Klimabelastning for bedriften Ellinglund - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimabelastning for bedriften Ellinglund - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)"

Transkript

1 Klimabelastning for bedriften Ellinglund - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU INDHOLD 1. Beskrivelse af systemet 2. Klimabelastning fra Ellinglund 2.1. Klimabelastning og hotspotanalyse af basisscenarium 2.2. Følsomhedsanalyse af basisscenarium (højere foderforbrug) 3. Tiltag til forbedring af klimabelastningen 3.1. Energi - reduceret brug af fossil energi og øget energiproduktion 3.2. Kvælstof - mere effektiv udnyttelse og mindre tab Alternativt scenarium 1 reduceret indkøb af husdyrgødning 3.3. Kulstof - øget binding i jord og biomasse 4. Konklusion BILAG 1

2 BASISSCENARIUM Ellinglund 1. Beskrivelse af systemet Ellinglund ligger i Midtjylland ved Silkeborg på sandjord (JB 1). Omlægningen til økologisk drift blev påbegyndt i Bedriften bestod i 2008 af 192 årskøer og et dyrket areal på 341,2 ha økologisk planteproduktion, heraf udgør sædskiftearealet 319,5 ha. Derudover er der 9,9 ha med vedvarende græs og et naturlignende areal på 11,8 ha. Dette areal har tidligere været vedvarende græs og har et meget lavt udbytte. Afgrødefordelingen og gødningstildelingen på Ellinglund i dyrkningssæsonen 2008 er vist i Tabel 1. Tabel 1. Dyrkede afgrøder og gødningstildeling på Ellinglund i Afgrøder Areal (ha) Forfrugt Gødningstype Total N tilført (kg N/ha) Plantetilgængeligt N tilført (kg N/ha) Vikke/havre/hvede 31,9 Vårtritikale el Svinegylle el grønkorn vårbyg dybstrø + minkgylle Havre + vårtriticale 26,11 Kl.græs Svinegylle el Kvæggylle + dybstrø Vårbyg/ært, helsæd 45,1 Grønkorn el. Svinegylle el kl.græs kvæggylle Gulerødder 10 Kl.græs Kvæggylle Vinterrug 19,26 vårbyg Mink gylle Kl.græs slæt og afgræsninsæd 127,63 Kl.græs el. hel- Svinegylle e kvæggylle Vårbyg/ært/havre 59,54 Grønkorn Kvæggylle lupin modenhed dybstrø Sædskifteareal i alt 319,54 Vedv græs 9,87 Vedv græs 0 0 Naturlign arealer - tidl 11,77 Naturlign arealer vedv - lavt udbytte - tidl vedv - lavt udbytte Vedvarende areal i alt 21,64 - Areal I alt 341,2 Klimabelastningen for Ellinglund beregnes ved en livscyklusanalyse (LCA). En LCA er en miljøvurdering, hvor alle delprocesser, der påvirker fremstillingen af enten et specifikt produkt (f.eks. 1 kg mælk) eller som i dette eksempel de delprocesser, der påvirker en bedrifts samlede produktion, inddrages. Det vil i dette eksempel sige, at bidrag fra f.eks. fremstilling af indkøbte hjælpestoffer som foder, husdyrgødning, energi i form af diesel og el indregnes i bedriftens samlede klimabelastning. I denne beregning er der indregnet delprocesser frem til produkterne forlader landbrugsbedriften. Alt hvad der går ind på bedriften i form af materialer, energi, kemikalier og andet tages med i beregningen og sammenholdes med det der går ud fra bedriften, i form af afgrøder, mælk og kød i dette tilfælde. Ud fra oplysningerne estimeres emissioner til jord, luft og vand og inddrages i beregningerne. I Figur 1 er input, output og emissioner for basisscenariet for Ellinglund illustreret. I Bilag, Tabel B1 er bedriftens kvælstofbalance angivet. 2

3 BASISSCENARIUM Ellinglund Emissioner til luften (CO 2, N 2 O, CH 4 og NH 3 ) INPUT Materialer 1825 t svinegylle 70 t hestedybstrøelse 1099 t minkgylle 302 t byg 80 t soja 137 t halm N 2 fiksering Såsæd Energi l dieselolie 6237 l diesel (maskinstationens forbrug) kwh el Kemikalier Andet DYR Ellinglund Basisscenarium MARK OUTPUT Udbytte af afgrøder 31,9 ha x30a.e. grønkorn 45,1 ha x 38 ae vårbyg/ært, helsæd 59 ha x 39 hkg vårbyg/havre/lupin ært, modenhed 26,1 ha x 45 hkg havre/vårtriticale 19,3 x 45 hkg vinterrug 10 ha x 700 hkg gulerødder 127,6 ha x 49 a.e. kløvergræs (s/a) 21,6 x 12 ae vedvarende græs (a/s) Mælk kg mælk Kød kg levende vægt Husdyrgødning 692 t kvæggylle (solgt) 359 t kvæggylle (lager) Emissioner til jord og vand (NO 3 - og PO 4 - ) Figur 1. Illustration af input, output og emissioner der inddrages i beregningen af klimabelastningen for Ellinglund. Klimabelastningen beregnes for hele bedriften, som er den funktionelle enhed. CO 2 -ækv. er en fælles enhed for drivhusgasserne kuldioxid (CO 2 ), lattergas (N 2 O) og metan (CH 4 ), hvor klimaeffekten for CH 4 og N 2 O omregnes til CO 2 ækvivalenter med hhv. en faktor 25 og 298, da disse drivhusgasser er langt kraftigere klimagasser end CO 2. For at kunne sammenligne med resultater fra lignende bedrifter med økologisk mælkeproduktion angives endvidere resultatet pr ha og pr. kg mælk produceret. Input til bedriften er dels materialer i form af indkøbt foder, husdyrgødning, kvælstoffiksering og såsæd og dels energi (Figur 1). Klimabelastningen for indkøbt husdyrgødning tillægges en værdi svarende til klimabelastningen ved at fremstille samme mængde plantetilgængeligt N i kunstgødning. Kvælstoffikseringen bidrager ikke direkte til lattergasemissionen (IPCC, 2006), men påvirker den potentielle udvaskning i form af N-input til kvælstofbalancen, og mængden af kvælstof udvasket har en afledt lattergasemission. Input af energi består dels af det direkte energiforbrug på bedriften, dels det opgivne forbrug af diesel i marken og forbrug af el i husdyrholdet og til markdriften og dels af det indirekte energifor- 3

