Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Høringsmateriale

Transkript

1 Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale

2 Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd, Idrætsrådet og Aftenskolernes Samvirke. Visionen er et mangfoldigt idræts- og fritidsliv med attraktive og unikke muligheder for oplevelser. Silkeborg Kommune ønsker at skabe gode forhold og udviklingsmuligheder for alle borgere. Ligeledes skal der ske en tilpasning af de anlæg og faciliteter, som stilles til rådighed for borgernes selvstændige udfoldelse, sociale samvær, foreningsarbejde og idrætsaktivitet på alle niveauer. Udfordringen er også at udvikle fleksible idræts- og fritidstilbud for såvel selvorganiserede og foreningsorganiserede og indrette de fremtidige tilbud således at de kan tilgodese nye idrætsformer og fritidsaktiviteter. I kommende kommuneplaner sikres det, at der ved planlægning af nye boligområder indtænkes muligheder for etablering af idræts- og fritidsfaciliteter. Breddeidrætten spiller en væsentlig rolle for befolkningens sundhed. Derfor prioriteres de udfordringer, breddeidrætten står overfor, nemlig at fastholde og øge befolkningens høje deltagelse i idræt og motion herunder at motivere børn og unge, ligesom at få socialt udsatte og idrætssvage grupper til i øget omfang at deltage i idrætsaktiviteter. Det bærende element for den fremtidige idræts- og fritidspolitik baseres på dialog med lokalråd, alle foreninger på idræts- og fritidsområdet og andre lokale interessenter. Idræts- og fritidspolitikken er basis for udarbejdelse af konkrete handleplaner. Den første handleplan vil gælde i årene og herefter udarbejdes der handleplaner, der følger byrådsperioden.

3 Mission for idræts- og fritidspolitikken Silkeborg Kommunes mission med idræts- og fritidspolitikken er at fremme borgernes livskvalitet ved at sikre gode rammer for idræts- og fritidslivet. Livskvalitet dækker over meget. Når vi i idræts- og fritidspolitikken taler om livskvalitet, dækker det over, at idræts- og fritidslivet både skal være med til at skabe sociale fællesskaber, individuel samt kollektiv dygtiggørelse og sundere borgere. Vision for idræts- og fritidspolitikken Silkeborg Kommunes vision med idræts- og fritidspolitikken er et mangfoldigt idræts- og fritidsliv med attraktive og unikke muligheder for oplevelser. Vi har allerede et stærkt idræts- og fritidsliv i Silkeborg Kommune, og håber med politikken at styrke dette liv yderligere og støtte op om både nye og flere aktiviteter, som kan møde borgernes stadigt større ønsker til en aktiv fritid.

4 Indsatsområder I idræts- og fritidspolitikken arbejder vi med 7 indsatsområder, som tilsammen udgør Silkeborg Kommunes arbejde med idræt og fritid: 1. Frivillige ledere 2. Fysiske rammer inde og ude 3. De uorganiserede motionister 4. Elite og talentarbejdet i idrætten 5. Særlige målgrupper i idræts- og fritidslivet 6. Uniformerede børne- og ungdomskorps 7. Folkeoplysende voksenundervisning Hvert indsatsområde har hvert sit afsnit i politikken. Alle afsnit er inddelt i tre dele;, og. formulerer Silkeborg Kommunes vision for indsatsområdet. præsenterer den viden, som vi fra kommunens side bygger indsatsen på området på. beskriver de felter, hvor Silkeborg Kommune vil sætte handling bag visionen for området. Politikken vil i efteråret 2011 blive suppleret af en handleplan, som detaljeret for hvert indsatsområde beskriver Silkeborg Kommunes handlinger de kommende år på idræts- og fritidsområdet.

5 Frivillige ledere Silkeborg Kommune vil gøre det nemt at være frivillig, inspirere til uddannelse og fremme netværk på tværs af idræts- og fritidslivet Flere danskere bruger tid på frivilligt arbejde i forhold til tidligere, og undersøgelser peger på, at mange ikke-frivillige ville være villige til at lave frivilligt arbejde, hvis de blev spurgt. Andre undersøgelser viser, at foreningslivet i Danmark peger på rekrutteringen af frivillige ledere, trænere og instruktører som foreningslivets største udfordring. De to forhold synes at være et paradoks. Der har aldrig været så mange frivillige; alligevel efterspørger foreningslivet flere. Dette tilsyneladende paradoks kan have flere forklaringer. En forklaring er, at selvom flere bruger tid på frivilligt arbejde, er der samtidig færre af de frivillige, som bruger meget tid på frivilligt arbejde. En anden forklaring er, at motiverne til at være frivillig i højere grad er flyttet tæt på individet. Vi er især frivillige for vores børns hold, vores eget hold eller vores helt egen skyld, og ikke i så høj grad for foreningens eller for samfundets skyld. Samlet gør dette, at det især er vanskeligt at rekruttere til de ledende poster og opgaver, som traditionelt har været meget tidskrævende og forbundet med stor grad af bureaukratisk arbejde. Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet Silkeborg Kommune medvirker til anskaffelse og drift af fælles elektronisk administrationssystem for idræts- og fritidslivet Silkeborg Kommune bidrager til skabelse af lederuddannelser på tværs af idræts- og fritidslivet Silkeborg Kommune sikrer kommunal støtte til uddannelse af frivillige Silkeborg Kommune katalyserer partnerskaber på tværs af erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og idræts- og fritidsliv

