Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Transkript

1 Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental sundhed og Sundhed et fælles ansvar anvendes som arbejdssporspor og er rammen for det videre arbejde omkring formulering af Aalborg Kommunes Sundhedspolitik Sagsbeskrivelse Nedenstående beskriver forslag til arbejdsstruktur for Aalborg Kommunes Sundhedspolitik Aalborg Kommune er langt på sundhedsområdet sammenlignet med de øvrige kommuner i landet. Det er i vid udstrækning lykkedes at gøre sundhed til et ansvar i et tværgående samarbejde på tværs af fagområder og forvaltninger. Derfor vil der naturligt være en række elementer, metoder og principper, som bør bibeholdes i den kommende politik. Det har vist sig brugbart at arbejde i henhold til en række spor. Det skaber en god struktur i udarbejdelsen og i forhold til den efterfølgende omsætning og opfølgning på politikken. Forvaltningen anbefaler derfor, at den kommende politik også struktureres efter en række overordnede politiske spor, der kan rumme alle målgrupper i kommunen. Sporene angiver således den politiske retning i sundhedspolitikken. I de foregående to sundhedspolitikker har vi haft et særligt fokus på kronikere og medicinske patienter. Disse er fortsat vigtige målgrupper. Og kommunen står overfor kommende store udfordringer med flere og flere kronikere. Forvaltningen vurderer at indsatser i relation til disse koordineres i regi af dels Sundhedsaftalen og dels i Aalborg Kommunes arbejde med at udbygge det nære sundhedsvæsen. I de to forrige sundhedspolitikker har der været fokus på børn og unges trivsel og sundhed. I den kommende sundhedspolitik anbefales det, at børn og unge fortsat skal have særlig opmærksomhed. Dette er grundet at stort set alle børn og unge er i kommunens varetægt i de fleste af dagtimerne. Det giver kommunen et helt særlige ansvar og dermed også store potentiale i at beskytte børn og unge. Siden udarbejdelse af Aalborg Kommunes Sundhedspolitik er der kommet en række nye vilkår, der påvirker indhold og retning på kommunes sundhedsarbejde, og som derfor naturligt bør tænkes ind i en ny sundhedspolitik:

2 Landets kommuner har gennem Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker fået en række faglige anbefalinger til forebyggelses og sundhedsfremme. Det vil sige, at Aalborg Kommune kan udarbejde ny politik på baggrund af præcise standarder for forebyggelse, med dokumenteret effekt for folkesundheden Der er kommet ny sundhedsprofil. Den nye sundhedspolitik kan derfor udarbejdes på baggrund af Aalborg Kommunes helt konkrete sundhedsudfordringer. Samtidig kan der på baggrund af profilen opstilles nye 4-årige mål. Der er kommet øget bevidsthed på, at borgernes mentale sundhed udgør en udfordring, og at mentale problemstillinger i de kommende år vil spille en større rolle i sygdomsbilledet. Regeringen har fastsat 7 nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år: - Den sociale ulighed skal mindskes - Flere børn skal trives og have god mental sundhed - Flere voksne skal trives og have god mental sundhed - Flere skal vælge et røgfrit liv - Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge - Færre børn skal være overvægtige - Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen Formålet med nærværende indstilling er at Udvalget drøfter forvaltningens forslag til tværgående arbejdsspor i den nye Sundhedspolitik. Arbejdssporene skal være så brede, at de kan indeholde de fleste temaer, være relevante for alle forvaltninger og samtid være så snævre, at de angiver politiske pejlemærker i politikkens periode. Sporene Sporene angiver de politiske pejlemærker i sundhedspolitikkens periode. Forvaltningen foreslår følgende spor: Sunde rammer Som kommune har vi en unik mulighed for at skabe rammer, der understøtter, at borgerne kan leve et godt og sundt liv i alle livets faser. Sunde rammer er udtryk for de omgivelser og muligheder, som borgerne oplever i hverdagen. Sunde rammer er derfor et bredt spor, hvor der er mulighed for at understøtte det sunde liv både gennem den fysiske indretning af det offentlige rum, og gennem konkrete tiltag som rammesætter borgernes dagligdag fx røgfrie miljøer og regler om alkohol. Aalborg Kommunes nuværende sundhedspolitik indeholder sporet Bevægelse i Aalborg Kommune. Dette spor har fokus på at tænke borgernes mulighed for at være fysisk aktive ind i den fysiske

