OK 18 Overenskomst om almen praksis

Transkript

1 PLO-kursus - i overenskomstens nye forebyggelsesydelser m.m. Hotel Føroyar lørdag d. 7. oktober 2006 kl Henrik Dibbern Næstformand i PLO s bestyrelse OK 18 Overenskomst om almen praksis Helle Bjørnstad Seniorkonsulent i PLO s sekretariat 1 Tidsplan Større faglige områder Lægevagt Program for NIDDM + KOL Forløbsplaner Sygebesøg udover 5/15 km Epikrisestruktur primært rød, gul og grøn epikrise Kvalitetsarbejde i klynger Delepraksis Forhold i lægedækningstruet områder Spørgsmål (30 min) (+?) Økonomi herunder diff. Basishonorar Diverse mindre områder Spørgsmål 15 min 2 1

2 Baggrunden for aftalen 3 områder som vi har forsøgt at holde os for øje i OK17/18: Den skal vise den enkelte praktiserende læge mere faglig tillid og bevægerum. Den skal vende en økonomisk udvikling, der gik den forkerte vej. Den skal gøre noget for rekrutteringen i almindelighed og for de lægedækningstruede områder i særdeleshed. 3 OK18 - overordnet Ikrafttrædelse pr. 1. januar årig aftale Næste forhandling på uopsagt grundlag bør være gennemført til ikrafttræden pr. 1. januar

3 Lægevagten 5 Akutområdet/Lægevagten Regionernes opsigelsesfrist af lægevagtsaftalerne øges fra 12 til 18 måneder Regionerne har tilkendegivet, at de aktivt ønsker at medvirke til indgåelse af lokale aftaler, så regions- og udbudsklinikker deltager i lægevagten PLO-R deler data vedrørende bemandingsforhold, udgiftsfordeling mv. med regionerne Projekt vedrørende omfang af arbejdet og bemanding i lægevagten. Arbejdet afsluttes 2. halvår 2018 Mulighed for indgåelse af lokale aftaler om vagthyppighed 6 3

4 Program for NIDDM og KOL samt forløbsplaner 7 Program for diabetes type 2 og KOL - Baggrunden Behandling i AP er billigere og bedre (?) end på sygehusene. Højere specialisering på sygehuset og større afstand for patienten. PLO s egen analyserapport. NIDDM og KOL hører som udgangspunkt til i AP. Kan vi organisere forløbene i AP med mindre brug af lægetid/kliniktid, til gavn for patienterne? Obs: Volumen, skæv fordeling og faglighed. 8 4

5 Kroniker-udflytning, 2020-tal FØR Diabetespatienter i almen praksis ( ) Diabetespatienter fra sygehusene (25.000) Diabetespatienter, der stadig behandles på ambulatorier (13.000) Diabetespatienter i almen praksis ( ) EFTER Diabetespatienter, der stadig behandles på ambulatorier (13.000) 9 Program for diabetes type 2 og KOL - Rammerne Alle klinikker får adgang til specialistrådgivning (telefon/mail) for disse patientgrupper Henvisning til SH vedr. NIDDM/KOL behandling kræver forudgående telefonisk kontakt. Gælder ikke akutte indlæggelser, heller ikke: gravide, svære sekundære komplikationer h.h.v. GOLD D, FEV1<30% eller ilt i hjemmet. Årskontroller kan gennemføres ved personale (under lægesupervision). Der foregår ikke kontrol af årskontroller. 10 5

6 Program for diabetes type 2 og KOL - Volumen patienter med diagnostiseret diabetes type-2 flyttes fra sygehusene (ca. 7 pr. læge) Formentlig ret store lokale og interkollegiale forskelle. OBS på dette. Vi har ikke gode tal for KOL. Men hvor mange går fast i et KOL-amb. som ikke har ilt, ikke FEV1<30%, ikke hyppige exercabationer eller ikke svære bronchiektasier? Udflytningen vil formentlig ske meget gradvist. Vi får honoraret efter første årskontrol, når vi har afgivet klarmelding i Program for diabetes type 2 og KOL - Fagligheden Vi står inde for, at vi alle har fagligheden til dette, inklusive insulin-opstart og regulering og overblik over de mange nye antidiabetika. Det samme gælder for KOL: rygestop, medicin og træning. Kvaliteten og økonomien evalueres både løbende i klinikken/klynger og nationalt i et forskningsprojekt. Arbejdsgruppe vedr. fremtidig honorarmodel for kronikere. Regionerne evaluerer, om flytningen er en succes, og om andre kronikere kan flyttes. Det gør PLO naturligvis også. 12 6

