Undervisningsmiljøundersøgelse IJG Grundskole. Kommenteret rapport

Transkript

1 Undervisningsmiljøundersøgelse 2015 IJG Grundskole Kommenteret rapport

2 Jeg synes skolen er god, lidt for mange lektier men det går nok, og jeg har det godt med mine kammerater, og skolens lokaler er da fint indrettet. Jeg elsker at gå på den her skole. Jeg har mange venner her, og jeg føler mig altid tryg, når jeg er i skole. Min mening om klasselokalerne er at der er lidt for mange små lokaler. Men ud over det er jeg rigtig tilfreds med skolen. Elevkommentarer fra skolen 2015 Aspekt R&D Side 2

3 Introduktion til undersøgelsen på IJG Grundskolen Årets undervisningsmiljøundersøgelse bygger på svarene fra 467 ud af skolens 508 grundskoleelever. Det giver en meget flot svarprocent på 91,9. Undersøgelsens statistiske usikkerhed kan beregnes til ± 1,3%. Det betyder, at resultatet kan forventes at variere med ±1,3% i forhold til det resultat, der ville fremkomme, såfremt alle havde deltaget. Sådan læses rapporten Rapporten er inddelt i en række emneområder, som f. eks. undervisning, psykisk miljø, fysisk miljø mm. I hvert afsnit præsenteres elevernes besvarelser i en række tabeller. De fleste tabeller indeholder flere underspørgsmål inden for samme emneområde, som vist herunder: u u Jeg synes, jeg lærer meget i skolen ,9% ,2% 27 5,8% 5 1,1% Jeg keder mig sjældent i timerne ,5% ,2% ,7% 54 11,6% Jeg vil hellere gå på en anden skole ,3% 26 5,7% 64 13,9% ,2% I disse tilfælde skal hver enkelt linje i tabellen læses for sig. kolonnen til venstre viser, hvor mange der har svaret på lige netop dette spørgsmål i undersøgelsen. Procenterne er beregnet ud fra antallet af afgivne svar. Af hensyn til overskueligheden er det ikke vist, hvor mange der har udeladt at svare på et spørgsmål. Læseren kan indirekte få oplyst, hvor mange elever der har svaret på hvert spørgsmål ved at sammenligne basen (antallet af besvarelser) med antallet af mulige besvarelser, nemlig 467. Visse spørgsmål har en væsentlig mindre base, nemlig i de tilfælde, hvor et spørgsmål kun er stillet til en særlig gruppe eller betinget af et tidligere svar. Kommentarer og vurderinger Dette er en kommenteret udgave af tabellerne. For at belyse de viste tal bygger kommentarerne i flere tilfælde på analyser af tal og sammenhænge, der ikke er med i rapporten. Dette er for eksempel tilfældet, når der i kommentarerne til en tabel uddybes, hvordan forskellige elevgrupper har svaret på tabellens spørgsmål. Et sæt retningslinjer, der ofte bliver brugt til fortolkning af resultater, er den såkaldte 50/25 regel. Denne regel siger, at to krav skal være opfyldt, før man kan kalde et forhold tilfredsstillende: Mindst 50% af svarpersonerne skal svare positivt Højst 25% af svarpersonerne må svare negativt 50/25 reglen er brugt til at prioritere hvilke besvarelser det er særlig relevante at udforske og uddybe i kommentarerne til tabellerne Aspekt R&D Side 3

4 Denne regel gælder også i tilfælde hvor en stor del af eleverne undlader at tage stilling til et spørgsmål, da det her kan være svært at opfylde betingelsen om, at mindst 50% af svarpersonerne skal svare positivt. Bemærk, at reglen kun skal betragtes som det den er, nemlig en tommelfingerregel. Det er op til skolen selv at anlægge sine egne højere eller lavere kvalitetsvurderinger. Her er den udelukkende brugt til at prioritere mellem de mange sammenhænge og analyser, man kan foretage på baggrund af talmaterialet. Åbne svar er ikke medtaget i rapporten Flere spørgsmål har været suppleret med åbne spørgsmål, hvor eleverne har haft mulighed for at kommentere spørgsmålene eller angive flere svarmuligheder. Kommentarerne er ikke medtaget i denne rapport, men de nuancerer, præciserer og komplementerer undersøgelsen og bør indgå i den samlede vurdering af undervisningsmiljøet. Alle elevbesvarelser er i uredigeret form vedlagt i bilag 1. Anonymitet Alle elever har svaret anonymt på undersøgelsens spørgsmål, og kommentarerne til rapporten er forfattet på en måde, der beskytter denne anonymitet Aspekt R&D Side 4