3 planlægning. Dette arbejde er kommunen allerede langt med fx ved etablering af bynære mountainbikeruter, den nye havnefront, bandebaner og idræts-duser. Trods alle disse gode tiltag er der stadig behov for at holde fokus på sunde rammer, hvor der kan identificeres en række udfordringer knyttet hertil. Der er fortsat børn og unge i der udsættes for passiv rygning på kommunale matrikler - eksempelvis på kommunale legepladser og idrætsanlæg. I Aalborg Kommune er der, sammenlignet med andre kommuner i landet, mange unge, der kommer på skadestuen på grund af alkohol. Man ved at afstanden til rekreative områder har betydning for anvendelsesgraden - kommunen har mulighed for at regulere adgang til rekreative områder med henblik på fremme af borgerens mentale og fysiske sundhed. Når børn og unge skal opholde sig længere i skolen skal der være særli opmærksomhed på sund og ernæringsrigtig mad og drikke. Lighed i sundhed Sygdom rammer skævt i befolkningen og trods et veludbygget velfærdssamfund stiger uligheden i sundhed fortsat. Uligheden i sundhed anses på nuværende tidspunkt som en af de største sundhedsudfordringer. Der er et stort behov for at bidrage til øget lighed i sundhed, således at alle kommunens borgere har mulighed for at leve et sundt liv. Lighed i sundhed indgår som et spor i den nuværende sundhedspolitik. Derfor er en række initiativer allerede godt i gang fx målretning af sundhedstilbud til borgere med de største sundhedsudfordringer i Sundhedscenter Aalborg. Lighed i sundhed er et område, der i høj grad fortsat er behov for at styrke, da der er en lang række udfordringer som kræver en langsigtet målrettet indsats jf. Sundhedsprofil 2013, der understøttes af flere undersøgelser. Borgere med psykiske lidelser har oftere en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd ift. rygning, alkoholforbrug, fysisk inaktivitet og kostvaner. Mænd med kort uddannelse er udfordret på risikofaktorer ift. usund livsstil Udfordringer i forhold til at rekruttere borgere til tilbud og sikre at tilbuddet sætter borgerne i stand til at handle i tråd med vejledningen. Mange af de borgere, der har mest behov for sundhedstilbud tabes et sted i processen. Mange børn mistrives på grund af forældrenes alkoholmisbrug og psykisk sygdom. Der er social ulighed i forekomsten af kronisk sygdom Mental sundhed

