Nye sorter i spidsen. Forholdstal og spireprocent. Sukkerroer sorter

Transkript

1 sorter Nye sorter i spidsen Der er en del nye sorter og sorter på observationslisten, som giver et større økonomisk udbytte end de solgte og dyrkede sorter. Der vil komme nye sorter på salgslisten til dyrkning i 2009 og Udbyttet af er den vigtigste enkeltfaktor. Men procent og renhed er også vigtige faktorer. En oversigt over disse egenskaber ses i tabel 2. Ramulariaangreb har ikke sat dagsordenen i 2008 Derimod har der været kraftige angreb først af meldug og så bederust i efteråret. Ingen af disse bladsvampe har samme ødelæggende effekt på toppen som Ramularia, men merudbyttet for bekæmpelse kan være stort. Angreb af Ramularia må fortsat ses som det mest tabsgivende. Derfor bør sortsvalget fortsat falde på Rizomaniatolerante sorter, der er mere tolerante over for Ramularia. Se figur 3. Nematodresistente og -tolerante sorter De tørre forhold i maj, juni og juli har medført meget store merudbytter for de nematodtolerante sorter. Mindre tolerante sorter, som giver et højt udbytte i marken, kan ikke matche de nematodtolerante sorter. Derfor bør valget falde på en nematodtolerant sort, når der er risiko for angreb af nematoder. Se tabel 4. Et sikkert stort økonomisk udbytte opnås med sorter, der har et stort udbytte, en høj udbyttestabilitet, en høj procent, en høj renhedsprocent. Strategi Forudsætningen er, at sorten spirer ensartet og sikkert, har lav stokløbningstendens, har høj grad af tolerance over for Ramularia, har tolerance over for Rizomania og nematoder på arealer med smitstof. Gns. dyrkede sorter Antoinetta, KWS RT Eleonora, KWS RT Forholdstal og spireprocent Kr. pr. ha, ton pol pr. ha og spireprocent Topper Winston, RT Sabrina KWS RT Benno, RT Rosalinda KWS, RT Molly, RT Emilia, KWS RT HI 0780, RT Zanzibar, RT Madicken, RT Frieda KWS, RT Fernanda, KWS RT Mars 2), RT Sophia, RT Gunilla 2) HI0681, RT Gustav, RT Rasta 2), RT Birdie, RT Palace 2), Pondus Jenny, RT Angus 2), RT Jakob, RT Nexus, RT Cetus, RT Adrianna, KWS Harmonia, RT Plexus, RT Rikke, RT Stine 2), RT Classica Julietta 2), RT+NT Theresa KWS Sanetta, NR 16,0 16,5 17,0 17,5 18,0 Procent pol Kr. pr. ha Pol, ton pr. ha Observationssorter Spirepct. Pol, pct. 2) Dyrkede sorter Figur 1. Sorter, der har deltaget i forsøgene i to år eller mere, er rangeret efter det økonomiske udbytte i Det økonomiske udbytte af dyrkede sorter er i gennemsnit kr. pr. ha. RT: Rizomaniatolerant. NT: Nematodtolerant. 314

2 sygdomme Jo senere optagning, jo højere merudbytte for svampesprøjtning Der har været kraftige angreb af meldug og bederust i 2008, mens angrebene af Ramularia og Cercospora har været svage. Forsøgene i 2008 har vist, at der ved et højt smittetryk af meldug og bederust har været økonomi i to behandlinger med 0,5 liter pr. ha af Opus eller Opera ved optagning i oktober og senere, at svampebekæmpelse oftest har hævet procenten, at nettomerudbyttet for svampebekæmpelse øges, jo senere roerne tages op, at merudbyttet for svampesprøjtning afhænger af sortens modtagelighed og årets smittetryk. I tabel 1 ses en oversigt over effekten af godkendte svampemidler i bederoer. Det er kun relevant at bruge Opera og Opus. Effekterne er hovedsageligt vurderet ud fra forsøg med nedsatte doseringer. Der er en vis spredning i bekæmpelseseffekten fra forsøg til forsøg, afhængigt af dosering, antal behandlinger, angrebsniveau, og hvor længe efter sprøjtningen effekten er vurderet. Bladsvampe i bederoer i 2009 Bladsvampe bekæmpes ved begyndende angreb og senest, når 10 procent af planterne er angrebet. Anvend ved bekæmpelsesbehov omkring 0,25 liter Opera eller 0,25 liter Opus pr. ha. Ved etablerede angreb af svampesygdomme eller et meget højt smittetryk af meldug anvendes op til 0,5 liter pr. ha. Ved angreb af meldug anvendes Opera. Strategi Ved angreb af Ramularia og/eller bederust anvendes Opera eller Opus. En ekstra behandling cirka tre uger senere kan være aktuel ved et efterfølgende højt smittetryk, i en modtagelig sort, ved optagning efter midten af oktober. Bekæmpelse kan være aktuel frem til sidste halvdel af september. Tabel 1. Relativ virkning af godkendte svampemidler i bederoer Sygdomme Amistar Opus Opera Tilt 250 EC Kumulus S (svovl) Bedemeldug *(*) *** ***(*) **(*) ** Bederust ** ****(*) ****(*) ** * Ramularia * **** **** * * Cercospora ***(*) ***(*) **** * * Normaldosering, liter/kg pr. hektar 1,0 1,0 1,0 0,5 5,0 Pris pr. normaldosering inkl. afgifter, ekskl. moms * = svag effekt (under 40 %). ** = nogen effekt (40-50 %). *** = middel til god effekt (51-70 %). **** = meget god effekt (71-90 %). ***** = specialmiddel ( %). (*) = en halv stjerne. Følg udviklingen af svampesygdomme i roer i sæsonen på Læs mere 315