5 Resumé og vurderinger IJG Grundskole Undervisningsmiljøundersøgelse 2015 Overordnet viser undersøgelsen et billede af en skole med god trivsel og et godt undervisningsmiljø. 95% svarer, at de synes godt om skolen, hvilket må siges at være et flot resultat. Til sammenligning var det i 2012, 97%, men denne forskel ligger inden for muligheden for tilfældige statistiske udsving, og skal derfor ikke overfortolkes. Vi vurderer derfor, at grundskolen hos IJG fortsat leverer et solidt produkt, som man kan være stolte af. Undervisningen Langt de fleste elever oplever, at de lærer meget i skolen, og ligesom i den øvrige del af uddannelsessystemet findes der en direkte kobling mellem oplevelsen af at lære noget til en positiv vurdering af institutionen. Resultatet er da også, at mindre end 10% af eleverne ville foretrække at gå på en anden skole. 93% af eleverne er glade for deres lærere, hvilket svarer til resultatet i 2012-undersøgelsen. Størstedelen af eleverne oplever at få ros og en retfærdig behandling fra deres lærere. Ligesom i 2012 oplever hver femte elev dog, at der kan være langt mellem rosen. Til gengæld oplever 91% af eleverne, at lærerne er gode til at yde hjælp og støtte når der er brug for det. Vi vurderer det meget positivt, at både stærke og svage elever i samme omfang oplever at kunne få hjælp og støtte, når der er brug for det. Omkring fire ud af fem elever oplever, at lærerne opfordrer dem til at komme frem med egne synspunkter. Lige så mange oplever desuden, at lærerne er lydhøre over for emneforslag til undervisningen. Svarene på de to spørgsmål viser, at skolen har et væsentligt fokus på, at undervisningen foregår i dialog med eleverne. Derimod er indflydelsen på de daglige lektioner noget mindre, men det positive er, at eleverne uanset svaret, stadig fastholder en positiv overordnet vurdering. Skolen forventer ganske meget af sine elever. Omtrent halvdelen af eleverne føler sig presset af skolearbejdet. Dette er en høj andel af eleverne, men dels siger svaret ikke noget om, hvorvidt eleverne føler sig for pressede, dels ser det ud til at arbejdsbyrden opleves lidt mindre end i 2012, hvor 63 % af eleverne følte sig pressede. Kun cirka 6% af eleverne oplever, at der ofte bliver stillet for høje krav. Det psykiske undervisningsmiljø: Eleverne trives godt på skolen. Over 90% af eleverne har det godt i deres klasse og oplever, at klassekammeraterne kan lide dem, som de er. Lige så mange mener, at deres kammerater er flinke og hjælpsomme. I tråd med dette er det de færreste elever, der føler sig alene eller udenfor i skolen. Det psykiske miljø er dog ikke helt problemfrit. 29 elever bliver jævnligt mobbet, og det er en forøgelse på 7 elever siden Heldigvis oplever ca. halvdelen af eleverne, at en lærer ofte griber ind, når der er mobning på skolen, mens yderligere 30% mener, at det sker af og til. Elever, som kan komme i kontakt med lærerne i frikvartererne, oplever ofte også, at der bliver grebet ind mod mobning. Vi kan derfor konstatere en sammenhæng mellem synlighed og mobbehåndtering Aspekt R&D Side 5

6 Det fysiske undervisningsmiljø: Elevernes opfattelse af de fysiske forhold er stort set uændret fra undersøgelsen i Ikke overraskende finder et flertal af elever, at der mangler plads i klasselokalerne. Færre elever er kritiske i forhold til klassens indretning og funktionalitet, hvilket må siges at være positivt skolens pladsmæssige udfordringer taget i betragtning. 86% af eleverne svarer, at de kan se, hvad der sker på tavlen, og 93% at de kan høre, hvad der sker i timerne. Eleverne er siden 2012 i egen optik blevet bedre til at lufte ud og rydde op i klasserne. Skolens indeklima er på samme måde som tidligere et problem. 81% af eleverne oplever jævnligt, at der er for varmt i klassen eller andre steder på skolen. Omvendt finder 45% af eleverne hyppigt for kolde lokaler. Desuden er 45% af eleverne jævnligt udsat for træk fra vinduerne. I forhold til undersøgelserne fra 2007 og 2012 er eleverne blevet mere kritiske over for toiletternes renhed. Kun lidt over halvdelen af eleverne svarer, at toiletterne er pæne og rene. Andelen af elever, som ved hvad de skal gøre i tilfælde af brand, er faldet med 14%-point i forhold til for tre år siden. Dette vil sige at 40% af eleverne er i tvivl om, hvad de skal gøre, hvis en brand bryder ud. Det er særligt elever fra de nye årgange, fx 7. klasse, der er i tvivl om proceduren. Det æstetiske undervisningsmiljø: Eleverne kan generelt lide at opholde sig på skolen. 94% af eleverne synes, at skolen er et rart sted at være. En del af eleverne mener dog også at der kunne ske forbedringer på en række områder. Næsten halvdelen af eleverne er af den holdning, at skolen mangler udsmykning, især flere grønne planter. Tre ud af fem elever kunne tænke sig flere hyggekroge, og kun en fjerdel af eleverne finder, at deres klasselokale er spændende indrettet. I kraft af at størstedelen af eleverne synes, at skolen er et rart sted at være, kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvor stort behovet er for en indsats på det æstetiske miljø Aspekt R&D Side 6

7 Baggrundsspørgsmål I de følgende afsnit præsenteres forskellige analyser af statistiske sammenhænge mellem et spørgsmål og en række baggrundsvariabler. Dette afsnit præsenterer kort de tre baggrundsvariabler: køn, klasse og selvvurderet fagligt niveau. Tabel 1: Er du en pige eller en dreng? 467 Pige % Dreng % Fordelingen af kønnene er nogenlunde lige. En smule flere piger end drenge har deltaget i undersøgelsen. Tabel 2: Hvilket klassetrin går du på? klasse 46 10% 4. klasse 44 9% 5. klasse 44 9% 6. klasse 47 10% 7. klasse 86 18% 8. klasse % 9. klasse 83 18% 10. klasse 13 3% En stor del af de elever der har deltaget i undersøgelsen, er fra udskolingen. Samlet set går 58% af respondenterne i klasse, og 38% går i klasse Aspekt R&D Side 7

