Årsrapport 2009 for Enghaveskolen
|
|
- Victor Lauritsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsrapport 2009 for Side 1 af 7
2 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen. Omkring dette står vores teamsamarbejde også som et styrkeområde. Vores selvstyrende team er velfungerende og er et vigtigt grundlag for netop at kunne få den fleksible skole til at fungere. Vi er ikke kommet i mål med vores egne resultatkrav, men har startet en god proces op med udgangspunkt i det der virker. Vi er især kommet langt ifht. de to krav som handler om læsningen og den løbende evaluering, vi har bla. en vidensdelingsaften i denne måned med fokus på den løbende evaluering hvor vi har arbejdet med dette efter 2 spændende oplæg i efteråret Vi gentager derfor vores egne tre krav i VP I SFO er det værd at fremhæve selve institutionskulturen, hvor PL (pædagogiske læreplaner) bliver benyttet som et vigtigt omdrejningspunkt. Vi har efterhånden udviklet en solid platform, hvor der er plads til alsidighed og forskelligheder blandt børnene og hvor de seks kerneområder gør sig gældende. PL har også sin virkning ud i lærer- pædagogsamarbejdet, hvor de fælles værdier giver sammenhæng i både klassernes årsplaner og dermed børnenes dagligdag. Dette arbejdsfællesskab er også et velfungerende styrkeområde. M.h.t. regnskabet for 2010 har det været en stor udfordring, især har udfordringen været at få styr på lønsummen. Værktøjerne har ikke været optimale. Vi er kommet i mål (merforbrug på ca ,- kr) på selve skoledelen især takket være stor henholdenhed på driften (materiale og aktiviteter) og på denne måde skabt et udskudt forbrug. SFO har et mindre forbrug på ca , - kr. som primært skyldes en overførsel fra Samlet har vi et mindre forbrug på ca ,- kr., som vi ønsker overført ind i Status over arbejdet med tværgående og decentrale resultatkrav Tværgående resultatkrav Resultatkrav 1: Sikkerhed, sundhed og trivsel: Virksomhederne arbejder målrettet med at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel. x Vi har lavet handleplaner på baggrund af den årlige kommunale trivselsundersøgelse med baggrund i, at gøre mere af det der virker. Endvidere har vi indkøbt en massagestol som også vores rengøringspersonale er glade for. Vi vil i 2010 forsøge at skabe et hvilerum hvor denne stol, er en del af inventaret. Vi har indført gratis frugtordning for personalet. Vi betaler en del af udgiften til, at medarbejderne kan deltage i firma DHL stafetten i fælledparken. Endvidere har vi en aktiv personaleforening som gennem året står for bla. kulturelle arrangementer for hele Side 2 af 7
3 personalegruppen. Udover kommunens trivselsundersøgelse har vi vores egen årlige evaluering som sætter fokus på områder der har særlig betydning her på for såvel arbejdsmiljø som for kerneydelsen. Resultatkrav 2: Kompetenceudvikling: Virksomhederne arbejder systematisk med kompetenceudvikling. Vi har nu i 2 omgange gennemført MUS samtaler i EPOS. Kurser gives ifht procesplan, især har områder som IT, læringsstile, interaktive tavler, førstehjælp været i fokus. Hele personalet skal på klasserumsledelse i Resultatkrav 3: Kvalitet: Virksomhederne har styrket fokus på kvaliteten i opgaveløsningen. Vi har gennemført flere løbende teamsamtaler hvor vi har haft særlig fokus på kerneydelsen og på denne måde været sparrende/coachende på, at opnå endnu mere styrke i opgaveløsningen til gavn for vores elever. Dette er noget vi over de næste vil udvikle yderligere. (Se VP 2010) Decentrale resultatkrav - virksomhedsspecifikke Resultatkrav 4: Inden udgangen af 2009 kan elever i et samarbejde med lærerne vurdere egne kompetencer og opsætte mål for den næste udvikling. Det er succes når elever er mere bevidste om hvad der sker med dem i forhold til ovenstående Side 3 af 7
