GODKENDT AF VICEDIREKTØR. Helhedsvurdering. Professionsuddannelse i offentlig administration

Transkript

1 GODKENDT AF VICEDIREKTØR Helhedsvurdering Professionsuddannelse i offentlig administration

2 Indhold 1. Introduktion Formål Forår og efterår Opfølgning Ansvar og opgaver Proces og tidsplan... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4. Skabelon til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet på uddannelsen... 5

3 1. Introduktion 1.1 Formål Som afslutning på Evaluering af hele uddannelsen foretager uddannelseschefen en helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet. Formålet er at sikre, at vurderinger og anbefalinger fra evalueringsrapporten bidrager til at sikre og udvikle kvaliteten og relevansen af uddannelsen. Målet er at samle vurderinger af forskellige elementer om den uddannelsesfaglige kvalitet i én vurdering og gøre status. Vurderingen medtager forhold, der viser uddannelsesfaglig kvalitet, forhold, der viser udfordringer, samt handletiltag. Helhedsvurderingen er uddannelseschefens konklusion på evaluering af hele uddannelsen. For evalueringer, der er afsluttet inden 1.3. det pågældende år, træder helhedsvurderingen i stedet for uddannelsesberetningen. For evalueringer, der er afsluttet inden 1.8. det pågældende år, indgår helhedsvurderingen som en særskilt proces hen over efteråret. Følgende elementer af den uddannelsesfaglige kvalitet indgår i helhedsvurderingen: Relevans (videreuddannelser) Vidensgrundlag Mål for læringsudbytte Tilrettelæggelse og gennemførelse Kvalitetssikring og- udvikling Følgende materiale indgår i vurderingen af den uddannelsesfaglige kvalitet: Uddannelsens datagrundlag for seneste år Evalueringsrapporten fra evalueringen af hele uddannelsen Viden fra uddannelsens løbende kvalitetsarbejde 1.2 Forår og efterår Proces og tidsplan tilrettelægges i samarbejde med den enkelte uddannelse. Om foråret tilrettelægges processen, så den er afstemt med de ordinære aktiviteter i beretningsprocessen, hvilket vil sige drøftelse af datagrundlag og resultater fra evalueringsrapporten på kvalitetskonferencer, i uddannelsesudvalg, med studerende og endelig præsentation i bestyrelsen. Om efteråret indgår helhedsvurderingen som en særskilt proces med drøftelse af resultaterne fra evalueringsrapporten og opfølgning på uddannelsesberetningen med undervisere, med studerende og i uddannelsesudvalget med henblik på evt. justering i handletiltag fra uddannelsesberetningen inden præsentation i bestyrelsen. 3

4 1.3 Opfølgning Helhedsvurderingen af den uddannelsesfaglige kvalitet godkendes først af uddannelsesområdets vicedirektør og drøftes dernæst af uddannelsesudvalget. 2. Ansvar og opgaver Vicedirektøren har ansvar for at godkende helhedsvurderingen inden drøftelse i uddannelsesudvalg godkende endelig version af helhedsvurderingen præsentere helhedsvurderingen af den uddannelsesfaglige kvalitet for bestyrelsen Uddannelseschefen har ansvar for at udarbejde en helhedsvurdering, jf. vejledningen drøfte forslag til helhedsvurderingen og handletiltag med uddannelsens uddannelsesfaglige medarbejdere drøfte helhedsvurderingen med vicedirektøren og behandle den i uddannelsesudvalget Stabsfunktionerne har ansvar for følgende: Ledelsessekretariatet samler det årlige datagrundlag for uddannelserne Kvalitet og evaluering sender evalueringsrapport fra Evaluering af hele uddannelsen til uddannelseschefen Kvalitet og evaluering supporterer uddannelseschefen i hele processen Kvalitet og evaluering aftaler præsentation for bestyrelsen 4