8 Tabel 4: Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 465 Jeg er en af de bedste 81 17% Der er nogle få, der er bedre end mig % Der er mange, der er bedre end mig 51 11% Det er meget forskelligt fra fag til fag % Cirka en sjettedel af eleverne oplever, at de er en af de bedste i klassen, mens lidt over dobbelt så mange nemlig to ud af fem elever oplever, at kun nogle få er bedre en dem. Hver niende elev ser sig selv som fagligt svagere end hovedparten af sine klassekammerater. Omtrent en tredjedel oplever forskelle fra fag til fag. Når vi senere i denne rapport omtaler fagligt stærke elever, er det gruppen, der her betegner sig selv som en af de bedste, mens de det vi kalder fagligt svage, er elever, der oplever, at der er mange, der er bedre end mig Aspekt R&D Side 8

9 Overordnede vurderinger IJG Grundskole Undervisningsmiljøundersøgelse 2015 Tabel 3: Hvad synes du om skolen for øjeblikket? 467 Kan meget godt lide den % Synes den er nogenlunde % Synes ikke særligt om den 19 4% Kan slet ikke lide den 7 1% Vi har valgt at tage spørgsmål 3 ud af sekvensen, fordi der ikke er tale om et baggrundsspørgsmål, men derimod et indholdsspørgsmål, hvor vi beder eleverne om at angive deres uhjulpne overordnede holdning til skolen. Uhjulpen betyder i denne sammenhæng, at spørgsmålet blev stillet før alle andre indholdsspørgsmål, der på forskellig måde kunne være med til at påvirke elevernes overordnede holdninger til skolen. De fleste elever har heldigvis en positiv oplevelse af skolen. Alt i alt har 95% en mere eller mindre positiv holdning tyil skolen. Kun 5% var negativt stemt på tidspunktet for undersøgelsen. Dette er en lille tilbagegang fra 2012, hvor blot 2% svarede synes ikke særligt om den og ingen svarede kan slet ikke lide den. Udsvingene mellem de to undersøgelser kan dog også skyldes statistiske tilfældigheder. Derimod kan vi se en ret sikker forskel mellem de enkelte årgange: Hvad synes du om skolen for øjeblikket? Hvilket klassetrin går du på? Base Kan meget godt lide den ,7% Synes den er nogenlunde ,7% Synes ikke særligt om den 19 4,1% Kan slet ikke lide den 7 1,5% 31 67,4% 12 26,1% 3 6,5% 0 0,0% 22 50,0% 20 45,5% 2 4,5% 0 0,0% 31 70,5% 11 25,0% 0 0,0% 2 4,5% ,4% 19 40,4% 1 2,1% 0 0,0% 62 72,1% ,6% ,3% 0 0,0% 64 61,5% 34 32,7% 2 1,9% 4 3,8% ,0% ,2% ,6% ,2% 8 61,5% 4 30,8% 1 7,7% 0 0,0% Plus og minus angiver statistisk sikre forskelle mellem den pågældende celle og gennemsnittet af alle svar. 3 tegn betyder 99% sandsynlighed for at forskellen ikke er tilfældig, mens to og et tegn betyder henholdsvis 95% og 90% sandsynlighed. Resultatet viser, at 7. årgang er tydeligvis langt mere positiv stemt over for skolen, end det er tilfældet to år senere i niende årgang. Uanset forskellene findes der på alle årgange et overvældende flertal af elever, der synes om skolen Aspekt R&D Side 9

10 Undervisning Tabel 5: Hvor eller u er du i det, vi spørger om: u u Jeg synes, jeg lærer meget i skolen ,9% ,2% 27 5,8% 5 1,1% Jeg keder mig sjældent i timerne ,5% ,2% ,7% 54 11,6% Jeg vil hellere gå på en anden skole ,3% 26 5,7% 64 13,9% ,2% Størstedelen af eleverne (93%) er e i, at de lærer meget i skolen. Der er ikke sikre forskelle målt i forhold til køn, men lidt flere piger er dog meget e i, at de lærer meget, hvor flere drenge kun er lidt e. Flest positive svar findes i 4. og 7. klasse, dernæst 8. og 9. klasse, hvorimod 10. klasse halter betydeligt efter i forhold til de øvrige klassetrin. Mere end hver anden elev oplever i større eller mindre grad at kede sig i timerne; en lidt større andel end for 3 år siden. Dengang var 59% e i udsagnet, at de sjældent keder sig i timerne, hvorimod det nu er 49%. Set i forhold til 50/25 reglen, er der derfor tale om et mindre tilfredsstillende resultat. Flere elever i 9. klasse keder sig i skolen sammenlignet med de øvrige klassetrin, mens især få 3. klasses elever oplever at kede sig, når de er i skole. Langt de fleste elever foretrækker at gå på Ingrid Jespersen frem for en anden skole. Dette gælder for ca. 10 ud af 11 elever, og resultatet er uændret fra undersøgelsen i Tabel 6: Hvor eller u er du i det, vi spørger om: u u Jeg er glad for mine lærere ,6% ,7% 21 4,5% 10 2,2% Vores lærere behandler os retfærdigt ,8% ,0% 58 12,5% 17 3,7% Jeg får ofte ros af lærerne ,1% ,7% 82 17,8% 16 3,5% Lærerne hjælper mig, hvis jeg har brug for ekstra hjælp ,0% ,9% 37 8,0% 5 1,1% Lærerne skaber et godt sammenhold i klassen ,8% ,2% 67 14,5% 21 4,5% 93% af eleverne er glade for deres lærere. færre, ca. fire ud af fem elever, oplever at blive retfærdigt behandlet, få ros fra sine lærere, og at lærerne er med til at skabe et godt sammenhold i klassen. 91% oplever at kunne få hjælp og støtte, når de har brug for det. Her kan det fremhæves, at der ikke er forskel på, hvordan eleverne oplever deres faglige niveau, og oplevelsen af at kunne få hjælp fra lærerne. Det vil sige, at både stærke og svage elever oplever samme niveau af støtte fra lærerne Aspekt R&D Side 10