4 Mental sundhed kan opdeles i en oplevelsesdimension og en funktionsdimension. Oplevelsesdimensionen handler om oplevelsen af at have det godt, mens funktionsdimensionen handler om at kunne håndtere dagligdagens udfordringer og stress. God mental sundhed kan være et middel til sundere fysisk helbred, men er også et klart mål i sig selv. Høj grad af trivsel er et vigtigt mål og bliver allerede adresseret i en række politikker og indsatser i Aalborg Kommune. Fokus på mental sundhed er også vigtig ud fra et sundhedsperspektiv, da borgere med dårlig mental sundhed oftere har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd ift. rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostvaner. Dårlig mental sundhed udgør således en risikofaktor ift. udvikling af somatiske sygdomme som fx hjerte-karsygdomme. Arbejdet med mental sundhed er ikke nyt i Aalborg Kommune, arbejdet med mental sundhed indgår som en del af mange af kommunes velfærdsydelser. Blandt andet har skolerne og dagsinstitutionsområdet stor erfaring med at kombinere sundhedsfremmeindsatser med mental sundhed, aktiviteterne på aktivitetscentrene understøtter ligeledes mental sundhed. Aalborg Kommune er godt i gang med at sætte mental sundhed på dagsordenen, men der er stadig store potentialer på området og målgrupper der bør prioriteres. Psykisk syge har lavere middellevetid grundet risikoadfærd i forhold til KRAM- faktorerne En stor del af borgere med kronisk sygdom har dårlig mental sundhed Sundhedsprofil 2013 viser mistrivsel blandt unge piger Sundhed et fælles ansvar Kommunen kan ikke løfte sundhedsopgaven alene. Indgåelse af partnerskaber skal understøtte deltagelse af alle, der kan og vil bidrage til, at sundhedspolitikkens visioner realiseres. Gennem partnerskaber kan nye målgrupper nås, som kommunen ikke har mulighed for at nå gennem kommunens egne arenaer. Tanken om at samarbejde med ikke-kommunale organisationer er ikke ny. På nuværende tidspunkt samarbejder Aalborg Kommune fx med boligforeninger og udvalgte ungdomsuddannelser omkring sundhedsindsatser. Der er således en række erfaringer, som har vist, at der er et stort potentiale i samarbejde med organisationer, virksomheder og foreninger. Der bliver flere borgere med kroniske sygdomme herunder kræftdiagnoser. Det skaber en række udfordringer, blandt andet tæt samarbejde med Regionen, patientforeninger mv. samt øget efterspørgelse på rehabiliterings- og vedligeholdelsestræningstilbud Der er en række borgere i Aalborg Kommune som kommunen ikke har adkomst til, og derfor vanskelligt kan nå uden samarbejde med eksterne parter. Eksempelvis unge på ungdomsuddannelse, voksne på arbejdsmarkedet, ældre der ikke modtager pleje eller anden form for hjælp.

5 Der er et uudnyttet potentiale i at arbejde med frivillige foreninger eksempelvis ift. at tage socialt ansvar og inddrage nye målgrupper. Implementeringsstrategi Sporene i sundhedspolitikken sætter retning for sundhedsarbejdet, men visionerne kommer først borgerne til gavn, når de omsættes til konkret handling i den enkelte forvaltning. Den enkelte forvaltning har derfor ansvar for at udarbejde en handleplan for udmøntningen af Sundhedspolitikken Det foreslås, at handleplanerne tager udgangspunkt i anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Formålet med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er at give kommunerne konkrete redskaber til at styrke folkesundheden gennem en række faglige anbefalinger på centrale forebyggelsesområder. Anbefalingerne er inddelt i et grund- og udviklingsniveau: Effekten af anbefalingerne på grundniveau er veldokumenterede og kan derfor implementeres med vished om, at de virker. Anbefalingerne knytter sig til indsatser, hvor kommunen har naturlig adgang til målgruppen og arenaerne og hvor implementeringen umiddelbart kan igangsættes. Anbefalingerne på udviklingsniveau bygger på en svagere viden og der er færre erfaringer. Implementering af disse anbefalinger vil typisk kræve pilotprojekter, partnerskaber mv. Med forebyggelsespakkerne som udgangspunkt for forvaltningernes handleplan foreslås det, at der af de i alt 11 forebyggelsespakker udvælges en fem pakker, der i særlig grad understøtter de udvalgte spor i sundhedspolitikken. Det foreslås, at sundhedspolitikken indeholder et mål om følgende pakker som minimum implementeres på grundniveau i løbet af politikperioden: Mad & Måltider Alkohol Tobak Fysisk aktivitet Mental sundhed På trods af udvælgelsen af disse fem pakker, arbejdet der rundt i forvaltningerne også med de seks andre forebyggelsespakker Sol, Indeklima, Hygiejne, Stoffer, Overvægt og Seksuel sundhed. Tidsplan for politisk behandling Foreløbig dato Behandling Aktivitet 23. april SUN-U Behandling af indstilling vedr. arbejdsspor Temamøde - sundhedsudfordringer, rammer og indsatsområder

6 17. juni - Temadag om Sundhedspolitikken september SUN-U Drøftelse af sundhedspolitiske mål i Sundhedspolitikken oktober SUN-U Godkendelse af høringsudkast 10. december SUN-U Godkendelse af at Sundhedspolitikken fremsendes til Byrådet Januar 2015 Byrådet Godkendelse af Sundhedspolitikken Beslutning: Godkendt. Anna Kirsten Olesen (A) var fraværende.

7