5 3. Helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet på uddannelsen Formålet er at samle vurderinger af forskellige elementer om den uddannelsesfaglige kvalitet i én vurdering og gøre status. Vurderingen medtager forhold, der viser uddannelsesfaglig kvalitet, forhold, der viser udfordringer, samt handletiltag. Helhedsvurderingen er uddannelseschefens konklusion på uddannelsesevalueringen. Henvisninger gælder Kvalitetssystemet og Vejledningen, som kan tilgås her. Relevans Hvilke forhold viser uddannelsesfaglig kvalitet? Der er gennemført aftagerundersøgelse i foråret Undersøgelsen er sendt til 86 mulige respondenter. 40 aftagere har besvaret spørgeskemaet svarende til 46 %. Undersøgelsen baserer sig derfor på et begrænset datagrundlag. Af besvarelserne ses, at aftagerne i overvejende grad vurderer, at nyuddannede administrationsbachelorer har de kompetencer, som betegnes vigtige at de nyuddannedes kompetencer i høj grad eller nogen grad er relevante for den funktion, de udfører at de nyuddannede i overvejende grad besidder de nødvendige samarbejdsevner Tilsvarende er der i foråret 2017 gennemført en dimittendundersøgelse. Datagrundlaget for denne undersøgelse er tilsvarende begrænset. Undersøgelsen er sendt til 31 mulige respondenter, 10 har gennemført undersøgelsen, 9 har svaret delvist, svarende til 32 %. Af besvarelserne ses, at 60 % af respondenterne er beskæftiget i funktioner, der ligger indenfor det administrationsbachelorfaglige område 71 % af respondenterne fik arbejde inden afslutning af uddannelsen 71 % af respondenterne er beskæftiget i den offentlige sektor Er der forhold, der viser, at den uddannelsesfaglige kvalitet er udfordret herunder er der aktuelle resultater af aftager- og dimittendundersøgelser og ledighedstal jf. 6.2? 67 % af aftagerne vurderer, at de nyuddannede i mindre grad forstår sammenhænge i den offentlige sektors opbygning, finansiering og kompleksitet = policyforståelse 50 % vurderer, at de nyuddannede i mindre grad selvstændigt kan koordinere og lede tværprofessionelle og projektorienterede samarbejdsprojekter 5

6 50 % vurderer, at nyuddannede i mindre grad kan foretage og formidle begrundede valg af analyse- og løsningsmodeller Tilsvarende vurderer halvdelen af dimittenderne i undersøgelsen, at uddannelsesforløbet i mindre grad eller slet ikke har bidraget til at udvikle kompetencer inden for områderne: At kunne beherske de relevante generelle informations- og kommunikationsteknologier At kunne arbejde selvstændigt med udvikling af nye teknologier Er der behov for eventuelle handletiltag? 1. Sammenhængen mellem teori og praksis skal styrkes Beskrivelse: Resultaterne fra aftager- og dimittendundersøgelsen viser, at der er behov for at øge fokus på sammenhængen mellem de teoretiske læringsmål og deres relevans i praksis. Samarbejdet med praksis skal udvides, så de studerende løbende igennem studiet anvender deres teoretiske viden i en praktisk sammenhæng. Opgaveløsningen i uddannelsen skal i videst muligt omfang baseres på selvindsamlet empiri for at underbygge koblingen mellem teori og praksis. Tilknytning til praksis styrkes i løbet af uddannelsen, bl.a. ved besøg hos ældre studerende i praktik. Besøg i praksis kobles efterfølgende med en teoretisk opgave. Hvordan vil tiltaget fungere? Den tættere kontakt til praksis i løbet af uddannelsen skal sikre, at uddannelsens indhold og prioriteringer er i overensstemmelse med udviklingen i professionens felt. Læringsmålenes relevans i en praksissammenhæng synliggøres i læringsplanerne, så de studerende oplever en bedre sammenhæng i uddannelsesforløbet og kan relatere læringen til praksissammenhæng. Tegn på, at tiltaget fungerer: Tiltagets effekt skal afspejles i resultaterne af evalueringer i løbet af uddannelsen. Konkret indføres det fra efteråret 2017, at der ved en midtvejsevaluering på praktikstederne særskilt spørges ind til aftagernes vurdering af relevansen af de studerendes kompetencer. Dette gentages ved survey efter praktikkens afslutning. Tilsvarende evalueres der særskilt på de studerendes vurdering af relevansen af de teoretiske kompetencer ved indkald under praktikforløbet og ved praktikkens afslutning. Vejledning: Anvend resultater fra kvalitetskriterierne , herunder aftager- og dimittendundersøgelse med aftagerpanelets konklusioner. 6