3 Sortsforsøg Der er gennemført fem forsøg med almindelige sorter på JB 7. Jorden er gennemgående i god gødningstilstand. Forfrugten er vinterhvede, vinterhvede med korsblomstret efterafgrøde eller vårbyg. Der er i gennemsnit tilført 104 kg kvælstof pr. ha. Rækkeafstanden har været 50 cm og frøafstanden 19,0 cm. Forsøgene er sået mellem 10. og 23. april. Roerne er taget op mellem 17. september og 8. oktober. Den gennemsnitlige vækstsæson er 159 døgn, hvilket er 26 døgn kortere end i Frøet er behandlet med en standardbejdse, bestående af Gaucho (60 gram a.i.) og Thiram (6 gram a.i.). Ukrudt er bekæmpet efter behov i hvert forsøg. Forsøgene er behandlet med Opus eller Opera mod bladsvampe. Der er vurderet bladsvampe i et specialforsøg, der ikke er behandlet mod bladsvampe. Resultaterne af årets forsøg med sorter er vist i tabel 2. De sorter, der er i dyrkning og udgør målegrundlaget, har haft et tilstrækkeligt højt plantetal og en god fremspiring. Uanset det varme vejr i april, maj og juni har niveauet for stokløbning været lidt højere end i Sorterne Classica, Gustav, Jullietta og Zanzibar har blandt sorter, som er dyrkede eller til observation, haft for høj en stokløbningstendens i årets forsøg. Det er fortsat vigtigt at nedbringe stokløbningen til det mindst mulige, fordi aflugning af stokløbere er blandt de mest arbejdstunge opgaver. Det er samtidig en af de vigtigste, fordi frø fra stokløbere kan give meget store ukrudtsproblemer i efterfølgende roemarker. I figur 2 er vist sorternes tendens til stokløbning ved tidlig såning i et testforsøg. Karakteren for rodfure er en bedømmelse af rodfurens dybde, hvor 1 angiver en ekstremt dyb rodfure, og 9 er ingen rodfure. Rodfurens karakter er knyttet til sorten, og der er i årets forsøg stor forskel imellem sorter med dyb og lille rodfure. Sorter som Topper, Jacob, Palace og Pondus har en lille rodfure. Blandt de nye sorter, der er i første års afprøvning, er der flere, der matcher de bedste, men ingen er bedre end de tidligere afprøvede sorter. Sorter, der har en lille rodfure, er oftest lettere at vaske rene. Det udtrykkes i vaskbarhed, hvor roer med rodfurerne fyldt med jord får karakteren 1, og helt renvaskede roer får karakteren 9. Renhedsprocenten udtrykker kun den vedhængende jord på roen, der vanskeligt kan fjernes før levering af roerne. Der er normalt god sammenhæng mellem renhedsprocenten og rodfurens dybde samt roernes højde over jorden. Ligeledes er der god sammenhæng mellem rodfurens dybde og vaskbarheden samt renhedsprocenten og vaskbarheden. En roe med en lille eller næsten ingen rodfure, og som sidder tilstrækkeligt højt i jorden, kan give en høj renhedsprocent samtidig med, at den er let at rense og vaske. En høj renhedsprocent betyder reducerede fragtomkostninger og en højere betaling for roerne. Imellem højeste og laveste renhed er der 1,5 procentpoint. Den relativt lille forskel skyldes gode optagningsbetingelser og forskel i sorternes egenskaber. Den bedste renhed er opnået i Topper og Plexus, mens den laveste renhed er fundet hos DS8041, Sanetta og 8R03. Resultaterne svarer helt til forventningerne ud fra rodfure, vaskbarhed og renhed. Sukkerindholdet ligger i årets forsøg på et normalt niveau. I sortsforsøgene er der sket et mindre fald fra 17,3 i 1984 til 17,1 i Et højt indhold medfører en højere betaling for roerne og en besparelse i fragtomkostningerne. Betaling for ekstra indhold udgør i den økonomiske kalkule for årets forsøg kun cirka 8 procent af bruttoindtægten. Det højeste indhold er opnået i sorterne HS-301 og SR-318, der er nye sorter. Det laveste indhold af er opnået i sorterne Rikke, Jakob, Plexus og Jenny, efterfulgt af Angus og Stine, der er de mest dyrkede sorter på markedet i Aminotallet betyder mest for saftrenheden og dermed udbyttet af hvidt på fabrikken. Et højt aminotal betyder en dårlig saftkvalitet. Blandt de dyrkede sorter har Julietta og Pondus haft det signifikant højeste aminotal. I højre side af tabel 2 ses det økonomiske resultat af dyrkningen af sorterne. Forudsætningerne for beregningerne fremgår af tekstboksen. Det økonomiske resultat er det vigtigste kriterium for roedyrkeren ved valg af sorter. I hele serien opnår sorterne SD 12827, 316

4 Tabel 2. Sorter af roer. (R Sukkerroer Resistens/ tolerance Karakter for 2) Højde over jorden, cm renhed Saftkvalitet, mg pr. 100 g pl. pr. ha v. fremspiring Promille stokløbere rodfure vaskbarhed amino- N IVtal Udbytte og merudbytte ton pr. ha Antal forsøg Gns. af dyrkede sorter 93 0, ,8 17, ,86 78,4 13, Stine 4) RT 94 0, ,4 16, ,70 1,5 0, Gunilla 4) , ,0 17, ,74 0,1 0, Julietta 4) RT + NT 94 0, ,8 17, ,32-4,6-0, Sanetta NR 86 0, ,8 17, ,84-10,5-1, Mars 4) RT 94 0, ,8 17, ,64 1,2 0, Palace 4) , ,9 17, ,91-2,0-0, Classica 5) , ,6 17, ,87-5,1-0, Zanzibar 5) RT 93 0, ,3 17, ,85 2,5 0, Pondus 4) , ,0 17, ,03-2,9-0,23 97 Topper , ,1 17, ,89-3,3 0, Winston RT 96 0, ,0 17, ,40-1,3 0, Angus 4) RT 94 0, ,8 16, ,86 3,4 0,38 76 Rasta 4) RT 91 0, ,7 16, ,68 2,8 0, Sophia RT 96 0, ,0 17, ,79 0,2 0, Molly 5) RT 94 0, ,6 17, ,90 4,0 0, Jenny 5) RT 93 0, ,8 16, ,87 3,2 0,30 82 Gustav 5) RT 94 0, ,6 17, ,84 2,1 0, Jakob RT 94 0, ,9 16, ,96 4,4 0,26 66 Nexus RT 96 0, ,8 17, ,07 0,7 0,08-31 Theresa KWS 5) RT + NT 96 0, ,4 17, ,75-9,9-1, Emilia KWS RT 95 0, ,5 17, ,63-3,2-0, Frieda KWS 5) RT 96 0, ,8 17, ,80 1,1 0, Madicken RT 96 0, ,4 17, ,70-0,3 0, Plexus 5) RT 96 0, ,1 16, ,95 2,7 0, HI0681 RT 94 0, ,0 17, ,69-2,4-0, HI0780 RT 94 0, ,6 16, ,85 3,4 0, Harmonia RT 94 0, ,6 17, ,71-6,0-0,48-93 Rosalinda KWS RT 97 0, ,8 17, ,64 3,5 0, Fernanda KWS RT 94 0, ,8 17, ,87-2,2 0, Sabrina KWS RT 93 0, ,6 17, ,61-0,2 0, Eleonora KWS RT 95 0, ,7 17, ,55-0,6 0, Antoinetta KWS RT 96 0, ,4 17, ,71 2,8 0, Adrianna KWS RT + NT 97 0, ,3 17, ,52-4,4-0,33-84 Birdie RT 94 0, ,8 17, ,45-5,1-0, Benno RT 96 0, ,5 17, ,73 1,2 0, Cetus RT 91 0, ,4 17, ,81-5,5-0,37-43 Rikke RT 96 0, ,9 16, ,84 4,9 0, Lincoln RT 95 0, ,8 17, ,79 0,9 0,10 10 HI , ,8 17, ,73 1,4 0, HI 0810 RT 93 0, ,0 16, ,52 1,8 0, HI 0813 RT 93 0, ,8 16, ,65 3,0 0,32 19 HI 0823 RT 95 0, ,8 17, ,73-1,3-0, HI 0843 RT 93 7, ,2 17, ,22-9,8-1, HI 0870 RT 93 0, ,7 17, ,72 1,9 0, DS , ,8 17, ,62 0,0 0, DS , ,5 17, ,78-2,4-0,08 99 DS4162 RT 93 0, ,8 17, ,85-2,2-0, DS4163 RT 94 0, ,6 17, ,81-5,0-0, DS4167 RT 94 0, ,0 16, ,94 1,1 0, DS4168 RT 89 0, ,6 17, ,78-2,8-0, DS4177 RT 91 0, ,7 17, ,90 2,0 0, DS8041 RT 91 1, ,6 16, ,32-8,6-1, DS8042 RT 90 0, ,3 17, ,20-3,4-0, R02 RT 92 0, ,7 16, ,09 2,6 0, R03 RT 91 0, ,8 17, ,48-3,4 0, R06 RT 94 0, ,7 17, ,70 1,1 0, R07 RT 94 0, ,6 17, ,82-0,1 0, R82 RT 94 0, ,8 17, ,19-1,6-0, R89 RT 92 0, ,5 17, ,75-3,4 0, fortsættes rod kr. pr. ha 3) 317