11 Lærerne skaber et godt sammenhold i klassen, krydset med: Hvad synes du om skolen for øjeblikket Hvad synes du om skolen for øjeblikket? Kan meget Synes den er Synes ikke særligt Kan slet ikke godt lide den nogenlunde om den lide den Base ,8% ,7% 43 26,7% 2 10,5% 2 28,6% ,2% 98 35,5% 73 45,3% 4 21,1% 2 28,6% u 67 14,5% 21 7,6% 38 23,6% 8 42,1% 0 0,0% u 21 4,5% 6 2,2% 7 4,3% 5 26,3% 3 42,9% Når lærerne understøtter det sociale miljø i klassen, er de samtidigt med til at fremme den generelle positive opfattelse af skolen. 90% af de elever der rigtig godt kan lide skolen synes, at lærerne er med til at skabe et godt sammenhold i klassen. Hertil mener 72% af de elever, der synes nogenlunde om skolen, at lærerne er med til at skabe et godt sammenhold, og blot hhv. 32% og 57% af de elever der ikke synes særligt om skolen eller som slet ikke kan lide den synes det samme. Dette tegner et billede af, at de elever der ikke synes om skolen, i højere grad oplever mangel på sammenhold i klassen. Tabel 7: Hvor eller u er du i det, vi spørger om: u u Mine lærere opmuntrer mig til at komme frem med mine synspunkter ,7% ,3% 73 15,8% 15 3,2% Lærerne lytter, når vi kommer med forslag til emner i undervisningen ,2% ,3% 72 15,5% 28 6,0% Vi kan være med til at bestemme, hvordan vi skal arbejde i timerne ,0% ,5% ,0% 67 14,5% De fleste elever oplever, at deres lærere er lydhøre, og at de opmuntrer eleverne til at ytre sig. Der findes dog en væsentlig andel af eleverne, der ikke deler denne oplevelse. Godt en femtedel føler sig ikke opmuntret til at ytre sine synspunkter og nogenlunde samme andel, har ikke en oplevelse af, at læreren lytter til forslag om emner til undervisningen. For begge spørgsmål kan der anes en sammenhæng mellem hvor positive elevernes svar er, og hvor positivt stemt de i almindelighed er over for skolen. Andelen af elever som oplever at have medbestemmelse i forhold til arbejdsformen i timerne, er mindre end for de tidligere undersøgelser. Blot lidt over halvdelen af eleverne oplever, at de kan være med til at bestemme, hvordan der skal arbejdes i timerne. Tager vi udgangspunkt i 50/25 reglen, som beskrevet i indledningen, er dette resultat ikke tilfredsstillende. Det kan desuden påpeges, at der ikke er nogen statistisk sammenhæng mellem om eleverne oplever at lære meget, og om de synes at de kan have indflydelse på arbejdsformerne i undervisningen Aspekt R&D Side 11

12 Tabel 8: Hvornår synes du, at du lærer mest i skolen? (Sæt op til tre krydser) 466 Når vi har projekter i ét fag ,8% Når jeg arbejder alene med opgaver eller lektier ,6% Når vi har gruppearbejde ,2% Pararbejde ,1% Når det er læreren, der underviser alene ,0% Når jeg har specialundervisning 38 8,2% Projektarbejde er den foretrukne undervisningsform for flest elever. Andelen er besvarelser på de andre undervisningsformer, på nær specialundervisning, er dog ganske jævnt fordelt. Det relativt lave tal for specialundervisning bør vurderes ud fra andelen af elever, som faktisk modtager specialundervisningen. De 8,2% kan set i denne sammenhænge være et rigtigt positivt resultat. Både piger og drenge har nogenlunde samme fordeling af undervisningspræferencer. Tabel 9: Hvor ofte oplever du det, vi spørger om: Ofte Af og til Sjældent Aldrig Vi har mange lektier ,5% ,9% 62 13,3% 6 1,3% Jeg føler mig presset på grund af skolearbejde ,0% ,4% ,2% 53 11,5% Mine lærere stiller for store krav til mig ,8% ,1% ,5% 95 20,5% Mine lærere stiller for små krav til mig ,7% ,8% ,5% ,1% 85% af eleverne i grundskolen oplever at have mange lektier. Resultatet ligger på niveau med de tidligere undersøgelser i 2007 og over halvdelen af eleverne føler sig ofte eller af og til presset af skolearbejdet, færrest i de små klasser og forholdsvist flere med stigende årgange. Der er ikke nogen tydelige sammenhænge mellem elevernes selvoplevede faglige niveau, og hvor presset de føler sig. Det er positivt, at meget få elever svarer ofte til spørgsmålene, om lærerne stiller for store eller små krav til dem. De fleste elevers svar ligger inden for midtekategorierne af og til og sjældent. Dette må umiddelbart tolkes som rimeligt. Relativt flere elever, der føler sig fagligt svage, ofte eller af og til oplever, at lærerne stiller for store krav til dem sammenlignet med de øvrige elever. Vi har derimod ikke identificeret tydelige sammenhænge mellem elevernes selvoplevede faglige niveau og oplevelsen af at få stillet for små krav Aspekt R&D Side 12

