Afrapportering af Tandsundheden i Norddjurs Kommune for året 2015.

Transkript

1 Kommunale Tandpleje Afrapportering af Tandsundheden i Kommune for året Forord Hvert kalenderår indberetter Kommunale Tandpleje tandstatus hos enkelt barn/ung ved tandundersøgelserne - udtrykt ved talværdier - til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register SCOR. Der er indberetningspligt for alle 5-årige, 7-årige, 12-årige og 15-årige børn. Kommunale Tandpleje har tillige valgt at indberette de 3-årige og 18-årige for at danne et indtryk af dels, hvilken tandstatus de helt små børn har, når de begynder at gå til tandlæge dels få at vide, hvordan tandstatus er hos de unge mennesker, der udskrives til voksentandplejen i private tandlægepraksis. Konklusioner og diagrammer er blevet tilvejebragt på baggrund af bearbejdning af det talmateriale, som Kommunale Tandpleje gennem sit elektroniske journalsystem indberetter til Sundhedsstyrelsen og gennem IBM omsættes til statistisk materiale. Det er desuden muligt gennem adgang på Sundhedsstyrelsens hjemmeside at se det samlede resultat på kommuneniveau (alle 98 kommuner i DK), regionsniveau (de 5 regioner) og endelig for at gøre sig sammenligninger. For at få en afrapportering, der giver mest mening, er der for tallene 2015 brugt de helt samme diagrammer som sidste år (2014). Henvisninger i diagrammerne til tabeller benævnt 1, 3, 4, 5 og 6 refererer sig til talmaterialet fra Sundhedsstyrelsen, som består af adskillige tabelsæt på hver 9 enkelttabeller. Som tillæg vedhæftet særskilt pfd.-fil, hvis hensigt er at bidrage til forståelse af opgaven: at beskrive tandsundheden. Sammenligningskommunerne er også denne gang udvalgt inden for den gruppe på 14 kommuner, som Kommune er grupperet i, og der er under udvælgelse af de tre 3 repræsentative kommuner lagt vægt på at udvælge kommuner med et Antalsmæssigt patientgrundlag tilsvarende Kommunes samtidig med ønsket om en geografisk spredning. Derfor: Skive, Ikast-Brande og Ringsted. Desuden inddrages som hidtil Region Midt og. Resultater og konklusioner Overordnet viser talværdierne, at tandsundheden i Kommune ikke kun fastholdes på et højt niveau men tilmed fortsætter sin positive udvikling. Resultaterne er opnået gennem Kommunale Tandplejes medarbejdere, som ved ihærdig og vedholdende tandsundhedsfremmende, forebyggende og behandlende indsats har ydet et stort bidrag i de individuelle forløb i barn-og ungdomsårene. Medarbejdere, som brænder for opgaven og gør en meget stor positiv forskel for alle tandplejens brugere, og derfor fortjener den største anerkendelse for deres indsats. Indberetningsprocenten for ligger for 2015 på 81,40 %, hvilket er lidt lavere end for de foregående år (84,38 % i 2012, 84,77 % i 2013, 89,34 % i 2014). Årsagerne hertil er flere, væsentligst at tandplejen i indberetningsåret (i februar 2015) overgik til et nyt elektronisk journalsystem (TMTand), som indsamler og indsender data efter en anden metode end hidtidige anvendte journalsystem (Xdont). Desuden har Kommunale Tandpleje - i lighed med de fleste andre kommunale tandplejer i hele Danmark - de seneste år hævet indkaldeintervallerne for de sunde børn til 18 måneder, hvilket derfor afspejler sig i indberetningsprocenterne.