6 Fysiske rammer inde og ude Silkeborg Kommune vil have moderne fysiske rammer med åbenhed, fleksibilitet og størst mulig udnyttelse, som inspirerer alle til et aktivt idræts- og fritidsliv Forskningen viser en ret klar sammenhæng mellem tilstedeværelse af fysiske rammer til idræts- og fritidsformål og graden af aktivitet: Jo flere faciliteter, der er til stede, jo flere foreninger og frivillige er der, og jo mere aktivitet. Det er samtidig dokumenteret, at de fysiske rammers geografiske nærhed er afgørende for borgernes aktive deltagelse. Det gælder alle typer af fysiske rammer inde og ude, f.eks. idrætshaller og -sale, udendørs baner, parker og søbade. Dette forhold gælder i særlig grad for børns og ældres deltagelse. De senere årtier har der tilmed været en stigning i borgernes deltagelse i fritidslivet, og det i særlig grad i idrætten. Megen af denne vækst kommer fra den kvindelige og ældre del af befolkningen og er fulgt op af andre ønsker til de fysiske rammers udformning i retning af mere fleksible og i mange tilfælde mindre rum end de traditionelle idrætshaller. Disse tendenser skaber alle øget pres på kommunen for nye, moderne og fleksible fysiske rammer for idræts- og fritidslivets aktiviteter inde og ude. Heldigvis giver andre tendenser øgede muligheder for at tænke nyt. En tendens er, at flere og flere borgere gerne vil betjene sig selv i forhold til de fysiske rammer, uafhængigt af nøglepersoner, som låser op og i. En anden tendens er, at flere og flere borgere gerne betaler for brugen af faciliteter på egen hånd, hvilket giver muligheder for øgede indtægter fra brugen af faciliteterne. Silkeborg Kommune synliggør principper for modernisering og nybyggeri af idræts- og fritidsfaciliteter inde og ude Silkeborg Kommune sikrer en tilfredsstillende vedligeholdelsesstandard i alle kommunale idræts- og fritidsfaciliteter Silkeborg Kommune øger kendskabet til udnyttelsesgraden af alle kommunale idræts- og fritidsfaciliteter

7 De selvorganiserede motionister Silkeborg Kommune vil fremme de selvorganiserede motionisters adgang til faciliteter og anlæg, øge mulighederne for fleksibel deltagelse i idrætsaktiviteter i foreningerne og sikre øget information om aktivitetsmuligheder i naturen I løbet af meget få årtier er idrætsbilledet i Danmark ændret væsentligt. Tidligere var foreningsidrættens aktiviteter klart dominerende i danskernes idrætsdeltagelse. Sådan er det stadig hos børnene. Hos de voksne derimod dyrker mere end halvdelen idræt på egen hånd, udenfor foreningslivet. Udover fitnessbølgen, som særligt ruller i private motionscentre, sker denne øgede idrætsaktivitet hos de voksne i udendørs aktiviteter som løb, cykling og kajaksejlads. Undersøgelser viser, at faktorer som attraktive elektroniske motionssites, geografisk nærhed til udendørs aktivitetsmuligheder og mulighed for adgang til faciliteter og anlæg fremmer de selvorganiseredes aktivitetsniveau. Samtidig kan imødekommenhed fra foreningslivet overfor denne nye målgruppe betyde et stort potentiale for flere foreningsaktive. Silkeborg Kommune åbner kommunens idræts- og fritidsfaciliteter for større udnyttelse fra borgere udenfor foreningslivet og gør dem mere attraktive Silkeborg Kommune giver idrætsforeningerne muligheder for at administrere fleksibel deltagelse i aktiviteter fra ikkemedlemmer Silkeborg Kommune skaber i højere grad fysisk og elektronisk synlighed af udendørs muligheder for idræts- og fritidsaktiviteter Silkeborg Kommune skaber bedre sammenhæng mellem stiforløb, parker/søbade og lign. anlæg og aktivitetssteder i naturen