7 Kroniker-honorar, 2020-tal FØR Diabetespatienter i almen praksis ( ) Diabetespatienter fra sygehusene (25.000) Pris: ca kr. Pris: ca kr. Diabetespatienter, der stadig behandles på ambulatorier (13.000) Diabetespatienter i almen praksis ( ) EFTER Pris: ca kr. Diabetespatienter, der stadig behandles på ambulatorier (13.000) 13 Program for diabetes type 2 og KOL - Økonomien De 1.630,- er udregnet ud fra 0101, 0120, tk og s. Der ligger formentlig væsentlige honorarer i sygebesøg, ops. hjemmebesøg, samtaleterapi, laboratorieundersøgelser, tillægsydelser og lokale aftaler, som vi stadig får. Kronikerhonorar diabetes: 2004 kr. Kronikerhonorar KOL: 1794 kr. Kronikerhonorar diabetes/kol: 2521kr. Kronikerhonorar er undtaget kontrolstatistikken 14 7

8 Program for diabetes type 2 og KOL Rent praktisk Klarmelding gennem PLO-R (en gruppe læger) Ved førstkommende årskontrol efter 1/ markeres overgangen ved afregning af 0120, som herefter modregnes i kronikerhonorar Årskontrol registreres via systemhusenes automatiske vidersendelse af data til RKKP Henvisningsbegrænsning når SH tilbyder specialistrådgivning Vi afregner fortsat de øvrige ydelser som normalt. Teknisk afklaring pågår. 15 Program for diabetes type 2 og KOL - Problemstillinger Rammer honoraret for skævt, fordi vi har forskellige typer patienter? (ikke forskelligt antal) Hvor meget hjælper differentieret basishonorar, hvis man har mange tunge patienter med KOL/NIDDM? Kan vi håndtere denne form for honorering stå for fristelserne? Giver vi mindre tid til de der har behov? Går på diagnosejagt? Nedsætter service, fordi 0101 er inkluderet? 16 8

9 Forløbsplaner 17 Forløbsplaner AP skal oprette, anvende og vedligeholde elektroniske forløbeplaner for patienter, som inden for de seneste 4 år er diagnosticeret med: KOL Diabetes Kroniske lænderygsmerter Forventet antal nye planer pr. år: (ca. 12 pr. læge) (ca. 22 pr. læge)

10 Funktion 3: Patientens udgave, som enten kan printes eller tilgås elektronisk via sundhed.dk Er fortsat i pilotfase. Funktion 2: Lægens udgave af selve patientens forløbsplan 10

11 Sygebesøg 21 Sygebesøg - Baggrund Myndighedernes behov for at leve op til deres forpligtelse om både frit lægevalg (>5/15 km) og adgang til sygebesøg for alle borgere. Et faldende antal sygebesøg næppe ud fra et faldende behov. PLO s behov for at få ændret nogle meget lave SB-honorarer gennem årtier. Et fælles ønske om ikke at bruge lægernes tid på landevejen. Erkendelse af at opgavens omfang ikke er forudsigelig

12 Sygebesøg Tiltag for at nedbringe køretiden Udbredelse af plejecenterordning, bl.a. gennem højere honorarer. Definition af stedlig læge. Egen læge kontakter stedlig læge ved behov for hjælp til et SB udover 5/15. 3 undtagelser, hvor egen læge sikrer, at borgerens behov varetages på anden vis: Hvor det ikke er muligt for egen læge at køre besøget som følge af stor geografisk afstand væsentligt ud over 5/15 km. mellem egen læge og patient, samtidig med ekstraordinært arbejdspres. Hvor det ikke er muligt for egen læge at køre besøget som følge af en ekstraordinær situation, hvor der skal tages væsentlige hensyn til øvrige patienter. Hvor det ikke er muligt for egen læge at køre besøget pga. helt særegne udfordringer i et lægedækningstruet område. 23 Sygebesøg udover 5/15 km rent praktisk Er der lægelig indikation for sygebesøg?, så har du ansvaret for at håndtere situationen. Du har mulighed for at kontakte en stedlig læge. Hvis stedlig læge kan og er enig i indikationen, da overgives ansvaret til stedlig læge. Hvis ikke muligt med stedlig læge, må du overveje mulighed for brug af undtagelser, og dermed varetage patientens behov på anden vis. Du registrerer at SB ikke har været mulig (teknisk løsning for registrering udestår) 24 12

