRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST
Læs mereUdredning om Cityringen Midtvejsrapport - Resume af screeningsfasen
Udredning om Cityringen Midtvejsrapport - Resume af screeningsfasen Styregruppen for udredning om Cityringen Januar 2004 Kort: COWI med tilladelse fra Kraks Forlag AS (R/030417/1) Tryk: Kailow Tryk A/S
Læs mere1. at Frederiksberg Kommunes trafikbestilling til Movia for det lokale busnet baseres på linje 12, 26, 37 og 68 som angivet i Movias forslag,
105. Bestilling til Movia af det resterende busnet til åbningen af Cityringen Åbent - 13.05.16-G01-3-17 Resumé Den 12. marts 2018 blev By- og Miljøudvalget forelagt resultaterne af høringen af det nye
Læs mereUDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE
TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK
Læs mereTrafikplan / Jeppe Grønholt-Pedersen. Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D
Trafikplan 2016 / Jeppe Grønholt-Pedersen Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D. 05.12.16 Politiske beslutninger 30. april 2015 BR godkendte, at Økonomiforvaltningen gik i gang med at udarbejde forslag
Læs mereHvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010
Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010 Udgangspunktet Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Hovedstadsområdet: Ny
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier
Læs mereHvordan får vi flere passagerer til jernbanen?
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem
Læs mereUdbygning af kollektiv infrastruktur i København 2 (KIK2) Afrapportering af screeningsfasen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 17-08-2017 Udbygning af kollektiv infrastruktur i København 2 (KIK2) Afrapportering af screeningsfasen Ikke-teknisk resumé Dette notat
Læs mereØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER
Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning
Læs merePlanredegørelse for den kollektive trafik i København
Planredegørelse for den kollektive trafik i København 1: Grundlag og beslutningsproces Susanne Krawack og Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Indledning Dette notat opsummerer de hidtidige planer og undersøgelser
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereNyt Bynet på Nørrebro
Nyt Bynet på Nørrebro - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Nørrebro 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gladsaxe
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gentofte
Læs mereNyt Bynet i Hvidovre Kommune
Nyt Bynet i Hvidovre Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Hvidovre Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereKøbenhavns Kommune og Frederiksberg Kommune
Notat Emne: Trafikselskabet Movias forslag til Trafikplan 2016 Fra: Til: Metroselskabet Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Dato: 2016-11-01 Baggrund Movia har sendt Forslag til Trafikplan 2016
Læs mereNyt Bynet på Amager - Fra Cityringens åbning i 2019
Nyt Bynet på Amager - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Amager Øst og Amager Vest 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Brøndby
Læs mereUDBYGNING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I KØBENHAVN
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 15-04-2011 Sagsnr. 2011-25451 Dokumentnr. 2011-133559 Sagsbehandler Søren Elle UDBYGNING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I KØBENHAVN Sammenfatning
Læs mereUdvidelse af screeningsfasen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT UDBYGNING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I KØBENHAVN 13-04-2012 Sagsnr. 2012-42159 Dokumentnr. 2012-292164 Udvidelse af screeningsfasen Sagsbehandler
Læs mereByudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune
Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Herlev Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Herlev
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Rødovre
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereNyt Bynet på Østerbro
Nyt Bynet på Østerbro - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Østerbro 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet - Frederiksberg Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet - Frederiksberg
Læs mereNye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger
Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger... 1 Indledning Frederiksberg Kommune ønsker en undersøgelse af metrolinjer på Frederiksberg, som betjener nye områder af kommunen. Undersøgelserne
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Glostrup Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Glostrup
Læs mereNyt Bynet i Vanløse - Fra Cityringens åbning i 2019
Nyt Bynet i Vanløse - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Vanløse 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereTrængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen
Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mereOversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 23
Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 23 - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse - linje 23, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter
Læs mereNyt Bynet på Vesterbro/ Kgs. Enghave
Nyt Bynet på Vesterbro/ Kgs. Enghave - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Vesterbro/Kgs. Enghave 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Ballerup
Læs mereTo nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU
To nye S-banespor gennem København Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU Indledning Det overordnede kollektive transportnet i hovedstadsområdet er i dag bygget op over S-banen og Metroen. S-banens struktur
Læs mereLetbanering i Indre København en konsekvensvurdering
Letbanering i Indre København en konsekvensvurdering af Cand. polyt. Bernd Schittenhelm Cand. polyt. Russel da Silva Atkins Danmark Indledning Dette indlæg belyser, hvorledes et nyt højklasset transportsystem,
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Dragør
Læs mereNyt Bynet i Brønshøj- Husum
Nyt Bynet i Brønshøj- Husum - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Brønshøj-Husum 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereFEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0
FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune
Læs mereOverraskende hurtig 1
Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer
Læs mereAnsøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.
NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt
Læs mere2 Definition og afgrænsning
Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &
Læs mereNyt Bynet i Frederiksberg Kommune
Nyt Bynet i Frederiksberg Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Frederiksberg 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Læs mereTrafikbestilling 2019 i Københavns Kommune - Forslag til justeringer af Nyt Bynet efter høringsperioden. Indhold Baggrund Sammenfatning...