4 BASISSCENARIUM Ellinglund brug fra maskinstationens transport og udbringning af husdyrgødning. Dieselforbruget hertil tillægges bedriftens klimabelastning. Fra afgrødeproduktionen sker der en udledning af lattergas (N 2 O) fra udbragt husdyrgødning og fra afgrøderester efterladt på marken (både overjordiske og underjordiske rester medtages). Beregning af udledningen af lattergas i basisscenariet er vist i Bilag, Tabel B2. Fra husdyrholdet sker der en udledning af lattergas (N 2 O) og fra gødning afsat af græssende dyr og fra gødning afsat i stalden, samt opbevaring af gødning før udbringning. Endvidere er der en indirekte udledning af lattergas fra ammoniakfordampningen (Bilag, Tabel B4) og nitratudvaskningen (Bilag, Tabel B1). Fra afgrødeproduktionen sker der ligeledes en udledning af metan (CH 4 ) fra det udbragte husdyrgødning. Beregningen af udledning af metan i basisscenariet er angivet i Bilag, Tabel B3. Det største bidrag til metanudledningen kommer fra husdyrholdet, fra dyrenes foderomsætning, samt fra gødning afsat af græssende dyr, og fra gødning afsat i stalden, samt opbevaring af gødning og fra udbringning. Bedriftens samlede udledning af drivhusgasser skal ses i forhold til den frembragte produktion, her især mælkeproduktionen. I denne beregning er der i basisscenariet ikke indregnet et bidrag fra ændring af kulstof i jordpuljen. Basisscenarium (2008 data) Beregning af klimabelastningen fra bedriften er baseret på tilgængelige data fra Data består hovedsagelig af markdata, hvor dyrehold og foderbehov fremgår som normproduktion. Afgrødefordeling og udbytteniveau anvendt i beregningerne fremgår af figur 1. Udbytterne stammer fra Udbytteoversigt Udbragt gødningsmængde er taget fra Gødningsregnskabet 2008 skema A2: kg total N fra kvæggylle, 7.957kg total N fra svinegylle, 9658 kg total N fra kvæg dybstrøelse, 7020 kg total N fra mink gylle og 524 kg total N fra heste dybstrøelse, i alt kg total N inklusiv N afsat under afgræsning. Produktionsomfanget i nedenstående Tabel 2 er besætningen, som den så ud i Derudover er der 16 heste. 4

5 BASISSCENARIUM Ellinglund Tabel 2. Produktionsomfang i stalden på Ellinglund Malkekøer Opdræt Prod. Tyre Antal årsdyr (prod. tyre) 192 1) Ydelse pr. årsko, kg lev kg mælk 2) FE pr årsdyr ) 874 (0-6 mdr) 56 (til 60 kg) 1783 (6 mdr-kælv) G råprot pr. FE 177 4) Staldsystem Sengestald dybstr (0-6 mdr) dybstr dybstr (6mdr->) Tid på græs, % 18 0 (0-6 mdr) 50 (6 mdr ->) 0 1) Antal årskøer fra Gødningsregnskabet ifølge regnskabet er der 192 køer ved årets begyndelse og 235 stk ved året afslutning - > ydelse pr ko ss mindre end her antaget 2) Ydelsen pr ko er beregnet ud fra leveret mælkemængde i regnskab 2008) 3) Fodereffektiviteten fra normproduktionen i gødningsregnskabet (1,38 kg mælk/fe) og den beregnede ydelse pr. ko 4) Normtal fra gødningsregnskabet Fodringen er opgjort per mælkeproducerende enhed, MPE ud af sammensætningen af det hjemmeavlede foder og det indkøbte foder (fremgår af regnskabet). Foderet består af 3322 FE korn, 796 FE kraftfoder og 4381 FE grovfoder pr. MPE pr. år. Grovfoderet består af 43% frisk græs og 57% ensilage (heraf 9% grønkorn, 74% kløvergræs ensilage, og 17% vårbyg/ært helsæd). 5