13 Sygebesøg - honorarer - 200,00 400,00 600,00 800, , , ,00 212,50 Sygebesøg indtil 4 km. 370,00 (74%) 249,10 Sygebesøg fra 5-8 km. 509,00 (104%) 283,54 Sygebesøg fra 9-12 km. 582,00 (105%) 318,22 Sygebesøg fra km. 658,00 (107%) 353,14 Sygebesøg fra km. 1017,00 (188%) 374,75 Sygebesøg fra 21 km. 1316,00 (251%) 8,65 Afstandstakst over 21 km. 31,00 (258%) 212,50 Sygebesøg på ruten 370,00 (74%) Tillæg stedlig læge 500,00 (-) Oktober 16-takster Nye takster (okt niveau) 25 Ny epikrisestruktur styrket sektorovergange

14 Styrket opfølgningsindsats ved sektorovergange - Baggrund Kommer fra ideen om henvisning til egen læge en ide om at den udskrivende læge nemt og sikkert skal kunne gøre egen læge opmærksom på, at her er tale om risikofyldt sektorovergang og derfor et opmærksomhedspunkt til egen læge. Gul epikrise: Der er formentlig et behov for en aktiv opfølgning fra egen læges side, fordi patienten ikke selv af egen drift henvender sig til egen læge i efterforløbet af indlæggelsen (med samtykke). Rød epikrise: Som gul, men et særligt tilfælde, der kræver subakut opfølgning (1-2 dage) Grøn epikrise: Som i dag, men forhåbentlig med evt. kort plan til almen praksis, øverst. 27 Styrket opfølgning ved sektorovergange eksempelvis arbejdsgang i klinikken Klinikken ser alle røde og gule epikriser igennem og praksispersonalet sætter det i gang, de selv kan klare (giver tider, evt. kontakt til hjemmepleje, planlægger SB sammen med lægen). Opsøgende indsats pr. tlf. afregnes som TK 30 mio. kr. (8.700 kr. pr. kapacitet) + 10 mio. kr. uanset forbrug

15 Gul og rød epikrise midlertidig løsning Indtil arbejde med revision af epikrisen er færdigt, sender hospitalet korrespondancemeddelelse vedrørende styrket opfølgningsindsats til vores indbakke. Gul epikrise er kun til egen læge (kræver journal adgang) Rød epikrise dækker dagtid og ferier (kræver ikke adgang til patientens journal) Særlig platform til sikring af, at korrespondance går til stedfortræder ved ferie (rød epikrise). Midlertidig løsning via oplysninger på Sundhed.dk 29 Rød epikrise - spørgsmål Hvilke kliniske situationer vedrører dette? Hvilket volumen kan forventes? (vi kan dog følge det, på dette område). Vil den misbruges til udlagt sygehus behandling og ordinering af sygebesøg? 30 15

16 - Kvalitetsarbejde i klynger 31 Kvalitetsarbejde i almen praksis - Baggrund PLO s behov for: At få al kvalitetsarbejdet og midlerne ud til alle kolleger og helt ud i vores klinikker. At vi selv står for kvalitetsarbejdet, uden ledsagende metodekontrol, men at vi også påtager os ansvaret for resultatet. At hele faget almen medicin er indeholdt i vores kvalitetsarbejde og ikke kun vores laboratoriedata og medicinordinationer. At kvalitetsarbejdet bliver adskilt fra den kontrol, der også er behov for. At vores tidsforbrug i dette arbejde, står mål med udbyttet