Notat Til: Københavns Kommune Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. april 2018 Trafikbestilling 2019 i Københavns Kommune - Forslag
Læs mereByudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune
Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv
Læs mereInput til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand
Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold
Læs mereNyt Bynet i Valby - Fra Cityringens åbning i 2019
Nyt Bynet i Valby - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 3 Nyt Bynet i Valby 4 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 6 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereTil lokaludvalgene, Ældrerådet, Handicaprådet og Ungeråd KBH 5. januar 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Til lokaludvalgene, Ældrerådet, Handicaprådet og Ungeråd KBH 5. januar 2018 Sagsnr. 2017-0370949 Høring af forslag til nyt lokalt busnet Dokumentnr.
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse 1A
Nyt Bynet Linjebeskrivelse 1A - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse 1A, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele den kollektive
Læs merePerspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport
Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge
Læs mereNyt Bynet i Gentofte Kommune
Nyt Bynet i Gentofte Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Gentofte Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse 6A
Nyt Bynet Linjebeskrivelse 6A - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse 6A, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele den kollektive
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereØkonomiforvaltningens anbefaling til tilføjelser til Movias forslag til nyt lokalt busnet
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 23. marts 2018 Økonomiforvaltningens anbefaling til tilføjelser til Movias forslag til nyt lokalt busnet Økonomiforvaltningen har, på
Læs mereStyr på trafikken og renere luft
Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De
Læs mereNyt Bynet i Rødovre Kommune
Nyt Bynet i Rødovre Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Rødovre Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereBusser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan?
Busser på Frederiksberg - Hvor og hvordan? 1 Kære Frederiksbergborgere Siden omlægningerne af bustrafikken på Frederiksberg i foråret 2013, har der været sagt og skrevet meget om ændringerne. Formålet
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Læs mereØget banebetjening i hovedstadsområdet. - screening af nye potentielle letbane- og metrolinjer STRATEGISKE ANALYSER
Øget banebetjening i hovedstadsområdet inden for Ring 3 - screening af nye potentielle letbane- og metrolinjer STRATEGISKE ANALYSER Øget banebetjening i hovedstadsområdet inden for Ring 3 Udgivet af: Transportministeriet
Læs mereFælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Læs mereLetbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Læs merePRODUKTKATALOG BULLETINS
PRODUKTKATALOG BULLETINS 6 7 13 Vibenhus Runddel Nørrebro st. Nordhavn 11 5 Adobe Reader / browser Østerport Jagtvej/Åboulevarden Går til skrevne placering 1 3 CBS/Frb. Centret For optimal visning: 10
Læs mere16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen
1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse 250S
Nyt Bynet Linjebeskrivelse 250S - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse 250S, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele den kollektive
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Region
Læs mereRegionens og kommunernes opgaver på trafikområdet
rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse 2A
Nyt Bynet Linjebeskrivelse 2A - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse 2A, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele den kollektive
Læs mereRegion Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark
Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet
Læs mereNyt Bynet i Gentofte Kommune
Nyt Bynet i Gentofte Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Gentofte Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 31
Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 31 - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse - linje 31, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter
Læs mereStationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig
Stationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig Indledning og resumé I forbindelse med det københavnske Projekt Basisnet
Læs mereIndhold Det nye bynet for busser i Gladsaxe Kommune og hovedstadsområdet. 3 Se din nye rute... 3 De nye og omlagte ruter i Gladsaxe Kommune...
Det nye bynet 2019 M3 Cityringen (den røde cirkel) i København har følgende 17 stationer, hvoraf de 15 er nye: 1. Aksel Møllers Have 2. Nuuks Plads 3. Nørrebros Runddel 4. Nørrebro 5. Skjolds Plads 6.
Læs mereBusser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan?
Busser på Frederiksberg - Hvor og hvordan? 1 H.C. Ørstedsvej Finsensvej Howitzvej Smallegade Falkoner Allé Gl. Kongevej Kære Frederiksbergborgere Siden omlægningerne af bustrafikken på Frederiksberg i
Læs mereNyt Bynet i Indre By og Christianshavn
Nyt Bynet i Indre By og Christianshavn - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Indre By/Christianshavn 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereCityringen. Udredning om. Teknisk dokumentationsrapport Carlsberg-alternativet
Teknisk dokumentationsrapport Carlsberg-alternativet Udredning om Cityringen Marts 2007 Transport- og Energiministeriet Finansministeriet Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: Transport-
Læs mereLetbaner i København, et alternativ til Metro?
AALBORG TRAFIKDAGE 22. 23. AUGUST 2005 Paper om: Letbaner i København, et alternativ til Metro? Ved.: Søren Elle, Københavns Kommune Hovedstaden står over for afgørende valg i forbindelse med fastlæggelsen
Læs merePerspektiver og muligheder i bustrafikken
Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereBusser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan?
Busser på Frederiksberg - Hvor og hvordan? 1 H.C. Ørstedsvej Finsensvej Howitzvej Smallegade Falkoner Allé Gl. Kongevej Kære Frederiksbergborgere Siden omlægningerne af bustrafikken på Frederiksberg i
Læs mereAalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport
Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: jf@moviatrafik.dk 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse 200S
Nyt Bynet Linjebeskrivelse 200S - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse 200S, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele den kollektive
Læs mereDer findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:
Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at
Læs mere