8 Elite- og talentarbejde i idrætten Silkeborg Kommune vil aktivt bidrage til klare rammer for talentudvikling og eliteidræt, som gennem oplevelser for udøvere og tilskuere styrker den lokale selvbevidsthed indadtil og bidrager til et positivt billede af kommunen udadtil Der er stadigt stigende krav til eliteidræt og talentudvikling i form af krav til træningsmængde, uddannelse af trænere, forskning, udstyrsudvikling og rejseaktivitet. Den professionelle eliteidræt og de foreninger, der satser på elite- og talentudvikling, får stadigt sværere ved økonomisk at honorere de finansielle investeringer, som de voksende krav giver. Eliteidræt og talentudvikling bidrager samtidig til kommunen ved at øge den lokale selvbevidsthed, give en fælles referenceramme og gøre Silkeborg Kommune kendt i omverdenen. Dette sker især gennem de oplevelser som eliteidrætten giver udøvere såvel som tilskuere. Silkeborg Kommune synliggør principper for kommunens prioritering af talent-, elite- og professionel idræt Silkeborg Kommune giver gennem kommunens fysiske planlægning muligheder for at samle elite- og talentfaciliteter og derved skabe synergieffekter imellem de forskellige idrætter Silkeborg Kommune sikrer en fælles indgang til kommunens administration for foreninger med elite- og talentarbejde

9 Særlige målgrupper i idræts- og fritidslivet Silkeborg Kommune vil bidrage aktivt til skabelse af et stadigt mere rummeligt idræts- og fritidsliv Der er potentiale i øget medspil fra idræts- og fritidslivet i forhold til at løse kommunale opgaver bedre og billigere. Det gælder ikke mindst, hvis det i højere grad kan lykkes at åbne idræts- og fritidslivets aktiviteter op for målgrupper, som af den ene eller anden grund ikke i forvejen er en aktiv del af aktiviteterne. Det kan f.eks. være borgere med risiko for at udvikle livsstilssygdomme, udsatte børn og unge, voksne udenfor arbejdsmarkedet eller borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Idræts- og fritidslivets aktører viser interesse i at være samarbejdspartnere for kommunen på området, men udtrykker samtidig et behov for kompetenceudvikling, klar rollefordeling og forventningsafstemning. Samtidig kræver en øget indsats på området bedre kommunikation og handling på tværs af kommunale sektorer som f.eks. kultur og fritid, sundhed, skoler og institutioner samt det sociale område. Silkeborg Kommune skaber via kursusforløb og mentorforløb større beredskab i idræts- og fritidslivet til modtagelse af særlige målgrupper Silkeborg Kommune skaber via informationsmøder øget kendskab til idræts- og fritidslivet blandt netværk og ressourcepersoner for særlige målgrupper Silkeborg Kommune sikrer idræts- og fritidslivet adgang til pædagogfaglig vejledning i Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune skaber øgede muligheder for kommunal støtte til kontingent, udstyr mm. til særlige målgrupper med henblik på hjælp til selvhjælp

10 Uniformerede børne- og ungdomskorps Silkeborg Kommune vil være en aktiv sparringspartner for de uniformerede børne- og ungdomskorps De uniformerede korps oplever efter en længere årrække med medlemstilbagegang nu positive tendenser i deres medlemsstal. Samtidig viser de uniformerede børne- og ungdomskorps stigende interesse for at tænke og handle på tværs af de forskellige korps. Silkeborg Kommunes natur giver stort potentiale for udvikling af de uniformerede børne- og ungdomskorps udeaktiviteter, og de lokale børne- og ungdoms korps ser selv Silkeborg Kommune som et naturligt samlingspunkt for danske uniformerede korps aktiviteter. Silkeborg Kommune medvirker til udvikling af større tværkorpsligt samarbejde i regi af Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd Silkeborg Kommune rådgiver børne- og ungdomskorpsene i bestræbelser på at tiltrække landsdækkende arrangementer

11 Folkeoplysende voksenundervisning Silkeborg Kommune vil sikre et varieret tilbud om folkeoplysende voksenundervisning Uddannelse og viden bliver igen og igen fremhævet som den væsentligste kilde til fortsat velfærd og velstand i samfundet. Samtidig giver uddannelse og kompetenceudvikling af de dårligst uddannede samfundet det største udbytte i forhold til den krævede økonomiske investering. Ikke blot i form af større bidrag til arbejdsmarkedet, men også i form af øget interesse og medleven i samfundsforhold og fordi en uddannet befolkning giver mindre pres på de offentlige udgifter. På dette område spiller den folkeoplysende voksenundervisning en rolle som udbydere af uddannelsesaktiviteter, som traditionelt særligt er rettet mod mindre uddannede dele af befolkningen. Udbyderne af folkeoplysende voksenundervisning har dog de senere år oplevet det som stadigt vanskeligere at udøve deres virke, blandt andet fordi de mange aktører på uddannelsesområdet har vidt forskellige vilkår for udøvelse af deres aktiviteter. Silkeborg Kommune bidrager til nytænkning af den folkeoplysende voksenundervisnings rolle i samfundet Silkeborg Kommune bidrager til øget dialog imellem oplysningsforbundene og andre udbydere af uddannelsesaktiviteter