17 Etablering af kvalitetsklynger - Overordnede tanker Vi har set lignende tanker i Holland, Skotland, Wales og New Zealand derfor tanken om klynger. Ingen af udgangspunkterne og ambitionerne var præcis som i DK. Bevidst om at, der ikke er svar på alt vedr. klynger i Danmark. Derfor tankerne om et Program d.v.s. en overbevisning om værdien af metoden, men også en erkendelse af uvidenhed og læring undervejs. 33 Klynger i Danmark hvad har vi besluttet - 1? Det skal være frivilligt at gå i klynger. Der er fordele ved at gå i klynger, men det er ikke afstraffelse at undlade. Et vist geografisk fællesskab blandt lægerne. Bør minimum omfatte patienter Klyngen ejes af lægerne Målet er at alle læger er i klynger per 1/ Klyngekoordinatoren vælges/ansættes af lægerne. Man mødes rent fysisk, men andre metoder kan også tænkes

18 Klynger i Danmark hvad har vi besluttet? - 2 Metodefrihed i forhold til den konkrete indsats til at forbedre kvaliteten. At følge de nye forløbsprogrammer er en naturlig del af arbejdet i klyngen især initialt. Kvalitetsarbejdet er adskilt fra kontrol og sanktioner Naturlig at åbne sig mod det øvrige sundhedsvæsen undervejs. Lægerne får ikke timehonorar for klyngearbejdet med kvalitet. Kan dog indgå i DGE-ordningen. 35 Økonomien i klynger Hver klynge tildeles et klyngebudget, som administreres som for DGE-grupper af regionerne Årligt budget = 4,20 kr. pr. gruppe 1-tilmeldte i klinikkerne i klyngen (ex. 20 praksis, pt. = kr.) Hertil kommer et opstartsbeløb på kr. pr. praktiserende læge i klyngen Klyngernes udgifter udgør honorar til klyngekoordinatoren og/eller køb af bistand hertil, mødelokale og forplejning 36 18

19 Kvalitetsarbejde i almen praksis 37 Kvalitetsarbejde i almen praksis Programbestyrelse - 5 projektspor, som bl.a. omfatter: Datadrevet kvalitetsudvikling Udvikling af indikatorer for almen medicin Klyngedannelse Regional organisering Fremtidig national organisering 38 19

20 Umiddelbare spørgsmål der rejser sig? Hvordan finder vi balancen mellem for små og for store klynger? (Ideen bag klynger kræver et vist volumen, men også vedkommenhed). Søger vi sammen med dem der ligner os? Kan man forestille sig at en lille klynge (Øklynge) er deltidsmedlem af en anden klynge? Kan vi sige nej til kolleger, der ønsker at træde ind i en klynge? Skal man kunne sanktionere et medlem af klyngen? Ekskludere?? 39 Kvalitetsarbejde og akkreditering uden for klynger Klinikker uden for klynger: Skal arbejde med datadrevet kvalitetsudvikling på lige fod med klyngelæger Forpligtet til at indgå i løbende dialog med regionale kvalitetsenheder 1/5 2020: Nye standarder foreligger og anden akkrediteringsrunde varsles, med mindre kun FÅ læger uden for klynge pr. 1/ / påbegyndes surveys 40 20

21 - Ændrede regler for delepraksis - Forhold i lægedækningstruede områder (LTO) 41 Lægedækning - delepraksis Tilladelser fra før 1/ fortsætter på gældende vilkår, indtil ejers udtrædelse/salg/ansat fratræder Ved udtrædelse/salg/ansat fratræder, falder tilladelsen bort uanset patientantal. Praksis kan søge SU om fornyet tilladelse (personlig ordning) I lægedækningstruede områder er der ret til etablering af delepraksis i indtil 6 år. Herefter kan praksis søge SU om fornyet tilladelse (personlig ordning) SU meddeler deletilladelse, hvis lægen min. 10 time pr. uge har andre faglige funktioner (nu 6 timer pr. uge) 42 21