6 BASISSCENARIUM Ellinglund 2. Klimabelastning fra Ellinglund 2.1. Klimabelastning og hotspotanalyse af basisscenarium Af Tabel 3 fremgår, at det samlede klimaaftryk fra Ellinglund som udgangspunkt er 2348 t CO 2 - ækv. per bedrift per år. Omregnet til klimabelastning per ha dyrket areal giver det 6,9 t CO 2 -ækv. per ha per år eller 1,63 kg CO 2 -ækv. per FE i grovfoder produceret (hvis hele klimabelastningen fordeles på afgrøderne). Omvendt bliver klimaaftrykket 1,36 kg CO 2 -ækv pr. kg mælk. (bedriftens samlede klimabelastning tildelt mælkeproduktionen.). Hvis klimabelastningen fordeles mellem den producerede mælk ( kg) og den samlede tilvækst i besætningen ( kg tilvækst levende vægt) fås 1,02 kg CO 2 -ækv pr. kg mælk og 15,3 kg CO 2 -ækv. pr. kg kød. Tabel 3. Klimaaftryk for basisscenariet for den samlede bedrift Ellinglund (kg CO 2 -ækvivalenter). Basisscenariet Scenarie (2008 data) Bedriftens samlede klimabelastning Pr. ha dyrket (341,2 ha) 6881 Pr. FE salgsafgrøde (hele bedriftens klimabelastning) 1,63 Pr. kg mælk (hele bedriftens klimabelastning) 1,36 I Figur 2 er vist en oversigt over bedriftens samlede klimabelastning. Som det ses kommer 16% af klimabelastningen fra indkøb af husdyrgødning, foder og udsæd, 12% fra energiforbruget og 72% fra emissioner fra selve afgrødeproduktionen på bedriften. INDKØB ENERGI EMISSIONER 16% 12% 72% 36% Udsæd Foder Diesel El N 2O fra marken CH 4 fra dyrene Produktion af gødning Transport af gødning Klimabelastning Klimabelastning (tons (tons CO CO ækv./bedrift per year) 2 ækv./bedrift per year) Figur 2. Hotspotanalyse af klimabelastningen fra basisscenariet for Ellinglund. 6

7 BASISSCENARIUM Ellinglund For en bedrift som Ellinglund kommer 17% af klimabidraget fra CO 2, 33% fra lattergasemissioner og 50% fra metanemissioner. I Tabel 4 er disse bidrag udspecificeret yderligere, således at man kan se bidraget fra de forskellige klimagasser for de forskellige input til bedriften. Tabel 4. De vigtigste bidrag til klimabelastningen for basisscenariet for bedriften Ellinglund (kg CO 2 -ækv. per bedrift per år). I bidraget fra de forskellige drivhusgasser angives den procentvise andel i parentes. Bidrag fra forskellige klimagasser; % I alt CO 2 ( kg Co2-ækv) N 2 O ( kg Co2-ækv) CH 4 ( kg Co2-ækv) Kg CO 2 -ækv. % af total Indkøb - udsæd 27,4 68,5 3, ,0 - husdyrgødning 32,6 67, ,4 - foder ,1 Energi - el 98,6 0,02 1, ,4 - diesel 94,7 2,9 2, ,0 Transport - gødning 94,7 2,9 2, ,5 Maskinstation - udbringe gødning, ensilere 94,7 2,9 2, ,0 etc. Bedriften 31 ( ) ) ,6 I alt 17 ( ) 33 ( ) 50 ( ) Følsomhedsanalyse af basisscenarium I følsomhedsanalysen vises, hvor følsomme resultaterne er overfor ændringer i forhold til de værdier, der er brugt i basisscenariet. I nedenstående følsomhedsanalyse vises, hvor meget klimabelastningen ændrer sig, hvis der bruges værdier fra et højere foderniveau end der er brugt i basisscenariet. I basisscenariet er foderforbruget pr. årsko fastsat ud fra en mælkeydelsen pr. ko på 8993 kg (leveret). Mælkeydelsen er fastsat ud fra den samlede afregnede mælkeproduktion ifølge Regnskabet for 2008 ( kg mælk) og antal årskøer (192 stk.). Fodereffektiviteten er 1,38 kg mælk/fe ifølge Besætningsoversigten til Gødningsregnskabet Dette giver et foderforbrug pr. årsko på 6517 FE. Foderforbruget til opdrættet er ligeledes fastsat ud fra Besætningsoversigten til Gødningsregnskabet 2008, hvor der anvendes Plantedirektoratets standard normer. (I beregningen er der ikke taget højde for, at i kun ca % af den producerede mælkemængde leveres til mejeriet). Ifølge en EFK fra Ellinglund fra den 8/12/09 var der en fodereffektivitet på 1,38 kg mælk pr. kg tørstof. Ved antaget 1,04 kg ts/fe svarer det til 1,33 kg mælk pr. FE, eller 4% højere foderforbrug end i basis scenariet. Hertil er lagt 2% for mælk anvendt i egen besætning. Alt i alt er der i følsomhedsberegningerne regnet med et foderforbrug pr. årsko på 6918 FE. Samtidig øges foderforbruget til 7

8 BASISSCENARIUM Ellinglund opdrættet svarende til de nye fodernormer fra 2009: Foder til småkalve øges fra 874 FE/årsdyr til 1047 FE/årsdyr og for opdræt fra 6 måneder øges fodertildelingen fra 1783 FE/årsdyr til 2094 FE/årsdyr. Alt i alt øges besætningens foderbehov med 8% fra FE til FE. Klimamæssigt regnes det ekstra foderbehov som ekstra indkøb af samme mængde energi (FE) i byg i praksis svarer det med 2008 data til, at der lægges mindre grovfoder på lager. Som det ses i nedenstående tabel betyder det øgede foderbehov at bedriftens samlede klimaaftryk øges med 8% fra 2348 t til 2542 t CO 2 -ækv. Det øgede foderbehov betyder, at input af N med foder øges (her dog at mindre foder og N lægges på lager), men når det som i dette tilfælde antages at den ekstra producerede mængde husdyrgødning (mere husdyrgødning lagt på lager) sælges modsvares dette ekstra input af ekstra output af N med solgt husdyrgødning, dog fratrukket tabet af N med ammoniakfordampningen. Alt i alt forbliver udvaskningen uændret. Dette vil naturligvis ikke være tilfældet, hvis den ekstra mængde husdyrgødning udbringes på marken. Tabel 5. Klimaaftryk for basisscenariet følsomhedsberegning med et højere foderforbrug på Ellinglund (kg CO 2 -ækvivalenter). Scenarie Basisscenariet (2008 data) Basisscenariet (højere foderforbrug) Bedriftens samlede klimabelastning (108%) Pr. ha dyrket (341,2 ha) Pr. FE salgsafgrøde (hele bedriftens klimabelastning) 1,63 1,76 Pr. kg mælk (hele bedriftens klimabelastning) 1,36 1,47 Tabel 6. Bedriftens kvælstofbalance Følsomhedsberegning ved øget foderbehovreduceret gødningsmængde i scenarium 2. Bedrifts N-balance Basis Basis med øget foderbehov INPUT Kg N/ha Kg N i alt Kg N/ha Kg N i alt Indkøbt husdyrgødning Pr ha dyrket Pr ha dyrket I alt (pr ha dyrket) Input i alt (pr ha dyrket) Grovfoder lagt på lager Husdyrgødning lagt på lager Output i alt Bedriftens N-balance Fordeling af overskud Kg N/ha Kg N i alt Kg N/ha Kg N i alt Udvaskning (NO 3 -N) 3)