4 Som nævnt ovenfor fortsættes kravet ind i Vi har p.t en god proces i gang efter bla. 2 spændende oplæg i efteråret Vi har nu arbejdet med den løbende evaluering og har vidensdeling om dette i februar Resultatkrav 5: Inden udgangen af 2009 har vi analyseret årsagen til, at vi har været i en forkert udvikling og på denne baggrund kan komme med forslag til, hvordan vi fremmer den gode læseproces, så vi i skoleåret 09/10 kan sætte handlinger i værk. Vi har nået resultatk Vi er i en god proces som det ses nedenfor. Vi gentager kravet i 2010 da vi ikke er i mål. 1. Vi har indført "Læseløft-projekt" for 2. klasse med de 8-10 svageste elever, som netop er blevet evalueret og med godt resultat, der viser positiv udvikling hos eleverne. 2. Lektiecafe 2 gange om ugen for Indskolingen (1.-3. klasse) og for mellemtrinet (4.-6. klasse.) Disse er godt besøgt - især Indskolingen med elever pr. gang. 3. Oprettet studiekreds for indskolings- dansklærere med vores læsevejleder som tovholder. Her er der foruden den nyeste teori på området og vejledning i materialer, beskæftiget sig med erfaringsudveksling vedr. materialer og metoder. 4. Afsat ressourcetimer til konkrete opgaver, således, at en faglærer kan gå ind med kort varsel og hjælpe med en opgave, materialer, metoder og træning af specifikke elever og hold i dansk. 5. Hold/specialundervisning på årgange, med 3 timer om ugen til alle klassetrin. Resultatkrav 6: Side 4 af 7
5 I 2009 gennemfører vi flere undervisningsforløb med udgangspunkt i den enkeltes elevs nærmeste læringspotentiale samt læringsstil. Vi har nået resultatkravet, når vi har en overordnet holdning til, hvordan vi gennemfører undervisningsdifferentiering Kravet er ikke indfriet og gentages i Vi er i proces med bla. en større synlighed af hvilke materialer vi faktisk allerede har til rådighed, som kan være med til at understøtte dette krav. Vi ønsker bla. at spec.undervisningsmidlerne bliver en naturlig del af vores undervisning og ikke kun brugt af speciallærerne. Resultatkrav 7: Resultatkrav 8: Resultatkrav 9: Decentrale resultatkrav - områdespecifikke Resultatkrav 10: Side 5 af 7
6 Inden udgangen af 2009 er der synlige tegn på, at undervisere er bedre udrustet til at gennemføre undervisning på flere forskellige måder, samt at der er dokumentation for ændret praksis. x Kravet gentages i Vi ser nu eksempler på spændende værsktedsundervisning, læringsstile, og der er lavet handleplan for ændring af vores fællesrum således, at de kan udnyttes endnu bedre til, at skabe fleksible læringsrum. Vores uderum er blevet indrettet så de også kan indgå som læringsrum. Resultatkrav 11: Inden udgangen af 2009 er der skabt et øget, tættere, mere ligeværdigt og engageret samarbejde mellem forældre, lærere og elever på alle klassetrin såvel i indskoling, mellemtrinnet og i udskolingen. Vi er i god proces med i samarbejde med vores kontaktforældre at skabe Trivselsforældre. Målet er at få vores forældre gjort mere aktive til i et samarbejde med os, at skabe god trivsel for klasserne. Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe bestående af nogle kontaktforældre, på baggrund af et kontaktforældremøde i efteråret De har arbejdet ihærdigt med at skabe et vidensdelingsrum på forældreintra. Der bliver nu indkaldt til et nyt kontaktforældremøde i marts hvor projektet præsenteres. Resultatkrav 12: Inden udgangen af 2009 er det synliggjort, at der er udarbejdet Mål- og indholdsbeskrivelser for Halsnæs Kommunes skolefritidsordninger Kravet er gennemført og er en naturlig del af arbejdet i vores SFO. Det er Side 6 af 7
7 også blevet et godt redskab i lærer pædagog samarbejdet. 3. Status over arbejdet i virksomheden i øvrigt Sidste år skrev vi, at vi i skoleåret ville komme tættere på vores team gennem flere teamsamtaler. Det lykkedes, og vi er nu i løbende dialog med vores team, hvor vores rolle dels er at få skabt en dialog mellem os, men ikke mindst være sparrende ifht. de opgaver teamene har. Vi er på denne måde kommet tættere på undervisningen og de udfordringer dette giver, noget som vi vil udvikle yderligere i skoleåret Vores store mål er i langt højere grad, at få italesat den store erfaring/viden om god læring og trivsel, ting der lykkes, som allerede findes på skolen, således at der skabes gode fremadrettede handlinger ifht. vores elevers læring og trivsel. Vi har i skoleåret 2010 ændret på vores struktur bla. på baggrund af vores årlige interne evaluering. Vi har bibeholdt vores lodrette deling af de tre indskolinger, men ændret således at vi har et mellemtrin fra årgang samt en udskoling fra 7.