22 Læger i LTO har følgende særlige rettigheder: Ret til i indtil 6 år at etablere delepraksis (med delekompagnon eller ansat læge). SU skal ikke ansøges. Hvis man herefter ønsker at fortsætte delepraksis, skal SU ansøges på linje med, når læger udenfor LTO søger delepraksistilladelse. Må besætte alle ledige kapaciteter med ansatte læger. Ret til dækning fra administrationsudvalget, når de betaler løn under sygdom og barselsorlov/adoption til ansatte læger, som er medlemmer af YL. Få dispensation til at ansætte læger i fase tre af deres uddannelsesforløb til speciallæge i almen medicin. Det gælder både (fast-)ansættelse og i vikariater af mere end 2 måneders varighed, fx relevant pga. et slip i uddannelsen eller alternativ til lægevagtskørsel eller andet bijob. 43 Spørgsmål? 44 22

23 - Differentieret basishonorar - Aftalens samlede økonomi 45 Differentiering af basishonoraret - Baggrund PLO havde ønske om Den komplekse konsultation evt. klippekortordning. Gerne lempede regler i LTO. PLO kunne acceptere at en del af de nye midler blev fordelt skævt RLTN ønskede en fuldstændig omlægning af vores nuværende diff. basishonorar (2,4 mia. kr.), hvor det der skulle gives til nogle klinikker, skulle tages fra andre. OK18 skulle dertil kun være første skridt. Det endte med at vi reserverede 60 mio af de nye midler til differentieret basishonorar

24 Differentiering af basishonoraret Patienttyngde udgør 60% af puljen på de 60 mio. kr., svarende til 36 mio. kr. LTO udgør 40% af puljen, svarende til 24 mio. kr. Beregnes regionalt. En kapacitet kan max. få kr ,- fra den del der vedrører patienttyngde. I lægedækningstruede områder får alle læger puljetillæg pr. tilmeldte gruppe 1-sikret Udbetales pr. 1/7 og 1/12 hvert år Udbetales til virksomme PLO-praksis, der arbejder på udbetalingstidspunkt

25 Økonomien i OK18 Løft af basishonorar År 1 År 2 År 3 Periode År 3, pr. læge Udvikling i gruppe 1-sikrede #1 18,0 32,7 45,7 96, Diff. bas. ifht. pt.tyngde/lægedækning 15,0 25,0 35,0 75, Diff. bas. (statstilskud til indfasning) 40,0 30,0 20,0 90, Diff. bas. (ekstra midler til ordningen) 5,0 5,0 5,0 15, Opbygn. af kapacitet til kronikerbeh. 67,0 75,0 81,3 223, Udarbejdelse af forløbsplaner 18,0 35,0 40,0 93, Børneastma 8,0 15,0 15,0 38, Opfølgning på epikriser #1 30,0 30,0 30,0 90, Kræftopfølgning 10,0 10,0 10,0 30, Løft af basishonorar i alt 211,0 257,7 282,0 750, Løft af ydelseshonorar År 1 År 2 År 3 Periode År 3, pr. læge Sygebesøg #1 65,9 65,9 65,9 197, Løft af ydelseshonorar i alt 65,9 65,9 65,9 197, Økonomien i OK18 Aktivitetsløft År 1 År 2 År 3 Periode År 3, pr. læge Udvikling i gruppe 1-sikrede #2 42,0 76,3 106,3 224, Opfølgning på epikriser #2 10,0 10,0 10,0 30, Sygebesøg #2 24,1 29,1 34,1 87, Aktivitetsløft i alt 76,1 115,4 150,4 341, Nye opgaver År 1 År 2 År 3 Periode År 3, pr. læge Diabetes-opgave (og kapacitetsopb.) 78,3 94,1 101,2 273, KOL-opgave (og kapacitetsopb.) 43,7 47,3 50,6 141, Tidlig opsporing - KOL -spirometrier 8,7 8,7 8,7 26, Tidlig opsporing - øget beh.behov KOL 14,3 16,3 16,3 46, Flytning af kræftkontroller 5,4 5,4 5,4 16, Lægedækning, refusion (gravide YL) 4,5 4,5 4,5 13, Nye opgaver i alt 154,9 176,3 186,7 517, Midler til efteruddannelsesfond År 1 År 2 År 3 Periode År 3, pr. læge Midler til efteruddannelsesfond -5,0-5,0-5,0-15, Midler til efteruddannelsesfond, i alt -5,0-5,0-5,0-15,