9 BASISSCENARIUM Ellinglund Tabel 7. De vigtigste forskelle i bidrag til klimabelastningen for basisscenariet for bedriften Ellinglund og en følsomhedsberegning med øget foderinput (kg CO 2 -ækv. per bedrift per år). I bidraget fra de forskellige drivhusgasser angives den procentvise andel i parentes. Bidrag fra forskellige klimagasser; % I alt CO 2 ( kg Co2-ækv) N 2 O ( kg Co2-ækv) CH 4 ( kg Co2-ækv) Kg CO 2 -ækv. % af total Indkøb - udsæd 27,4 68,5 3, ,9 - husdyrgødning 32,6 67, ,3 - foder ,9 Energi - el 98,6 0,02 1, ,9 - diesel 94,7 2,9 2, ,6 - Transport - gødning 94,7 2,9 2, ,4 Maskinstation - udbringe gødning, ensilere 94,7 2,9 2, ,9 etc. Bedriften 30 ( ) 70 ( ) ,9 I alt 16 ( ) 33 ( ) 50 ( )

10 Tiltag - KVÆLSTOF 3. Tiltag til forbedring af klimabelastningen På en økologisk bedrift er der en række virkemidler, der kan tages i brug for at reducere klimabelastningen fra den samlede bedrift og dermed også klimabelastningen for de enkelte produkter, der bliver solgt fra bedriften. Overordnet kan virkemidlerne inddeles i tre hovedemner, nemlig energi, kvælstof og kulstof der alle på hver deres måde påvirker klimabelastningen fra en bedrift: 1. Energi reduceret brug af fossil energi og øget energiproduktion 2. Kvælstof mere effektiv udnyttelse og mindre tab 3. Kulstof øget binding i jord og biomasse De tre tiltag beskrives nærmere i de enkelte efterfølgende afsnit. 3.1 Energi reduceret brug af fossil energi og øget energiproduktion Energiforbruget på Ellinglund udgør, som nævnt, ca. 12% af bedriftens totale klimabelastning og går primært til forbrug af diesel (trækkraft) og elektricitet i mark og stald (Figur 3). Klimabelastningen fra energiforbruget kan reduceres ved enten at 1) reducere energiforbruget og/eller 2) benytte vedvarende energi produceret enten på bedriften eller andetsteds. Energiforbruget kan generelt reduceres ved at vælge afgrøder, der har et lavt energiforbrug, såsom flerårige afgrøder (hvor dieselforbruget til jordbehandling og såning reduceres), afgræssede afgrøder (hvor dieselforbruget til slæt spares), N 2 -fikserende afgrøder (hvor energiforbruget til gødning reduceres) eller hårdføre afgrøder (hvor markvanding kan reduceres) (Jørgensen & Dalgaard, 2004). Desuden kan reducerede transportafstande og let reduceret jordbearbejdning reducere energiforbruget, hvor det sidstnævnte dog er vanskeligt på økologiske jordbrug i relation til ukrudtsbekæmpelse (Jørgensen & Dalgaard, 2004). Alternativt kan bedriften søge at blive selvforsynende med energi eller benytte vedvarende energi produceret andetsteds enten via biogasproduktion (fra bl.a. husdyrgødning og grøngødning), rapsolie, vindmøller, solceller (Jørgensen & Dalgaard, 2004) eller 2. generations ethanol. El- og biogasdrevne maskiner og traktorer er en mulighed der nærmer sig, men endnu ikke er en realitet. I forbindelse med produktion af energi på bedriften, er det vigtigt at være opmærksom på, at hvis dyrkningsegnede arealer benyttes til energiproduktion og mængden af salgsafgrøder reduceres tilsvarende, så risikerer klimabelastningen at stige per kg solgte produkt. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på at produktionen af energi ikke tærer på kulstofpuljen i jorden hvilket reelt set frigiver CO 2 til atmosfæren og dermed tæller negativt i klimabelastningsregnskabet og samtidig forringer jordens frugtbarhed og produktionsevne. Bedriften Ellinglund har allerede mange af de afgrøder, der kan reducere energiforbruget, så som kvælstoffikserende afgrøder, flerårige og afgræssede afgrøder. Derudover kan det overvejes på længere sigt at erstatte dieselforbruget med vedvarende energi. 3.2 Kvælstof mere effektiv udnyttelse og mindre tab Reduktion af det direkte energiforbrug på bedriften er dog ikke det eneste, der kan reducere klimabelastningen fra bedriften, da CO 2 ikke er den eneste gas, der bidrager til global opvarmning. 10