7 Vidensgrundlag Hvilke forhold viser uddannelsesfaglig kvalitet? Evalueringsrapporten vurderer, at uddannelsen er baseret på ny viden, og at de fastansatte undervisere samlet set er kvalificerede til at undervise på uddannelsen. Alle fastansatte undervisere er involveret i tilrettelæggelsen af undervisningen. En underviser er pt. i gang med et ph.d. studie, og det prioriteres, at underviserne tilknyttes videreuddannelsen, hvor de også underviser praktikere. Underviserne er tilknyttet videnaktiviteter, der gør, at uddannelsen er baseret på et relevant videngrundlag. De studerende har adgang til det faglige miljø på uddannelsen og til de aktiviteter, der knytter sig hertil. Er der forhold, der viser, at den uddannelsesfaglige kvalitet er udfordret? herunder omfanget af videnproduktionen jf. 4.3? Der rejses i evalueringsrapporten tvivl om, hvorvidt litteraturen er den nyeste og mest relevante i forhold til uddannelsens områder. Dette kan vanskeliggøre de studerendes mulighed for at opnå læringsudbyttet for uddannelsen. Den væsentligste viden om professionens praksis vurderes at komme fra gæstelærere. Fremadrettet skal der derfor fokuseres på vidensfelter, der styrker undervisernes viden om professionsbachelorers opgaver i praksis og professionsidentiteten. Er der behov for eventuelle handletiltag? 1. Sikring af de studerendes adgang til opdateret teoretisk videngrundlag Beskrivelse: Litteraturlister på alle moduler gennemgås med henblik på en opdatering. Hvordan vil tiltaget fungere? Eventuelt forældet litteratur udskiftes med ny litteratur. Tegn på, at tiltag fungerer: Fra efteråret 2017 er alle litteraturlister opdaterede, og ikke tidssvarende litteratur er udskiftet. 2. Underviseres viden om professionen Beskrivelse: Undervisernes viden om professionsbachelorernes arbejde i praksis skal styrkes. Der etableres forløb med jobbytte med praksis for undervisere hvert 2. år. Hvordan vil tiltaget fungere? Tiltaget skal styrke undervisernes kontakt til praksis samt give undervisere opdateret viden om professionen i praksis. Tegn på at tiltag fungerer: Modulevalueringer viser, at de studerende oplever en bedre kobling mellem det teoretiske grundlag og opgaverne i praksis. 7