26 Økonomien i OK18 Økonomiloftet År 1 År 2 År 3 Periode År 3, pr. læge Løft af basishonorar i alt 211,0 257,7 282,0 750, Løft af ydelseshonorar i alt 65,9 65,9 65,9 197, Aktivitetsløft i alt 76,1 115,4 150,4 341, Nye opgaver i alt 154,9 176,3 186,7 517, Midler til efteruddannelsesfond -5,0-5,0-5,0-15, I alt 502,9 610,3 680, , I alt uden diff. basis (midlertidigt) 462,9 580,3 660, , Øvrige midler (ikke medregnet ovenfor) År 1 År 2 År 3 Periode År 3, pr. læge Praksispersonale uddannelse (fra FFAP) 4,0 4,0 4,0 12, Klyngebudget (fra KEU) 7,9 15,8 24,0 47, Klyngeopstart, engangsbeløb (fra FFAP) 11,5 11,5 11,5 34, Kvalitetsprogram (fra FFAP) 15,0 15,0 15,0 45, Akkreditering - 4,5 4,5 9, I alt 38,4 50,8 59,0 148, Regulering 120,0 240,0 360,0 720, I alt, inkl. regulering 622,9 850, , , * Alle beløb er angivet i oktober 2016-niveau 51 Økonomien i OK Sammenligning af overenskomster År 1 År 2 År 3 År 1 År 2 År 3 År 1 År 2 År 3 OK 11 OK 14 OK 18 Alle beløb er opgjort i oktober 2016-niveau. Reducerede midler til efteruddannelsesfond opført under nye opgaver. 150 Basis/ydelsesløft Rammeløft Nye opgaver

27 Hvad betyder aftalen for gennemsnitslægen? Løft af basishonorar på ca kr. pr. læge (26 kr. pr. patient) stigende til kr. (39 kr. pr. patient) Differentieret basis tilfører ekstra basishonorar (i alt 60 mio. kr.) til læger efter patienttyngde og placering i lægedækningstruede områder Herudover økonomi til nye opgaver, aktivitetsløft og sygebesøgshonorar svarende til kr. stigende til kr. pr. læge. Der bør fratrækkes stigende udgifter til risikobaseret tilsyn, IT-sikkerhed (PLO?) og andre IT-udgifter. 53 Nye opgaver hvad kræver det årligt, pr. kapacitet? 1 kræftkontrol 5 kræftopfølgningskonsultationer Klynger og kvalitetsprogram (sparet akkreditering) 14 stigende til 21 sygebesøg 11 stigende til 22 forløbsplaner Børneastmaundersøgelser Styrket opfølgningsindsats (epikriser) 7 nye diabetes-pt. Nye KOL-patienter 22 lungefunktionsmålinger Estimeret til i alt: 62,8 timer(34,7 timers lægefagligt, 28 personaletimer) Hvis vi anser kræftarbejdet som helt nyt lægearbejde. Hvis vi ikke kan få en gevinst af KOL og NIDDM-omlægningen Hvis vi ikke kan spare tid v.h.a. plejecenterlæge/stedlig læge

28 Økonomiprotokollat Overskridelser modregnes fremadrettet over et år i reguleringsordning/basishonorar Dog bagatelgrænse på 0,6 % ved rammeoverskridelse. Ingen bagatelgrænse året efter. Økonomiprotokollat udløber 31/ Løbende opfølgning på udvikling i aktiviteten og information og vejledning af praktiserende læger. 55 Økonomiprotokollat Loftet er i år 3 hævet med 680 mio (ekskl. P/L) I henhold til Sundhedsloven er der fri adgang for sikrede til det almen medicinske tilbud. Det betyder, at den enkelte læge ikke kan styre antallet af initiale henvendelser i praksis. Parterne er enige om, at både regioner og PLO har et aktivt medansvar for at levere information og vejledning, med henblik på at bistå med at sikre, at aktiviteten holder sig indenfor det fastlagte loft

29 Økonomiprotokollat Diverse mindre områder 57 Oplysninger om adgangsforhold i AP Regionen kan tilbyde en ekstern vurdering af adgangsforholdene med henblik på mærkning/opdatering af praksisdeklarationen Ved nybygning og væsentlig ombygning skal der etableres adgangsforhold i henhold til byggelovgivningens regler En række specifikke oplysninger skal fremgå af praksisdeklaration (i selvstændige felter) 58 29