-9 årgang. Sidste års struktur viste os, at vores årgangsdeling, som er en bund også i den nye struktur, bl.a. er et godt udgangspunkt for holddeling, vidensdeling mellem kollegaer samt bedre mulighed for at udnytte den enkelte lærers kompetencer. Vores arbejde med de tre egne resultatkrav må også ses som områder vi ønsker at forbedre. I forbindelse med de kommunale besparelser og dermed nedskæringer indenfor vores område (SFO), kan vi i vores evaluering konstatere, at vi har været nødt til at tænke anderledes omkring de pædagogiske kerneprocesser. Vi har naturligvis fastholdt vores målsætning i de seks kerneområder i forhold til krav og forventninger, men i indeværende skoleår er der foretaget en strukturændring, der skal give en bedre personalemæssig ressourcefordeling og en mulighed for at højne og målrette den faglige indsats svarende til vores nye normering, som slog endeligt igennem fra 1. august Foreløbigt regnskab Regnskab 2009 Budget 2009 Forbrugspct kr kr. 98,92 Ovenstående angiver foreløbige regnskabstal Se indledende afsnit for yderligere kommentarer. 5. Oversigt over bilag + bilag Side 7 af 7
Årsrapport 2009 for Melby skole
Årsrapport 2009 for Side 1 af 5 1. Sammendrag Året har økonomisk været et trængt år for skolen. Der har været reduceret i medarbejderstaben i skole og SFO-delen, samt i ledelsen. Det til trods har det
Læs mereÅrsrapport 2009 for Magleblikskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen
Læs mereÅrsrapport 2009 for Ølsted skole
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag 2009 har generelt set været et godt år for Ølsted Skole. Vi har en stabil og motiveret medarbejdergruppe og vi har høstet gode resultater på det faglige plan,
Læs mereÅrsrapport 2008 for Ølsted Skole
Årsrapport 2008 for Ølsted Skole 1. Sammendrag Politiske pejlemærker Resultatkravene for alle kommunens skoler og for Ølsted Skole, er bundet op til de politiske pejlemærker gennem formulerede målsætninger
Læs mereÅrsrapport 2009 For Vinderød skole & SFO
Årsrapport 2009 For & SFO Side 1 af 8 1. Sammendrag Generelt oplever ledelsen på Vinderød Skole, at vi følger vores resultatkrav til døren. Der er områder, hvor vi ikke opfylder vores mål 100% af forskellige
Læs mereÅrsrapport 2009 for Højbjerg børnehave
. Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 Sammendrag Vi har i løbet af 2009 stort set indfriet resultatkravene,1-2-og3 der dog skal ses som områder der fortsat skal være fokus på og til stadighed udvikles.vore
Læs mereÅrsrapport 2009 for Troldehøjen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 5 1. Sammendrag har haft 4 resultatkrav, som alle er helt indfriet De tre resultatkrav tværgående resultatkrav for alle i Halsnæs Kommune er helt indfriet. Et resultatkrav
Læs mereÅrsrapport 2009 for Torvets børnehus
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag Torvets Børnehus har haft 9 resultatkrav i 2009, hvoraf de 6 er helt indfriet og 3 er delvist indfriet. De resultatkrav, der er delvist indfriet handler om
Læs mereÅrsrapport 2009 for Gydebakken
Årsrapport 2009 for Side 1 af 5 1. Sammendrag Året 2009 startede med at vi skulle effekttuere vores nednormering pgs. af besparelser, som svarede til 48 personale timer pr. uge. Vi var så heldige at vi
Læs mereÅrsrapport 2009 for Ølsted børnehus
Årsrapport 2009 for Side 1 af 5 1. Sammendrag Det sidste år i Ølsted Børnehus har igen været voldsomt præget af den uafklarede situation omkring tilbygningen og den ekstra børnegruppe og alle mulige midlertidige
Læs mereÅrsrapport 2009 for Hundested børnehave
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag har haft 4 resultatkrav, heraf er 2 indfriet og 2 ikke indfriet. Det ene resultatkrav der ikke er blevet indfriet er resultatkravet om kompetenceudvikling,
Læs mereÅrsrapport 2009 for Ungdomsskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 5 1. Sammendrag har i arbejdet med de 3 resultatkrav for hele Halsnæs kommune indfriet alle 3. Gennem med-udvalget har vi haft fokus på sikkerhed, sundhed og trivsel og ungdomsskolens
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset
Årsrapport 2009 for Skovfogedlodden Side 1 af 6 1. Sammendrag havde i 2009 4 resultatkrav, hvoraf 3 er helt indfriet og 1 ikke er indfriet. Det ikke indfriede krav omhandler kompetenceudvikling, specifikt
Læs mereÅrsrapport 2009 for Storebjergskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 11 1. Sammendrag Vi synes, vi har en velfungerende skole med stor fokus på trivsel, kvalitet og engagement (elevernes faglige standpunkt er godt, sygefraværet faldende, trivslen
Læs mereÅrsrapport 2009 for Musikskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 Sammendrag har haft 5 resultatkrav, hvoraf de 4 er helt indfriet og 1 er delvist indfriet. Kompetenceudvikling er delvist indfriet. Vi vil arbejde hårdt på i 2010 at færdiggøre
