FJORDVEJ 9. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 3134 Stednr.

Transkript

1 Beretning for arkæologisk forundersøgelse af FJORDVEJ 9, Roskilde Domsogn ROM 3134 Stednr FJORDVEJ 9 Brønd Matr.nr. 20t af Klostermarken, Roskilde By Roskilde Domsogn Sømme herred Københavns amt ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen 1

2 Undersøgelsens baggrund Den 4. juni 2013 blev Roskilde Museum opmærksom på en ansøgning om nedrivnings- og byggetilladelse for ejendommen Fjordvej 9 i Roskilde. (Fig. 1.) Samme dag skrev museet til ansøger, Michael Brunbjerg, Solrød Strandvej 124, 2680 Solrød Strand, og gjorde opmærksom på, at ejendommen befinder sig indenfor et kulturarvsareal af national betydning. Området har indgået i Vindeboder, der i mange år er blevet opfattet som Roskildes middelalderlige havnekvarter. Denne opfattelse er underbygget af substantielle fund fra sen vikingetid og middelalder på nabomatriklen ved Skt. Ibs Vej, hvor der har været et vandløb, og i Byparken omtrent 50 m væk, hvor der er fundet værkstedsaffald i gruber. Den 10. juni 2013 bad bygherre om et forundersøgelsesbudget, der blev udarbejdet og afsendt til Kulturstyrelsens godkendelse samme dag. Administrative data Roskilde Museum var ansvarlig for forundersøgelsen. Original dokumentation og fundmateriale befinder sig på Roskilde Museum. Udgiften til forundersøgelsen blev afholdt af Helle Bønnelycke og Christian Emborg i deres egenskab af bygherrer. Topografi Undersøgelsesområdet udgjorde ca. 90 m 2 i en parcelhushave tæt ved Roskilde Havn. Den pågældende grund er senest blevet bebygget i første halvdel af århundredet, men i 1790 har der ligget et hus, hvor Fjordvej 7 er i dag, og husets grund har omfattet en del af Fjordvej 9 s matrikel. (Fig. 2.) Størstedelen af området omkring har været eng eller strandeng, hvortil er ført affaldsjord m.v., hvilket også præger havens muldlag. Matriklens overflade ligger omkring kote 3 m oh. og er reguleret, så den sydlige del af haven ligger lidt højere. Mod Fjordvej er desuden et fald ved den nordre skelgrænse på ca. 40 cm. Undergrunden bestod af relativt fint strandvoldsgrus med skalsmuld, som blev påtruffet 0,9 m under eksisterende terræn ved prøvehullets nordvesthjørne (ca. kote 2.30 m). Der blev foretaget otte boringer med et 5 cm håndbor forskellige steder i græsplænen for at fastlægge strandvoldens overflade. (Fig. 3.) Det fremgik, at overfladen lå relativt jævnt omkring kote 2 m eller mellem 0,95 og 1,20 m under eksisterende terræn, bortset fra boring 5 (1,35 m u. terr.) og boring 6 (1,60 m u. terr.). De to sidstnævnte boringer kan repræsentere hhv. en del af nedgravningen til brønden og et andet anlæg i strandvolden. Udgravningens forløb Prøvegravningen blev gennemført den 20. juni 2013 af mus.insp. Cille Krause og mus.insp. Jens Molter Ulriksen. Hullet blev opgravet ved hjælp af en 1-tons minigraver påmonteret en 1 m bred rabatskovl fra fa. Søren Grøn & Søn. Efter aftale med bygherre er prøvehullet ikke blevet tilfyldt. 2

3 Udgravningmetode Der åbnedes et hul på 2 x 1,4 m i nord-sydlig retning. Fyldjorden opgravedes maskinelt i tynde lag, så det var muligt at se ændringer i lag eller tilstedeværelse af anlæg. Brøndtræ, feltgrænse og borehuller indmåltes med GPS i Euref89. Udgravningens resultater Fylden i prøvehullet bestod af brun til mørkebrun lermuld med spredte forekomster af mindre teglstykker og klatter af ler og kalk/kridt. Omtrent 0,9 m under terræn fremkom det lyse, gråhvide strandvoldsgrus, som kunne ses i hele nordsiden af prøvehullet, men strandvoldens overflade dykkede skarpt cm inde i prøvehullet. Det viste sig kort efter at være kanten af en nedgravning i strandvolden. Ved 1,2 m under terræn ændrede fylden karakter; den blev vådere og præget af sten og plantedele. Samtidig fremkom lodrette pæle med rektangulært tværsnit i nordøst (topkote 2.10 m) og en rund, afbarket pæl i sydøst (topkote 1.89 m). (Fig. 4.) De holdt mere eller mindre sammen på en næsten kvadratisk ramme på ca. 1 x 1 m dannet af planker eller brædder, der for de øverstes vedkommende var kraftigt nedbrudte (topkoter omkring 1.90 m). Herunder var en omgang af bedre bevarede, ret kraftige fyrretræsplanker (23 x 4 cm), som igen hvilede på en ramme af ca. 14 x 10 cm tykke bjælker (topkote m). Disse var sammenholdt af lange træpløkke og udgjorde brøndens bundramme. Ca. 40 cm dybere fremkom strandvoldssedimentet i kote 1.33 m. Efter blotlæggelsen begyndte grundvand at strømme ind fra strandvolden, så gruset begyndte at skride ud og flyde ind i brøndhullet. I brøndfylden fandtes skår af stjertpotter, hornbemalet keramik, et stykke af en grønglaseret kakkel og flere skår af en rødbrændt lerpotte med indvendig klar glasur. Ud fra fundene må brønden dateres til , og snarest i den anden halvdel af det angivne tidsrum. Konklusion Fundet af brønden viser, at der har været bebyggelse på strandvolden i slutningen af middelalderen og i renæssancen. Boring 6 tyder på, at der kan findes flere anlæg indenfor matriklen. Om bygningen, der er angivet på Ehlers kort fra 1790, har en så høj alder er tvivlsomt, men at den kan have været den på det tidspunkt seneste udgave af et hus, for hvilket den træbyggede brønd har tjent som vandforsyning. På denne baggrund er det Roskilde Museums opfattelse, at der bør foretages en arkæologisk udgravning af et ca. 100 m 2 stort areal, hvor der skal graves ny kælder. 3

4 Fig. 1. Rød firkant markerer prøvehullet på Fjordvej 9. Fig. 2. Kort fra ca Stjernen markerer prøvehullet. 4

5 Fig. 3. Borehuller er angivet med sorte tal. Strandvoldens overfladekoter er vist med rødt. Prøvehullet og brønden ses øverst. Fig. 4. Opmåling af brønden. 5