VALG AF SNITLÆNGDE I KLØVERGRÆS BRÆNDSTOFFORBRUG, KAPACITET OG DENSITET
|
|
- Merete Emilie Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FARMTEST MASKINER OG PLANTEAVL NR. 139 NOVEMBER 2015 FarmTest VALG AF SNITLÆNGDE I KLØVERGRÆS BRÆNDSTOFFORBRUG, KAPACITET OG DENSITET Fuel consumption, capacity and density at selected cutting lenghts in clover grass
2 VALG AF SNITLÆNGDE I KLØVERGRÆS, BRÆNDSTOFFORBRUG, KAPACITET OG DENSITET er udgivet af SEGES Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Henning Sjørslev Lyngvig, hsl@seges.dk D farmtest.dk November 2015 Redaktion Henning Sjørslev Lyngvig Torben Spanggard Frandsen Korrektur Karsten Attermann Nielsen Michael Højholdt Forsidefoto: Henning Sjørslev Lyngvig Design og layout: Connie Vyrtz Pedersen Læs mere på seges.dk ISSN Denne publikation må kopieres efter aftale med SEGES P/S. Side 2 FarmTest, Maskiner og Planteavl nr. 139 Brændstofforbrug, kapacitet og densitet ved valg af snitlængde i kløvergræs 2015
3 INDHOLD Indhold Sammendrag ABSTRACT Baggrund og formål...6 Baggrund og formål...6 Tak for samarbejdet Farmtestens metode...7 Metode ved første slæt...8 Metode ved tredje slæt resultater, første slæt...10 Første slæt...10 Kapacitet...12 Brændstofforbrug resultater, tredje slæt...14 Kapacitet...15 Brændstofforbrug...15 Densitet økonomi overvejelser og konklusion Leverandørkommentar...18 FarmTest, Maskiner og Planteavl nr. 139 Fuel consumption, capacity and density at selected cutting lenghts in clover grass 2015 Side 3
4 1. SAMMENDRAG FarmTesten har til formål at belyse kapacitet, brændstofforbrug og densitet ved snitning af kløvergræs med 22, 16 og 8 mm teoretisk snitlængde. Undersøgelsen er foretaget ved første slæt sidst i maj samt ved tredje slæt først i august og er gennemført under de forhold, der var til stede nord for Løgumkloster i Ved første slæt falder kapaciteten, hver gang snitlængden reduceres. Kapaciteten falder kun med 4 pct., når snitlængden reduceres fra 22 til 16 mm. Kapaciteten falder med 23 pct., når snitlængden reduceres fra 22 til 8 mm. En reduktion fra 22 til 16 mm medfører en relativt lille meromkostning. En reduktion af snitlængde til 8 mm medfører derimod en stor meromkostning. Derfor bør dette valg kun foretages, hvis der er en sikker, veldokumenteret effekt i kostalden. Ved første slæt er brændstofforbruget større ved 22 mm end ved 16 mm snitlængde. Det vurderes, at flowet bliver mere uens ved 22 mm snitlængde. Som ved mejetærskning betyder et uens flow reduceret kapacitet og forøget brændstofforbrug. Brændstofforbruget falder med 7 pct. når snitlængden reduceres fra 22 til 16 mm. Brændstofforbruget stiger med 33 pct. når snitlængden reduceres fra 22 til 8 mm. Brændstofforbruget stiger med 43 pct. når snitlængden reduceres fra 16 til 8 mm. Ved tredje slæt ses en svag stigning i brændstofforbruget fra 22 til 8 mm snitlængde, men når brændstofforbruget omregnes til liter pr. ton grønmasse, er forskellene for små til, at der er belæg for at sætte tal på. Høstkapaciteten er uændret. Densiteten er udregnet i forhold til de vejede vognlæs. Målingerne viser, at der mellem hvert spring fra henholdsvis 22 til 16 mm og fra 16 til 8 mm sker en forøgelse af vægten på pct. Det svarer gennemsnitligt til en forøgelse af vægten på 5 kg pr. m³ for hver millimeter snitlængden reduceres fra 22 til 8 mm. Beregning af de samlede finsnitningsomkostninger viser stor variation i forhold til, hvor meget spildtid til foragre med videre der indregnes, da kapaciteterne kun er målt, når der er kørt i skåret. I nedenstående tabel er der regnet med en kapacitetsreduktion på 25 pct. Det er helt sikkert, at dette tal kan variere meget i forhold til markstørrelse og markform med videre. Pris for finsnitning (snitteren, to vogne og én gummiged). Kapaciteten i skåret er fratrukket 25 pct. SNITLÆNG- DE, MM KAPACITET I SKÅR, HA PR. TIME KAPACITET I SKÅR -25 PCT., HØSTPRIS, KR. PR. HA HØSTPRIS, ØRE PR. FEN HA PR. TIME 22 12,6 10, , ,1 9, ,9 18 9,7 7, ,0 Beregningerne er foretaget på baggrund af de kapacitetsmålinger, der blev registreret ved Løgumkloster, samt et repræsentativt udbytte på FEN pr. ha. Side 4 FarmTest, Maskiner og Planteavl nr. 139 Brændstofforbrug, kapacitet og densitet ved valg af snitlængde i kløvergræs 2015
5 2. ABSTRACT The purpose of this FarmTest has been to measure capacity, fuel consumption and den-sity of clover grass chopped with a forage harvester to 22, 16 and 8 mm theoretically cutting length. The FarmTest is made at 1st cut late May and at 3rd cut early August. It is made under the circumstances that were present in southern Jutland, Denmark, in At 1st cut capacity drops each time the cutting length is reduced. Capacity only drops 4%, when cutting length is reduced from 22 to 16 mm. Capacity drops 23%, when cutting length is reduced from 22 to 8 mm. Reduction of cutting length from 22 to 16 mm only causes limited additional costs. Reduction of cutting length to 8 mm causes large additional costs. Therefore, 8 mm cutting length can only be recommended if there is a well-documented profit in the cow-stable. At 1st cut, fuel consumption is larger at 22 mm cutting length compared to 16 mm. It is estimated that crop-flow is more uneven at 22 mm cutting length. As when harvesting with a combine, uneven flow causes reduced capacity and increased fuel consumption. When cutting length is reduces from 22 to 16 mm, fuel consumption drops 7% When cutting length is reduced from 22 to 8 mm, fuel consumption increases 33% When cutting length is reduced from 16 to 8 mm, fuel consumption increases 43% At 3rd cut there is a small increase in fuel consumption from 22 to 8 mm cutting length. But when fuel consumption per ton green mass is calculated, the difference is too small to establish evidence for any certain difference. Harvest capacity does not change, when cutting length is reduced. Density of the crop is calculated according to the weight of the full wagons at the three cutting lengths. Measurements show that from both 22 to 16 mm and 16 to 8 mm cutting length, the weight increases 11-12%. In average, the weight increases 5 kg per m3, each time the cutting length is reduced 1 mm. Measurement of the capacities is only made in the swath. The time spent in the front land etcetera is not included. Calculations of the cost show large variations related to how much time is redrawn from the measured capacities. In the table beneath 25% is redrawn. This number can be both smaller and larger according to size and shape of the harvested fields under varying conditions. Capacity and cost (forage harvester, two wagons and payloader). 25% is redrawn from swath capacity. CUTTING LENGTH, MM SWATH CAPACITY, HECTARE SWATH CAPACITY 25 %, COST, PER HECTARE COST, CENT PER FEED UNIT PER HOUR HECTARE PER HOUR The calculations are made from the time measurements in this FarmTest and from feed units per hectare, which is the average clover grass yield in Denmark at 1st cut. FarmTest, Maskiner og Planteavl nr. 139 Fuel consumption, capacity and density at selected cutting lenghts in clover grass 2015 Side 5
6 3. BAGGRUND OG FORMÅL Der har i de senere år været en stigende interesse for kompaktfoder, hvilket kræver kort snitlængde på grovfoderandelen af foderrationen. Kort snitlængde forudsætter gode knive, og det er forbundet med lang blandetid og store omkostninger at lave kompaktfoder i en fuldfoderblander. På den baggrund er der en stigende interesse for at reducere snitlængden ved finsnitning af kløvergræs. Baggrund og formål Før emnet kompaktfoder kom på banen, var det almindeligt at finsnitte kløvergræs med en teoretisk snitlængde på ca. 22 mm. Hvis snitlængden reduceres, vil det teoretisk set medføre et højere dieselforbrug samt en lavere høstkapacitet. Spørgsmålet er, hvor meget brændstofforbruget stiger, hvor meget kapaciteten falder, og hvad den samlede meromkostning er, når den teoretiske snitlængde reduceres fra 22 mm til henholdsvis 16 og 8 mm. Disse forhold er belyst med praktiske undersøgelser i marken foretaget under finsnitning af kløvergræs ved første og tredje slæt i Densiteten af grønmassen ved de tre snitlængder er desuden opgjort ved tredje slæt. Tak for samarbejdet LMB Danmark, Revslund Entreprenør og Maskinstation og de landmænd der stillede marker til rådighed takkes for godt samarbejde. LMB Danmark og Claas fabrikken i Harsewinkel stillede med maskinføreren i første slæt. Revslund Entreprenør og Maskinstation stillede med finsnitter og frakørselsvogne i første og tredje slæt. Side 6 FarmTest, Maskiner og Planteavl nr. 139 Brændstofforbrug, kapacitet og densitet ved valg af snitlængde i kløvergræs 2015
7 4. FARMTESTENS METODE Der er valgt kun at foretage målinger på et finsnitterfabrikat, primært på grund af resurser, men også fordi der ikke måtte opstå en konkurrencesituation, hvor de forskellige fabrikater konkurrerer. Valide data har været målsætningen. De procentvise forskelle mellem snitlængderne formodes at være nogenlunde ens ved andre fabrikater. Opgørelse af første og tredje slæt er foretaget på to forskellige måder. Opgørelserne er fremkommet under de forhold, der var til stede nord for Løgumkloster i FOTO: HENNING SJØRSLEV LYNGVIG, SEGES Billede 1. Finsnitning af kløvergræs, 1. slæt. Billede 2. Vejning af ét skår på brovægt, 1. slæt. FOTO: HENNING SJØRSLEV LYNGVIG, SEGES FarmTest, Maskiner og Planteavl nr. 139 Fuel consumption, capacity and density at selected cutting lenghts in clover grass 2015 Side 7
8 Metode ved første slæt Målingerne ved første slæt er foretaget efter understående figur. Der er høstet tre separate skår med henholdsvis 22, 16 og 8 mm teoretisk snitlængde. Hver snitlængde er altså høstet med tre gentagelser. Undersøgelserne blev foretaget på to lokaliteter den samme dag. I forbindelse med høsten er følgende registreret: Længde og bredde på skåret. Tidsforbrug for snitningen. (Kun den effektive snittetid er registreret - ikke kørsel i foragre, stop med videre. Brændstofforbruget i hvert skår. Snitteren er tanket efter hvert skår. Kg grønmasse i hvert skår. Frakørselsvognen er vejet på brovægt. Kg grønmasse er korrigeret for de forskellige traktorvogntogs forskellige tomvægt. Brændstofforbrug, høstkapacitet og kg grønmasse er korrigeret for skårenes forskellige længder og bredder. Resultaterne kan ses i resultatafsnittet. FOTO: HENNING SJØRSLEV LYNGVIG, SEGES Metode ved tredje slæt I tredje slæt blev der anvendt en frakørselsvogn med vejeceller. Frakørselsvognen - en Demmler TSM 200/7 L blev kontrolvejet før start. I stedet for ét skår pr. snitlængde blev der snittet et helt vognlæs for hver snitlængde. Herved kunne grønmassens densitet udregnes ved de tre snitlængder. Densiteten har betydning for, hvor meget der kan transporteres pr. vognlæs. Brændstofforbruget blev opgjort efter en anden metode ved tredje slæt, da det ikke var muligt at gentage hele scenariet fra første slæt, idet det var omfangsrigt og omkostningstungt. I stedet blev mulighederne i Claas CEBIS-terminalen udnyttet. Der blev igen målt brænd-stofforbrug og kapacitet ved 22, 16 og 8 mm teoretisk snitlængde. Ved opstart af en ny snitlængde blev der oprettet et job i CEBIS-terminalen. Der blev så snittet kløvergræs, til frakørselsvognen var fuld. Herefter blev jobbet lukket, og brændstofforbruget for hele jobbet - svarende til vognlæsset - blev aflæst. Vognlæsset blev vejet. Herved fremkom brændstofforbruget for de kg grønmasse, der var snittet med pågældende snitlængde. Undersøgelsen blev gentaget to gange for hver snitlængde. Planen var tre gentagelser. I tredje slæt var der en relativt lille græsmængde. Derfor løb vi så at sige tør for græsmarker efter to gentagelser. Billede 3. Efter hvert skår er finsnitteren tanket manuelt med et nøjagtigt litermål. Side 8 FarmTest, Maskiner og Planteavl nr. 139 Brændstofforbrug, kapacitet og densitet ved valg af snitlængde i kløvergræs 2015
9 Gentagelse Snitlængde 22 mm 16 mm 8 mm 22 mm 16 mm 8 mm 22 mm 16 mm 8 mm Forager Skårende Stop Stop Stop Start Start Start Stop Stop Stop Skårende Start Start Start Stop Stop Stop Start Start Start Forager Figur 1. Målingerne ved første slæt er foretaget med tre gentagelser efter ovenstående plan. FOTO: HENNING SJØRSLEV LYNGVIG, SEGES Billede 4. Vejning med frakørselsvogn, 3. slæt. FOTO: HENNING SJØRSLEV LYNGVIG, SEGES Billede 5. Aflæsning af vægten, 3. slæt. FarmTest, Maskiner og Planteavl nr. 139 Fuel consumption, capacity and density at selected cutting lenghts in clover grass 2015 Side 9
10 5. RESULTATER, FØRSTE SLÆT Der blev foretaget målinger ved første slæt 26. maj og ved tredje slæt 6. august. Første slæt blev taget 26. maj nord for Løgumkloster i Sønderjylland. Der blev anvendt en Claas Jaguar 950. Gennem LMB Danmark stillede Claas Tyskland med en demochauffør fra fabrikken i Harsewinkel. Claas finsnittere anvender et motorstyringssystem, hvor effekten tilpasses det aktuelle effektbehov, så motoren holdes på det maksimale moment ved ca omdrejninger pr. minut. Dette blev deaktiveret, da det var Claas vurdering, at det kunne påvirke målingerne. Fremkørselshastigheden blev løbende sat, så motoren blev tilstræbt belastet med 95 pct. af maksimum. Der blev udført to måleserier på to forskellige lokationer. Den første ca. kl Mark 1 var sammenrevet dagen før. Der kom to mm vand nogle timer, før vi startede. Derfor kan de første målinger være påvirket, da kløvergræsset her vil være vådere, end under de sidste målinger, hvor kløvergræsset nåede at tørre helt eller delvist. De første målinger var af 22 mm snitlængde. De kan være påvirket af de to mm nedbør. 2. På mark 2 blev græsset først sammenrevet ca. kl Målinger blev foretaget fra ca Disse målinger vil være helt sammenlignelige, da græsset er tørret ens før sammenrivning, og da der ikke kom nedbør efter sammenrivningen. Disse data vurderes at være de mest nøjagtige. Flowet i finsnitteren var hørbart bedre ved 16 end ved 22 mm. Den tyske demochauffør vurderede, at 16 mm snitlængde er maskinens optimale snitlængde ud fra, hvornår snitteren arbejdede mest homogent, og under de markforhold der var til stede den pågældende dag. Derfor vurderer chaufføren på forhånd, at der ikke burde være meget forskel i brændstofforbrug ved de to længste snitlængder. Han fik ret. Faktorer som skårets og græssets beskaffenhed efter sammenrivning kan påvirker finsnitning markant mellem forskellige marker. Billede 6. Finsnitning af kløvergræs. FOTO: HENNING SJØRSLEV LYNGVIG, SEGES Side 10 FarmTest, Maskiner og Planteavl nr. 139 Brændstofforbrug, kapacitet og densitet ved valg af snitlængde i kløvergræs 2015
11 Tabel 1. Sammendrag af registreringer fra første slæt MARK 1 MARK 2 GENNEMSNIT, BEGGE MARKER Snitlængde Tidsforbrug pr. ha, sek Tidsforbrug pr. ha, minutter 4,7 4,9 5,7 5,0 5,1 7,0 4,8 4,9 6,2 Hektar pr. time 12,9 12,3 10,6 12,1 11,8 8,6 12,6 12,1 9,7 Brændstofforbrug, liter pr. ha 9,9 9,5 11,6 11,3 10,1 16,1 10,4 9,7 13,3 Brændstofforbrug, liter pr. ton grønmasse 0,56 0,53 0,70 0,62 0,56 0,88 0,58 0,54 0,77 Registrerede hastigheder på mark 2, km/h 9-10 km/h 8-9 km/h 6 km/h Tabel 1 viser et sammendrag af de opgjorte registreringer fra første slæt. Bemærk, at de opgivne kapaciteter og brændstofforbrug ikke er retvisende på større arealer, da de er målt for enkeltskår eksklusive foragre. Tørstofprocenten var 32,0 pct. for mark 1 og 33,1 pct. for mark 2. FarmTest, Maskiner og Planteavl nr. 139 Fuel consumption, capacity and density at selected cutting lenghts in clover grass 2015 Side 11
12 sekunder Tidsforbrug, sek. pr. ha Mark 1 Gns. Mark Teoretisk snitlængde, mm Figur 2. Tidsforbrug ift. snitlængder, sek. pr. ha hektar 14,0 12,0 12,6 Kapacitet, ha pr. time 12,1 Mark 1 Gns. Mark 2 Figur 3. Kapacitet ift. snitlængder, ha pr. time 10,0 9,7 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Teoretisk snitlængde, mm Kapacitet Det ses, at kapaciteten falder, når snitlængden reduceres. Kapaciteten falder kun med 4 pct. når snitlængden reduceres fra 22 til 16 mm. Det vil i praksis sige, at kapaciteten næsten er ens ved 22 og 16 mm snitlængde. Kapaciteten falder med 23 pct. når snitlængden reduceres fra 22 til 8 mm. Kapaciteten falder med 20 pct. når snitlængden reduceres fra 16 til 8 mm. Da finsnitning typisk afregnes på basis af timeløn, koster det meget lidt at reducere snitlængden fra 22 til 16 mm. En sådan reduktion medfører altså en relativt lille meromkostning. En reduktion af snitlængde til 8 mm medfører derimod en stor meromkostning. Derfor bør dette valg kun foretages, hvis der er en sikker, veldokumenteret effekt i kostalden. Side 12 FarmTest, Maskiner og Planteavl nr. 139 Brændstofforbrug, kapacitet og densitet ved valg af snitlængde i kløvergræs 2015
13 liter 16,0 Brændstofforbrug, l pr. ha Mark 1 Gns. Mark 2 Figur 4. Brændstofforbrug ift. snitlængder, l pr. ha 14,0 13,3 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 10,4 9,7 0, Teoretisk snitlængde, mm liter 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Brændstofforbrug, l pr. t grønmasse 0,58 0,54 Mark 1 Gns. Mark 2 0,77 Figur 5. Brændstof ift. snitlængder, l pr. ton grønmasse 0, Teoretisk snitlængde, mm Brændstofforbrug Det er bemærkelsesværdigt, at brændstofforbruget er større ved 22 mm end ved 16 mm snitlængde. Det var forudset af demochaufføren fra Claas. Han vurderede, at flowet var mere uens ved lang snitlængde, under de gældende markforhold. Som ved mejetærskning betyder et uens flow reduceret kapacitet og forøget brændstofforbrug. Kløvergræsset ved den lange snitlængde var lidt vådere ved mark 1, men da billedet er endnu mere udtalt på mark 2, har det tilsyneladende ikke haft væsentlig betydning. Brændstofforbruget falder med 7 pct. når snitlængden reduceres fra 22 til 16 mm. Brændstofforbruget stiger med 33 pct. når snitlængden reduceres fra 22 til 8 mm. Brændstofforbruget stiger med 43 pct. når snitlængden reduceres fra 16 til 8 mm. Ovenstående beregning er foretaget ud fra brændstofforbrug, l pr. ton grønmasse. FarmTest, Maskiner og Planteavl nr. 139 Fuel consumption, capacity and density at selected cutting lenghts in clover grass 2015 Side 13
14 5. RESULTATER, TREDJE SLÆT Tredje slæt blev taget 6. august nord for Løgumkloster i Sønderjylland. Der blev anvendt samme finsnitter som ved første slæt. Bemærk, at ovenstående registreringer er foretaget med en anden metode end ved første slæt, så tallene er ikke nødvendigvis direkte sammenlignelige (se afsnittet om metode). F.eks. er brændstofforbruget i foragrene medregnet i ovenstående opgørelse. Tabel 2. Sammendrag af registreringer fra tredje slæt. Tallene er et gennemsnit af to gentagelser. SNITLÆNGDE VÆGT, VÆGTÆNDRING, DIESELFORBRUG, DIESELFORBRUG, DENSITET, KG PR. LÆS PCT. LITER PR. LÆS LITER PR. T KG PR. M 3 22 mm reference 8,8 0, mm ,0 11,0 0, mm ,3 11,3 0, liter diesel 0,9 0,8 0,74 Brændstofforbrug, l pr. t grønmasse 0,84 0,77 Figur 6. Brændstofforbrug ift. snitlængder, l pr. ha 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Teoretisk snitlængde, mm kg/m³ 400,0 350,0 Densitet, kg pr. m³ Figur 7. Densiteten ift. snitlængde, kg pr. m³ 300, ,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0, Teoretisk snitlængde, mm Side 14 FarmTest, Maskiner og Planteavl nr. 139 Brændstofforbrug, kapacitet og densitet ved valg af snitlængde i kløvergræs 2015
15 Kapacitet Det blev tilstræbt at presse motoren ned til ca omdrejninger pr. minut under snitning, men det var generelt ikke muligt, da der ikke var tilstrækkelig græsmængde. Fremkørselshastigheden var km i timen ved alle snitlængder. Hastigheden blev ikke valgt på grund af motorbelastningen men ud fra, hvor hurtigt det var forsvarligt at køre. Derfor var der generelt ikke en væsentlig kapacitetsforskel mellem de tre snitlængder. Brændstofforbrug Der ses en stigning i brændstofforbruget fra 22 til 8 mm. Det passer med, at maskinen stort set kører med samme hastighed, uanset snitlængde. Derved sker der en stigende belastning af motoren - men ikke så meget, at hastigheden skal reduceres. Ved den stigende belastning bruges der en stigende mængde brændstof. Men når brændstofforbruget bliver omregnet til liter pr. ton grønmasse, er forskellene meget små. Ved målingerne i første slæt blev der alene målt på forbruget i skåret, og det høstede areal var nøjagtigt opgjort. Det gav et godt datagrundlag. Ved målingerne i tredje slæt blev foragrene målt med, da vi målte på hele læs. Desuden blev der somme tider skiftet mark, da det krævede et relativt stort areal at fylde en vogn. Alt i alt vurderes de små forskelle ved tredje slæt ikke at være tilstrækkelige til at kunne udlede mere, end at brændstofforbruget er svagt stigende, når snitlængden reduceres i tredje slæt. Densitet Jo kortere snitlængde, jo mere kan der være på et vognlæs. Densiteten havde stor betydning for, hvor meget der kunne være på et vognlæs, hvor kapaciteten er ca. 40 m 3. Ved 22 mm snitlængde kunne der være kg på et læs, svarende til en densitet på 295 kg/m³. Ved 16 mm snitlængde kunne der være kg på et læs, svarende til en densitet på 328 kg/m³. Ved 8 mm snitlængde kunne der være kg på et læs, svarende til en densitet på 364 kg/m³. Alt andet lige vil det sige, at der skal køres færre læs hjem, når den teoretiske snitlængde reduceres. Til gengæld vil man teoretisk set bruge lidt mere brændstof pr. læs til at trække det større læs. Mindre vejkørsel vil give mindre slitage, så samlet set bør transportudgifterne blive mindre, når snitlængden reduceres. Målingerne viser, at der mellem hvert spring fra henholdsvis 22 til 16 mm og fra 16 til 8 mm sker en forøgelse af vægten på pct. Der svarer gennemsnitligt til, at vægten i vognen forøges med ca. 200 kg for hver millimeter, den teoretiske snitlængde reduceres. Da der regnes med, at vognen rummer 40 m³, svarer det til en forøgelse af vægten på 5 kg/m³ for hver millimeter kortere snitlængde. Billede 7. Sammenrevet kløvergræs klar til snitning. FOTO: HENNING SJØRSLEV LYNGVIG, SEGES FarmTest, Maskiner og Planteavl nr. 139 Fuel consumption, capacity and density at selected cutting lenghts in clover grass 2015 Side 15
16 6. ØKONOMI Tabel 3. Tabellen viser udbytter registreret under kapacitetsmålingerne i første slæt. Undtaget er f.eks. foragre og små fravalgte skår. Der regnes med 32,5 pct. tørstof og 1,15 kg grønmasse pr. FEN. SNIT- LÆNGDE UDBYTTE, KG PR. HA UDBYTTE, KG TS PR. HA *UDBYTTE, FEN PR. HA (UDEN FORAGRE MV.) *Et repræsentativt kløvergræsudbytte i første slæt er ca FEN pr. ha inklusiv foragre mv. Tabel 4. Pris for snitning (snitteren, to vogne og én gummiged). Der er regnet med et repræsentativt udbytte på FEN pr. ha. De målte kapaciteter i skåret er fratrukket 15 pct. SNIT- LÆNGDE, MM KAPACITET I SKÅR, HA PR. TIME KAPACITET I SKÅR - 15 PCT., HØSTPRIS, KR. PR. HA HØSTPRIS, ØRE PR. FEN HA PR. TIME 22 12,6 11, , ,1 10, ,8 8 9,7 8, ,8 Tabel 5. Pris for snitning (snitteren, to vogne og én gummiged). Der er regnet med et repræsentativt udbytte på FEN pr. ha. De målte kapaciteten i skåret er fratrukket 25 pct. SNIT- LÆNGDE, MM KAPACITET I SKÅR, HA PR. TIME KAPACITET I SKÅR - 25 PCT., HØSTPRIS, KR. PR. HA HØSTPRIS, ØRE PR. FEN HA PR. TIME 22 12,6 10, , ,1 9, ,9 8 9,7 7, ,0 Følgende beregning tager udgangspunkt i kapacitetsmålingerne. Det målte brændstofforbrug regnes ikke med, da finsnitning af kløvergræs oftest afregnes på timelønsbasis. Forudsætningerne er, at der anvendes én finsnitter, to vogne og én gummiged til indlægning. Flere maskinstationer er blevet spurgt om timeprisen for ovenstående høstsjak. Der er nogen variation i prisen. Der anvendes en kalkulepris på kr. pr. time. Målingerne af kløvergræssets densitet i forhold til snitlængde viste, at der kan være væsentligt mere på vognen, når snitlængden reduceres. Det bør i teorien medføre reducerede transportomkostninger. Men da frakørselsvognene afregnes på timebasis, skal transportbehovet sænkes med en hel vogn, før besparelsen kan realiseres. I kalkulen regnes der ikke med en besparelse i transportudgifterne. Tabel 3 viser de målte udbytter pr. ha i forhold til snitlængden. Snitlængden bør ikke have indflydelse for udbyttet, så variationen skyldes varierende markforhold. I beregningerne anvendes dog et repræsentativt gennemsnitligt udbytte på FEN pr. ha, da anvendelse af de registrerede udbytter ikke vil give et retvisende billede af omkostningen til finsnitning. Alle målinger blev kun foretaget i skåret. Foragre og anden spildtid er ikke medtaget i kapacitetsmålingerne. I de to nedenstående eksempler fratrækkes der henholdsvis 15 og 25 pct., hvilket har stor betydning for den samlede omkostning til snitning ved de tre snitlængder. Spildtiden vil variere meget i forhold til faktiske forhold som markernes form mv. De to spildtider på henholdsvis 15 og 25 pct. er eksempler. I nogle tilfælde kan spidtiden værre større. Side 16 FarmTest, Maskiner og Planteavl nr. 139 Brændstofforbrug, kapacitet og densitet ved valg af snitlængde i kløvergræs 2015
17 7. OVERVEJELSER OG KONKLUSION Der har i de senere år været en stigende interesse for kompaktfoder. Kompaktfoder kan laves i fuldfoderblanderen, men det er forbundet med lang blandetid og store omkostninger. På den baggrund er der en stigende interesse for at reducere snitlængden ved finsnitning af kløvergræs. FarmTesten belyser kapacitet, brændstofforbrug og densitet ved snitning af kløvergræs med 22, 16 og 8 mm teoretisk snitlængde. Undersøgelsen er foretaget ved første slæt sidst i maj, samt ved tredje slæt først i august og er gennemført under de forhold, der var til stede nord for Løgumkloster i Ved første slæt falder kapaciteten, hver gang snitlængden reduceres. Kapaciteten falder kun med 4 pct. når snitlængden reduceres fra 22 til 16 mm. Kapaciteten falder med 23 pct. når snitlængden reduceres fra 22 til 8 mm. Da finsnitning typisk afregnes på basis af timeløn, koster det relativt lidt at reducere snitlængden fra 22 til 16 mm. En sådan reduktion medfører altså en lille meromkostning. En reduktion af snitlængde til 8 mm medfører derimod en stor meromkostning. Derfor bør dette valg kun foretages, hvis der er en sikker, veldokumenteret effekt i kostalden. Ved første slæt er brændstofforbruget større ved 22 mm end ved 16 mm snitlængde. Det vurderes, at flowet bliver mere uens ved 22 mm snitlængde. Som ved mejetærskning betyder et uens flow reduceret kapacitet og forøget brændstofforbrug. Brændstofforbruget falder med 7 pct. når snitlængden reduceres fra 22 til 16 mm. Brændstofforbruget stiger med 33 pct. når snitlængden reduceres fra 22 til 8 mm. Brændstofforbruget stiger med 43 pct. når snitlængden reduceres fra 16 til 8 mm. Ovenstående beregning er foretaget ud fra brændstofforbruget pr. ton grønmasse. Ved tredje slæt var fremkørselshastigheden km/h ved alle snitlængder. Hastigheden blev ikke valgt på grund af motorbelastningen men ud fra, hvor hurtigt det var forsvarligt at køre. Derfor var der generelt ikke en væsentlig kapacitetsforskel mellem de tre snitlængder. Der ses en svag stigning i brændstofforbruget fra 22 til 8 mm snitlængde, men når brændstofforbruget omregnes til liter pr. ton grønmasse, er forskellene for små til, at der er belæg for at sætte tal på. Densiteten er udregnet i forhold til de vejede vognlæs. Målingerne viser, at der mellem hvert spring fra henholdsvis 22 til 16 mm og fra 16 til 8 mm sker en forøgelse af vægten på pct. Det svarer gennemsnitligt til, at vægten i vognen forøges med ca. 200 kg for hver millimeter, den teoretiske snitlængde reduceres. Da der regnes med, at vognen rummer 40 m³, svarer det til en forøgelse af vægten på 5 kg pr. m³ for hver millimeter, som snitlængden reduceres fra 22 til 8 mm. FarmTest, Maskiner og Planteavl nr. 139 Fuel consumption, capacity and density at selected cutting lenghts in clover grass 2015 Side 17
18 8. LEVERANDØRKOMMENTAR Vi vil gerne takke SEGES for at vi måtte være en del af denne FarmTest. Det er altid spændende at kunne bidrage til ny viden. En marktest som denne vil selvfølgelig altid være påvirket af de givne forhold. Der er i testen anvendt en kundemaskine med standard udstyr. CLAAS JAGUAR snittere leveres i Danmark med DY- NAMIC POWER som standard udstyr. DYNAMIC POWER er et intelligent motorstyring der optimerer motoreffektkurven under snitning, dermed har maskinen den motoreffekt til rådighed til den aktuelle materialemængde i skåret, men ikke mere end nødvendigt. I praksis betyder det at maskinen vil køre med lavere motoreffekt hvis der er en mindre materialemængde i skåret og øge effekten når materiale mængden tager til. Fordelen ved at køre med DYNAMIC POWER har i en DLG-test påvist en brændstofbesparelse på ca. 11 pct. ved samme snittekapacitet! I denne FarmTest har vi valgt at køre uden DYNAMIC PO- WER, da maskinen ellers vil kompensere løbende for den mængde der er i skåret. Dette ville give et forkert billede af den forskel der måtte vise sig ved de forskellige snittelængder. Føreren har desuden som nævnt forsøgt at køre med en ensartet motorbelastning ved de tre snittelængder, så det ville give et objektivt billede af den forskel der måtte vise sig. Iwer Dall, LMB Danmark Side 18 FarmTest, Maskiner og Planteavl nr. 139 Brændstofforbrug, kapacitet og densitet ved valg af snitlængde i kløvergræs 2015
19
20 SEGES P/S skaber løsninger til fremtidens landbrugsog fødevareerhverv. Vi udvikler forretningsmuligheder og serviceydelser i tæt samarbejde med vores kunder, forskningsinstitutioner og virksomheder over hele verden. SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N T E info@seges.dk W seges.dk
Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå
Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede
Læs mereSAMMENRIVNING AF KLØVERGRÆS
FARMTEST MASKINER OG PLANTEAVL NR. 141 NOVEMBER 2016 FarmTest SAMMENRIVNING AF KLØVERGRÆS FARMTEST MASKINER OG PLANTEAVL NR. 141 NOVEMBER 2016 SAMMENRIVNING AF KLØVERGRÆS Redaktion Specialkonsulent Henning
Læs mereGrovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage
Grovfoderproduktion maskiner skal der til Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings & Maskinkontoret i Mobil : 30 56 00 25 Tirsdag Den. 23 maj 2006 Læn jer bare tilbage 1 Grundlæggende forudsætninger Jævne
Læs mereTransport og logistikanalyse
Flemming Grysbæk Sørvadvej 26 7500 Holstebro Transport og logistikanalyse 1. Mål for transportanalysen Det primære mål er at vurdere den nuværende transport på ejendommen. Det har ligeledes fokus at se
Læs mereSEGES Software. DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG...
SEGES Software DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG... DLBR MARK MOBILE er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Support Kundecenter, se www.dlbr.dk/it eller ring på +45 7015
Læs mereDen Digitale Motorvej 2017
Den Digitale Motorvej 2017 For en del maskinstationer med Claas finsnittere og Telematics, blev 2017 året hvor det store skridt mod digital dataopsamling blev taget. Vi har fulgt med og bringer her de
Læs mereHøst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012
Høst og økonomi i piledyrkning Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Kort oversigt hvad taler vi om? Arealet med energipil i DK er nu ca. 4.800 ha Dyrkes over hele landet stort set! Typiske udbytter
Læs mereFarmTest Udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere
FarmTest Udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere Maskiner og planteavl 114 vfl.dk farmtest.dk Titel: FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere Forfatter: Innovationskonsulent Jørgen
Læs mereMASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereValg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen
Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Høstmetoder Direkte flisning Helskudshøst Teknik Fordele/ulemper Økonomi Direkte flisning
Læs mereKend dit grovfoderudbytte. Thomas Poulsen, Ågården, Mern Peter Hvid Laursen, VFL-Kvæg
Kend dit grovfoderudbytte Thomas Poulsen, Ågården, Mern Peter Hvid Laursen, VFL-Kvæg Agenda Hvorfor udbytteregistrering i grovfodermarken? Præsentation af Ågården Målsætninger Slætgræs prognose MarkMobile
Læs mereAfsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug
Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional
Læs mereFARMTEST MASKINER OG PLANTEAVL NR. 143 DECEMBER FarmTest HØST MED HØJ STUB
FARMTEST MASKINER OG PLANTEAVL NR. 143 DECEMBER 2016 FarmTest FARMTEST MASKINER OG PLANTEAVL NR. 143 DECEMBER 2016 FOTO: SØREN TRADS MØLLER, LMO Redaktion Teknisk rådgiver Søren Trads Møller, LMO Teknisk
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereThe two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMaskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive
Maskiner og planteavl nr. 108 2009 FarmTest Pickup rive Titel: FarmTest af pickup rive Forfatter: Jørgen Pedersen, AgroTech Review: Jens Johnsen Høy, AgroTech, og Karsten Attermann Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,
Læs mereEn landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:
79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse
Læs mereThe soil-plant systems and the carbon circle
The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereVelkommen til Maskinstationsdag 2014
Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 græs? Hvordan laver vi topudbytte- og kvalitet i Hvordan opnås optimal fremspiring
Læs mereBremsetest af traktorer med påhængsredskab
Bremsetest af traktorer med påhængsredskab Henning Sjørslev Lyngvig, SEGES Mogens Kjeldal, DM&E Per Hedetoft, Dansk Maskinhandlerforening Bremsetest af traktorer med påhængsredskaber 1 FORMÅL OG METODE
Læs mereKritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereFarmTest - Planteavl nr Avne- og halmspredning
FarmTest - Planteavl nr. 21-2004 Avne- og halmspredning Avne- og halmspredning Af Hans Henning Sørensen, Østlige Øers Maskinrådgivning, Kjeld Vodder Nielsen og Jens Johnsen Høy, Dansk Landbrugsrådgivning,
Læs mereYara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:
Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereTrolling Master Bornholm 2014
Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Ny præmie Trolling Master Bornholm fylder 10 år næste gang. Det betyder, at vi har fundet på en ny og ganske anderledes præmie. Den fisker,
Læs mereVina Nguyen HSSP July 13, 2008
Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between
Læs mereTransportanalyse. xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxx. Vedlagt en opsamling på transportanalysen for jeres bedrift.
xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxx Transportanalyse Vedlagt en opsamling på transportanalysen for jeres bedrift. Resumé Generelt løser bedriften de undersøgte transportopgaver
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereÅRSRAPPORT 1. januar december 2018
ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2018 K/S Amesbury Jyllandsgade 9 4100 Ringsted CVR nr. 29181543 Indsender: Sønderup I/S Statsautoriserede revisorer Fremlagt og godkendt på den ordinære generalforsamling
Læs mere24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING
24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING FORMÅL OG MÅL FOR KURSUSDAGEN Det primære formål med dagen er at blive fortrolig med brugen af programmet Kende overordnet
Læs mereFå effekt af udbytteregistreringer
Få effekt af udbytteregistreringer Kvægkongres 2018 Peter Hvid Laursen, Seniorkonsulent, SEGES Anders Vestergaard, Grovfoderkonsulent, LMO Søren Thybo Andersen, Mælkeproducent, Tjele Nye mål i Landbrug
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereNotatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og
Læs mereFarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning
FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning Maskiner og planteavl 135 vfl.dk farmtest.dk Se European Fund for Rural Development (EAFRD) Titel: Etablering af kløvergræs
Læs mereDÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereBusiness Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg
Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning
Læs mereMÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Samling af delrapporter om måling i vandløb og dræn samt om måling af nitrat i jord som grundlag for emissionsbaseret
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereBegræns tab i mark og silo ved tør ensilering
Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
Læs mereLinear Programming ١ C H A P T E R 2
Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Problem Formulation Problem formulation or modeling is the process of translating a verbal statement of a problem into a mathematical statement. The Guidelines of formulation
Læs mereTMC - Klima
NOTAT TMC Klima 97218 CO 2regnskab 217 Ifølge HøjeTaastrup Kommunes KlimaKommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening skal der udarbejdes og offentliggøres et årligt regnskab over kommunens CO 2 udledning.
Læs mereShredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?
Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne? Betina Amdisen Røjen, Anne Mette Hostrup Kjeldsen, Niels Bastian Kristensen HusdyrInnovation, Kvæg Fodringsdagen Herning 2018-09-11
Læs mereProduktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa
Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle
Læs merePrisen på halm til kraftvarme?
Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...
Læs mereFriskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr
Læs mereUdvikling af prøveopsamlingsmetode og test af in-line NIR på finsnitter
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Foder > Fodervurdering og analyser > Udvikling af prøveopsamlingsmetode og test af in-line NIR på finsnitter Kvæginfo - 2549 Oprettet: Udvikling af prøveopsamlingsmetode
Læs mereNovozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011
Novozymes Miljø rapportering Transport 2 Agenda: 1. Historik 2. Erfaringer på den hårde måde 3. Forsøg på ensretning 4. Data indsamling 5. Eksempler på intern information. 6. Næste opgave(r) 3 Peter Hansen
Læs mereStandard 2-takt dieselmotor med turbo og intercooler
Standard 2-takt dieselmotor med turbo og intercooler Deffinitioner M 10 6 Atmosfærisk luft egenskaber (midlertidig) c p 1010 c kgk v 719.2 kgk c p κ 1.404 R c i c p c v 290.8 v kgk Hentet fra EES - T_1
Læs mereTemadag på Assendrup. Udbytter, tab og økonomi på bedrifterne Hvad har vi lært, og hvordan kan det bruges fremover. v/ Peter Hvid Laursen
Temadag på Assendrup Udbytter, tab og økonomi på bedrifterne Hvad har vi lært, og hvordan kan det bruges fremover v/ Peter Hvid Laursen -har medvirket i projektet Projekter med grovfoderproduktion i fokus
Læs mereFå prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.
Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereUnitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)
Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mereKalibrering af Vejeceller og Flowmålere i processen INSA 1 / 48
Kalibrering af Vejeceller og Flowmålere i processen INSA 1 / 48 INSA 2 / 48 Hvordan man bygger en flowvogn Målsætning: at udnytte tidligere erfaringer med bygning af flowvogne. Fokus på kompakt design
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereHelp / Hjælp
Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association
Læs mereNærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20
Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og Hans Otto Kristensen hohk@mek.dtu.dk Tlf: 45 25 13 95 alt. 4 45 9 2 Sidste nyt vedr. TEMA 21 ang. lastbiler Effekt og fartafhængighed for skibe Baggrund for DTU
Læs mereTrolling Master Bornholm 2015
Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra
Læs mereStatistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark
Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings
Læs mereTraffic Safety In Public Transport
Traffic Safety In Public Transport 13 October 2014 Arriva Denmark 2 Arriva Denmark Arriva has been part of public transport in Denmark since 1997 Arriva Denmark provides passenger transport by bus, train
Læs mereKOM GODT I GANG... INDBERETNING AF PESTICIDFORBRUG
SEGES Software Mark Online KOM GODT I GANG... INDBERETNING AF PESTICIDFORBRUG MARK ONLINE INDBERETNING AF PESTICIDFORBRUG er udgivet af SEGES Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Support
Læs mereGrovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation
Grovfoder 2018 Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Majs Græs Grovfoder generelt Majs Strategi for kvælstof Startgødning Placeret gylle Efterafgrøder KVÆLSTOF TIL MAJS Foto: Ølstrup-Hover
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2009 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er udgangspunktet for de besparelser kommunen har forpligtet sig til da den blev klimakommunen. Opgørelsen er efter aftale
Læs mereSåmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.)
Statens Planteavlsforsøg Frøavls- og Industriplanteforsøg (Asger Larsen) 1358. beretning Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) Seed rates of perennial rye grass (Loliumm perenne
Læs mereGROVFODERSKOLEN SÅ MEGET GIVER DET
Kvægkongres 2015 Peter Hvid Laursen, SEGES GROVFODERSKOLEN SÅ MEGET GIVER DET STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug GROVFODERSKOLENS AFSLUTNING Alle bestod Varierende resultater 2... 1.000 kr.
Læs mereTema. Hvad skal majs til biogas koste?
Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Læs mereWhere and why? - How to use welded branches
O-LETS 1.1.6.1 Where and why? - How to use welded branches Welded Tee 1. Everywhere where welded branches are recommended O-let 2. O-lets replace the welded Tee coasing a reduction of material and labour
Læs mereFarmTest Alternativer til gyllevogne
FarmTest Alternativer til gyllevogne Maskiner og planteavl 117 vfl.dk farmtest.dk Titel: Alternativer til gyllevogne Forfatter: Seniorkonsulent Jens J. Høy, AgroTech Review: Maskinkonsulent Kim Brodersen,
Læs mereANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK
ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse
Læs mereFODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE
Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed
Læs mereGødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation
Gødskning efter bælgplanteandel Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Indhold Hvordan påvirkes kløveren af gødskning gennem sæsonen Bælgplanteandel og N-respons Ny N-model for kløvergræs Hvad
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereSædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år
24 Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 7 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år Året 29 Året 21 Ændring Jordtype: JB 1&3. uvandet Pris Kroner Pris Kroner Kr Pct Nettoudbytte 1,1 55 FE 1,3 715 1,3 715 I alt 79 79
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 2 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereDatablad: Nature Impact Roof modul
1 Datablad: Nature Impact Roof modul Modul: Modulmål: 535 X 405 mm. Højde grundmodul: 40 mm. Højde vækstlag: ca. 6 cm. Total byggehøjde: ca. 6 cm + planter Vægt fuld vandmættet: 45 kg./m 2. Vandtilbageholdelse:
Læs mereSlutrapport Ecomotion R&D
Slutrapport Ecomotion R&D (Bileder fra Ecomotion Truck i Øster anlæg, København) 1 Indholdsfortegnelse Slutrapport Ecomotion R&D... 1 Indledning... 3 Opsummering af projektets fremdrift... 4 M1: Construction
Læs mereGrovfoderskolen så meget giver det
Grovfoderskolen så meget giver det Kjeldgaard, stald og mark Hvad har vi lavet i Grovfoderskolen? Resultater Hvad har vi fået ud af det? Ole Stampe, Spjald Martin N Mikkelsen, Vestjysk Landboforening Overtaget
Læs mereGrovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.
www.maksigrass.dk/?page_id=28 Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan. Definer Zerograsser: Udbredt Britisk/Irsk fodringskoncept hvor køerne tages på stald og græsset hentes ind i stedet, - eller i kombination
Læs mereVurdering af kviers vækst resultater fra projekt Styring af kvieproduktionen
Vurdering af kviers vækst resultater fra projekt Styring af kvieproduktionen Tekst Redaktion Irene Fisker, Dansk Kvæg Flemming Skjøth, Dansk Kvæg Kristen Sejrsen, Danmarks Jordbrugsforskning Troels Kristensen,
Læs merePEMS og RDE. Kim Winther
PEMS og RDE Kim Winther Udklip fra Bilmagasinet December 2016 PEMS? Hvad er PEMS og hvor kommer det fra? PEMS er en forkortelse for Portable Emission Measurement System PEMS er lovmæssigt forankret i et
Læs mereCO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015
CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015
Læs mereHBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni
HBL Markbrug I/S Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Tlf. (dir.) 74 36 50 87 eller mobil 30 56 00 25 HBL Markbrug
Læs mereLUL s Flower Power Vest dansk version
LUL s Flower Power Vest dansk version Brug restgarn i bomuld, bomuld/acryl, uld etc. 170-220 m/50 g One size. Passer str S-M. Brug større hæklenål hvis der ønskes en større størrelse. Hæklenål 3½ mm. 12
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereMotorway effects on local population and labor market
Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereVedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl
Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 4 2016 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereLearnings from the implementation of Epic
Learnings from the implementation of Epic Appendix Picture from Region H (2016) A thesis report by: Oliver Metcalf-Rinaldo, oliv@itu.dk Stephan Mosko Jensen, smos@itu.dk Appendix - Table of content Appendix
Læs mereKOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE
KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE ENERGIBALANCEN FRA ET DANSK PERSPEKTIV A. K AT H A R I N A P. M E Y E R, P O S T D O C A A L B O R G U N I V E R S I T E T E S B J E R G I N S T I T U T F
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mere