2 Indberetningsprocenten for sammenligningskommuner ligger for 2015 således: Skive 83,40 %, Ikast-Brande 86,44 %, Ringsted 90,34 %, hvilket giver god mening til sammenligning af talværdierne. Region Midt med en indberetning på samlet 77,93 % og en med sine 75,42 % ligger lavere, til gengæld er patientgrupperne væsentligt større, så sammenligninger her giver fortsat god mening. På trods af visse forbehold jf. ovenstående kan der på baggrund af indberetningsmaterialet alligevel drages flere konklusioner. De yngste årgange, som vi møder som 3-årige, har markant mere caries end sammenligningskommunerne. Men for de unge, der som 18-årige udskrives til privat praksis, er det sådan, at antallet af cariesfrie 18-årige, der forlader den kommunale tandpleje, aldrig været højere. Mere end hver anden ung (52,34 %), der udskrives til voksentandplejen i privat praksis, møder op her uden, at der har været sat tandlægebor i tænder tilhørende det blivende tandsæt. Det er mere end 8 % flere end for landsgennemsnittet. Det er en særdeles og bemærkelsesværdig positiv udvikling. Med til historien hører dog, at netop disse 18-årige havde særligt pæne tænder (se bilag D) da de var 15 år; men det er langt hen ad vejen lykkedes at fastholde mange af de unge heri. Ser man lidt nøjere på de 18-årige (se bilag E), skiller Kattegatskolen Åboulevarden sig ud og viser, at hver 18-årig gennemsnitlig har 3,48 tandflader med hul i og dermed er distriktet topscorer. Netop denne klinik modtager mange unge mennesker fra andre kommuner. Unge, der har valgt at gå på en af de mange ungdomsuddannelser, som udbydes i Kommune. Desværre har netop disse unge markant dårligere tandstatus og behov for flere og mere ressourcekrævende behandlinger (rodbehandlinger, udtrækning af blivende tænder). Det kan det undre, at der er så stort et behandlingsbehov, da de har haft tilbud om kommunal tandpleje gennem hele livet i fraflytningskommunerne. Til klinikken på Åboulevarden kommer også mange lidt større børn fra særligt Syrien til modtageklassen, børn med en tandstatus og tidligere udførte tandbehandlinger, der ikke tåler sammenligning med den bedre kvalitet i behandlinger, som tilbydes her. Forskelle i tandsundheden de enkelte distrikter imellem (Bilag F) kan være påvirket af populationens sociale baggrunde. Et eksempel herpå er Kattegatskolen Skolebakken, hvor diagrammet for 2015 angiver relativt dårligste tandsundhed. Tal, der formodes at være negativt påvirket af, at der på denne klinik er netop i 2015 er tilkommet ca. 60 børn fra familier, der har opnået asyl i Kommune. Det drejer sig om børn i modtageklasse og deres yngre søskende. Disse børn har en gennemsnitlig og markant dårligere tandstatus sammenlignet med de børn, der har været tilknyttet kommunal tandpleje fra fødslen. Så sent som i marts 2016 er der sat tal på, hvad meromkostningsfaktoren er for behandling af et flygtningebarn/asylbarn i forhold hertil. Meromkostningsfaktoren er 4. Det betyder også, at disse børn kræver 4 gange så meget behandling/behandlingstid. Et forhold, der stemmer fuldt overens med det medarbejderne oplever i hverdagen. I denne sammenhæng er det væsentligt at bemærke, at den mængdereguleringsmodel (negativ tilvækst i gruppen af 0-15 årige) tandplejen har været underlagt i de seneste år, ikke tager højde herfor. Det kan man efter min opfattelse ikke fortsætte med, og det ligger tandplejen stærkt på sinde.

3 Som nævnt ved de forrige års afrapporteringer, spiller de socioøkonomiske faktorer desuden en uomtvistelig rolle i børn og unges tandsundhed. De nedenfor oplistede socioøkonomiske faktorer (uafhængige baggrundsvariabler) har derfor væsentlig betydning for børn og unges tandsundhed. Det svarer også til de forskelle i befolkningssammensætningen, man ud fra populationsdata ved, er forekommende i Kommune og herunder i de enkelte distrikter tilknyttet lokalklinikkerne og som bærer en stor del af forklaringen på forskellene blandt de enkelte klinikdistrikter: 1) Det generelle uddannelsesniveau (lavere niveau - dårligere tandsundhed) 2) Kvinders uddannelsesniveau (højere niveau - svagt fald i tandsundhed) 3) Generel ledighed i kommunen målt som antallet af fuldtidsledige pr. 100 indbyggere (højere ledighed - bedre tandsundhed) 4) Antallet af børn af enlige forsørgere pr. 100 indbyggere i kommunen. Har særligt betydning for andelen af børn der har flere end 6 huller. (Des flere enlige forsørgere des flere med mange huller). 5) Etnicitet (har ikke stor signifikans, idet effekten heraf forsvinder under indflydelse af forhold som højere ledighed, lav indkomst og lavere uddannelsesniveau). 6) Gennemsnitlig indkomst - opgjort som borgerens erhvervsindkomst, overførselsindkomst, formueindkomst brutto og anden ikke-klassificerbar indkomst (højere indkomst - færre huller) 7) Naturligt forekommende fluor-indhold i drikkevandet - i ligger indholdet med et gennemsnit på 0,25. Fluorkoncentrationen i drikkevand har stor betydning for cariesforekomsten (DMF-S) og med en klar sammenhæng mellem Fluor-konc. og størst negativ korrelation (dvs. bedst forebyggende effekt) ved ppm F - på 0,35. Marts 2016, Susanne Byg, overtandlæge Kommunale Tandpleje Bilagsoversigt: Bilag A 2015 Gennemsnitlig def-s og DMF-s, Smnl-gr., Region Midt og. Tabel 1 og 4 Bilag B 2015 Procentuelle fordeling af cariesfrie børn incl. sammenligningskommuner. Fra tabel 3 og 6 Bilag C 2015 Procentuel fordeling af børn efter DMF-s index caries = sum af alle flader 4 (sv.t. færre eller højest 4 flader caries eller fyldninger i blivende tænder)., Smnl-gr., Region Midt og. Tabel , 15- og 18- årige Bilag D Procentuel sammenligning af cariesfrie børn i Kommune med i perioden Blivende tænder Tabel 6 Bilag E 2015 Gennemsnitlig def-s og DMF-s i : kommunale klinikker og samarbejdsklinikkerne i vestlige del af kommune. Tabel 1 og 4 Bilag F Gennemsnitlig def-s og DMF-s alle lokalklinikker i (i årene 2013, 2014 og 2015)