5 Tabel 2. Fortsat Sukkerroer Resistens/ tolerance Karakter for 2) Højde over jorden, cm renhed Saftkvalitet, mg pr. 100 g pl. pr. ha v. fremspiring Promille stokløbere rodfure vaskbarhed amino- N IVtal Udbytte og merudbytte ton pr. ha 8R98 RT 96 0, ,8 17, ,94-1,3 0, R70 RT 96 0, ,6 17, ,75 0,3 0, K30 RT + NT 97 0, ,7 17, ,37-5,6-0, K37 RT + NT 95 0, ,3 17, ,73-10,7-1, Mozart RT 97 0, ,9 17, ,42-2,0-0, Pedro RT 93 0, ,7 17, ,51 2,4 0, SD RT 92 0, ,9 17, ,51-0,1-0, SD RT 95 0, ,6 17, ,53 4,6 1, SR-307 RT 92 0, ,1 17, ,65-3,2-0, SR-309 RT 94 0, ,9 17, ,83-1,5 0, SR-313 RT 95 0, ,4 17, ,56-1,3 0, SR-318 RT 97 0, ,7 18, ,53-3,5 0, SR-322 RT 96 0, ,5 16, ,72 2,4 0,28 66 SR-323 RT 96 0, ,5 17, ,80 2,3 0, SN-221 RT+NT 98 0, ,5 16, ,79-4,5-0, HS , ,2 18, ,60-4,8-0, SR-303 RT 94 0, ,6 17, ,71 1,3 0, LSD ,21 6 0,11 3,1 0,53 - RT: Rizomaniatolerant, NT: Nematodtolerant, NR: Nematodresistent. 2) Karakter for rodfure og vaskbarhed = ekstremt dybe rodfurer og rodfurer fyldt med jord. 9 = ingen rodfurer og ingen jord. 3) Udbytte og merudbytte i kroner, beregnet af Nordic Beet Research. Levering = 100 pct. 4) Dyrkede sorter. 5) Observationssorter i prøvedyrkning. rod kr. pr. ha 3) Forudsætninger for beregning af det økonomiske udbytte Brancheaftale 2006 til 2010 samt aftale om pristillæg 2009 til Kontraktmængde, her = udbytte i gennemsnit af dyrkede sorter = 13,40 ton pol pr. ha. Leveringsprocent = 100 procent. Kontrakt på roepris i 2009 = 223,00 kr. pr. ton rene roer, basis 16,0 procent. Fragttilskud = 24,00 kr. pr. ton (indtil 40 km fra fabrik 2006). Affald (40 procent, 12 procent tørstof) = 10 kr. pr. ton. Antoinetta KWS, Pedro og Eleonora KWS det bedste økonomiske resultat. Blandt de solgte sorter giver Mars, Gunilla og Rasta det bedste økonomiske resultat og sorterne Julietta Fragt (inklusive rensning) = 40 kr. pr. ton. Variable direkte omkostninger til roemark = kr. pr. ha. Alternativt dækningsbidrag på mere eller mindre areal = kr. pr. ha (sorter). Renhedsprocenten er omregnet proportionalt, idet gennemsnittet af dyrkede sorter er sat til 89,0. Ovenstående er brugt til at beregne sorternes økonomiske merudbytte. Tilpasning af næste års areal sker på grundlag af det forventede udbytte af pol. Til beregning af det økonomiske afkast på bedriftsniveau anvendes de stedspecifikke omkostninger. og Stine det dårligste. Blandt observationssorterne opnås det bedste resultat med Molly, Zanzibar og Frieda KWS. 318