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereÅrsrapport 2009 for Dagplejen
Årsrapport 2009 for Dagplejen 1. Sammendrag Dagplejen har i 2009 arbejdet godt og positivt med 4 resultatkrav - 3 overordnede og 1 områdespecifikt. Heraf er 3 helt indfriet og 1 delvist indfriet / ikke
Læs mereÅrsrapport 2009 for Naturbørnehaven
Denne skabelon skal bruges til virksomhedens årsrapport. Vejledning til skabelonen og uddybning af, hvad der skal og kan skrives under de enkelte afsnit findes i dokumenterne: Vejledning til årsrapport
Læs mereÅrsrapport 2009 for Kregme skole og SFO
Årsrapport 2009 for og SFO Side 1 af 11 1. Sammendrag Kregme Skole har indfriet de tværgående resultatkrav. Kregme Skole har arbejdet målrettet og seriøst med at indfri resultatkravet at fremme sikkerhed,
Læs mereÅrsrapport 2009 for Lerbjergskolen
Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen 1. Sammendrag Lerbjergskolen har haft 9 resultatkrav, hvoraf de 8 er indfriet. For at efteruddanne personalet, indenfor resultatkravet mange måder at undervise på, havde
Læs mereÅrsrapport 2009 for Lerbjerg vuggestue
Årsrapport 2009 for Side 1 af 8 1. Sammendrag Lerbjerg Vuggestue har i 2009 arbejdet med 7 resultatkrav. I lighed med sidste år har vi valgt kun at arbejde med de centralt udmeldte mål, som gælder for
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset Ebbedal
Årsrapport 2009 for Side 1 af 5 1. Sammendrag Vi har i 2009 haft 3 fælles kommunale resultatkrav og et område specifikt resultatkrav. Alle 3 fælles kommunale er indfriet og det område specifikke er delvist
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereKirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Læs mereNyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever
Læs mereÅrsrapport 2009 For Humlehaven
Årsrapport 2009 For Humlehaven 1-Sammendrag Humlehaven har oplevet 2009 som et turbulent år, hvor den største opgave har været at se på økonomien og lave handleplaner, der sikrer, at vi kan spare på budgettet
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereSkabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b
Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014
Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereÅrsrapport 2009 for Løvdalen
Årsrapport 2009 for Løvdalen 1. Sammendrag Løvdalen har i 2009 startet en omfattende forandringsproces, fra en regelstyret til en værdibaseret virksomhed. I første omgang en 3-årig strategiplan, hvor fælles
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereÅrsrapport 2009 for Døgninstitutionen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag De fleste resultakrav er indfriet. Et enkelt er udsat, men arbejdet fortsætter i 2010. Sammenlægningen af på en matrikel har været et stort tema både før og
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereTre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008
Tre Ege Skole -opfølgning d. 1. september 2008 Opfølgning på aftalen for 2008 foregår af 2 gange. Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via opfølgning, evaluering og dialog.
Læs mereMellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Læs mereSyvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling:
Nyttige links vedr. skoleudvikling: Undervisningsministeriet: www.uvm.dk De mange intelligenser: www.demangeintelligenser.dk Furesø Kommune www.furesoe.dk Fælles mål hos undervisningsministeriet www.faellesmaal.uvm.dk/.
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereGuide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereMÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE
MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE Juni 2017 VISIONEN Gelsted Skole og Gelsted Skoles SFO er et sammenhængende kompetencemiljø, hvor vi arbejder på at skabe oplevelsen af sammenhæng
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Læs mereÅrsrapport 2009 for Aktivitetshusene
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag har i 2009 arbejdet med kommunens vision og værdier, idet vi har ladet dem indgå i den daglige opgaveløsning. har haft 4 resultatkrav i 2009. Heraf er de 3
Læs mereÅrsrapport 2009 for Arresøparken
Årsrapport 2009 for Arresøparken 1. Sammendrag Arresøparken har haft et godt og konstruktivt år. Vi startede året med at få nedlagt aflastningsafdelingen på Nattergalen, og få etableret en plejeafdeling.