4 Bilag A 2015 Gennemsnitlig def-s og DMF-s, Smnl-gr., Region Midt og Tabel 1 og 4 Tallene udtrykker gennemsnitlige antal flader med caries/hul i. Fx har en 18-årig i gennemsnitligt 2,96 tandflader med caries. For de 3, 5 og 7 årige er det mælketænder (ud af 88 mulige tandflader). For de 12, 15 og 18 årige er det blivende tænder (ud af 148 mulige tandflader (incl. visdomstænderne). 3,5 3 2,5 2 1,5 1 Skive Ikast Brande Ringsted Region Midt 0,5 0 3 årige 5 årige 7 årige 12 årige 15 årige 18 årige Skive Ikast Brande Ringsted Region Midt 3 årige 0,32 0,02 0,1 0,07 0,16 0,18 5 årige 1,15 0,46 0,87 0,85 0,69 0,75 7 årige 2,26 1,83 1,98 1,84 1,67 1,72 12 årige 0,51 0,43 0,62 0,63 0,56 0,59 15 årige 1,48 1,63 1,54 1,54 1,53 1,53 18 årige 2,03 3,27 2,71 3,24 3,00 2,95 def-s betyder: d (decayed) antal flader med caries e (missing/ex) - antal flader mistet på grund af caries f (filled) - antal flader med fyldninger/kroner DMF-S D (Decayed) antal carierede flader M (Missing) antal flader mistet på grund af caries F (Filled) antal flader med fyldninger/kroner

5 Bilag B 2015 Procentuelle fordeling af cariesfrie børn incl. sammenligningskommuner. Fra tabel 3 og Skive Ikast-Brande Ringsted Region Midt årige (dd) 5 årige (dd) 7 årige (dd) 12 årige (DP) 15 årige (DP) 18 årige (DP) Skive Ikast- Brande Ringsted Region Midt 3 årige (dd) 94,44 98,98 96,6 97,54 96,06 95,98 5 årige (dd) 82,61 87,71 85,19 83,86 87,28 86,08 7 årige (dd) 71,04 68,51 74,29 72,46 74,71 73,54 12 årige (DP) 83,86 80,09 79,92 75,12 79,33 78,03 15 årige (DP) 65,13 57,97 60,24 54,72 60,64 59,36 18 årige (DP) 52,34 40,65 42,86 34,75 44,12 44,22 Ordforklaring: dd er mælketænder (dentes decidui), DP er blivende tænder (Dentes Permanentes)

6 Bilag C 2015 Procentuel fordeling af børn efter DMF-s index caries = sum af alle flader 4 (sv.t. færre eller højest 4 flader caries eller fyldninger i blivende tænder)., Smnl-gr., Region Midt og. Tabel 5 Diagrammerne viser, hvordan gruppen af også de ikke cariesfrie børn fordeler sig alt efter hvor mange flader, der er caries i. De viser, at den langt overvejende del af disse børn har haft under eller lig med 4 flader caries/fyldninger, og at det er fåtal børn, der har de mange huller/fyldninger. 12-årige Region Midt Ringsted Ikast-Brande Skive 0% 20% 40% 60% 80% 100% Cariesfrie 4 flader > 5+6 flader Tal i % Cariesfrie 4 flader > 5+6 flader 83,86 13,26 2,88 Skive 80,09 18,14 1,77 Ikast-Brande 79,92 16,9 3,18 Ringsted 75,12 21,16 3,72 Region Midt 79,33 17,63 3,04 78,03 18,77 3,2 Andelen af cariesfri i Kommune er størst og med flere cariesfrie end sidste år se også Bilag D

7 15-årige Region Midt Ringsted Ikast-Brande Skive 0% 20% 40% 60% 80% 100% Cariesfrie 4 flader > 5+6 flader Tal i % Cariesfrie 4 flader > 5+6 flader 65,13 23,91 10,96 Skive 57,97 31,09 10,94 Ikast-Brande 60,24 28,51 11,25 Ringsted 54,72 35,58 9,7 Region Midt 60,64 28,91 10,45 59,36 30,28 10,36 For de 15-årige er tandsundheden meget tilfredsstillende i forhold til alle øvrige sammenligningsgrupper.

8 18-årige Region Midt Ringsted Ikast-Brande Skive Cariesfrie 4 flader > 5+6 flader Tal i % Cariesfrie 4 flader > 5+6 flader 52,34 34,37 13,29 Skive 40,65 33,69 25,38 Ikast-Brande 42,86 35,71 21,43 Ringsted 34,75 42,08 23,17 Region Midt 44,12 35,88 20,00 44,22 35,52 20,26 For de 18-årige er tandsundheden overordnet meget tilfredsstillende set i forhold til alle øvrige sammenligningsgrupper. Forskellen er markant og ligger mellem 7,92 % () og 11,69 % (Ringsted) højere.

9 Bilag D Procentuel sammenligning af cariesfrie børn i Kommune med i perioden Blivende tænder - Tabel 6 Cariesfrie 12-årige i % 74,99 73,57 68,28 69,44 64,97 67,61 76,08 78,24 71,67 72,80 73,57 70,11 82,04 83,86 77,72 78,03 12 årige årige årige årige årige årige årige årige 2015 Cariesfrie i % 12 årige ,28 64,97 12 årige ,44 74,99 12 årige ,61 73,57 12 årige ,67 76,08 12 årige ,80 78,24 12 årige ,57 70,11 12 årige ,72 82,04 12 årige ,03 83,86 Tandsundheden hos de 12-årige er i fortsat positiv udvikling og ligger desuden væsentligt over landsgennemsnittet. Denne tendens har vist sig gennem de seneste år lige bortset fra 2013

10 Cariesfrie 15-årige i % 53,39 53,21 49,83 51,65 53,32 47,08 48,64 46,77 53,59 64,62 55,72 62,97 65,25 65,13 57,89 59,36 15 årige årige årige årige årige årige årige årige årige ,08 48,64 15 årige ,77 53,39 15 årige ,83 53,21 15 årige ,65 53,32 15 årige ,59 64,62 15 årige ,72 62,97 15 årige ,89 65,25 15 årige ,36 65,13 Tandsundheden for 15-årige er for 2015 omtrent det samme som for 2014som sidst blev betegnet som det bedste resultat gennem de sidste syv år og ligger desuden væsentligt over landsgennemsnittet. Tallene har i øvrigt stabilt ligget højere end landsgennemsnittet.

11 Cariesfrie 18-årige i % 52,34 30,82 31,79 32,68 29,92 30,74 28,24 37,89 35,60 32,12 42,48 42,27 38,95 43,84 41,94 44,22 18 årige årige årige årige årige årige årige årige årige ,82 29,92 18 årige ,79 30,74 18 årige ,68 28,24 18 årige ,60 37,89 18 årige ,12 42,48 18 årige ,95 42,27 18 årige ,94 43,84 18 årige ,22 52,34 Disse tre ovenstående diagrammer fortæller om en fortsat positiv udvikling i tandsundheden for alle tre årgange. Hvilket er meget tilfredsstillende. Efter strukturreformen og etablering af en samlet kommunal tandpleje i kommune er det desuden så småt blevet muligt at kunne følge de samme børn over årene. Fx de, der var 12 år i 2009, udgør årgang 15 år i 2012 og ses endelig som 18 årige i tallene fra Tandsundheden blandt disse unge er i fortsat stigende tendens og har siden 2011 ligger højere end landsgennemsnittet.

12 Bilag E 2015 Gennemsnitlig def-s og DMF-s i : kommunale klinikker og samarbejdsklinikkerne i vestlige del af kommune. Tabel 1 og 4 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 Ørum Kattegat Å Vestre Kattegat S Vivild Auning Ørsted 0,50 0,00 3-årige 5-årige 7-årige 12-årige 15-årige 18-årige Ørum Kattegat Å Vestre Kattegat S Vivild Auning Ørsted 3-årige 0,55 0,66 0,24 0,48 0,18 0,32 5-årige 0,84 1,51 0,16 1,45 0,28 2,74 1,14 7-årige 2,21 3,19 2,20 4,16 0,24 1,02 1,43 12-årige 0,69 0,81 0,40 0,48 0,61 0,35 0,12 15-årige 1,68 2,43 0,66 1,39 1,11 0,97 1,09 18-årige 2,66 3,48 1,08 1,48 1,31 1,28 1,42 (Små værdier er bedst ) Se også bilag F

13 Bilag F 2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s alle klinikker. Fra tabel 1 og 4 (gennemsnitlige antal flader med caries). 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 Ørum Kattegat Å Vestre Kattegat S Vivild Auning Ørsted 0,5 0 3 årige 5 årige 7 årige 12 årige 15 årige 18 årige 2013 Ørum Kattegat Å Vestre Kattegat S Vivild Auning Ørsted 3 årige 0,06 0,15 0,04 0,25 0,11 5 årige 0,67 1,25 0,26 0,83 0,18 0,29 0,35 7 årige 2,96 1,2 2,80 3,59 1,45 1,57 2,6 12 årige 1,21 0,73 0,54 1,09 0,55 0,67 0,85 15 årige 2,56 1,36 0,36 2,18 0,97 1,35 1,87 18 årige 4,72 4,07 2,34 2,55 3,27 2,44 2,8 Små talværdier er udtryk for færrest antal flader med caries (hul i)

14 2014 Gennemsnitlig def-s og DMF-s alle klinikker. Fra tabel 1 og 4 (gennemsnitlige antal flader med caries). 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 Ørum Kattegat Å Vestre Kattegat S Vivild Auning Ørsted 0,5 0 3-årige 5-årige 7-årige 12-årige 15-årige 18-årige 2014 Ørum Kattegat Å Vestre Kattegat S Vivild Auning Ørsted 3-årige 0,00 0,16 0,07 0,07 0,00 0,19 0,15 5-årige 0,41 1,03 1,00 0,12 0,36 0,26 0,19 7-årige 2,00 3,69 2,29 2,36 0,47 1,00 1,43 12-årige 0,59 0,68 0,48 0,27 0,33 0,1 0,61 15-årige 1,23 1,63 0,76 0,67 1,17 1,23 1,24 18-årige 5,25 3,74 1,65 2,27 2,53 3,23 1,67 Små talværdier er udtryk for færrest antal flader med caries (hul i)

15 2015 Gennemsnitlig def-s og DMF-s alle klinikker. Fra tabel 1 og 4 (gennemsnitlige antal flader med caries). (Samme talmateriale som figur E) 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 Ørum Kattegat Å Vestre Kattegat S Vivild Auning Ørsted 0,5 0 3-årige 5-årige 7-årige 12-årige 15-årige 18-årige 2014 Ørum Kattegat Å Vestre Kattegat S Vivild Auning Ørsted 3-årige 0,55 0,66 0,24 0,48 0,18 0,32 5-årige 0,84 1,51 0,16 1,45 0,28 2,74 1,14 7-årige 2,21 3,19 2,20 4,16 0,24 1,02 1,43 12-årige 0,69 0,81 0,4 0,48 0,61 0,35 0,12 15-årige 1,68 2,43 0,66 1,39 1,11 0,97 1,09 18-årige 2,66 3,48 1,08 1,48 1,31 1,28 1,42 Små talværdier er udtryk for færrest antal flader med caries (hul i) Det har været vanskeligt særligt på Kattegatskolen Skolebakken at fastholde værdien fra sidste år. Se også konklusionen forrest. De tre diagrammer i bilag E viser tandsundheden på klinikniveau i 2013, 2014 og 2015, og deres gennemsnitlige værdier, som for henholdsvis def-s og DMF-s på de syv lokale tandklinikker er baseret på meget små antal af patienter. Det er som tidligere beskrevet ej heller de samme børn, der følges. Hensigten er at vise den individuelle forskel klinikkerne indbyrdes, og at denne forskel tilmed variere over årene men alligevel kan vise en tendens.