30 Tilskudsberettiget efteruddannelse Tidsrum for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste udvides til kl for systematisk gruppebaseret efteruddannelse SEU omfatter behandling af diabetes type-2 og KOL Tilskudsberettiget efteruddannelse for klinikpersonale vedrørende diabetes type-2 og KOL. Tilskud dækker kursusudgifter og transport 59 Patientoplevet kvalitet i almen praksis Patienttilfredshedsundersøgelser i e- boks/brevpost DANPEP-spørgeskema fortsætter indtil videre Fonden for Almen Praksis tager stilling til evt. erstatning på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppe DAK-E udarbejder rapport til praksis tilgængelig på hjemmesiden DAK-E udarbejder til regionen rapport over alle klinikker i regionen sammenlignet med regions- og landsgennemsnit 60 30

31 Kontrol og opfølgning på patienter med kræft Opfølgningsprogrammer for kræft indebærer opgaveoverdragelse til AP af opfølgningskontroller i relation til patienter med følgende kræftsygdomme: Prostatakræft Urinvejs- og blærekræft Nyrekræft Lokal aftale om implementering indgås efter drøftelse i PPU 61 Åbnegrænse og ophør Åbnegrænse: 1550 patienter (i dag 1475) Automatisk lukning ved aftalt lukkegrænse, som evt. er normtallet. Husk at meddele lukkegrænse til regionen Varsling af ophør: 6 måneder før ophør PLO-R, region og kommune drøfter straks muligheder 4 måneder før ophør lægen afgiver dispositionsretten 62 31

32 Økonomiprotokollat Spørgsmål og kommentarer 63 SLUT 64 32

33 Milepælsplan for adgang til data i AP Det er fastlagt i lovgivningen, at praktiserende læger skal: Levere data til godkendte nationale og regionale kvalitetsdatabaser Stille data til rådighed for regionerne til afgrænsede og specifikke formål Arbejde med egne data og kvalitetsrapporter OK18 indeholder bl.a.: Milepælsplan for data fra almen praksis Aftale om udvikling af nye almenmedicinske indikatorer 65 Kapacitetsopbygning til styrket indsats for kronikere Basishonoraret øges med 87, 105 og 121 mio. kr. pr. år i OK-perioden til: Kapacitetsopbygning til styrket indsats for mennesker med kroniske sygdomme/risiko for at udvikle kroniske sygdomme Særlig fokus på svært syge og socialt udsatte patienter

34 Program for diabetes type 2 og KOL Diabetes: okt niveau okt niveau okt niveau okt niveau EKSEMPEL 1: Diabetes-patient med EKSEMPEL 2: Diabetespatient med 1½ Gennemsnit for nuværende diabetespatienter med udlukkende en årskontrol årskontrol kontakt i AP og ambulatorier 0101 Konsultation 9,9 137,83 8,6 137,83 8,3 137,83 6,2 137, Aftalt sp. For. 1,0 371,09 1,5 371,09 0,6 371,09 0,2 371, E-kons. 3,0 43,33 3,0 43,33 2,8 43,33 1,9 43, Tlf.kons. 5,0 26,99 5,0 26,99 4,9 26,99 3,9 26,99 I alt 2.004, ,24 16,5 1630,58 12,2 1116,35 Kilde: Undersøgelse fra Region Midtjylland Gennemsnit for nuværende diabetespatienter med kontakt både i AP Kilde: Undersøgelse fra Region Midtjylland 67 Sygebesøg - honorarer 68 34

35 Opfølgning på patienter med kræft Opfølgning i AP tilpasses patientens situation og forhold Individuel kræftopfølgning kan fx indeholde opsporing af recidiv, senfølger, kontrol/behandling for andre kroniske sygdomme, forebyggelse, henvisning til relevante kommunale rehabiliteringstilbud 69 Tidlig opsporing af mennesker med lungesygdom Egen læge skal foretage lungefunktionsmålinger på patienter, som har risiko for at udvikle KOL Fra 2018 forventes AP at foretage ekstra målinger pr. år (ca. 22 pr. læge) Egen læge skal ikke indkalde patienten, men foretage undersøgelsen, når patienten i forvejen er i praksis 70 35