11 Tiltag - KVÆLSTOF Kvælstofforbruget, -omsætningen og -tabet på bedriften påvirker også i høj grad bedriftens klimabelastning, idet kvælstof kan omdannes til drivhusgassen lattergas, N 2 O, der er en 298 gange mere potent drivhusgas end CO 2. Jo mere kvælstof der cirkulerer på bedriften og jo større tabet er, jo større er den potentielle udledning af N 2 O. Jo mere kvælstof der kan omdannes til udbytte, f.eks. ved hjælp af effektive efterafgrøder, jo mindre bliver klimabelastningen per kg af de solgte produkter. En mere effektiv udnyttelse af kvælstof på bedriften påvirker derfor automatisk klimabelastningen for bedriften og for de solgte produkter (mælk, kød og evt. afgrøder). Der er desuden som tidligere beskrevet sat en klimabelastning på produktionen af husdyrgødning, i det det har en gødningsværdi og derfor ikke bør være gratis. Ved reduktion af indkøb af husdyrgødning, reduceres denne post til produktion af husdyrgødning ligeledes. På Ellinglund kommer 3% af klimabelastningen fra produktionen og transporten af indkøbt husdyrgødning og 33% fra udledningen af N 2 O. Der er derfor noget at hente, hvis indkøbet af kvælstof til bedriften minimeres (uden at det går ud over udbytterne) og udnyttelsen og tabet af kvælstof optimeres. Et tiltag kunne være flere efterafgrøder, hvilket dog allerede er opfyldt på Ellinglund. Optimering af kvælstofudnyttelsen bør derfor være i fokus i forsøget på at reducere klimabelastningen fra bedriften. Hvis man ser på kvælstofbalancen for basisscenariet, er der et overskud på 1118 kg kvælstof per ha sædskifteareal (og 110 kg N/ha, når hele det dyrkede areal indregnes) og en estimeret udvaskning på 82 kg N/ha (det dyrkede areal). Hvis N-effektiviteten kunne optimeres og kvælstofindkøbet til bedriften minimeres ville klimabelastningen falde. I et alternativt scenarium 1 i det efterfølgende illustreres således effekten på klimabelastningen af at reducere kvælstofindkøbet til bedriften til et minimum, hvorved cirkulering af uudnyttet kvælstof reduceres og risikoen for lattergasemissioner reduceres Alternativt scenarium 1 (reduceret N-tildeling) I basis scenariet udbringes 140 kg total N pr ha (sædskifteareal på 320 ha) inkl. N afsat under afgræsning. I scenarium 1 reduceres mængden af udbragt husdyrgødning i forhold til mængden i basisscenariet med kg total N til 115 kg total N pr. ha (sædskifteareal) inkl. N afsat under afgræsning, dette svarer til 18% reduktion af udbragt kvælstofmængde. Den sparede mængde husdyrgødning svarer til, at der ikke indkøbes svinegødning og at kløvergræsmarkerne (127,6 ha) stort set ikke gødes. I basisscenariet svarer netto-indkøb af gødning til 9891 kg total N, når den mængde gødning, der lægges på lager regnes, som var det solgt. I scenarie 1 bliver netto-indkøb af gødning reduceret til 1934 kg total N. I scenarium 1 antages det at være agronomisk muligt at reducere tilført gødningsmængden samtidig med, at udbytteniveauet fastholdes. 11

12 Tiltag - KVÆLSTOF Emissioner til luften (CO 2, N 2 O, CH 4 og NH 3 ) INPUT Materialer 0 t svinegylle 70 t hestedybstrøelse 1099 t minkgylle N 2 fiksering Såsæd Energi l dieselolie 6237 l diesel (maskinstationens forbrug) kwh el Kemikalier Andet DYR Ellinglund Basisscenarium MARK OUTPUT Udbytte af afgrøder 31,9 ha x30a.e. grønkorn 45,1 ha x 38 ae vårbyg/ært, helsæd 59 ha x 39 hkg vårbyg/havre/lupin ært, modenhed 26,1 ha x 45 hkg havre/vårtriticale 19,3 x 45 hkg vinterrug 10 ha x 700 hkg gulerødder 127,6 ha x 49 a.e. kløvergræs (s/a) 21,6 x 12 ae vedvarende græs (a/s) Mælk kg mælk Kød kg levende vægt Husdyrgødning 692 t kvæggylle (solgt) 359 t kvæggylle (lager) Emissioner til jord og vand (NO 3 - og PO 4 - ) Figur 3. Illustration af input, output og emissioner der inddrages i beregningen klimabelastningen af Scenarium 2 for Ellinglund (reduceret N-tildeling). Resultatet af scenarium 1 for klimabelastningen ses i Tabel 8 og Figur 3. Den reducerede gødningstildeling i scenarium 1 reducerer bedriftens klimabelastning med 5% fra 2348 til 2219 ton CO 2 - ækv. per bedrift per år. I scenarium 1 er klimaaftrykket pr. ha kun 6504 kg CO 2 -ækv. eller 1,29 kg CO 2 -ækv. pr. kg mælk mod hhv kg CO 2 -ækv/ha og 1,36 kg CO 2 -ækv/kg mælk i basisscenariet. Tabel 8. Klimaaftryk for basisscenariet for den samlede bedrift Ellinglund (kg CO 2 -ækvivalenter). Basisscenariet Scenarie 1 Scenarie (2008 data) Bedriftens samlede klimabelastning (95%) Pr. ha dyrket (341,2 ha) Pr. FE salgsafgrøde (hele bedriftens klimabelastning ) 1,63 1,54 Pr. kg mælk (hele bedriftens klimabelastning ) 1,36 1,29 Den opnåede reduktion i bedriftens i klimaaftryk skyldes en betydelig reduktion i bidraget fra to vigtige poster, dels indkøbt husdyrgødning, der udgør 2,4% af bedriftens samlede klimaaftryk i 12

