AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
|
|
- Freja Davidsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter i blandinger til opfyldelse af det pligtige efterafgrødekrav NaturErhvervstyrelsen har i bestilling dateret d. 2. februar 2017 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at redegøre for tre scenarier, der kan bidrage til en større konkretisering i forhold til, hvordan udfordringen med at sikre effekten af den pligtige efterafgrødeordning kan håndteres, hvis det tillades at benytte kvælstoffikserende arter. Nedenfor følger besvarelsen i form af et notat, der har været til kommentering hos DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Besvarelsen er udarbejdet af seniorforsker Elly Møller Hansen, Seniorforsker Peter Sørensen, Seniorforsker Ingrid K. Thomsen og Postdoc Jim Rasmussen alle fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Klaus Horsted Specialkonsulent Dato 1. marts 2017 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Fax: klaus.horsted@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Reference: khr Journal Side 1/1 Besvarelsen er udarbejdet som led i Rammeaftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser Opgaven er angivet i arbejdsprogrammet under Ydelsesaftale Planteproduktion med ID-nr (tidligere FM-3). Venlig hilsen Klaus Horsted DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk
2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 1. marts 2017 Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter i blandinger til opfyldelse af det pligtige efterafgrødekrav Elly Møller Hansen, Peter Sørensen, Ingrid K. Thomsen, Jim Rasmussen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST) har den 2. februar 2017 fremsendt en supplerende bestilling Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter i blandinger til opfyldelse af det pligtige efterafgrødekrav til en tidligere bestilling, som den 16. januar 2017 blev besvaret i notatet Vurdering af kriterier for anvendelse af kvælstoffikserende arter som pligtige efterafgrøder (Hansen et al., 2017). Notatets konklusioner blev efterfølgende diskuteret på et møde 30. januar 2017 med repræsentanter fra SEGES, Landbrug og Fødevarer, Miljø- og Fødevareministeriet samt Aarhus Universitet (Institut for Agroøkologi, Institut for Bioscience og DCE). LFST beder Aarhus Universitet redegøre for tre scenarier (gengivet nedenfor), der kan bidrage til en større konkretisering i forhold til, hvordan udfordringen med at sikre effekten af den pligtige efterafgrødeordning kan håndteres, hvis det tillades at benytte kvælstoffikserende arter. Der efterspørges en beskrivelse af, hvilke kriterier der bør fastsættes for at sikre fortsat opfyldelse af effekten af det pligtige efterafgrødekrav, således at risikoen for merudvaskning ved brugen af kvælstoffikserende arter minimeres i udlægsåret og i de følgende år. Besvarelse 1. Forudsætninger Forudsætningerne, som omtales nedenfor, er beskrevet i Hansen et al. (2017). Efterfølges af forårssåede afgrøder Det forudsættes, at der gælder samme regler for efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter som for lovpligtige ikke-kvælstoffikserende arter mht. dyrkning af efterfølgende afgrøder. Det vil sige, at efterafgrøderne skal efterfølges af forårssåede afgrøder. Vinterfaste arter på sandjord Det forudsættes, at der benyttes vinterfaste efterafgrøder på sandjord. Blandt de kvælstoffikserende arter, der omtales af Suhr et al. (2005), drejer det sig om følgende: alsikekløver (Trifolium hybridum), blodkløver (Trifolium incarnatum), esparsette (Onobrychis 1
3 viciifolia), gul rundbælg (Anthyllis vulneraria), hvidkløver (Trifolium repens), jordkløver (Trifolium subteraneum), kællingetand (Lotus corniculatus), lucerne (icago sativa), rødkløver (Trifolium repens), sneglebælg (icago lupulina), stenkløver (Melilotus alba) og vintervikke (Vicia villosa). Mangebladet lupin (eller havelupin), som også omtales blandt de vinterfaste arter i Suhr et al. (2005), er udeladt fra ovenstående liste, da arten muligvis kan udvikle sig til landskabsukrudt (Miljø- og Fødevareministeriet, formentlig 2016). Optimal management af efterafgrøderne Det forudsættes, at efterafgrøderne dyrkes optimalt, dvs. at efterafgrøderne destrueres