8 Vejledning: Anvend kvalitetskriterierne , herunder egen status og prioritering af vidensaktiviteter og evalueringsrapportens konklusioner herom. Mål for læringsudbytte Hvilke forhold viser uddannelsesfaglig kvalitet? Evalueringsrapporten viser, at det lokale udbud af valgmoduler er varieret i forhold til læringsmål for uddannelsen, samt at uddannelsen bygger videre på adgangsgrundlaget til uddannelsen. Det vurderes videre i rapporten, at der stilles relevante og tilstrækkelige studiestøttende muligheder til rådighed. Læringsudbyttet på modulerne sikres ved, at modulbeskrivelserne udvikles løbende. De studerende oplever, at de har viden om modulernes læringsmål, og at underviserne præsenterer læringsplaner, studieaktiviteter og forventninger ved opstart af modulerne og undervejs i forløbet. De studerende oplever også, at de når målene, og at de kan det stof, som de skal kunne. Er der forhold, der viser, at den uddannelsesfaglige kvalitet er udfordret? herunder niveauet for studerendes studieintensitet jf. 5.3? Andelen af studerende, der angiver at bruge mere end 35 timer på studiet, er lavt, svarende til 31 %. Målet for 2016 er 70 %, og resultatet ligger dermed langt fra målet (-39%). Der savnes dokumentation for den pædagogiske kvalitet af undervisningen og sammenhængen mellem fagområderne i modulerne. Endvidere savnes dokumentation for pædagogiske overvejelser og refleksioner omkring undervisningen. Er der behov for eventuelle handletiltag? 1. Studieintensiteten skal øges Beskrivelse: Det skal tydeliggøres for de studerende, hvilke forventninger der er til studieintensitet og studieaktiviteter. Forventningsafstemningen løbende i uddannelsen skal sikre, at de studerende animeres til at yde en større indsats. Studieaktiviteterne på modulerne integreres i et sammenhængende læringsforløb, så udbytte af projektarbejde, studiebesøg og anden studieaktivitet indgår i modulbeskrivelserne og dermed også i evalueringer af modulerne. Alle modulers læringsplaner gennemarbejdes, så der sikres bedre sammenhæng vertikalt i uddannelsesforløbet. Dermed synliggøres de enkelte læringselementers sammenhæng og vigtighed, så den røde tråd i uddannelsen tydeliggøres for de studerende. Undervisningen differentieres, så de studerende oplever tilstrækkelig grad af udfordring. Dette uanset deres forskellige baggrund og ballast fra tidligere uddannelse. Hvordan vil tiltaget fungere? Tiltagene skal sikre, at de studerende kan se den samlede mening med uddannelsens forskellige aktiviteter og dermed animere til, at deltagelsen i 8

9 uddannelsens aktiviteter prioriteres. Når studieintensiteten øges, øges læringsudbyttet, hvilket igen genererer aktiv deltagelse. Tegn på at tiltaget fungerer: Der noteres generelt øget fremmøde til undervisning og øvrige aktiviteter tilknyttet uddannelsen. Der ses en øget studieintensitet ved fremtidige målinger. 2. Dokumentation for sammenhæng mellem fagområderne og modulerne Beskrivelse: Der udarbejdes konkrete spørgsmål til alle modulevalueringer, der systematisk følger op på læringsudbytte, tilrettelæggelse og gennemførelse af modulerne. På baggrund af modulevalueringerne udarbejdes handleplaner, som der ledelsesmæssigt følges op på. Hvordan vil tiltaget fungere? Tiltaget skal sikre, at de studerende oplever en mere sammenhængende uddannelse. Tegn på at tiltaget fungerer: Effekten af tiltaget dokumenteres via modulevalueringer. 3. Dokumentation af pædagogisk kvalitet af undervisningen Beskrivelse: Sammenhængen i uddannelsens elementer skal styrkes ved et øget fokus på den pædagogiske kvalitet i undervisningen, ligesom pædagogiske overvejelser og refleksioner omkring undervisningen skal styrkes. Emnet skal derfor dagsordensættes som fast punkt på modulmøder samt prioriteres på uddannelsens udviklingsdage. Hvordan vil tiltaget fungere? Tiltaget vil sikre, at der indarbejdes en systematik, hvor man forholder sig til kvaliteten af undervisningen. Undervisernes fokus på fælles pædagogiske overvejelser og refleksioner resulterer i en yderligere kvalificering af de pædagogisk/ didaktiske greb. Tegn på at tiltaget fungerer: I den løbende dialog med de studerende i undervisningen og på modulevalueringsmøderne skal de studerende give udtryk for, at de oplever en bedre sammenhæng i uddannelsen. Vejledning: Anvend resultater for studieintensitet og evalueringsrapportens konklusioner herom. Tilrettelæggelse og gennemførelse Hvilke forhold viser uddannelsesfaglig kvalitet? Evalueringsrapporten konkluderer, at der er uddannelsesmæssig kvalitet i gennemførelsen af undervisningen, og at underviserne er pædagogisk kvalificerede. Udviklingen i den uddannelsesfaglige kvalitet ses bl.a. ved, at der er sket et fald i frafald af studerende fra 2015/2016 fra 17 til 11 %. Frafald på dagstudiet ligger dermed 12 % bedre end måltallet. Gennemførelse på normeret tid er øget med 30 % til 65 % for optaget 2013/14 i forhold til optag 2012/13 og nærmer sig dermed måltallet på 70 %. 9

10 Er der forhold, der viser, at den uddannelsesfaglige kvalitet er udfordret? herunder aktuelle resultater for frafald og mobilitet jf. 2.2 og 2.3? Det påpeges i evalueringsrapporten, at de faglige områder i modulerne fremstår fragmenterede. Der mangler en præcisering af professionsidentiteten for uddannelsen, og særligt for de studerende. De studerende mangler viden om, hvad de skal lære, og hvad det kan bruges til. Der mangler information til de studerende om mulighed for studie- og praktikophold i udlandet. Frafaldet på den netbaserede uddannelse ligger på 34 %, hvilket er 11 % dårligere end måltallet. Er der behov for eventuelle handletiltag? 1. Udarbejdelse af tydelig profil for professionsidentiteten Beskrivelse: I samarbejde med UCL s kommunikationsafdeling iværksættes en strategi for profilering af uddannelsen. Hvordan vil tiltaget fungere? Tiltaget skal styrke markedsføringen af uddannelsen, styrke professionsidentiteten og give de studerende, undervisere og praktiksteder en tydeligere fornemmelse af, hvad der skal prioriteres i uddannelsen, og hvad målet er med uddannelsen. Styrkelsen af professionsidentiteten skal sikre kommende studerende et bedre vurderingsgrundlag ved valg af uddannelsen og dermed bedre gennemførelse på baggrund af et mere kvalificeret tilvalg af uddannelsen. Tegn på at tiltaget fungerer: Tiltaget resulterer i et stigende antal ansøgere, herunder særligt andelen af 1. prioritetsansøgninger. Tiltaget resulterer yderligere i, at frafald på den netbaserede uddannelse reduceres, fordi den styrkede profil sikrer, at den studerende træffer valg om uddannelsen på et mere oplyst grundlag. 2. Styrkelse af den udgående mobilitet Beskrivelse: Den internationale toning af uddannelsen forsætter med en gradvis udvidelse af den engelsksprogede litteratur på modulerne. Via samarbejde med internationalt kontor og områdets internationale koordinator udvides kendskabet til muligheder i udlandet, herunder ikke mindst i forhold til UCL s strategiske samarbejdspartnere. Det prioriteres, at der fortsat gennemføres én årlig studietur til Bruxelles. Hvordan vil tiltaget fungere? Tiltaget vil synliggøre for de studerende, hvilke muligheder der er for ophold i udlandet. Samarbejdet med et mindre antal strategiske partnere, som dækker hovedparten af UCL s uddannelser, vil bevirke, at der vil være flere studerende pr. sted. Tegn på at tiltaget fungerer: Andelen af studerende på meritgivende udlandsophold skal øges jf. UCL s måltal. 10