13 Basis-scenarium Tiltag - KVÆLSTOF basisscenariet mod kun 0,1% i i scenarium 1, og dels lattergasemissioner fra afgrødedyrkningen, der udgør 22,2% af bedriftens samlede klimaaftryk i basisscenariet, mod 20,6% i scenarium 1. INDKØB 14% ENERGI EMISSIONER 13% 73% Udsæd Foder Diesel El N 2O fra marken CH 4 fra dyrene Klimabelastning (tons CO 2 ækv./bedrift per year) Figur 4. Klimabelastning fra Scenarie 2 på Ellinglund (reduceret N-tildeling). Klimabelastning (tons CO 2 ækv./bedrift per year) Tabel 9. De vigtigste bidrag til klimabelastningen for basisscenariet for bedriften Ellinglund (kg CO 2 -ækv. per bedrift per år). I bidraget fra de forskellige drivhusgasser angives den procentvise andel i parentes. Bidrag fra forskellige klimagasser; % I alt CO 2 ( kg Co2-ækv) N 2 O ( kg Co2-ækv) CH 4 ( kg Co2-ækv) Kg CO 2 -ækv. % af total Indkøb - udsæd 27,4 68,5 3, ,1 - husdyrgødning 32,6 67, ,1 - foder ,9 Energi - el 98,6 0,02 1, ,8 - diesel 94,7 2,9 2, ,3 Transport - gødning 94,7 2,9 2, ,1 Maskinstation - udbringe gødning, ensilere 94,7 2,9 2, ,0 etc. Bedriften 28 ( ) ) ,9 I alt 17 ( ) 30 ( ) 53 ( ) Det reducerede bidrag fra indkøbt husdyrgødning skyldes, at husdyrgødning mht. klimaaftryk tillægges samme klimaaftryk som tilsvarende mængde plantetilgængeligt N fra kunstgødning. Det reducerede bidrag fra lattergasemissioner skyldes dels en direkte reduktion i lattergasemissionen som følge af den mindre mængde kvælstof udbragt, og dels en indirekte effekt som følge af mindre nitratudvaskning. I scenarium 1 reduceres bedriftens kvælstofoverskud med 23 kg N/ha, idet input i form af husdyrgødning er reduceret tilsvarende og output af N fra bedriften opretholdt. Der frigives dog lidt mere N (og CO 2 ) fra jorden som følge af den mindre mængde gødning tilført og 13

14 Tiltag - KVÆLSTOF ændring af gødningstype. Alt i alt reduceres den potentielle udvaskning dog fra 82 til62 kg N/ha/år (Tabel 10). Tabel 10. Bedriftens kvælstofbalance ændringer som følge af reduceret gødningsmængde i scenarium 2. Bedrifts N-balance Basis Scenarie 1 INPUT Kg N/ha Kg N i alt Kg N/ha Kg N i alt Indkøbt husdyrgødning Pr ha dyrket Pr ha dyrket svinegylle, slagtesvin Dybstrøelse hest Gylle mink I alt (pr ha dyrket) Input i alt (pr ha dyrket) Output i alt Bedriftens N-balance Fordeling af overskud Kg N/ha Kg N i alt Kg N/ha Kg N i alt Ændring i Jordpulje 2) -1-2 Udvaskning (NO 3 -N) 3) Kulstof øget binding i jord og biomasse Den forøgede mængde CO 2 i atmosfæren kan modvirkes ved at binde noget kulstof. Dette kan gøres på bedriften, hvorved det modregnes positivt i bedriftens klimabelastning. Binding af kulstof på bedriften kan ske enten i jorden eller den overjordiske biomasse. Binding af kulstof i jord kan stimuleres primært ved nedmuldning af afgrøderester (herunder halm), brug af efterafgrøder og husdyrgødning (især dybstrøelse) og flerårige græsmarker (Schjønning et al., 2009). Risikoen ved en strategi, hvor kulstofindholdet i jorden løbende reduceres er både en negativt effekt for klimabelastningen fra bedriften, idet der løbende sker en nettofrigivelse af CO 2 til atmosfæren, men det er også negativt for jordens dyrkningsmæssige egenskaber, bl.a. i form af jordens evne til at smuldre og danne et godt såbed, hvilket især er kritisk for lerjorde (Schjønning et al., 2009). Ellinglund har i basisscenariet en import af kulstof til bedriften i form af halm og samtidig dyrkes relativt mange efterafgrøder. Således er der efterafgrøder på 62,8 ha svarende til 18% af det dyrkede areal, samtidig er der udlæg af kløvergræs i 123 ha (der hvor der i markplanen er anvendt blanding Ø22 og Ø42 og der samtidig er antaget, at der høstes et udbytte). En alternativ måde at binde kulstof på bedriften er at plante flere blivende hegn og træer, for på den måde at binde kulstof i biomasse (Gyldenkærne et al., 2005). Hvis det antages, at der plantes et 3-rækket læhegn, der har en lineær vækst indtil det er 25 år gammelt, hvorefter hegnes holdes på det samme niveau med udtyndinger hver 10. år, vil den gennemsnitlige bundne biomasse fra hegnet er 25 år gammelt og fremefter være ca. 127 m 3 per ha, hvilket svarer til ca. 64 tons biomasse per ha eller 32 tons C per ha (Gyldenkærne et al., 2005). Set i et 100-årigt perspektiv, vil der i gennemsnit bindes 0,32 ton C per ha per år eller 1,16 tons CO 2 per ha per år ved plantning af et læhegn. 1 ha 3-rækket læhegn svarer til 2 km hegn, da det har en bredde på 5 m. Dvs. plantning af 2 km 3-rækket læhegn vil binde ca. 1,16 tons CO 2 per år eller 1 km 3-rækket læhegn vil binde ca. 14