så sent som muligt på lerjord, og at de først destrueres om foråret på sandjord. Maksimum for antal frø af bælgplanter Det forudsættes, at der højst indgår 25 % frø af kvælstoffikserende arter i blanding med ikkekvælstoffikserende arter. Det pointeres, at blandingsforholdet beregnes på baggrund af antal frø og ikke kilo frø, idet frøvægtene varierer betydeligt mellem de forskellige arter. For eksempel har hvidkløver ifølge Suhr et al. (2005) en tusindkornsvægt (TKV, g/1000 frø) på 0,5-1,8 g, mens den for vintervikke er g. Minimum for antal frø af ikke-bælgplanter Det forudsættes, at der som minimum udsås et af følgende antal frø af pligtige ikkekvælstoffikserende arter tillige med de kvælstoffikserende arter: korsblomstrede arter (gul sennep, olieræddike og vinterraps): 150 frø/m 2 ; cikorie, korn og græsser: 200 frø/m 2 eller honningurt: 300 frø/m 2. Under de nævnte forudsætninger samt en eftervirkning på 50 kg N/ha (Afsnit 2) vurderes det, at risikoen for merudvaskning ved benyttelse af efterafgrøder med iblanding af kvælstoffikserende arter minimeres i selve efterafgrødeperioden (udlægsåret) og i de følgende år (eftervirkningsårene). Eftervirkninger kan, som beskrevet af Hansen et al. (2017), beregnes som både en udbyttemæssig eftervirkning og en udvaskningsmæssig eftervirkning. I de følgende afsnit beregnes eftervirkningen i Scenarie 1 som en udbyttemæssig eftervirkning (Afsnit 2) og i Scenarie 3a (Afsnit 4) som en udvaskningsmæssig eftervirkning. I Scenarie 2 indgår både en udbyttemæssig og en udvaskningsmæssig eftervirkning (Afsnit 3 og 4). 2. Scenarie 1 Kvælstoffikserende efterafgrøder medtages på listen over godkendte efterafgrøder. Eftervirkningen fastsættes til 50 kg N/ha uanset dyretryk. 1 ha med kvælstoffikserende arter skal give samme effekt som 1 ha ikke-kvælstoffikserende arter i renbestand. Udover den fastsatte eftervirkning, hvilke forsigtighedsfaktorer som fx efterfølgende sædskifte m.v. bør iværksættes, for at effekten af efterafgrødekravet kan sikres med den fastsatte eftervirkning? 2
4 Besvarelse Scenarie 1 Vækst og i kvælstoffikserende arter kan variere betydeligt og afhænger af hovedafgrødens vækst og høsttidpunkt, tilgængeligheden af kvælstof i jorden mm. For eksempel blev der i langvarige markforsøg ved AU som gennemsnit over fire år blot fundet 4 kg N/ha mere i kvælstoffikserende efterafgrøders overjordiske plantemasse end i ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder, når hovedafgrøden blev gødet. Når hovedafgrøden var ugødet blev der fundet 20 kg N/ha mere i de kvælstoffiksende efterafgrøder end i de ikke-fikserende (upublicerede data, de Notaris et al., 2017). Eksempler på væsentlig større kvælstofindhold i kvælstoffikserende efterafgrøder er omtalt i Hansen et al. (2017). En eftervirkning på 50 kg N/ha (under forudsætningerne i Afsnit 1) er et gennemsnitligt estimat for situationer, hvor etableringen af kvælstoffikserende efterafgrøder lykkes, uden at de udkonkurrerer ikke-kvælstoffikserende arter i efterafgrødeblandingen (Hansen et al., 2017). Til brug for gødningsplanlægning oplyser LFST (tidligere NaturErhvervstyrelsen, NAER) forfrugtsværdier for alle hovedafgrøder og eftervirkninger for pligtige efterafgrøder. Begge værdier er angivet under kolonnen Forfrugtsværdi i NAER (2016, Tabel 1). Forfrugtsværdierne kaldes i det efterfølgende for udbyttemæssig eftervirkning. Under gældende regler fratrækkes den udbyttemæssige eftervirkning bedriftens samlede kvælstofkvote. Det betyder, at fradragene indregnes generelt og ikke specifikt for de marker, hvorpå afgrøder eller efterafgrøder har været dyrket. Kvælstoftilførslen er således ikke reguleret på markniveau men på bedriftsniveau. Under forudsætning af at kvælstofkvoten på bedriftsniveau fordeles af landbrugeren på en sådan måde, at størrelsen af marginaludvaskningen ikke påvirkes, vil det i princippet være uden betydning, om den udbyttemæssige eftervirkning fratrækkes den mark, hvorpå den pågældende afgrøde eller efterafgrøde har været dyrket. Den ikke-tilførte gødning vil i en sådan situation reducere udvaskningen med samme antal kilo kvælstof men blot på forskellige marker. Det er alene i situationer, hvor mineralisering af kvælstof fra efterafgrøder bevirker, at marginaludvaskningen