11 3. Frafald fra uddannelsen skal reduceres Beskrivelse: Der iværksættes en række tiltag, som skal øge studieintensiteten og mindske frafaldet: Der indføres en stopprøve indenfor de første 4 uger af studiet. Ikke fremmødte afmeldes, ikke godkendte tilbydes ekstra vejledning. Tiltaget skal sikre, at ikke studieaktive hurtigt identificeres og udskrives af studie samt sikre, at studieaktive med særlige udfordringer hurtigt identificeres, så den rette hjælp og støtte kan etableres. Studiekoordinator igangsætter initiativ, der skal øge fremmødet. Dette ved kontakt til de enkelte hold, hvor vigtigheden af studieaktivitet fremhæves, samt ved personlig kontakt til studerende med begrænset fremmøde. Der indføres en tilstedeværelsesprøve på modul 2 og 3. Initiativet skal bidrage til en afklaring af de studerendes skriftlige kompetencer. Initiativet følges op af tilbud om screening og efterfølgende FVU undervisning og/eller ordblindeundervisning. På de studerendes initiativ etableres et aktivitetsudvalg, som skal igangsætte og arrangere events af social og faglig karakter. Initiativet skal skabe sammenhold og opbygge identiteten på uddannelsen. Vejledning: Anvend resultater for udgående mobilitet, frafald og evalueringsrapportens konklusioner om tilrettelæggelse og gennemførelse. Kvalitetssikring og -udvikling Hvilke forhold viser uddannelsesfaglig kvalitet? Der finder evalueringer sted efter hvert modul. Dette sker på modulmøder, hvor der også deltager studerende. Der sker løbende evaluering af praktikundervisningen, og der er systematik i analyse og efterfølgende handleplan. Ophold uden for uddannelsen er sikret gennem eksisterende kvalitetssystemer. Der er sket en positiv udvikling i de studerendes vurdering af området anerkendelse og motivation, ligesom de studerende vurderer, at kvaliteten af undervisningen er høj. De studerende angiver, at de har en god relation til deres medstuderende, og vurderer det personlige forhold højt. 11

12 Er der forhold, der viser, at den uddannelsesfaglige kvalitet er udfordret? - herunder undersøgelser af trivsel, uddannelsens rammer og støttefunktioner, modul/semesterevalueringer jf ? Det er ikke klart, hvorledes der samles op på viden og data fra modulevalueringsmøderne, og hvorledes der bliver givet systematisk tilbagemelding til de studerende. Med hensyn til Uddannelsens rammer og støttefunktioner viser målinger fra StudPULS, at 27 % samlet angiver et tilfredsstillende belastningsniveau. Målet for 2017 er 80 %. Det er særligt indenfor områderne Sociale aktiviteter, Information og Studieressourcer, at der scores lavt. Relation til underviserne samlet viser en score på 46 %, hvilket er under måltal på 60 %. Scoren vedrørende Feedback ligger på 19 %, hvilket er langt under måltal på 60 %. Er der behov for eventuelle handletiltag? 1. Evalueringspraksis Beskrivelse: Der udarbejdes koncept for modulevalueringer, herunder fast dagsorden og spørgeguide til de studerende, som repræsenterer holdet. Der sikres systematisk opfølgning ved deltagelse af leder. Der sikres tilbagemelding til de studerende via møder mellem studerende og enten studiekoordinator eller leder. Hvordan vil tiltaget fungere? Indsamlingen bliver systematisk og fokuserer på læringsudbytte og læringsstile fremfor på tilfredshed med modulet. Tilsvarende for evaluering af praktikken tilføjes spørgsmål omkring, hvilken viden og hvilke færdigheder den studerende har gjort brug af i praktikken. Dette for at få øget kendskabet til kobling mellem teori og praksis. Tegn på at tiltaget fungerer: Der følges op på tiltaget ved dialog med DSR, ligesom der følges op på effekten af de handletiltag, der sættes i gang på baggrund af evalueringerne. Vejledning: Anvend resultater fra intern audit og resultater fra Evalueringsrapporten. 12