6 Tabel 3. Forholdstal for udbytte af pol og for stabilitet Sort Resistens/ tolerance Forholdstal for udbytte Karakter for forventning til 2) Antal forsøg Gns. af dyrkede sorter, ton pr. ha 12,84 10,03 14,00 13, Gns. af dyrkede sorter Zanzibar 4) RT/RaT Mars 3) RT Stine 3) RT/RaT Palace 3) Classica 4) Julietta 3) RT/NT Molly 4) RT Angus 3) RT Rasta 3) RT Jenny 4) RT Gustav 4) RT Jakob RT Frieda KWS 4) RT Winston RT Nexus RT Sophia RT Gunilla 3) Topper Emilia KWS RT Pondus 3) Theresa KWS 4) RT/NT Antoinetta KWS RT Rosalinda KWS RT HI0780 RT/RaT Eleonora KWS RT Benno RT Sabrina KWS RT Rikke RT Madicken RT Plexus 4) RT/RaT Fernanda KWS RT HI0681 RT Birdie RT Adrianna KWS RT/NT Cetus RT Harmonia RT SD RT Pedro RT HI HI 0870 RT + RaT SR-323 RT R02 RT R06 RT HI 0813 RT + RaT DS4177 RT + RaT DS SR-322 RT R70 RT SR-303 RT HI 0810 RT + RaT SR-318 RT SR-309 RT R07 RT SR-313 RT fortsættes Tabel 3. Fortsat Sort stabilitet udbyttepotentiale Resistens/ tolerance Forholdstal for udbytte Karakter for forventning til 2) stabilitet udbyttepotentiale Lincoln RT + RaT DS4167 RT + RaT R98 RT R89 RT R03 RT HS SD RT DS Mozart RT R82 RT HI 0823 RT + RaT SR-307 RT DS4162 RT + RaT DS4168 RT + RaT DS4163 RT + RaT DS8042 RT + RaT K30 RT + NT SN-221 RT/NT K37 RT + NT DS8041 RT + RaT HI 0843 RT + RaT LSD RT: Rizomaniatolerant, NT: Nematodtolerant, NR: Nematodresistent, RaT: Ramulariatolerant, RzT: Rhizoctoniatolerant. 2) Karakter for stabilitet og forventning til udbyttepotentiale = meget lav, 5 = meget høj, under 1 er dårligere end meget lav. 3) Dyrkede sorter ) Observationssorter i prøvedyrkning. Sukkerudbyttet bidrager med 79 procent af det økonomiske udbytte og er derfor den vigtigste af de målte agronomiske egenskaber hos sorterne. Forskellen mellem højestydende og lavestydende sorter i årets forsøg er 2,76 ton pr. ha, svarende til 21 procentpoint i forhold til gennemsnittet af dyrkede sorter. Der er en del nye sorter og sorter på observationslisten, som giver et større økonomisk udbytte end de dyrkede sorter. En sikker sortsafprøvning og flere års målrettet udvælgelse af sorter er grundlaget for at hæve udbytteniveauet i de sorter, som bliver tilbudt til praksis. Desværre ligger også flere nye sorter under gennemsnittet af udbyttet for de dyrkede sorter. En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter ses i tabel 3. Sorterne er rangeret efter antal år i afprøvningen og dernæst efter deres udbytte i

7 Specialundersøgelse af stokløbertendens På trods af det varme vejr i marts, april, maj og juni har niveauet for stokløbning generelt været højere end i tidligere år i specialundersøgelsen. Niveauet svarer til tidligt såede roer i andre forsøg, både i Danmark og i det øvrige Europa. I specialforsøget på Saxfjed testes sorterne for deres tendens til stokløbning. Såningen er sket medio marts, hvilket er 10 til 20 dage tidligere end i praksis i I specialforsøget testes stokløbningstendensen. Blandt de dyrkede sorter og sorter, der er på observationslisten, har Theresa KWS og Jullietta et uacceptabelt højt stokløbningsniveau. Se figur 2. Tendens til stokløbere Relativ værdi i forhold til dyrkede sorter Gns. dyrkede sorter Sophia RT Palace, Frieda KWS 2), RT Emilia KWS, RT Gunilla, Zanzibar 2), RT Pondus Mars, RT Stine, RT Nexus, RT Classica 2) Rasta, RT Angus, RT Jenny 2), RT Topper Winston, RT Jakob, RT Molly 2), RT Gustav 2), RT Julietta, RT+NT Theresa KWS 2), RT + NT ( 1330) Testforsøg 2008 Testforsøg 2007 Testforsøg 2006 Dyrkede sorter Testforsøg 2005 Testforsøg ) Observationssorter Figur 2. Tendens til stokløbere, 2004 til Testforsøget ligger i Saxfjed ved Rødby i et koldt, kystnært område. Nematodresistente og -tolerante sorter Der er i 2008 gennemført tre forsøg med sorter, som er resistente mod eller tolerante over for nematoder. I forsøgene indgår blandt andet syv nye sorter, alle med tolerance over for eller resistens mod nematoder, samt de tre mindre modtagelige sorter Angus, Plexus og Nexus, der påstås at have en vis tolerance over for angreb af nematoder. Alle tre forsøg er anlagt på jord med nematoder. To er anlagt på JB 7 og et på JB 5. Forfrugten er vårbyg, vinterhvede eller vinterhvede med korsblomstret efterafgrøde. Der er tildelt 105 kg kvælstof pr. ha. Rækkeafstanden har været 50 cm og frøafstanden 19,3 cm. Forsøgene er sået mellem 7. og 23. april, og roerne er taget op mellem 30. september og 10. oktober. Vækstsæsonen har i gennemsnit været 172 døgn. Resultatet af årets forsøg ses i tabel 4. Målesorterne har i gennemsnit af de to forsøg opformeret nematoderne med en faktor 3,1. Den resistente sort DS8043 har opformeret nematoderne med en faktor 1,1. De tolerante sorter har i gennemsnit opformeret nematoderne med en faktor 2,2. Den lidt højere opformering i de tolerante sorter end forventet kan skyldes de meget tørre forhold i maj, juni og juli. Flere sorter har vist stokløbertendens, heriblandt DS8042 og Julietta. Det svarer til observationerne i specialforsøg med stokløbning. Kun den resistente sort DS8043 har dannet knuder på kronen, som vanskeliggør afpudsning. Der er ikke signifikant forskel på renheden mellem sorterne, men karakteren for rodfure og vaskbarhed antyder, at Julietta, 8K30 og SN-221 har en rodform, der kan bidrage til en høj renhedsprocent. Bedste karakter for rodfure har SN-221, efterfulgt af Julietta og Fernando. Bedste karakter for vaskbarhed har Julietta og 8K30, mens DS8041 og Adriana KWS har den laveste. Det laveste og bedste aminotal har målesorterne og de øvrige normalsorter. Der er en klar tendens til, at de tolerante sorter har et højere og dårligere aminotal. 8K30 og Julietta viser et markant højere aminotal end de øvrige sorter. 320