stiger, at der kan være tale om en merudvaskning. Det forventes dog, at sådanne situationer vil blive imødegået ved en hensigtsmæssig kvælstoffordeling inden for bedriften ud fra et økonomisk incitament. Det vurderes samlet set ikke at være påkrævet at fastsætte yderligere forsigtighedsfaktorer end de allerede nævnte forudsætninger (Afsnit 1) for at minimere risikoen for merudvaskning ved brug af kvælstoffikserende arter i efterafgrødeblandinger. Det bemærkes, at eftervirkningen på 50 kg N/ha er beregnet ud fra et udbyttemæssigt perspektiv (Hansen et al., 2017), og der henvises til Scenarie 3a (Afsnit 4) for en beregning på baggrund af et udvaskningsmæssigt perspektiv. 3. Scenarie 2 Kvælstoffikserende efterafgrøder indføres som alternativ til pligtige efterafgrøder. Hvilken eftervirkning og omregningsfaktor bør benyttes for at sikre, at der opnås samme effekt af arealer 3
5 med kvælstoffikserende efterafgrøder som af 1 ha efterafgrøder bestående af ikkekvælstoffikserende arter? Besvarelse Scenarie 2 Efter gældende regler er det muligt at benytte et virkemiddel med en mindre udvaskningsmæssig effekt end de pligtige efterafgrøder, hvis blot det pågældende virkemiddel benyttes på et større areal. Det er f.eks. muligt at benytte alternativet mellemafgrøder på 2 hektar eller alternativet tidlig såning af vintersæd på 4 hektar til erstatning for 1 hektar pligtige efterafgrøder (NAER, 2016). For tidlig såning af vintersæd er omregningsfaktoren således 4 og for mellemafgrøder er omregningsfaktoren 2. Der kan ligeledes anvendes virkemidler med en større udvaskningsreducerende effekt end efterafgrøder. For eksempel kan 0,8 ha energiafgrøde erstatte 1 ha pligtige efterafgrøder (omregningsfaktor: 0,8, NAER, 2016). Der er desuden mulighed for at undlade at dyrke pligtige efterafgrøder mod at bedriftens samlede kvælstofkvote reduceres. For eksempel reduceres kvælstofkvoten med 93 eller 150 kg N ved undladt dyrkning af en hektar efterafgrøder ved henholdsvis under og over 0,8 DE/ha (NAER, 2016). Fastsættelsen af disse værdier er beskrevet i Thomsen et al. (2015). I Scenarie 2 efterspørges beregninger for at benytte kvælstoffikserende efterafgrøder som alternativ til pligtige efterafgrøder. Nedenstående regneeksempler (Tabel 1) illustrerer princippet. I beregningerne i Tabel 1 er der taget udgangspunkt i, at udvaskningsreduktionen ved dyrkning af en hektar kvælstoffikserende efterafgrøder er den samme som ved dyrkning af en hektar pligtige ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder. Det forudsættes dog, at kvælstoffikserende efterafgrødeblandinger belægges med en større udbyttemæssig eftervirkning, idet den udbyttemæssige eftervirkning forventes at være større end for ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder (Hansen et al., 2017). Ud fra de gældende forudsætninger antages den udvaskningsreducerende effekt af ikkekvælstoffikserende efterafgrøder og efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter som udgangspunkt at være ens, for eksempel på 32 kg N/ha for sandjord under 0,8 DE/ha (Hansen et al., 2014). Den udbyttemæssige eftervirkning af kvælstoffikserende efterafgrøder antages at være 50 kg N/ha (Afsnit 2), mens den udbyttemæssige eftervirkning af ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder er 17 kg N/ha (NAER, 2016). I Tabel 1 er vist eksempler ved dyrkning af hhv. 0,5, 0,8 og 2 ha kvælstoffikserende efterafgrøder. En halv hektar kvælstoffikserende efterafgrøder vil reducere udvaskningen med 16 kg N/ha og have en udbyttemæssig eftervirkning på 25 kg N/ha. Derved mangler der en udvaskningsreduktion på 16 kg N/ha for at reducere udvaskningen tilsvarende 1 ha pligtige efterafgrøder. en marginaludvaskning på 1/5 betyder det, at gødningstildelingen skal reduceres med 80 kg N/ha (16 kg N/ha x 5) for at opveje den manglende udvaskningsreduktion. Samlet set bliver eftervirkningen derfor 105 kg N/ha ( ). Tilsvarende kan det beregnes, at en omregningsfaktor på 0,8 vil betyde at eftervirkningen bliver 72 kg N/ha (Tabel 1). Hvis det antages, at der dyrkes 2 ha kvælstoffikserende efterafgrøder i stedet for 1 ha pligtige efterafgrøder kan det tilsvarende beregnes, at eftervirkningen bliver negativ (Tabel 1), 4