36 Styrket fokus på astma hos børn og unge AP skal implementere og anvende SST s Undersøgelsesprogam for Astma hos Børn og Unge Programmet tager udgangspunkt i eksisterende vejledninger og anbefalinger på området Indsatsen skal i høj grad ske i samspil med kommuner og relevante hospitalsafdelinger 71 Lægedækning ansatte læger SU skal ikke længere give tilladelse til at ansætte læger i ledig kapacitet. PLO skal orienteres 72 36

37 Kvalitetsarbejde i almen praksis Program for kvalitetsudvikling i almen praksis Målsætning: Fremme og understøtte, at alle praktiserende læger finder sammen i faglige fællesskaber (klynger), som mødes og arbejder med kvalitetsdata og kvalitetsudvikling 73 Hvorfor klynger? - Hvis læger placeres i en gruppe og forholder sig til egne kvalitetsdata, drøfter sammenhænge og mulige indsatser, så er der de bedste forudsætninger til stede for, at der sker kvalitetsstigninger i hele gruppen

38 Klyngekoordinatorer Hver klynge udpeger en koordinator Koordinatoren skal skabe de bedst mulige rammer for kvalitetsarbejdet i klyngen, dvs. samle lægerne, vise datagrundlaget og sikre fremdrift gennem opfølgning Naturligt at etablere netværk koordinatorerne imellem både regionalt og nationalt, fx i tilknytning til de regionale kvalitetsenheder 75 Kvalitetsarbejdet i klynger Omfatter tre felter: a) kvalitetsarbejde, som lægerne selv udvælger og initierer med henblik på at skabe kvalitetsforbedringer b) kvalitetsarbejde relateret til relevante nationale mål/-indikatorer c) kvalitetsarbejde foranlediget lokalt, herunder på tværs af sektorgrænser 76 38

39 Økonomien i OK År 1 År 2 År 3 År 1 År 2 År 3 RLTN-tilbud (rep.møde forår 2017) Alle beløb er opgjort i oktober 2016-niveau. Reducerede midler til efteruddannelsesfond opført under nye opgaver Basis/ydelsesløft Rammeløft Nye opgaver Forhandlingsaftale Økonomiprotokollat Økonomirammen reguleres med udviklingen i gruppe 1-sikrede En række områder undtaget : Profylaksen Cervixcytologi Influenzavaccinationer Lokale aftaler 78 39

40 OK-midler til understøttelse af kvalitetsudvikling og efteruddannelse I alt afsættes 8,55 kr. pr. gruppe 1-sikret, heraf: 1,40 kr. til DGE 2,03 kr. til regional understøttelse af kvalitetsudvikling i almen praksis 0,92 kr. til at understøtte og facilitere DDKM 4,20 kr. til lægeklinikker i klynger Midler, der ikke udmøntes til klynger, til KEU 79 Simulering af nettooverskud Millioner 1,201 1,20 1,193 1,171 1,163 1,15 1,112 1,10 1,092 1,05 1,00 Nettoindtægt Kilde: PLO's omkostningsundersøgelser, samt beregninger af OK18-aftale

41 Økonomiprotokollat De praktiserende læger vil inden for denne ramme skulle varetage deres opgaver og prioritere deres indsatser, så ressourcerne udnyttes bedst muligt til at sikre borgerne lægeydelser af høj kvalitet I henhold til Sundhedsloven er der fri adgang for sikrede til det almen medicinske tilbud. Det betyder, at den enkelte læge ikke kan styre antallet af initiale henvendelser i praksis. Dette er en særlig omstændighed, som nødvendiggør, at både PLO som organisation, og regionerne som myndighed, skal kunne give løbende information og vejledning til de praktiserende læger om det aktuelle udgiftsniveau set i forhold til den økonomiske ramme, og om de overenskomstmæssige konsekvenser af, at den økonomiske ramme overskrides. Parterne er enige om, at både regioner og PLO har et aktivt medsansvar for at levere information og vejledning med henblik på at bistå med at sikre, at aktiviteten holder sig indenfor det fastlagte loft. 81 Repræsentantskabets afstemning om OK