8 Tabel 4. Nematodresistente eller -tolerante sorter. (R2) Sort Resistens/ tolerance pl. pr. ha ved fremspiring renhed Promille stokløbere Pf/Pi 2) planter med knuder på roden Karakter for 3) Saftkvalitet, mg pr. 100 g rodfure vaskbarhed amino- N Udb. og merudb., ton pr. ha IV-tal rod Arealer med nematodangreb Antal forsøg Gns. af dyrkede sorter ,1 0,1 3, , ,18 62,2 10, Rasta 4) RT 88 93,8 0,3 3, , ,24 1,6 0, Tunis 4) RT 93 94,5 0,0 3, , ,12-1,6-0, Julietta RT+NT 97 95,0 0,6 1, , ,99 16,8 3, Theresa KWS RT+NT 98 93,2 0,0 1, , ,60 8,5 1, Plexus RT 97 93,2 0,0 2, , ,34 10,9 1, Angus RT 92 94,4 0,3 2, , ,34 3,1 0, K37 RT+NT 98 94,0 0,5 2, , ,44 6,2 1, K30 RT+NT 99 94,2 0,0 1, , ,96 13,7 2, Fernando RT+NT 96 94,1 0,0 3, , ,57 12,2 1, Nexus RT ,4 0,0 3, , ,45 6,9 1, Adrianna KWS RT+NT 99 94,0 0,0 2, , ,38 14,1 2, SN-221 RT+NT 97 94,2 0,0 2, , ,52 11,8 1, DS8041 RT+NT 96 92,6 0,3 2, , ,90 7,7 1, DS8042 RT+NT 89 94,4 1,3 2, , ,80 9,9 1, DS8043 RT+NR 95 93,8 0,0 1, , ,01 13,1 2, LSD ,35 8 0,15 6,5 1,14 11 NR = nematodresistent. NT = nematodtolerant. RT = Rizomaniatolerant. 2) Pf/Pi: Forhold mellem nematoder før og efter dyrkning. 3) Karakter for rodfure og vaskbarhed = ekstremt dybe rodfurer og rodfurer fyldt med jord. 9 = ingen rodfurer og ingen jord. 4) Dyrkede sorter. Fht. for Tabel 5. Nematodresistente eller -tolerante sorter Sort Resistens/ tolerance Forholdstal for udbytte af pol Arealer med nematodangreb Antal forsøg Gns. af dyrkede sorter 2), ton pr. ha 13,69 7,64 13,88 10,50 Gns. af dyrkede sorter 2) Rasta RT Tunis RT Julietta RT+NT Theresa KWS RT+NT Adrianna KWS RT+NT Plexus RT K30 RT+NT 128 DS8043 RT+NR 122 Fernando RT+NT 119 DS8042 RT+NT 117 SN-221 RT+NT 116 8K37 RT+NT 115 DS8041 RT+NT 113 Nexus RT 111 Angus RT 102 LSD NR = nematodresistent. NT = nematodtolerant. RT = Rizomaniatolerant. 2) Dyrkede sorter, som har været målesorter. 2005: Idun og Belmonte; 2006: Idun og Etna; 2007: Idun og Tunis. 2008; Rasta og Tunis. Julietta, 8K30, Adriana KWS og DS8043 har givet det største udbytte. Det er fortsat Julietta, der er det bedste alternativ, når der er angreb af nematoder, også selv om den i de almindelige sortsforsøg giver et lavt økonomisk udbytte. Sorten Theresa KWS er, set i forhold til Julietta, en mere interessant sort, da den har et højere indhold og en betydeligt bedre saftkvalitet end Julietta, men den kan ikke matche Julietta i udbytte. Sorten Plexus, som var topscorer i 2007, har ikke levet op til forventningerne under forhold, hvor sortens evne til at forsvare sig mod nematoder skal komme til udtryk. Plexus kan derfor kun anbefales, hvor der er små, pletvise angreb af nematoder på et større areal, og hvor der endnu ikke skal anvendes en regulær tolerant sort. Sorten Nexus kan på sigt erstatte Plexus, da Nexus i de almindelige sortsforsøg har givet et lidt større økonomisk udbytte. Sorten DS8043 kan blive en interessant sort, da den er den første afprøvede resistente sort, der kan sammenlignes med Juliettas udbytteniveau. En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter ses i tabel

9 Sorter og bladsvampe I figur 3 er sorterne rangeret efter merudbyttet for bekæmpelse af bladsvampe i Forsøgene er gjort op som forskellen mellem to naboliggende forsøg. De viste sorter er dyrkede sorter, sorter på observationslisten samt sorter i tredje års afprøvning. I det ubehandlede forsøg har der været kraftige angreb af meldug fra slutningen af juli og til slutningen af september. Angrebene af Ramularia har været svage. Angreb af bederust har udviklet sig igennem september til relativt kraftige angreb i begyndelsen af oktober. Der er ikke observeret angreb af Cercospora. I det behandlede forsøg er parcellerne holdt sygdomsfri med 0,25 liter Opera den 2. august og 0,5 liter Opera den 30. august. De fleste sorter giver et merudbytte for bekæmpelse af bladsvampe. Der er en tendens til, at merudbyttet i 2008 er stigende med sortens modtagelighed for rust. Specialundersøgelsen Rene roer Siden 2000 er der gennemført en specialundersøgelse med rene roer med sigte på at fremskynde udviklingen og forædlingen af helt glatte roer, der er lette at vaske rene, og som har mindre vedhængende jord. I lighed med tidligere år er specialafprøvningen anlagt med to forsøg, hvoraf et forsøg er taget op. Roerne høstes og vejes med jord, efter at løst materiale er fjernet på normal vis. De vaskes, bedømmes for vaskbarhed, rodfure, grenethed og glathed, hvorefter eventuelle rester af jord i rodfurerne fjernes, inden de rene roer vejes. 25 roer udtages til individuel måling af rodfuredybde og -bredde samt til bedømmelse for rodfure. Derudover måles skulderhøjde på enkeltroer. Inden optagning er højden af kronens (topskivens) placering over jorden målt med specialudstyr. Det høstede forsøg er anlagt på JB 7. I figur 4 ses resultatet af årets undersøgelse, rangordnet efter faldende mængder af vedhængende jord på roen før vask. HI0856, Julietta og Pondus har haft den mindste mængde af vedhængende jord før vask. Forskellen mellem mindste og største jordprocent er 2,4 procentpoint. Der er rimelig sammenhæng mellem vedhængende jord og karakter for rodfuredybde Merudbytte og angreb af bladsvampe Gns. dyrkede sorter Molly, RT Sophia, RT Mars, RT Stine, RT Frieda KWS, RT Zanzibar, RT Angus, RT Jenny, RT Gustav, RT Gunilla Emi Pondus Rasta, RT Plexus, RT Theresa KWS, RT, NT Classica Palace Julietta, RT, NT Jakob, RT Nexus, RT Winston, RT Topper Merudbytte ton pr. ha eller karakter for angreb af svampe i ubehandlet Ton pol pr. ha Meldug Bederust Figur 3. Sorternes sygdomsmodtagelighed ved naturlig smitte samt merudbytte for bekæmpelse. Sorterne er rangeret efter merudbyttet. Karakter 0 til 10, 0 = intet angreb, 10 = 100 procent angreb. på enkeltroer. I de almindelige sortsforsøg er der tillige en god sammenhæng mellem roens højde over jorden og vedhængende jord på roen. Konklusionen er, at der fortsat skal udvælges efter højt siddende glatte roer uden rodfure, der er lettere at rense og vaske. 322

10 Specialundersøgelsen Rene roer vedhængende jord, kar. for rodfuredybde, cm topskiver over jordoverfladen HI 0856, RT Julietta, RT+NT Pondus, Molly 2), RT Classica 2) Gustav 2), RT Gunilla Plexus 2), RT Frieda KWS 2), RT Jenny 2), RT Palace Mars, RT DS4149 RT Angus, RT Rasta, RT Stine, RT Theresa KWS 2), RT + NT SR-303, RT Zanzibar 2), RT SR-318 RT Dyrkede sorter 2) Observationsorter Rodfuredybde Højde Vedhængende jord før vask Figur 4. Specialundersøgelse i 2008 af udvalgte sorter af roer, rangeret efter laveste mængde af vedhængende jord på roen før vask. Se Tabelbilaget, tabel R7. Karakter 1 til 9, 1 = ekstremt dybe rodfurer, 9 = ingen rodfurer og ingen jord. Sygdomme Der har været kraftige angreb af meldug fra slutningen af juli til slutningen af september. Angrebene af Ramularia har været svage. Lokalt har der været kraftige angreb af bederust Meldug har i 2008 været den dominerende svampesygdom i roerne. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret, Planteproduktion). allerede tidligt i august. Angrebene af Cercospora har været svage. Der er kun konstateret få nye angreb af Rizomania, blandt andet på grund af udbredt anvendelse af tolerante sorter. Bekæmpelse af bladsvampe I 2008 er der gennemført forsøg med svampebekæmpelse i roer efter to forsøgsplaner. Forsøgene er udført i sorterne Angus og Julietta, og deres modtagelighed for bladsvampe ses i tabel 6. I tabel 7 ses resultaterne af tre forsøg med svampebekæmpelse med forskellige midler i forskellige doser. Forsøgene er sprøjtet første gang omkring 4. august og igen cirka tre uger senere. Forsøgene er taget op i perioden 13. til 30. oktober og er udført i sorterne Angus (to forsøg) og Julietta. Af de afprøvede midler er kun Opera og Opus godkendt i bederoer. Indholdet i 1,5 liter Opus Team svarer til 1,0 liter Opus + 0,5 liter af det tidligere godkendte middel Corbel, Tabel 6. Roesorters modtagelighed for bladsvampe Sort Meldug Rust Ramularia Cercospora Angus (RT) Julietta (RT, NT) Skala = meget lav modtagelighed. 5 = meget høj modtagelighed. RT: Rizomaniatolerant. NT: Nematodtolerant. 323

11 Tabel 7. Bladsvampe, midler og doser. (R3) Sukkerroer Behandlingsindeks Karakter for angreb Karakter for angreb Amino- N, mg pr. 100 g i råvare Udbytte og merudbytte, ton pr. ha Fht. Merværdi, kr. pr. ha 2) Netto, kr. pr. ha 2) forsøg september oktober 1. Ubehandlet 0 6,4 2,8 0,2 6,2 5,4 0, ,90 86,9 15, x 1,0 l Opera 1,87 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0, ,24 7,1 1, x 0,5 l Opera 0,93 0,1 0,1 0,1 0,7 0,3 0, ,15 7,0 1, x 0,25 l Opera 0,47 0,4 0,2 0,1 1,7 1,1 0, ,14 5,7 1, x 1,0 l Opus Xtra - 0,0 0,1 0,1 0,1 0,6 0, ,44 5,5 1, x 0,5 l Opus Xtra - 0,1 0,3 0,1 0,8 1,2 0, ,26 5,4 1, x 0,25 l Opus Xtra - 0,3 0,5 0,2 1,4 2,0 0, ,25 3,8 1, x 1,0 l Opus Team 2,01 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0, ,36 5,9 1, x 0,5 l Opus Team 1,01 0,1 0,0 0,1 0,3 0,2 0, ,24 6,1 1, x 0,25 l Opus Team 0,50 0,2 0,1 0,2 1,3 0,6 0, ,15 4,7 1, x 0,25 l Opus 0,50 0,4 0,2 0,1 1,7 1,1 0, ,30 3,0 0, LSD ,7 0,5 0,1 1,6 0,8 0,2 6 0,21 3,4 0,63 LSD 2-12 ns ns 2006 og forsøg september ved høst 1. Ubehandlet 0 3,6 0,4 0,1 5,6 3,1 2, ,22 79,8 13, x 1,0 l Opera 1,87 0,2 0,0 0,1 1,8 0,1 0, ,58 4,4 1, x 0,5 l Opera 0,93 0,7 0,0 0,1 2,3 0,2 0, ,45 4,7 1, x 0,25 l Opus 0,50 1,8 0,0 0,1 2,9 0,6 1, ,53 1,5 0, LSD ,0 ns ns 1,7 1,4 0,9 6,02 0,13 2,3 0,41 LSD ,2 0, , 25 forsøg september oktober 1. Ubehandlet ,50 78,4 13, x 0,25 l Opus 0, ,48 3,9 1, LSD 1,3 0,2 0,5 1,2 1,0 0,6 4 0,10 1,3 0,28 Skala 0-10, 10 = 100 pct. dækning. 2) Se tekst over forudsætningen for beregningerne. meldug bederust Ramularia meldug bederust Ramularia rod men Opus Team er netop blevet afmeldt af firmaet og udgår derfor af markedet. 1,0 liter Opus Xtra pr. ha er godkendt i hvede og byg. Midlet indeholder 1,0 liter Opus + det ældre strobilurin kresoxim-methyl. Der er med alle midler opnået en jævnbyrdig effekt mod meldug, som har optrådt med kraftige angreb i forsøgene. Bederust har også optrådt med kraftige angreb, og den dårligste effekt mod rust er opnået med Opus Xtra. Der er opnået sikre merudbytter på op til 10 procent, men der har ikke været sikre forskelle mellem behandlingerne. Alle behandlinger har hævet sukkkerprocenten. Det højeste nettomerudbytte er opnået med Opera, hvor to gange 0,5 liter pr. ha har været bedst. Opus har kun været afprøvet i kvart dosis, og to gange 0,25 liter Opus pr. ha har givet et lidt lavere nettomerudbytte end to gange 0,25 liter Opera pr. ha, men begge løsninger har bekæmpet meldug og bederust lige godt. Forudsætningerne for at beregne nettomerudbytterne i årets forsøg med svampebekæmpelse er omtalt under sortsforsøgene først i dette afsnit. Nederst i tabellen ses forsøg med Opera og Opus fra 2006 og Vær opmærksom på, at doseringerne ikke er direkte sammenlignelige. Opera og Opus har i forsøgene klaret sig lige godt. Dog har Opera klaret sig lidt bedre, hvis der har været meget meldug. I tabel 8 ses resultaterne af to forsøg, hvor rentabiliteten i svampebekæmpelse ved forskellige optagningstidspunkter er belyst. I forsøgene indgår optagningstidspunkterne medio august, medio september, medio oktober, medio november, medio december, medio januar og medio februar. P.t. foreligger der kun resultater for optagning frem til og med medio november. Forsøgene er udført i sorterne Angus og Julietta. Meldug og bederust har også her været de dominerende sygdomme. Der har været en tilvækst i udbytte i hele perioden. Fra september til november har tilvæksten i de behandlede forsøgsled været på 324

12 Tabel 8. Bladsvampe optagningstidspunkter. (R4) Sukkerroer Bejdsning mod svampe I lighed med tidligere år er effekten af bejds- Behandlingstidspunkt Optagningstidspunkt Karakter for angreb på optagningstidspunkt Ami- no- N, mg pr. 100 g i råvare Udbytte, ton pr. ha Fht. Netto, kr. pr. ha 2) forsøg 1. Ubehandlet - midt aug. 2,5 0,0 0, ,73 56,0 8, Ubehandlet - midt sept. 7,0 2,4 0, ,21 75,5 12, x 0,25 l Opus beg. angreb midt sept. 4,3 0,4 0, ,35 72,6 11, Ubehandlet - midt okt. 4,0 3,7 0, ,40 81,8 15, x 0,25 l Opus beg. angreb midt okt. 4,1 1,7 0, ,66 84,3 15, x 0,25 l Opus beg. angreb + 3 uger midt okt. 1,3 0,4 0, ,26 85,6 15, x 0,25 l Opus beg. angreb + 3 uger + 3 uger midt okt. 1,8 0,4 0, ,30 83,8 15, Ubehandlet - midt nov. 0,0 5,5 1, ,92 86,2 15, x 0,25 l Opus beg. angreb midt nov. 0,0 3,3 1, ,02 92,0 16, x 0,25 l Opus beg. angreb + 3 uger midt nov. 0,0 1,8 0, ,05 94,6 17, x 0,25 l Opus beg. angreb + 3 uger + 3 uger midt nov. 0,0 0,9 0, ,04 92,9 16, x 0,25 l Opus beg. angreb + 3 uger + 3 uger + 3 uger midt nov. 0,0 0,4 0, ,16 93,5 16, LSD ns ns ns ns ns ns 0, forsøg 2. Ubehandlet - midt sept. 7,2 1,0 1, ,20 69,4 11, x 0,25 l Opus beg. angreb midt sept. 4,9 0,2 0, ,35 69,6 11, Ubehandlet - midt okt. 4,4 2,1 3, ,47 76,6 13, x 0,25 l Opus beg. angreb midt okt. 3,9 1,1 2, ,74 78,2 13, x 0,25 l Opus beg. angreb + 3 uger midt okt. 2,3 0,3 2, ,64 80,6 14, Ubehandlet - midt nov. 1,3 3,2 5, ,74 78,8 13, x 0,25 l Opus beg. angreb midt nov. 1,3 2,1 4, ,92 83,0 14, x 0,25 l Opus beg. angreb + 3 uger midt nov. 1,0 1,3 3, ,08 84,5 15, x 0,25 l Opus beg. angreb + 3 uger + 3 uger midt nov. 0,6 0,7 3, ,13 84,6 15, LSD ns ns ns ns ns ns ns forsøg 4. Ubehandlet - midt okt. 4,2 1,9 4, ,68 76,6 13, x 0,25 l Opus beg. angreb midt okt. 3,3 0,8 3, ,96 79,0 14, x 0,25 l Opus beg. angreb + 3 uger midt okt. 1,8 0,2 2, ,86 80,8 14, Ubehandlet - midt nov. 1,4 2,9 6, ,89 79,7 14, x 0,25 l Opus beg. angreb midt nov. 1,4 1,7 5, ,15 83,7 15, x 0,25 l Opus beg. angreb + 3 uger midt nov. 0,9 1,0 4, ,29 85,5 15, LSD ns ns ns ns ns ns ns forsøg 4. Ubehandlet - midt okt. 3,8 1,5 5, ,57 76,6 13, x 0,25 l Opus beg. angreb midt okt. 2,3 2,5 7, ,77 79,8 14, Ubehandlet - midt nov. 3,6 0,6 4, ,89 79,6 14, x 0,25 l Opus beg. angreb midt nov. 2,3 1,4 6, ,04 83,0 14, LSD ns ns ns ns ns ns ns Skala 0-10, 10 = 100 pct. dækning. 2) Merudbyttet er beregnet i forhold til ubehandlet ved samme optagningstidspunkt. Se tekst over forudsætningen for beregningerne. meldug bederust Ramularia rod 39 procent i udbytte. I tabellen er udbyttet i ubehandlet sat til forholdstal 100 ved alle fire optagningstidspunkter, fordi formålet er at belyse, om rentabiliteten i at svampebehandle er afhængig af optagningstidspunktet. Behandling ved begyndende angreb har ikke resulteret i noget merudbytte ved optagning medio september. Ved optagning medio oktober har svampesprøjtning resulteret i et merudbytte på 2 til 5 procent, og en enkelt behandling har været mest rentabel. Ved optagning medio november er der opnået et merudbytte på 7 til 11 procent for svampesprøjtning, og to behandlinger har været mest rentable. Nederst i tabellen ses resultater fra tidligere år. Det går igen, at rentabiliteten i svampesprøjtning forbedres, jo senere roerne tages op, fordi svampene har længere tid til at forårsage udbyttetab. 325

13 ning mod rodbrandsvampe undersøgt. Se tabel 9. Effekten af standardbejdsen Thiram er sammenlignet med bejdsning med Thiram + Tachigaren 70 WP henholdsvis Tachigaren 70 WP alene. Tachigaren 70 WP indeholder hymexazol. I forsøgene er også afprøvet en lidt højere dosering af hymexazol, nemlig 18 gram aktivt stof pr. unit mod 14 gram pr. unit i den anvendte standarddosering af Tachigaren 70 WP. Tachigaren 70 WP virker især over for rodbrandsvampene Aphanomyces og Pythium. Angreb af rodbrandsvampen Aphanomyces optræder især ved sen såning. Forsøgene har ligget på arealer med risiko for angreb af Aphanomyces og Pythium. Jorden fra markerne er undersøgt for smitstof. Der er i væksthus udsået roer i jorden, og angrebsgraden af rodbrandsvampe er undersøgt. Der er udvalgt marker med meget smitstof til forsøgene. Forsøgene er sået fra 7. til 23. april. Der har kun været meget svage angreb af rodbrand i årets forsøg, og der er ikke opnået Tabel 9. Bejdsning mod svampesygdomme. (R5) sikre merudbytter for nogen af bejdsningerne. I et af forsøgene har 5 procent af planterne haft rodbrand, og der er opnået et merudbytte for bejdsning på 3 til 5 procent. Nederst i tabellen ses resultater fra tidligere år. Der ikke er opnået sikre merudbytter i gennemsnit af forsøgene, men plantebestanden er øget ved bejdsning, og angrebet af rodbrand er blevet reduceret. Har man erfaringsvis meget rodbrand, anbefales det at bejdse med Thiram + Tachigaren 70 WP. Skadedyr Der har været meget kraftige angreb af bedebladlus. De meget tørre vejrforhold i maj og juni har medført en begrænset optagelse af bejdsemidlet Gaucho i planterne, og det har resulteret i en utilstrækkelig virkning. Bekæmpelse af bedebladlus med Pirimor er udført mange steder. I marker med angreb af roecystenematoder har der været et større Sukkerroer pl. pr. ha ved fremspiring planter med rodbrand i maj i råvare Amino-N, mg pr. 100 g Udbytte og merudbytte, ton pr. ha rod Fht. for forsøg 1. Ubehandlet 98 3,9 17, ,0 15, g Thiram + 18 g Tachigaren 98 2,2 17, ,5-0, g Thiram 99 1,4 17, ,3 0, g Tachigaren 99 1,2 17, ,5-0, g Thiram + 14 g Tachigaren 99 0,2 17, ,7 0, LSD ns 1,6 ns 8,6 ns ns forsøg 1. Ubehandlet 96 1,9 16, ,3 13, g Thiram + 18 g Tachigaren 99 0,3 16, ,2-0, g Thiram 100 0,6 16, ,2 0, g Tachigaren 100 0,5 16, ,5-0, g Thiram + 14 g Tachigaren 100 0,8 16, ,3 0, LSD 1,9 ns ns ns ns ns forsøg 21 fs. 1. Ubehandlet 89 4,9 16, ,1 11, g Thiram + 18 g Tachigaren 97 1,8 16, ,5 0, g Thiram 97 2,5 16, ,1-0, g Tachigaren 96 2,3 16, ,5-0,07 99 LSD 2 1,4 ns ns ns ns I 2008 har der været kraftige angreb af bedebladlus. Til højre ses også hvide skeletter efter bladlusenes hudskifte. De meget tørre vejrforhold i maj og juni har medført en begrænset optagelse af bejdsemidlet Gaucho i planterne og dermed en utilstrækkelig virkning. Bekæmpelse af bedebladlus med Pirimor er udført mange steder. Det er vanskeligt at opnå en god bekæmpelseseffekt, blandt andet fordi bladlusene sidder i hjerteskuddene og under bladene. (Foto: Anne Lisbet Hansen, NBR, Nordic Beet Research). 326

14 Tabel 10. Bejdsning mod skadedyr. (R6) Sukkerroer Virksomt stof, g pr. unit pl. pr. ha ved fremspiring Runkelroebiller, procent angrebne planter Bedebladlus, antal pr. plante ca. 14/5 ca. 22/6 ca. 1/7 i råvare Amino- N, mg pr. 100 g Udbytte og merudbytte, ton pr. ha forsøg 1. Ubehandlet , ,8 15, Janus + Gaucho 10 g clothianidin 8 g beta-cyflutrin 30 g imidacloprid , ,2 1, Gaucho 60 g imidacloprid , ,9 1, Janus 10 g clothianidin 8 g beta-cyflutrin , ,2 0, Mundus 30 g clothianidin 8 g beta-cyflutrin , ,8 1, Mundus Forte 30 g clothianidin 8 g beta-cyflutrin 30 g imidacloprid , ,6 1, Cruiser + Force 45 g thiametoxam 6 g tefluthrin , ,9 1, LSD ns ns ns ns ns 5 ns ns forsøg 1. Ubehandlet , ,4 16, Gaucho 60 g imidacloprid , ,9 1, Mundus 30 g clothianidin 8 g beta-cyflutrin , ,9 0, Cruiser + Force 45 g thiametoxam 6 g tefluthrin , ,2 0, Mundus Forte 30 g clothianidin 8 g beta-cyflutrin 30 g imidacloprid ,4 44 6,2 1, LSD 5 ns ns ns ns ns forsøg 1. Ubehandlet , ,2 14, Gaucho 60 g imidacloprid , ,2 0, Mundus 30 g clothianidin 8 g beta-cyflutrin , ,2 0, Mundus Forte 30 g clothianidin 8 g beta-cyflutrin 30 g imidacloprid , ,6 0, LSD ns 2 ns ns ns ns - rod Fht. for udbyttetab end normalt på grund af de tørre vækstbetingelser. Bejdsning mod skadedyr I tabel 10 ses resultatet af to forsøg, hvor effekten af forskellige bejdsemidler mod skadedyr er sammenlignet. Gaucho WS 70 (imidaclo - prid) anvendes i praksis til bejdsning af roer. Bedebladlus har været det dominerende skadedyr i forsøgene. Bejdsning har reduceret antallet af bedebladlus og medført relativt store merudbytter, som dog ikke er statistisk sikre. Det fremgår, at Mundus Forte har givet den bedste bekæmpelse af bedebladlus og det højeste merudbytte. Mod runkelroebiller har effekten af midlerne været mere jævnbyrdig. 327