6 hvilket i princippet betyder, at der kunne gødes mere. Da det imidlertid ikke længere er muligt at øge kvælstofkvoten ved at dyrke flere pligtige efterafgrøder end der kræves (NAER, 2016), betyder det, at eftervirkning i dette tilfælde må sættes til nul. I ovenstående eksempler, hvor det er nødvendigt at inddrage marginaludvaskningen i beregningerne, foretages dermed en sammenblanding af den udbyttemæssige og den udvaskningsmæssige eftervirkning. Det betyder, at beregningerne bliver mindre gennemskuelige og vanskelige at sammenligne med de øvrige beregninger. Desuden anses beregningerne til en vis grad for at være spekulative og hypotetiske i forhold til deres anvendelse i praksis. Det anses på den baggrund ikke for hensigtsmæssigt at udarbejde omregningsfaktorer forskellige fra 1 mellem efterafgrøder med og uden kvælstoffikserende arter. Tabel 1. Eftervirkning beregnet på baggrund af udbyttemæssig eftervirkning for pligtige efterafgrøder (uden ) og hypotetiske eftervirkninger for efterafgrøder med bælgplanter på mellem 0,5 og 2,0 ha. Som eksempel er valgt en sandjord med under 0,8 DE/ha, hvor pligtige efterafgrøder antages at have en udvaskningsreducerende effekt på 32 kg N/ha (Hansen et al. 2014) og en udbyttemæssig eftervirkning på 17 kg N/ha (NAER, 2016). For den kvælstoffikserende efterafgrøde er der regnet med en udbyttemæssig eftervirkning på 50 kg N/ha (Afsnit 2). Gødningsækvivalenter er beregnet med en marginaludvaskning på 1/5. Efterafgrøder Uden 1,0 ha 1,0 ha 0,5 ha 0,8 ha 2,0 ha Udvaskningsreduktion Manko Eftervirkning (sum af Udbyttemæssig Udvaskningsreduktioækvivalenter + eftervirkning) Gødnings- gødningsækvivalenter eftervirkning (kg N) (kg N) (kg N) (kg N/ha) (kg N/ha) ,6 6, Må sættes til nul, da det ikke længere er muligt at øge kvælstofkvoten ved at dyrke flere pligtige efterafgrøder end der kræves (NAER, 2016). 4. Scenarie 3 Effekten af efterafgrødekravet skal sikres gennem fastsættelse af en tilstrækkelig høj eftervirkning. Eftervirkningen betragtes derfor fra et udvaskningsmæssigt perspektiv. AU bedes behandle dette scenarium på to måder: 5
7 a) Kvælstoffikserende arter medtages på listen over godkendte efterafgrøder. 1 ha med kvælstoffikserende arter skal give samme effekt som 1 ha ikke-kvælstoffikserende arter i renbestand. Hvad bør eftervirkningen fastsættes til, således at risikoen for merudvaskning i udlægsåret og de følgende år minimeres? b) Kvælstoffikserende efterafgrøder indføres som alternativ til pligtige efterafgrøder. Hvilken eftervirkning og omregningsfaktor bør benyttes for at sikre, at der opnås samme effekt af arealer med kvælstoffikserende efterafgrøder som af 1 ha efterafgrøder bestående af ikkekvælstoffikserende arter? Besvarelse Scenarie 3a I Hansen et al. (2017) blev eftervirkningen beregnet ud fra et udbyttemæssigt perspektiv på baggrund af den beregningsmetode (Berntsen et al., 2005), som er blevet benyttet til at beregne udbyttemæssige eftervirkninger af pligtige efterafgrøder (17 og 25 kg N/ha ved henholdsvis under og over 0,8 DE/ha; NAER, 2016). Hvis Berntsen et al. (2005) ligeledes lægges til grund for beregning af den udvaskningsmæssige eftervirkning, antages det tilsvarende, at ved dyrkning af en hektar pligtig efterafgrøde med en total optagelse på 35 kg N/ha (bedrifter med mindre end 0,8 DE/ha) vil 40 % (dvs. 14 kg N/ha) blive indbygget i langsomt omsætteligt organisk stof (Tabel 2). Af resten (21 kg N/ha) antages det, at der fordeles 50 % (10,5 kg N/ha) på efterfølgende udvaskning (og 50 % på optagelse i afgrøder). en marginaludvaskning på 1/5 betyder det, at gødningstildelingen skulle reduceres med 53 kg N/ha (10,5 kg N/ha x 5) for at opveje den beregnede udvaskning efter dyrkning af efterafgrøderne (Tabel 2). Tilsvarende kan det beregnes, at gødningstildelingen skulle reduceres med 75 kg N/ha for bedrifter med over 0,8 DE/ha. Tabel 2. Udbytte- og udvaskningsmæssig eftervirkning beregnet efter Berntsen et al. (2005) for pligtige efterafgrøder ved under og over 0,8 DE/ha og med bælgplanter (Hansen et al., 2017). Total Indbygges i Optages kvælstofoptagelse eftervirkning omsættelig eftervirkning Udbyttemæssig langsomt Udvaskningsmæssig Efterafgrøder i Udvaskes afgrøder pulje Uden, under 0,8 DE/ha Uden, over 0,8 DE/ha (kg N/ha) ,5 10,