13 Skolens psykiske undervisningsmiljø IJG Grundskole Undervisningsmiljøundersøgelse 2015 Tabel 10: Hvor eller u er du i det, vi spørger om: u u Vi har det godt sammen i klassen ,4% ,7% 29 6,3% 3 0,6% De fleste af mine klassekammerater er flinke og hjælpsomme ,2% ,7% 27 5,8% 1 0,2% Der er arbejdsro i klassen ,7% ,5% ,0% 36 7,8% Mine klassekammerater kan lide mig, som jeg er ,1% ,9% 30 6,5% 12 2,6% Jeg er tit sammen med mine klassekammerater efter skoletid ,2% ,8% 49 10,6% 34 7,4% Generelt trives eleverne godt i deres klasse. Langt hovedparten hhv. 95% og 94% af eleverne svarer meget eller lidt til, at de har det godt i klassen, og at deres kammerater er flinke og hjælpsomme. Ligeledes oplever 91% af eleverne, at de bliver accepteret som de er, og 16 ud af 19 elever svarer, at de ofte er sammen med klassekammeraterne efter skole. Samlet set er elevernes oplevelse af arbejdsro steget med 9 procentpoint fra Ca. to ud af tre elever oplever, at der er arbejdsro i deres klasse. Manglende arbejdsro er især et problem i 10. klasse, hvorimod der i 8. og 9. klasse findes relativt flest elever, som oplever at kunne få arbejdsro. Her synes hhv. 83% og 81% af eleverne, at der er arbejdsro. Hvad synes du om skolen for øjeblikket (lodret) - krydset med - Mine klassekammerater kan lide mig, som jeg er (vandret)? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kan meget godt lide den Synes den er nogenlunde u Synes ikke særligt om den u Kan slet ikke lide den Grafikken viser ikke helt uventet en kraftig korrelation mellem social accept i skolen og den generelle glæde ved at gå i skolen. Hele 97% af de elever, der kan lide skolen, er e i, at deres klassekammerater, kan lide dem, som de er. Derimod gælder dette kun 57% af de elever, der slet ikke kan lide skolen. Heldigvis oplever de fleste elever, at deres klassekammerater kan lide dem, som de er, og at de har det godt i klassen Aspekt R&D Side 13

14 Tabel 11: Hvis du tænker tilbage måned for måned i det sidste halve år Nej, aldrig Ja, 1 eller 2 gange Ja, 2 eller 3 gange om måneden Ja, 1 gang om ugen Ja, flere gange om ugen Er du blevet mobbet af én eller flere af dine kammerater? ,2% 82 17,6% 17 3,6% 5 1,1% 7 1,5% Har du været med til at mobbe andre? ,6% 56 12,1% 3 0,6% 1 0,2% 2 0,4% Er du blevet mobbet af én eller flere af dine lærere? ,0% 41 8,8% 4 0,9% 1 0,2% 5 1,1% Har du oplevet at blive mobbet på din mobiltelefon? ,5% 51 11,0% 3 0,6% 2 0,4% 2 0,4% Er du blevet mobbet på Facebook? ,0% 32 6,9% 3 0,6% 1 0,2% 1 0,2% I forskningen defineres mobning som en regelmæssig tilbagevendende begivenhed. Til vurderingen af resultaterne vil vi derfor betragte en oplevelse af mobning 2 3 gange om måneden eller oftere som værende alvorlig. I alt svarer 29 elever, cirka 6% af eleverne, at de bliver mobbet regelmæssigt. Ni ud af de tolv elever som bliver mobbet en gang om ugen eller oftere, er drenge. Lige mange piger og drenge, der oplever at blive mobbet 2 eller 3 gange om måneden. Mobningen er nogenlunde lige fordelt mellem klassetrin, og der er dermed ikke noget særligt mønster mellem mobning og alder. Det er svært at vurdere, hvilke konsekvenser mobningen får for elevernes skolegang. De elever der har oplevet at blive mobbet, bryder sig ikke mindre om skolen end de øvrige elever, og der er også en fraværende korrelation mellem elevernes selvoplevede faglige evner og udsættelsen for mobning. Der har siden 2012 været en lille stigning i andelen af mobbede, men forskellen mellem de to undersøgelser er ikke større end at resultatet kan forklares med et tilfældigt statistisk udsving. Resultaterne af de øvrige spørgsmål er ligeledes uændrede mellem de to undersøgelser. Tabel 12: Hvor ofte oplever du det, vi spørger om: Ofte Af og til Sjældent Aldrig Jeg føler mig alene i skolen ,9% 62 13,3% ,5% ,3% Jeg føler mig udenfor ,9% 60 12,9% ,5% ,7% Lærerne griber ind, når der er mobning i skolen ,0% ,2% 49 10,8% 36 8,0% Jeg kan finde en voksen i frikvartererne ,2% ,3% 84 18,2% 52 11,3% Langt de fleste elever føler sig sjældent eller aldrig alene i skolen (82%) eller udenfor (83%). Denne tendens er ens for alle klassetrin. Både piger og drenge føler sig lige ofte alene, men derimod føler pigerne sig oftere uden for gruppen end drengene Aspekt R&D Side 14