15 Konklusion 0,58 tons CO 2 per år i et 100-årigt perspektiv. Dette tal kan multipliceres med den længde (km) læhegn der kan anlægges og den samlede CO 2 -binding kan fratrækkes bedriftens samlede klimabelastning. Hvis den biomasse der produceres ved udtynding af hegn bruges til energiformål og dermed fortrænger noget fossilt brændstof kan dette også indregnes i beregningerne. 15

16 Konklusion 4. Konklusion Bedriften Ellinglund har en total klimabelastning på 2348 tons CO 2 -ækvivalenter per år, hvilket svarer til 6881 kg CO 2 -ækvivalenter per ha per år eller 1,63 kg CO 2 -ælk. Per FE i producerede afgrøder (hele bedriftens klimaaftryk fordelt på afgrødeproduktionen) eller 1,36 kg CO 2 -ækv. per kg mælk (hele bedriftens klimaaftryk fordelt på mælkeproduktionen). 16% af klimabelastningen fra bedriften stammer fra produktion og transport af input i form af husdyrgødning, foder og udsæd, 12% stammer fra det direkte energiforbrug på bedriften til primært trækkraft og el, hvorimod 72% af klimabelastningen stammer fra direkte emissioner af lattergas (N 2 O) og metan (CH 4 ) på bedriften. En følsomhedsanalyse med et 8% højere foderforbrug illustrerer, at klimabelastningen for hele bedriften ville være 8% højere. Klimabelastningen kan generelt reduceres på bedriften ved tre hovedfokusområder: 1) Energi reduceret brug af fossil energi og øget energiproduktion, 2) Kvælstof mere effektiv udnyttelse og mindre tab og 3) Kulstof øget binding i jord og biomasse. Med hensyn til energiforbruget på bedriften er fokus at reducere det nuværende forbrug (der er allerede et sædskifte med et lavt energiforbrug pga. mange e kvælstoffikserende, flerårige eller afgræssede afgrøder) ved at benytte vedvarende energi produceret enten på bedriften eller andetsteds. Med hensyn til en mere effektiv udnyttelse og mindre tab af kvælstof, er effekten på klimabelastningen illustreret i et scenarium 1, hvor mængden af kvælstof udbragt er reduceret med 23 kg N/ha. Dette tiltag reducerer klimabelastningen på bedriften med 5% eller omregnet pr kg mælk fra 1,36 til 1,29 kg CO 2 -ækv/kg mælk. Med hensyn til binding af kulstof eller CO 2 på bedriften er fokus på jord i form af bl.a. halmnedmuldning og efterafgrøder eller i biomasse i form af plantning af blivende træer og hegn. 16

17 LITTERATUR LITTERATUR Askegaard, M., Thorup- Kristensen, K, Lindhard-Pedersen, H, Kristensen, I.S., Oudshoorn, F., Tersbøl, M Muligheder og barrierer i den økologiske planteproduktion. I: Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor. Vidensyntese nr. 1, ICROFS. Online at Ecoinvent Centre (2009) Ecoinvent Database v Swiss Centre for Life Cycle Inventories. Online på Gyldenkærne S., Münier B., Olesen JE, Olesen SE, Petersen BM & Christensen BT (2005) Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse LULUCF - metodebeskrivelse samt opgørelse for Arbejdsrapport fra DMU nr s. Jørgensen U. & Dalgaard T. (2004) Energi i økologisk jordbrug reduktion af fossilt energiforbrug og produktion af vedvarende energi. FØJO-rapport nr s. LCAfood (2007) Online på Schjønning P., Heckrath G & Christensen B.T. (2009) Threats to soil quality in Denmark a review of existing knowledge in the context of the EU soil thematic strategy. DJF report Plant Science No 143. Faculty of Agricultural Sciences, Dept. Of Agroecology and Environment, Aarhus University. 121 s. Økologisk Landsforening (2009) Klimastrategi for Økologisk Jordbrug målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug. Online på 17

18 BILAG BILAG Tabel B1. Bedriftens kvælstofbalance Basisscenarium Bedrifts N-balance Basis 2009 data Sædskifteareal, ha 756,2 Dyrkede areal, ha 756,2 INPUT Kg N/ha Kg N i alt Indkøb Foder 29, Halm 2,2 744 Udsæd 2,1 710 Fixering Pr. ha med afgrøden Lupin Ært 110 hestebønner Rødkløver til frø kl græs slæt 150 Byg/ært 39 vedv græs Udlæg 1) 25 efterafgrøde 10 I alt (pr ha dyrket) Indkøbt husdyrgødning Pr ha dyrket svinegylle, slagtesvin 23, Dybstrøelse hest Gylle mink 20, I alt (pr ha dyrket) 45, Atmosf. deposition, nedbør I alt (pr ha dyrket) Input i alt (pr ha dyrket) OUTPUT Kg N/ha Kg N i alt Salgsafgrøder Gulerødder 1176 Kløvergræsens. til lager Helsæd til lager

19 BILAG Mælk 9121 Kød 1112 Solgt husdyrgødning + lager 5611 Output i alt Bedriftens N-balance Fordeling af overskud Kg N/ha Kg N i alt Ammoniakfordampning kg NH 3 -N stald, HG 1801 lager, HG 1230 udbringning af HG 2736 afgræsning, HG 511 afgrøder 459 (kunstgødning) I alt Ammoniakfordampn. 19, Heraf tabt som N 2 0-N 67,4 Amm. Fordampning (efter N 2 O-N tab) 19, Denitrifikation 1) 9, Ændring i Jordpulje 2) Udvaskning (NO 3 -N) 3) heraf tabt som N 2 O-N 0, ) Beregnet vha SimDen 2) Beregnet med B.M. Pedersens nye C-tool model (2009) tilpasset økologi (kulstofskolen) 3) Beregnet som differens, N overskud minus øvrige tabsposter 19