8 Tilsvarende beregninger for efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter og en udbyttemæssig eftervirkning på 50 kg N/ha (Hansen et al., 2017) er angivet i Tabel 2. Ved et totalt kvælstofindhold på 100 kg N/ha i efterafgrøden og en antagelse om, at 40 % (dvs. 40 kg N/ha) indbygges i langsomt omsætteligt organisk stof, vil der være en rest på 60 kg N/ha, som antages fordelt med 50 % (30 kg N/ha) på udvaskning og 50 % på planteoptag i afgrøder. en marginaludvaskning på 1/5 betyder det, at gødningstildelingen skulle reduceres med 150 kg N/ha (30 kg N/ha x 5) for at opveje udvaskningen fra efterafgrøderne efter destruktion af disse. Den nuværende eftervirkning af pligtige efterafgrøder er alene beregnet ud fra et udbyttemæssigt og ikke et udvaskningsmæssigt perspektiv. Hvis eftervirkningen af de pligtige efterafgrøder skulle have været beregnet ud fra et udvaskningsmæssigt perspektiv skulle værdien med den nuværende marginaludvaskning på 1/5 have været 53 kg N/ha og ikke 17 kg N/ha (under 0,8 DE/ha), samt 75 kg N/ha og ikke 25 kg N/ha (over 0,8 DE/ha, Tabel 1). Om beregning af den udvaskningsmæssige eftervirkning (som ovenfor beskrevet) er en realistisk beregning kan ikke afgøres i nærværende besvarelse. I ovennævnte beregninger er der f.eks. ikke taget hensyn til, at øget dyrkning af efterafgrøder vil mindske risikoen for udvaskning af kvælstof, der frigives fra tidligere dyrkede efterafgrøder (Berntsen et al., 2005). Besvarelse Scenarie 3b Som det fremgår af Afsnit 3 anses det ikke for hensigtsmæssigt at udarbejde omregningsfaktorer forskellige fra 1 for arealer med kvælstoffikserende efterafgrødeblandinger og pligtige ikkefikserende efterafgrøder. Beregningerne er derfor udeladt af nærværende besvarelse. 5. Konklusion Det vurderes, at under de forudsætninger, som nævnes indledningsvis, og ved pålægning af en udbyttemæssig eftervirkning på 50 kg N/ha for kvælstoffikserende efterafgrødeblandinger kan risikoen for merudvaskning minimeres i forhold til dyrkning af pligtige ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder. Det vurderes ligeledes, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at udarbejde omregningsfaktorer forskellige fra 1 for efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter og pligtige ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder. Referencer Berntsen, J., Petersen, B.M., Hansen, E.M., Jørgensen, U., Østergård, H.S., Grant, R., Eftervirkning af efterafgrøder. Notat til Nnormudvalget. Notat til Planteavlsorientering nr SEGES. ntering_nr_07550.aspx (kræver login). 7
9 De Notaris, C., Sørensen, P., Rasmussen, J., Olesen, J., Catch crop with legumes can reduce N leaching and increase productivity in organic systems. Abstract indsendt til DNMARK konference i Aarhus, juni Hansen, E.M., Sørensen, P., Thomsen, I.K., Olesen, J.E., Rasmussen, J., Eriksen, J., Vurdering af kriterier for anvendelse af kvælstoffikserende arter som pligtige efterafgrøder. Notat til NaturErhvervstyrelsen 16. januar Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Rubæk, G.H., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Schelde, K., Olesen, J.E., Strandberg, M.T., Jacobsen, B.H., Eberhardt, J.M., Efterafgrøder. I Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H., (redaktører), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA Rapport nr. 52, side Miljø- og Fødevareministeriet, formentlig Mangebladet lupin. Styrelsen for Vand og Naturforvaltning. NAER, Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2016 til 31. juli Udarbejdet juli NaturErhvervstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet. Vejledning_om_goedsknings-_og_harmoniregler_nyeste1.pdf. Suhr, K., Thejsen, J., Thorup-Kristensen, K., Grøngødning, efterafgrøder og dækafgrøder. Red.: Holmegaard, J., Jørgensen, O.T. Landbrugsforlaget. 264 sider. Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Vinther, F.P., Olesen, J.E Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten. Notat til NaturErhvervstyrelsen 30. oktober
Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen
Læs mereSom svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer
RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for effekt, dækningsgrad
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Vurdering af kriterier for anvendelse af kvælstoffikserende arter som pligtige efterafgrøder
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen
Læs mereNotat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 22. januar 2015 Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Karen Søegaard,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling
Læs mereLevering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk
Læs mereNotat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen Spørgsmål vedrørende bekæmpelsesmuligheder og udbredelse af aksløberens larve. Landbrugs-
Læs mereEfterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 NaturErhvervstyrelsen
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereNotat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder
Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen
Læs mereBornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde
Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde Program Nyheder i Fællesskema 2018 Ukrudt Torben Videbæk Ole Harild Svampe- skadedyrsbekæmpelse Carsten Mouritsen Blomsterstriber Kaffe Klaus Pedersen Platformen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereVedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. fastsættelse af plantetal ved kontrol af efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har den 4. november 2014
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereA1: Driftmæssige reguleringer
Udkast Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter
AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter NaturErhvervstyrelsen har den 4. juli
Læs mereLevering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 11. april 2019 Journal 2018-760-001010 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag
Læs mereA1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Vurdering af mulighed for at udvide listen over afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereIndtil da så bør reglerne om husdyrefterafgrøder integreres fuldt i de pligtige efterafgrøder, så der kan opereres med et sæt regler mindre.
Dato 15. maj 2019 Side 1 af 7 Landbrugsstyrelsen Att.: miljobio@lfst.dk J.nr. 18-6110-000031 Cc: chbrpe@lfst.dk Høring over udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Betydningen for kvælstofeffekten af efterafgrøder ved ændrede regler i forhold til etablerings-
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereEfterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereUdvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet
Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen
Natur Erhvervsstyrelsen Vedrørende: Kort beskrivelse af hvorvidt brug af jordforbedringsmidler i randzonen i overensstemmelse med randzoneloven vil have en påvirkning af natur og miljø. NaturErhvervstyrelsen
Læs mereEfterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereKøbenhavns Universitet. Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereLandbrugs- og Fiskeristyrelsen Att: j.nr Cc:
Dato 8. maj 2017 Side 1 af 7 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Att: miljobio@lfst.dk j.nr. 17-4112-000001 Cc: linoer@lfst.dk Høring over udkast til ændret bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereEffekt og eftervirkning af efterafgrøder
Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
Til Fødevarestyrelsen Revideret besvarelse på bestillingen: Velfærdsmæssige konsekvenser i husdyrbesætninger som følge af øgede støjniveauer ved brug af F-35- kampfly. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling
Læs mereKøbenhavns Universitet. Beregning af støttesats til målrettet regulering 2021 Ørum, Jens Erik; Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag
university of copenhagen Københavns Universitet Beregning af støttesats til målrettet regulering 2021 Ørum, Jens Erik; Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2018 Document Version Også
Læs mereUdbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Læs mereSvar på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015
på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december 2015 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Jørgen E. Olsen
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mere