15 Der er en klar sammenhæng mellem de fire spørgsmål og den generelle oplevelse af skolen. Kun 2%, af de der lige nu er glade for skolen føler sig ofte alene, mens der blandt de 7 elever, der slet ikke kan lide skolen er 3 (42%), der ofte føler sig alene. I tråd med de tidligere vurderinger er der ikke nogen tydelig korrelation mellem det sociale tilhørsforhold og oplevelsen af skolen. Heller ikke det selvvurderede faglige niveau virker til at spille en rolle for oplevelsen af at være socialt integreret. Samlet er det mere end 80% af eleverne, der regelmæssigt oplever, at lærerne griber ind over for mobning. I niende klasse findes der den største andel af elever, der sjældent eller aldrig oplever, at lærerne griber ind over for mobning. Desuden er der en sammenhæng mellem elevernes oplevelse af at kunne finde en lærer i frikvartererne og samtidig opleve, at lærerne griber ind i forhold til mobning. Det giver anledning til at spørge, om der er en sammenhæng mellem lærernes tilstedeværelse og synlighed og deres assistance i situationer med mobning. Tabel 13: Har skolen regler mod mobning? 467 Ja % Nej 13 3% Ved ikke % Halvdelen af eleverne er i tvivl, om der er regler mod mobning på skolen, hvilket er en anelse flere end i den forrige trivselsundersøgelse. Vurderingen må derfor ligesom i 2012 lyde på, at reglerne mod mobning ikke bliver kommunikeret effektivt, såfremt der findes en formuleret politik på området. På de forskellige klassetrin svarer fra 0-7% nej til at der er regler mod mobning. På de fleste klassetrin svarer omtrent halvdelen af eleverne ved ikke til spørgsmålet. I 7. klasse er færrest i tvivl (32%) og flest elever er i tvivl i 10. klasse (69%). Tvivlen opstår altså på de årgange, hvor der findes en stor andel af ny optagne elever. Tabel 14: Hvis du tænker på det sidste halve år: Hvor ofte har du haft/været: Næsten dagligt Mere end en gang om ugen Ca. en gang om ugen Ca. 2 3 gange om måneden Sjældent eller aldrig Hovedpine ,5% 43 9,2% 69 14,8% ,5% ,9% Mavepine ,7% 21 4,5% 38 8,2% ,8% ,8% Ondt i ryggen ,3% 35 7,6% 45 9,7% 95 20,6% ,8% Ked af det ,1% 43 9,3% 38 8,2% ,5% ,9% Nervøs ,2% 53 11,4% 72 15,5% ,5% ,4% 32% af eleverne oplever at have hovedpine en gang om ugen eller oftere. Sammenlignet med 2007 og 2012 er der ikke sket nogen ændring. På de øvrige områder er fordelingen også nogenlunde tilsvarende de tidligere år. I modsætning til tidligere er pigerne dog ikke udpræget hårdere ramt end drengene i forhold til hovedpine Aspekt R&D Side 15

16 Til gengæld er der markant flere piger, der lider af mavepine sammenlignet med drenge, og også flest af de elever der oplever at være ked af det næsten dagligt, er piger. Måler man elevernes velvære fordelt på klassetrin, er der ikke nogle tydelige forskelle. Oplevelsen af at føle sig nervøs varierer mere mellem kønnene og klassetrin. 36% af pigerne er nervøse en gang om ugen eller oftere, hvilket gælder for 30% af drengene. Desuden er der flest piger der oplever at være nervøs mere end en gang om ugen. I 3. klasse findes den største andel af elever der svarer at de sjældent eller aldrig føler sig nervøse, dette svarer 58%. I 8. klasse er det kun 18% der svarer det samme Aspekt R&D Side 16

17 Det fysiske undervisningsmiljø IJG Grundskole Undervisningsmiljøundersøgelse 2015 Tabel 15: Hvis du tænker tilbage måned for måned. Er du inden for det sidste halve år kommet til skade på skolen? 466 Ja, flere gange 78 17% Ja, en enkelt gang 93 20% Nej % Langt flere drenge end piger har ikke overraskende prøvet at komme til skade mere end én gang inden for det seneste halve år. Jo yngre man er, jo oftere sker skaderne. Elevernes kommentarer til spørgsmålet vidner om, at langt de fleste skader er sket i forbindelse med leg og sportsaktiviteter. Næsten ingen elever har givet udtryk for, at skaden var påført af andre og med vilje. Tabel 16: Hvor eller u er du i det, vi spørger om: u u Der er god plads i klassens lokale ,0% ,6% ,5% ,9% Indretningen af klasseværelset fungerer godt ,3% ,4% ,0% 33 7,2% Jeg kan se, hvad der sker på tavlen ,7% ,7% 54 11,6% 9 1,9% Jeg kan høre, hvad der bliver sagt i timerne ,2% ,9% 30 6,5% 2 0,4% Der er lys nok til at læse og skrive ,8% 68 14,6% 15 3,2% 11 2,4% Vi sidder godt på stolene ,6% ,1% 83 17,8% 67 14,4% Vi kan selv indstille vores stole ,9% ,6% 42 9,1% 58 12,5% Vi kan selv indstille vores borde ,7% 64 13,8% 86 18,5% ,0% Der er delte meninger fra eleverne angående de fysiske forhold. 61% af eleverne er ue i, at der er god plads i klasselokalet. Færre elever er dog kritiske over for klassens indretning og funktionalitet, hvilket må beskrives som positivt i forhold til skolens pladsmæssige udfordringer. 86% af eleverne kan følge med i, hvad der sker på tavlen, og 93% kan høre hvad der sker i timerne. De fleste elever kan indstille deres stole, samtidig er 32% dog ue i, at de sidder godt på stolene. Af de elever der er lidt ue i at sidde godt på stolene, oplever 81% at de kan indstille stolene. Dette gælder desuden 55% af de elever, der er meget ue i at sidde godt. Der findes altså ikke en klar sammenhæng mellem oplevelsen af at sidde godt på stolen og muligheden for at indstille den. For alle øvrige spørgsmål i serien er der ikke sket nævneværdige ændringer i elevernes vurdering siden Aspekt R&D Side 17