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereÅrsrapport 2010 for Løvdalen
Årsrapport 2010 for Løvdalen 1. Sammendrag Løvdalen har i 2009 startet en omfattende forandringsproces, fra en regelstyret til en værdibaseret virksomhed. I første omgang blev der lagt en 3-årig strategiplan,
Læs mereSe hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine
Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:
Læs mereResultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereDet brede læringsbånd
Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs merePrincipper for sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner og årsplanerne i indskolingen.
Principper for sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner og årsplanerne i indskolingen. Resultatkrav for 2008: Inden udgangen af 2008: skal skolebestyrelserne have godkendt principper for en sammenhæng
Læs merePå vej mod folkeskolereformen marts 2014
Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereÅrsrapport 2009 for Job og Kompetenceudvikling
Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Året 2009 har været et begivenhedsrigt år for : Et langsigtet samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland er indgået omkring 4 grundforløb som fører til egentlige
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereVestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune
2014-2015 Udviklingsplan Vestervangskolen Center for Børn og Læring Herning Kommune F:\Dokument\Rapport\Udviklingsplan for 2014-2015 til bestyrelsen.docx Oversigt over målsætninger Fokusområde Status Målsætning
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereSkolens samlede evaluering
Skolens samlede evaluering Som friskole er vi forpligtet til at foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgningen på evalueringen. Skolen beslutter selv, hvordan
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereUdviklingsplan for Frederiksværk Skole
Udviklingsplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Procesplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Skoleåret 2011-2012: Efterår 2011: Værdigrundlag udarbejdes Vinter 2011: Hvidbog for udskolingen (7.-9.kl.)
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs merePrincipper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereSkolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12
Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Denne årsberetning kommer til at omhandle 2 skoleår, hvor vi, som skole har været i en rivende udvikling. Vi er også
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereProcesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål
Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2018-2019 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereSe hjemmesiden:
Uddannelsesplan for praktik på Låsby Skole 2018 2019 Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 440 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereTrin på vejen til en evalueringsfaglighed
Trin på vejen til en evalueringsfaglighed Når skoler skal udvikle en evalueringskultur, kan der være mange indgange til dette arbejde. Trinene på vejen til en evalueringsfaglighed kan illustreres som brikker
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereGRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Vadgård Skole. Udarbejdet (dato): Mobning herunder digital mobning
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Vadgård Skole Udarbejdet (dato): 2016 Mobning herunder digital mobning Antimobbestrategien er retttet mod at løse og forebygge alle former for mobbeproblematikker på
Læs mereSkolens samlede evaluering
Skolens samlede evaluering Som friskole er vi forpligtet til at foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgningen på evalueringen. Skolen beslutter selv, hvordan
Læs mereTårnby Kommune. Information. Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009. Fælles skoleudvikling
Tårnby Kommune Information Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009 Fælles skoleudvikling De nye elevplaner Elevplanerne er blevet evalueret af elever, forældre og lærere.
Læs mereENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser
Læs mereProjektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014
Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes
Læs mereDistrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018
Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder
Læs mereLynghøjskolens antimobbe-handleplan
Lynghøjskolens antimobbe-handleplan Denne handleplan er en del af Lynghøjskolens Trivselsmanual - for trivsel og inklusion på Lynghøjskolen, der arbejder for at fremme elevernes trivsel generelt. Mobning
Læs mereÅrsrapport 2009 for Solhjem
Årsrapport 2009 for Solhjem Side 1 af 6 1. Sammendrag Som det fremgår af nedenstående har der været arbejdet med de tværgående resultatkrav. Vi skal i 2010 være mere tydelige i forhold til at se på målopfyldelse
Læs mereBrug af 16b på Kildedamsskolen
Brug af 16b på Kildedamsskolen De følgende sider sendes som svar på spørgsmål 1 og 2 I forhold til at svare på spørgsmål 3: - 16b timerne behandles ligesom alle andre timer. - 16b timerne opgøres ikke
Læs mereJyllinge skoles praktik uddannelsesplan
Jyllinge skoles praktik uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 231 af 08/03/2013: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mere