13 2. Øget studentertilfredshed indenfor områderne Sociale aktiviteter, Information, Relation til undervisere og Feedback Beskrivelse: Der iværksættes en række aktiviteter, som skal styrke studentertilfredsheden: Information Procedurer for udarbejdelse af læringsplaner er ændret for at sikre, at læringsplaner er tilgængelige minimum 14 dage før studiestart. Sammenhæng i modulerne På modulmøder gives der systematisk information om overgangen til næste modul og det kommende moduls indhold. Sociale aktiviteter I samarbejde med de studerende igangsættes en række sociale aktiviteter drevet af de studerende og støttet af uddannelsen. Som første tiltag etableres en lektiecafé. Der etableres en aktivitetsgruppe, som initierer aktiviteterne. Relation til underviserne - Dialogen mellem de studerende og underviserne styrkes via reorganisering af modulmøderne. Undervisere deltager i aktivitetsgruppens opstart og støtter den igangsættende proces. Underviserne prioriterer at deltage i studieture for at opbygge bedre relation til de studerende. Der arbejdes på, at færre undervisere tilknyttes de enkelte moduler, så frekvensen af underviserens tilstedeværelse på et givent hold øges. Feedback Det synliggøres i læringsplaner, hvor, hvornår og i hvilken form, der gives feedback. Status på handletiltag fra seneste uddannelsesberetning Hvad var planlagt Tiltag 1: Servicetjek af uddannelsen Tiltag 2: Vejen ind Tiltag 3: International toning af uddannelsen Tiltag 4: Studieaktivitetsmodellen 13

14 Hvilke resultater er opnået? Tiltag 1: Der er udarbejdet studieplan og skabelon for læringsplaner inkl. feedback, udarbejdet prøvebestemmelser for alle moduler samt praktikhåndbog, og alle studiegruppeaktiviteter fremgår af skemaet. Tiltag 2: Der er i samarbejde med kommunikationsafdelingen udarbejdet strategi for profilering af uddannelsen. Der er indledt samarbejde med foreløbig Vestfyns Handelsgymnasium om forsøg vedrørende øget kendskab til uddannelsen. Alt materiale vedrørende uddannelsen opdateres, det gælder beskrivelser på hjemmeside, f.eks. karrierecases. Der køres kampagne på Facebook op til ansøgningsfrist. Materiale fra f.eks. besøg i Bruxelles sammenklippes til film til Facebook. Der arbejdes med udsendelse af Direct Mail til interessenter i kommunerne for at øge kendskabet til den netbaserede uddannelse. Tiltag 3: Toningen af uddannelsen i retning af en international profil fortsætter. På alle moduler tilbydes litteratur på engelsk. Der prioriteres studietur til Bruxelles og er indledt samarbejde med Regionskontoret i Bruxelles omkring praktiksamarbejde. Det internationale område i den pædagogisk-/samfundsfaglige søjle er generelt opprioriteret ved ansættelse af en deltids tværgående international koordinator. Der indgås aftaler med et mindre antal strategiske partnere for at øge mobiliteten. Tiltag 4: Studieaktivitetsmodellens elementer er indbygget i alle læringsplaner, så det tydeligt fremgår for de studerende, hvilke forventninger der er til arbejdsindsatsen. Der arbejdes fortsat på at øge studieaktiviteten, bl.a. på modulmøder med studerende, på introduktionsdage mv. Konklusion og prioritering af handletiltag Uddannelsen bærer præg af manglende kontinuitet i styring og tilrettelæggelse, hvilket gør, at det hidtidige materiale vedrørende uddannelsen fremstår fragmenteret. Der er igangsat en række initiativer, som skal styrke den uddannelsesfaglige kvalitet samt sikre systematisk opfølgning heraf. Det vurderes samlet, at uddannelsen leverer en faglig kvalitet, og at de planlagte aktiviteter har signaler om forbedring af den uddannelsesfaglige kvalitet. Handletiltag 1: Styrkelsen af professionsidentiteten Handletiltag 2: Sammenhæng imellem teori og praksis skal styrkes Handletiltag 3: Studieintensiteten skal øges Handletiltag 4: Studentertilfredsheden skal øges 14