18 Tabel 17: Hvor er eller u er du i det, vi spørger om: u u Vi har mulighed for at sidde på forskellige måder i løbet af skoledagen ,9% ,2% ,0% ,9% Når jeg sidder i timerne, bliver jeg sommetider blændet af solen ,1% ,6% 96 20,6% ,7% Vi lufter selv ud i klasselokalet ved at åbne vinduer/døre ,4% ,5% 53 11,4% 31 6,7% Jeg er god til at rydde op efter mig selv ,3% ,6% 52 11,2% 23 4,9% Jeg falder over tasker og andre ting, der ligger på gulvet ,3% ,6% ,6% ,5% Ligesom i 2012 giver næsten to ud af tre elever udtryk for, at de har dårlige muligheder for at sidde på forskellige måder i løbet af skoledagen. I dag giver flere elever udtryk for, at de lufter ud i klasseværelset, og rydder op efter sig selv, end det var tilfældet i En smule færre elever giver desuden udtryk for, at de bliver blændet af solen. Tre ud af syv elever udtrykker ligesom for tre år siden, at de falder over tasker og andre ting, der ligger på gulvet. Tabel 18: I de næste spørgsmål beder vi dig fortælle os, om du er eller u i det, vi spørger om: u U Vi kan komme til en PC, når vi har brug for det ,5% ,8% ,6% 51 11,1% Der er plads til, at flere kan sidde omkring skærmen ,6% ,9% ,4% 60 13,1% Stolen ved PC'en kan sættes op og ned, så den passer mig ,6% 95 20,7% 32 7,0% 26 5,7% Vinduer eller lys spejler sig ofte i skærmen til PC'en ,8% 89 19,5% ,6% ,2% Når vi arbejder ved PC, er der plads foran tastaturet til støtte af begge underarme ,3% ,7% 50 10,9% 37 8,1% Elevernes opfattelse af arbejdsforholdene for computerarbejde er også stort set uændret fra Der er tale om en lille fremgang i positive tilbagemeldinger, men det ligger inden for den statistiske usikkerhed, og det er derfor ikke muligt at vurdere, hvorvidt fremgangen er reel. Selvom at der er sket en fremgang på alle områderne siden 2012, er 43% af eleverne fortsat ue i at de kan komme til en PC, når de har brug for det. Dette kan betegnes som en høj andel, og må ifølge 50/25 reglen betragtes som utilfredsstillende. Det samme forhold gør sig gældende i svarfordelingen på spørgsmålet, om der er plads til, at flere kan sidde omkring skærmen, hvor 38% er ue Aspekt R&D Side 18

19 Tabel 19: Hvor eller u er du i det, vi spørger om: u u Der er rent og pænt på skolen ,0% ,5% 70 15,0% 21 4,5% Når ting går i stykker på vores skole, bliver de hurtigt repareret ,8% ,4% 80 17,4% 25 5,4% Vi har gode steder til gruppearbejde ,7% ,9% ,2% 52 11,2% Vi har gode rum til idræt ,8% ,7% ,1% 57 12,3% Vi har gode omklædningsrum til idræt ,0% ,3% ,9% 87 18,8% Vores toiletter er pæne og rene ,0% ,9% ,5% 77 16,5% Der er altid sæbe, håndklæder og toiletpapir på toiletterne ,0% ,4% ,2% 58 12,4% Vi ved, hvad vi skal gøre, hvis skolen brænder ,7% ,6% 52 11,2% 63 13,6% Eleverne rapporterer væsentlig større utilfredshed omkring rengøringen af skolen end i 2012 svarende til en tilbagegang på 5 procentpoint. Uanset tilbagegangen mener de fleste elever mener dog stadig, at skolen er pæn og ren. Mere end tre ud af fire har en oplevelse af, at tingene bliver repareret hurtigt, når de går i stykker. Det er indlysende, at skolens pladsforhold går ud over rum til gruppearbejde og idræt. Ud fra reglen lever hverken rum til gruppearbejde, idrætsfaciliteter eller toiletterne op til kriterierne som tilfredsstillende. Derimod må det være positiv, at mere end 75% af eleverne ved, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af brand på skolen. Kun lidt over halvdelen af eleverne synes, at toiletterne er pæne og rene. Det er både en tilbagegang siden undersøgelsen i 2012 og undersøgelsen i 2007, hvor hhv. 61% og 69% var e i, at toiletterne var pæne og rene. Denne oplevelse deles ligeligt mellem piger og drenge, og der er ikke væsentlige forskelle på tværs af klassetrinnene. Omkring 60% af eleverne oplever altid, at der er adgang til sæbe, håndklæder og toiletpapir på toiletterne, hvilket er på niveau med besvarelserne fra Aspekt R&D Side 19

20 Tabel 20: Hvor ofte oplever du det, vi spørger om: Ofte Af og til Sjældent Aldrig Det trækker fra vinduerne på skolen ,9% ,4% ,4% 75 16,3% Der er for varmt i klassen eller andre steder på skolen ,1% ,6% 71 15,2% 19 4,1% Der er for koldt i klassen eller andre steder på skolen ,2% ,2% ,9% 82 17,7% Der lugter meget i klassen eller andre steder på skolen ,8% ,3% ,1% 36 7,8% Der er uhed blandt eleverne om, hvor ofte de oplever træk fra vinduerne og en for lav temperatur på skolen. Blot lidt over halvdelen af eleverne oplever sjældent eller aldrig træk og/eller for kolde lokaler. Det er især i 10. og 3. klasse at der opleves træk. Ligeledes i 10. klasse er der markant flere elever der oplever, at klasselokalet kan være for koldt. Generelt er der flest elever fra 7. klassetrin og op efter, som finder lokalerne kolde Endnu flere elever oplever, at der kan være for varmt på skolen. 19% svarer, at de sjældent eller aldrig oplever, at der er for varmt i deres klasse eller andre steder på skolen. 13% i 3. klasse mener, at temperaturene sjældent eller aldrig bliver for høje, hvorimod det tilsvarende tal i 10. klasse er 39%. Over to tredjedele af eleverne mener at det ofte eller af og til lugter meget på skolen. Over hele linjen giver spørgsmålene om indeklima et utilfredsstillende resultat, når der gøres brug af tommelfingerreglen. Tabel 21: Kender du steder på skolen, hvor der er fugtpletter på vægge eller lofter? 466 Nej % Ja, et enkelt sted 21 5% Ja, flere steder 12 3% Kun 8% af eleverne har angivet, at de kender til fugtpletter et eller flere steder på skolen. I kommentarerne til spørgsmålet fremgår det, at der ikke er en ens oplevelse af, hvor fugtpletterne findes. Toiletterne går dog igen i nogle af kommentarerne. Et par elever giver udtryk for at have oplevet fugt i billedkunstlokalet, men skriver, at der hurtigt blev gjort noget ved det Aspekt R&D Side 20

21 Tabel 22: Hvor er eller u er du i det, vi spørger om: u u Der er gode udendørs arealer på skolen ,5% ,5% ,2% ,7% Vi har gode steder for leg, boldspil og bevægelse i frikvartererne ,4% ,6% ,5% ,5% Vores legeplads/skolegård er et sikkert sted at være ,1% ,4% 76 16,4% 28 6,0% Vi bruger arealerne udenfor i undervisningen (f. eks. idræt, biologi, natur/teknik) ,8% ,5% ,2% ,5% 45% af eleverne synes, at der er gode udendørs arealer på skolen. Det er blandt ældre elever, at den største utilfredshed findes med undtagelse af 10. klasse. For eksempel er kun 25% af eleverne i 9. klasse e i, at der er gode udendørs arealer, hvor 88% af 3. klasserne har en positiv oplevelse af de udendørs faciliteter. Denne tendens findes desuden i besvarelserne til spørgsmålet; vi har gode steder for leg, boldspil og bevægelse i frikvartererne. Her er det dog også mest oplagt, at de små klasser er tilfredse. Næsten fire ud af fem elever oplever, at skolegården er et sikkert sted at være. Dette er stort set det samme billede, som for tre år siden. Det er dog ikke lige så mange elever, der angiver, at de bruger udendørsarealerne i undervisningen. I 2012 var 58% af de adspurgte elever e i at få undervisning udenfor, hvilket i år er faldet til 46% Aspekt R&D Side 21

22 Det æstetiske undervisningsmiljø IJG Grundskole Undervisningsmiljøundersøgelse 2015 Tabel 23: Hvor eller u er du i det, vi spørger om: u u Skolen er et rart sted at være ,1% ,6% 25 5,4% 4 0,9% Jeg føler mig tryg i skolen ,5% ,1% 29 6,3% 5 1,1% Det er nemt at finde rundt på skolen ,2% ,8% 68 14,8% 29 6,3% Skolens bygninger er godt vedligeholdte ,1% ,6% 43 9,4% 9 2,0% Vi har nogle spændende faglokaler (billedkunst, fysik, biologi m.v.) ,2% ,7% 52 11,3% 17 3,7% Der er meget støj på min skole ,6% ,8% ,2% 34 7,4% Langt de fleste elever fortæller, at skolen er et rart sted at være (94%), og at de føler sig trygge på skolen (93%). Et lille mindretal har problemer med at finde rundt på skolen. Det er især blandt de ældre elever, at oplevelsen af ikke at kunne finde rundt er udbredt. 89% af eleverne er til gengæld e i, at skolen er godt vedligeholdt, hvilket stemmer overens med opfattelsen i færre synes, at faglokalerne er spændende. To ud af tre elever oplever, at der er meget støj på skolen. Dette tal er højt, men svarer omtrent til niveauet i Færrest i 7. klasse oplever larm og flest i 5. klasse. Det er dog vanskeligt præcist at afgøre, hvilke konsekvenser støjen medfører. Der er en mulig korrelation mellem oplevelsen af støj, og om skolen er et rart sted at være, men der er ikke nogen specifik korrelation til elevernes selvoplevede indlæring. Tabel 24: Hvor eller u er du i det, vi spørger om: u u Jeg kan lide farverne på skolen ,0% ,2% 70 15,2% 35 7,6% Der mangler udsmykning på skolen ,2% ,4% ,7% 96 20,8% Jeg savner flere grønne planter på skolen ,3% ,9% 89 19,3% 44 9,5% Der er mange hyggekroge på skolen ,5% ,1% ,4% ,0% Vores klasselokale er spændende indrettet ,3% 85 18,4% ,2% ,1% 77% af eleverne kan lide skolens farver, og 51% af eleverne mener, at skolen er passende udsmykket. Ligesom for 3 år siden er eleverne langt mere kritiske over for de øvrige forhold i tabellen. Følges 50/25 reglen giver kun de første to spørgsmål et tilfredsstillende resultat. Mange elever kunne således tænke sig flere grønne planter (71%), og kun to ud af fem elever har en positiv opfattelse af antallet af hyggekroge på skolen. Kun 26% er e i, at deres klasselokale er spændende indrettet, og det er især i 8. og 9. klasse, at få er begejstrede over indretningen Aspekt R&D Side 22