20 BILAG Tabel B2. Beregning af lattergasemission Basisscenarium. Lattergas (N 2 O) emission: Afgræsning kg N 2 O-N faktor * kg N i gødning afsat på græs Fra gødning afsat under afgræsning 146,0 0, Stalden kg N 2 O-N faktor * kg N i gødning afsat i stalden Fra gødning afsat i stalden 64 0, dybstrø 48 0, gylle Lager kg N 2 O-N faktor * kg N i gødning overført til lager Fra gødning overført til lager 30 0, dybstrø 114 0, gylle Udbringning i marken kg N 2 O-N faktor * kg N i gødning udbragt på marken Fra husdyrgødning udbragt i marken 374,8 0, Afgrøderester kg N 2 O-N faktor * kg N i afgrøderester Fra afgrøderester 59,9 0, DMU beregning Indirekte lattergas emission Fra ammoniakfordampning kg N 2 O-N faktor * kg NH 3 -N tabt 67,4 0, ,5115 Fra nitratudvaskning kg N 2 O-N faktor * kg NO 3 -N udvasket 210,5 0, ,287 kg N 2 O-N Samlet lattergasemission 1114,6 20

21 BILAG Tabel B3. Beregning af metan-emission Basisscenarium. Metan (CH 4 ) emission: Afgræsning kg CH 4 faktor * kg DM gødning afsat på græs Fra gødning afsat under afgræsning 117 0, Stalden kg CH 4 faktor * kg DM gødning afsat i stalden Fra gødning afsat i stalden , dybstrøelse , ,7542 gylle Lager kg CH 4 faktor * kg DM gødning overført til lager Fra gødning overført til lager 403 0, dybstrøelse , ,8561 gylle Udbringning i marken kg CH 4 faktor * m3 gødning udbragt på marken Fra husdyrgødning udbragt i marken 2 0, dybstrøelse 3 0, kvæggylle 2 0, svinegylle 1 0, mink gylle MJ/kgDM kg CH 4 /MJ Enteric fermentation kg CH 4 faktor * kg DM intake * * Køer , ,59 55,65 Opdræt , ,29 55,65 Tyre 839 0, ,29 55,65 heste < 700 kg 180 Tier 1 18 CH 4 /dyr/år heste < 300 kg i alt Samlet metan (CH 4 ) emission: kg CH

Klimabelastning for bedriften Revslundgaard - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) (2. Udgave)

Klimabelastning for bedriften Revslundgaard - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) (2. Udgave) Klimabelastning for bedriften Revslundgaard - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) (2. Udgave) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 3-03-10 INDHOLD 1. Beskrivelse af systemet 2.

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

Klimabelastning for bedriften Knuthenlund - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Klimabelastning for bedriften Knuthenlund - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Klimabelastning for bedriften Knuthenlund - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 15-12-09 INDHOLD 1. Beskrivelse af systemet 2. Klimabelastning

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Projekt Bæredygtig Foder Formålet med denne fodermiddeltabel er, at

Læs mere

KLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019

KLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019 KLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019 SKORDALSRIS EJENDOM Årskøer: 153 dansk sortbroget (i dag 190) Dyrkningsareal: 249 ha (i dag 470 ha ) Staldsystem: sengebåse

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Randi Dalgaard & Niels Halberg, Afdelingen for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Som vist i de foregående kapitler

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Klimahandlingsplan 2016

Klimahandlingsplan 2016 Klimahandlingsplan 2016 Helgård og Røjlegård Esben Ingerslev Kæderupvej 8 3200 Helsinge Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Afgrøder til biogasanlæg

Afgrøder til biogasanlæg Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Læs mere

Kødkvægs klimapåvirkning. Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes

Kødkvægs klimapåvirkning. Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes Kødkvægs klimapåvirkning Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes Verdens samlede klimagas (GHG) udledning LUC (land use change), direkte og indirekte LUC Landbrug (Baumert et al., 2005. World Resources

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2

Læs mere

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU Seminar om Bioenergi fra økologiske landbrug Middelfart, 7. december 2010 Hvorfor bioenergi?

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019

KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt

Læs mere

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion KvægInfo nr.: 1480 Dato: 18-05-2005 Forfatter: Lisbeth Mogensen,Troels Kristensen Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion - Kvaliteten af grovfoder bestemmer det optimale niveau af tilskudsfoder,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Gødnings- og Husdyrindberetning

Gødnings- og Husdyrindberetning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.

Læs mere

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af

Læs mere

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. 1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger

Læs mere

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad

Læs mere

Gårdrapport Grundbeskrivelse

Gårdrapport Grundbeskrivelse Gårdrapport 00121 Indholdsfortegnelse Gårdrapport 00121 Grundbeskrivelse...2 Arrondering... 2 Ejendommens størrelse... 2 Næringsstofbalance 2000 2002... 2 Sædskifte...2 Sædskifteprincip... 2 Afgrødefordeling...

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Kom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark

Kom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark Kom godt fra start som ny økolog 02-10-2017 Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark Hvad sker der i stald og mark lige nu? 1. Udvikling i økologien 2. Økonomien i økologien 3. Markbrug sædskifter 4. Lidt

Læs mere

Oversigt over resultater i gårdrapporter

Oversigt over resultater i gårdrapporter Oversigt over resultater i gårdrapporter Projekt Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, 2007 Oversigt over økonomiske tab på de 10 deltagende bedrifter PLANTE Samlet tab kr./år Fald i Dækningsbidrag

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere