TDC s høringssvar over udkast til afgørelse om vectoring

Transkript

1 Returadresse: HR & Stakeholder Relations, Teglholmsgade 1, 0900 København C, Erhvervsstyrelsen Sendt pr. til 30. oktober 2013 Chfro TDC s høringssvar over udkast til afgørelse om vectoring Erhvervsstyrelsen har ved af 4. september 2013 udsendt udkast til afgørelse om vectoring 1 i høring, hvilket giver TDC anledning til følgende bemærkninger. TDC finde det positivt, at Erhvervsstyrelsens udkast til afgørelse i et vist omfang åbner for en opgradering af DSL access nettet med ny teknologi i form af vectoring. TDC finder dog, at Erhvervsstyrelsen i bestræbelsen på at undgå at alternative operatører med den kommende afgørelse stilles ringere i konkurrencen med TDC, vil påfører TDC uproportionale forpligtigelser, der ensidigt er til gunst for de alternative udbydere. Dette er særligt begrundet i, at de alternative udbydere ikke skal påtage sig nogen risiko, ligesom nogle af forpligtigelserne af tekniske grunde ikke i praksis er gennemførlige. Der er nedenfor nærmere redegjort for disse forhold og TDC foreslår samtidig mulige justeringer af afgørelsesteksten, der kan imødekomme nogle af de adresserede forhold.. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er TDC s opfattelse, at Erhvervsstyrelsen ikke har hjemmel til at pålægge TDC generelt at imødekomme anmodninger om at tilbyde vectoring i områder, som TDC ikke på forhånd har besluttet skal vectoriseres. TDC s forslag til ændring af afgørelsesteksten skal derfor ikke tages til indtægt for at TDC anerkender påbuddets lovlighed. 1 Udkast af 4. september 2013 til delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang marked 4 (med henblik på at muliggøre anvendelse af vectoringteknologien) TDC A/S Teglhomsgade København C Tlf HR & Stakeholder Relations Teleregulering & Konkurrenceret Teglholmsgade København C Tlf Internet: regulering@tdc.dk TDC A/S CVR-nr København

2 2 1. Generelle bemærkninger TDC vil indledningsvis sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt den i afgørelsesudkastet gentagne antagelse om, at TDC kontrollerer samtlige access platforme, er velbegrundet. Eksempelvis peger Erhvervsstyrelsen i afsnit på, at de begrundelser, der er brugt for at indføre vectoring i andre lande, med henvisning til konkurrence fra kabel tv net, ikke er relevant i Danmark, idet TDC er største operatør på kabelnettet. Ligeledes i afsnit 2.1 hvor TDC's kobberplatform fremhæves som eneste landsdækkende platform. TDC har imidlertid undervejs i de forudgående møderækker i Vectoring Arbejdsgruppe og VULA Forum gjort opmærksom på, at ligesom FTTC udbydere i Østrig, Belgien eller Irland er presset af CATV operatører, så er TDC og dermed også de på TDC's FTTC net baserede tjenesteudbydere på ganske tilsvarende vis under et betydeligt og konstant stigende konkurrencepres fra de FTTH/coax baserede operatører, der nu kontrollerer mindst 20 % af slutbrugermarkedet med egne access platforme. At TDC i sagens natur fortsat dominerende udbyder på en gros access markedet skyldes i nok så høj grad, at ingen af disse platforme er tilgængelige for en gros kunder. Her bortses desuden fra mobilplatformen, der i stigende grad udgør en konkurrence parameter til kobberplatformen på markedet for basalt bredbånd, dvs. ADSL markedet op til 20Mb/s. Eftersom det er denne ikke retvisende antagelse om TDCs altdominerende stilling mht. kontrol af access platforme, der ligger bag nogle af foreslåede forpligtigelser på TDC, bør markedsvurdering og sammenligning med vectoring afgørelse i andre lande baseres på et mere nuanceret billede af det danske marked uden et ensidigt fokus kun på TDC's coax og FTTC net. Når det i afgørelsesudkastet understreges, at afgørelsen er fremadrettet og skal tage højde for 'potentielle aktører' (afsnit 2.1) ser TDC derfor frem til, at ikke mindst FTTH aktørernes betydning for det samlede konkurrencebillede inddrages både i indeværende afgørelse og i kommende afgørelser på markederne 4 og 5. Konkurrencepresset fra konkurrerende platforme betyder bl.a. i forhold til varsling og prognoser for udrulning, at det er vigtigt for TDC og udbydere der baserer sig på TDC s net at der er mulighed for hurtige reaktioner og høj grad af fleksibilitet i udrulning af vectoring. Det følger af lovbemærkningerne til telelovens 42, at Erhvervsstyrelsen skal være tilbageholdende i udvælgelsen og udformningen af forpligtelser på markeder, der tendere mod fri konkurrence. Det tiltagende konkurrencepres fra alternative access platforme tilsiger derfor, at udformningen af de foreslåede forpligtelser gøres mindre indgribende overfor TDC end Erhvervsstyrelsen har lagt op til med det foreliggende afgørelsesudkast.

3 3 2. Anmodning om vectoring Det er TDC s opfattelse, at Erhvervsstyrelsen ikke har hjemmel i teleloven 42 til at pålægge TDC, at skulle imødekomme anmodninger fra alternative teleselskaber om at foretage opgradering af kobbernettet med vectoringteknologi i de dele af nette, hvor TDC endnu ikke af egen drift har truffet beslutning om at opgradere nettet med vectoring. Adgangsbegrebet i telelovens 42 skal fortolkes i overensstemmelse med definitionerne heraf i adgangsdirektivets art. 2, litra a, og art. 12. Adgang efter definitionen i direktivets art. 2 er til noget, der allerede er etableret. Ordet adgang forudsætter efter almindelig sproglig fortolkning, at der er indgang eller vej til noget eksisterende, eller det at have lov til at komme ind et sted og eventuelt gøre brug af det. I definitionen af adgang i art. 2 (a) defineres, hvilke konkrete faciliteter og tjenester, der skal gives adgang til, bl.a. abonnentledninger og faciliteter. Udtrykket adgang indeholder dermed forudsætning om, at der er noget at give adgang til. I adgangsdirektivets betragtning (3) anføres, at der er behov for præcis definition af, hvordan begrebet adgang bruges i direktivet, og at En netudbyder kan eje det underliggende net eller de underliggende faciliteter eller leje nogle af dem eller dem alle. Heri ligger forudsætning om, at der er tale om allerede etablerede net eller faciliteter. Der kan ikke gives adgang til noget herunder en teknologi der forudsætter etablering af netværksudstyr - der ikke er installeret i den del af nettet, som der anmodes om adgang til. Adgangsdirektivets art. 12, nr. 1 og nr. 1 (a), fastsætter, at der skal gives adgang til specifikke netelementer. Ved almindelig sproglig fortolkning af specifik forstås noget, der er tydeligt udpeget og præciseret. Ifølge art. 12, nr. 1 (indledningen), kan telemyndighederne påbyde SMPudbydere forpligtelse til at efterkomme anmodninger om adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter. Det fremgår af 1 (a), at der bl.a. kan pålægges pligt til "at give tredjemand adgang til specifikke netelementer og/eller faciliteter, herunder adgang til netelementer, som ikke er aktive, og/eller ubundtet adgang til abonnentledninger. Etablering nyt endnu ikke etableret netværksudstyr angår ikke adgang til sådanne specifikke netelementer og tilhørende faciliteter. I andre versioner af adgangsdirektivet anvendes udtryk, der støtter, at art. 12, nr. 1, herunder 1 (a), henviser til netelementer, som teleudbyderen allerede har anlagt og installeret i netværket, idet der f.eks. anvendes udtrykket specific network elements (indledningen af nr. 1) og specified network elements (1(a)) i den engelske version og bestimmten Netzkomponenten (begge led) i den tyske version.

4 4 Såfremt Erhvervsstyrelsen fastholder, at afgørelsen skal indeholde en generel forpligtelse til, at TDC skal imødekomme anmodninger fra alternative udbydere om at opgradere en DSLAM med vectoring, finder TDC, at det er særdeles kritisk, at området for 'rimelig anmodninger ikke nærmere er afgrænset eller konkretiseret, hvilket indebærer en væsentlig og ikke kendelig risiko for TDC. I sin nuværende formulering indebærer forpligtigelsen bl.a. følgende problemer: a) Tekniske/operationelle forhold: Der er for en række af de eksisterende fremskudte trin forhold af teknisk/operationel karakter, der betyder at en vectorisering ikke vil være relevant. Det kan eksempelvis dreje sig om: Antal potentielle VDSL linjer kan være for stort til en vectorgruppe (8x48 porte) For en given DSLAM kan der være et større antal CPE enheder, der ikke er vectoring egnede og hvor en udskiftning på det konkrete sted vil medføre både omkostninger og genér for kunderne, der ikke står i forhold til den mulige gevinst. Omfanget er vanskeligt at vurdere, og skal vurderes for per DSLAM. Hertil kommer, at fordelingen af linjelængder for nogle DSLAM kan være sådan, at kun få linjer kan få gavn af vectoring, fordi der er relativt få korte linjer. Det skal understreges, at disse begrænsninger primært, men ikke udelukkende, berører bestanden af eksisterende DSLAM, eksempelvis kan linjelænge/-kvalitet også være en faktor ved nyetablerede DSLAM b) Prioritering: Afgørelsesudkastet forholder sig ikke til, at det er nødvendigt for TDC at kunne prioritere anmodninger. I en situation hvor TDC modtager et større antal samtidige anmodninger om vectorisering vil der være behov for at kunne prioritere rækkefølgen, idet det være både økonomisk inefficient og teknisk umuligt at gennemføre vectorisering af et stort antal sites inden for en meget kort tid. Dette gælder uanset rimelige anmodninger afgrænses til DSLAM der er egnet til vectoricering. TDC må kunne disponere ressourcer til planlægning (servicevinduer og geografi), uddannelse af personale, fysisk udførelse, kundekontakt i forbindelse med CPE udskiftning, beredskab i kundeservice (hotline), driftcenter og teknisk support langsigtet, så der kan gennemføres et jævnt produktionsforløb, med en forsigtig opstart. c) Manglende afvejning af risiko: Kravet om at imødekomme 'rimelig anmodning uden nærmere afgræsning kan i praksis indebære en diskrimination af TDC, idet alternative operatører får mulighed for risikofrit og uden nævneværdige egne investeringer/omkostninger på TDCs regning og risiko at afsøge et marked for højhastighedsbredbånd, uden at der reelt bliver tale om afsætning. Ligeledes vil alternative operatører kunne levere højhastighedsforbindelser til blot én enkelt kunde uden egne investe-

5 5 ringer og ofte på bekostning af besvær for andre kunder, der ikke nødvendigvis har efterlyst vectoriseret kapacitet. Antagelsen i afgørelsesudkastet (afsnit ) om, at TDC under alle omstændigheder vil få fordel af vectoriseringen i tilfælde af 'rimelig anmodning', er ikke holdbar, idet der netop er tale om fremskudte punkter, som TDC har vurderet som ikke-vectoring relevante. Dvs. ophører den alternative operatør, der har fremsat anmodning om vectorisering, pga. manglende afsætning/efterspørgsel med at levere ydelser, der forudsætter vectoring, er det næppe sandsynligt, at TDC efterfølgende vil kunne afsætte vectoriserede detailprodukter til en pris, der retfærdiggør indsatsen i form af økonomi og belastning af kunder i form af CPE skift, der ikke giver mærkbar fordel for kunderne. Dette problem understreges, hvis detailprissætning for vectoriserede linjer afspejler den øgede kapacitet og afsætningen derfor er afhængig af den konkrete efterspørgsel på markedet. De i afgørelsesudkastet anførte fordele for TDC ved en netopgradering reelt er fiktive. En utilsigtet konsekvens kan derimod blive, at TDC må indskrænke udrulning af fremskudte trin pga. det ressourcetræk forpligtigelsen til at skulle imødekomme anmodninger om vectoring vil kunne medføre, hvis den ikke præciseres. Afgørelsesudkastet er dermed modproduktivt dels i forhold til at fremme tilgængelighed af mere bredbåndskapacitet ikke mindst i yderområder og dels også mhp. at sikre lige konkurrenceforhold mellem operatører, der baserer sig på FTTC hhv. på andre platforme, idet FTTC udbygning vil blive begrænset/forsinket. En konkretisering af rimelig giver desuden tilsvarende bedre planlægningsgrundlag for alternative FTTC operatører. Når alternative operatører således uden egen risiko kan anmode om opgraderingen af kobbernettet vil det medføre irrationelle og ineffektive investeringsbeslutninger, hvilket ud fra en samfundsøkonomisk betragtning kan medføre, at der foretages ineffektive investeringer i opgradering af dele af kobbernetværket på bekostning af andre infrastrukturinvesteringer. Det bør derfor være en betingelse for at TDC skal imødekomme en anmodning, at den er ledsaget af garanti for afsætning inklusive TDCs eventuelle egen afsætning af vectoriserede linjer fra det pågældende punkt, således, at den anmodende operatør bidrager ved aftag af linjer til at dække omkostningerne ved vectoriseringen. For at undgå, at TDC påføres en uproportional forpligtigelse til at varetage irrationelle investeringer i alternative operatørers markedsafsøgning samt risikoen for fejlinvesteringer bør der derfor i den endelige afgørelse foretages en præcisering og uddybning af hvad der forstås ved 'rimelig anmodning' jf. be-

6 6 mærkningerne ovenfor. I den forbindelse bør der opstilles en transparent og ikke-diskriminerende mekanisme for rækkefølge af implementering af anmodninger. Af bilag 1 fremgår TDC s forslag til ændring af forpligtelsen til at imødekomme rimelige anmodninger om at foretage opgraderinger af kobbernettet med vectoringteknologi. 3. Varsel og kompensation ved forsinkelser Således som afgørelsesudkastet er udformet, indebærer forpligtigelsen for TDC til at skulle betale kompensation, hvis et varslet trin ikke tages i brug ved varslingens udløb, en meget stor risiko for, at TDC skal kompensere også ved forhold, som TDC ikke kan kontrollere, som eksempelvis: forsinkede leverancer, tekniske problemer med udstyr, IT-systemer Lang sagsbehandlingtid hos myndigheder i forbindelse med behandling af ansøgninger om tilladelser Sådanne forhold giver forsinkelser hhv. blokerer for udrulning, som TDC så skal kompensere for, selv om TDC selvsagt ikke har nogen fordel af hverken teknikken eller forsinkelse. Der vil i sådanne situationer ikke være tale om, at TDC 'beslaglægger' fremskudte trin for at opnå konkurrencemæssige fordele på bekostning af alternative operatører. Al erfaring viser, at når kompliceret ny teknik som eksempelvis vectoring tages i brug, opdages der en række problemer som ikke kan fanges ved den indledende test i laboratorium eller i field tests. Det er derfor nødvendigt at styre ibrugtagning via et ramp-up forløb. I ramp-up fasen tages teknikken forsigtigt i brug, og når der opdages fejl sættes processen i stå, indtil der er fundet løsninger, hvilket også kan betyde, at idriftsættelse må udskydes. TDC går i øvrigt ud fra, at varsling indebærer, at en alternativ operatør ikke kan få adgang til rå kobber i VDSL2 båndet fra den pågældende lokation. I modsat fald åbner specielt den lange varslingsperiode på 18 måneder for spekulation fra alternative operatører at belægge fremskudte trin, hvor der er varslet vectorisering, med anmodninger om RK/samhusnings adgang, der så vil kunne ske risikofrit, idet der derefter kan forventes kompensation for udstyr der ikke har haft nogen nævneværdig afskrivning. Forslag ændring af afgørelsen vedrørende varsling og kompensation En måde hvorpå der delvist kan tages hånd om varslingsperiode og kompensation ved forsinket idriftsættelse er, at TDC før varslingsperioden udløber får mulighed for at installere og teste vectoring på udvalgte sites, hvor der ikke er DRK i drift.

7 7 Forpligtelsen i afgørelsesudkastet til kompensation af alternative operatører ved forsinket idriftsættelse bør derfor ændres, så TDC alene kan pålægges at betale kompensation for forsinket idriftsættelse hvis idriftsættelse af en konkret lokation forsinkes efter at det på forhånd udmeldte ramp-up forløb er afsluttet, mens TDC pålægges at holde alternative operatører, der har udtrykt interesse for adgang, løbende opdateret med ugentlige statusrapporter om forløb og mulige forsinkelser i løbet af test-perioden. Ligeledes bør afgørelsen fastlægge, at TDC har mulighed for at trække varsel tilbage, hvis der viser sig problemer med opstilling pga. eksempelvis leverance af kritiske komponenter (linjekort, processorkort, CPE mv.) svigter. Det betyder også, at TDC i en sådan situation ikke vil kunne blive pålagt at kompensere eller levere til anden operatør. TDC kan i selskabets standardtilbud konkretisere ramp-up planen, der kan bestå af en liste over lokationer som opgraderes med vectoring og som sættes i drift i en bestemt rækkefølge, efter en planlagt tidsplan. Den faktiske tidsplan skal kunne forskydes med den tid der går til at rettelse af de problemer der opdages i ramp-up forløbet. Ramp-up forløbet er afsluttet når de listede lokationer er i drift. Andre operatører med VULA eller ebsa linjer får i ramp-up fasen mulighed for at teste teknikken og påpege fejl. TDC foreslår på den baggrund af følgende indføjes i afgørelsen: For at sikre en smidig indfasning af vectoring teknikken og de processer som knytter sig til anvendelsen, kan TDC gennemføre en ramp-up fase som danner overgang fra test til egentlig produktion. Hvis TDC vil benytte sig af en ramp-up fase skal TDC i selskabets standardtilbud beskrive et afgrænset forløb, hvor teknikken og processerne afprøves og tilpasses inden produktion starter. Når der erkendes fejl og uhensigtsmæssigheder kan processen i ramp-up fasen sættes i stå indtil der er fundet løsninger. Ramp-up fasen skal afgrænses i form af et mindre antal navngivne sites. Ramp-up fasen kan påbegyndes efter 1. marts 2014 på sites hvor der ikke afsættes eller er anmodet om adgang til DRK eller RK, og de berørte alternative operatører, som aftager BSA eller VULA på VDSL, er indforståede. I ramp-up fasen finder forpligtelserne i afsnit om kompensation ved forsinkelse ikke anvendelse.

8 8 Varslingsperiodens længe Principielt bør forpligtigelse til at varsle 18 måned samtidig kortes ned til 9 måneder, uanset at der i praksis vil være tale om ganske få berørte operatører, der har rå kobber som berøres af vectorisering. Det vil betyde, at planlægning og udrulning kan følge den reelle efterspørgsel, hvilket er til fordel både for TDC og for alternative operatører. Kortere varslingsperiode vil også give alternative operatører øget planlægningssikkerhed og undgå inefficiente investeringer i udstyr, der uanset kompensation alligevel skal tages ned. Som i øvrigt anført i afgørelsesudkastet er der i andre lande peget på, at der kan opstå problemer ved nye sites. Her er ikke desto mindre maksimalt 12 måneders varsel og der er ikke peget på grunde til, at denne hovedregel skulle være nødvendig at fravige i Danmark, hvor 9 måneder i lyset af pålæg til TDC om kompensation ved manglende ibrugtagning (heller ikke selv om denne bestemmelse modificeres som her foreslået) samt VULA-forpligtigelse sikrer, at alternative operatører ikke stilles konkurrencemæssigt dårligere. Varslingsperioden vil ellers kunne udgøre en unødig forsinkelse, der gør det vanskeligt for både TDC og alternative operatører at agere markedsmæssigt i forhold til efterspørgsel og udbydere af alternativ infrastruktur. Kompensationsforpligtelsen I kraft af VULA forpligtigelsen er det som nævnt samtidig vanskelig at påvise, at alternative operatører skulle blive påført nogen konkurrencemæssig eller investeringsmæssig ulempe, hvis kompensations krav blev gjort afhængigt af, om TDC har rimelig begrundelse pga. eksempelvis de ovenfor anførte forhold for forsinkelse/aflysning. TDC skal i den forbindelse henlede opmærksomheden, at der i den østrigske Marked 4 afgørelse er anvendt betydeligt mere afbalancerede kompensationsregler, der tilmed reelt imødekommer også hensyn til alternative operatører 2. Såfremt som nævnt ovenfor et varsel fra TDC om vectorisering ikke betyder, at der er spærret for anmodninger om RK/samhusning, vil det for imødegå den ledsagende risiko for spekulation i den efterfølgende kompensation være påkrævet, at i dette tilfælde pålægges den anmodende operatør selv at stå for nedtagning af udstyr uden kompensation, idet udstyrets begrænsede levetid på den pågældende lokation er givet og bekendt. Med hensyn til udskiftning af endeudstyr vil TDC anse det for rimeligt, at alternative operatører ikke skal kompenseres for udskiftning af VDSL endeustyr som er anskaffet senere end 6 mdr. efter at TDC har publiceret white liste og implementeret whitelistning proces for VDSL endeudstyr med vectoring understøttelse. 2 C(2013) 4968: In order to ensure that the SMP-operator does not deny access to the SLU without deploying vectoring, the final access charge for the SLU (currently 4.55) will continue to apply for the access seeker on the virtually unbundled product until the vectoring is in fact deployed. Only then will the SMP operator be allowed to charge the (considerably higher) price for the virtual unbundled product

9 9 4. Små centraler TDC har fremført behovet for også at få mulighed for at tilbyde vectoriseret adgang fra små centraler flere i gange i processen og også tidligere end februar 2013, som anføres i afgørelsesudkastet (afsnit 1.4), eksempelvis 10. december 2012 på møde i Vectoring Arbejdsgruppen, hvor det ikke gav anledning til, at der blev rejst specifikke betænkeligheder fra operatørside. Som det fremgår af den reviderede scenariebeskrivelse, der indgår i afgørelsesudkastet 3, vil inddragelse af små centraler medføre en potentiel kraftig udvidelse af dækningsområdet for vectoring med adresser; dvs. et omfang der i forhold til 2020 bredbåndsstrategien potentielt vil sikre en markant bedre dækning ikke mindst for udkantsområder- Samtidig synes der ikke i afgørelsesudkastet at være nogen begrundelse for, hvorfor inddragelse reelt vil indebære en markedsmæssig blokering for alternative operatører, idet de tværtimod vil få bedre muligheder for større dækning med høje hastigheder. Erhvervsstyrelsen anfører ganske vist som grund til ikke at medtage små centraler ud over en generel og udokumenteret henvisning til potentielle konkurrenceproblemer til dels at denne mulighed sent er inddraget i sagen og dels at 'små centraler' ikke er præcist afgrænset. TDC har imidlertid ved flere lejligheder peget på, at 400 linjer er en præcis teknisk grænse for TDCs planlagte udnyttelse af vectoring og har ydermere også navngivet de konkrete centraler (eksempelvis i præsentation til Erhvervsstyrelsen af 17. april 2013). Det er derfor ikke korrekt, når Erhvervsstyrelsen anfører i afsnit , at sådanne centraler ikke er tilstrækkeligt afgrænsede. Forslag til ændring af afgørelsen vedrørende vectoricering af små centaler Med udgangspunkt i at: a) TDC flere gange i forløbet har peget på, at også små centraler er relevante at inddrage med henblik på. vectoring, b) der med listen over ikke-vectoring egnede fremskudte trin er opstillet kriterier, der også vil kunne og er blevet brugt til at afgrænse hvilke små centraler der vil være egnede til vectorisering, c) det således præcist er angivet, hvad kriteriet er for at definere 'små centraler', nemlig max. 400 linjer, d) de relevante centraler er udpeget, e) Kommissionen har med sine bemærkninger til den østrigske afgørelse på marked 4 ikke haft indvendinger mod den del af afgørelsen, der giver A1 mulighed for også fra små centraler at tilbyde vectoring 4 og dermed spærre for adgang til rå kobber, dvs. der er heller ikke i forhold til EU regulering noget til hinder for at en lignende tilgang anlægges i Danmark, i særdeleshed ikke da der i det danske tilfælde fortsat er mulighed for alternative operatører til at bruge rå kobber til ADSL, 3 Bilag 4 4 C(2013) 4968 final: Vectoring may also be deployed from the MDF but only at locations where no unbundling has taken place (generally small main distributors. En bestemmelse der ikke anfægtes uanset at der indledes en fase process pga. prissætingen

10 10 f) der ikke er påvist særlige konkurrenceproblemer for små centraler der adskiller sig fra hvad der antages at være gældende for fremskudte trin, og g) at det er muligt at lave en forudsigelighed og transparens proces, der giver mulighed for at vectorisere fremskudte trin uden, at der opstår eventuelle konkurrencebegrænsninger, foreslår TDC derfor, at følgende præciseres i afgørelsen: 1. Adgang til at spærre for VDSL2 RK fra små centraler afgrænses til navngivne centraler med max. 400 linier kortere end 10 db udmøntet i liste med de konkrete centraler jf. kriterier for afgræsning af ikke-vectoring egnede fremskudte trin, 2. TDC pålægges, at indføre i selskabets standardtilbud en liste med navngivne centraler op til 400 linjer, der kan vectoriseres, jf. kriterier i pkt. 1, 3. Vectorisering også efter rimelig anmodning fra 3. part kan kun ske efter frivillig overenskomst med en eventuel RK operatør, der er til stede med VDSL2 på en given central, og som selv ønsker at migrere til vectoriseret VULA, og 4. TDC pålægges videre, at skabe forudsigelighed og transparens ved at indføre i selskabets standardtilbud en liste med 'små centraler', hvor vectoring på forhånd ikke er muligt pga. tekniske forhold. Denne liste berører ikke en konkret vurdering af individuelle 'rimelige anmodninger' om vectorisering af fremskudte punkter, der ikke er optaget på listen Der vil for nogle alternative operatører være behov for at kunne få adgang til transport kapacitet fra små centraler og dette behov er dækket af den nugældende Marked 4 afgørelse, der generelt pålægger TDC at tilbyde de alternative teleselskaber adgang til at opsamle trafik i et punkt mere centralt i nettet svarende til opsamlingspunkterne for hhv. Lag 2, Lag 3 og nationale bredbåndstilslutninger samt generelt adgang til transport via backhaul. Det kan i den forbindelse være formålstjenligt i afgørelsen at præcisere, at forbindelser fra også vectoriserede små centraler fortsat udgør en mellemcentral strækning og at der i forbindelse med adgangen til samhusning af eget udstyr dermed er muligheder til stede for alternative operatører til at etablere transparente forbindelser med brug af de regulerede back-haul produkter 5. Venlig hilsen Christian Fröhlich Afdelingsdirektør, advokat 5 En række 'små centraler' forsynes af mellemcentrale fiberforbindelser etableret via radiokæde hhv. med begrænset transportkapacitet således at det ikke vil være hverken relevant eler proportionalt at stille skærpede krav om back-haul, der som det også fremgår af Udkast er kædet sammen med transparent transport af POI0 adgang på fremskudte trin til nærmeste central, dvs. den videre transport af trafikken i nettet fra centralen kan ske ved køb af (ureguleret) backhaul fra TDC, ved køb af backhaul fra et alternativt teleselskab eller via det pågældende selskabs egen infrastruktur

11 Bilag 1 TDC s forslag til ændring af forpligtelsen til at imødekomme rimelige anmodninger om at foretage opgraderinger af kobbernettet med vetoringteknologi. Med henvisning til TDC s høringssvar er det afgørende, at 'rimelig anmodning' præciseres både for at sikre effektive investeringer i vectoring, en indfasning af vectoriserede lokationer, der sikrer et optimalt forløb for alle involverede og for at undgå negativ påvirkning af TDCs fremadrettede investeringer i netudbygning. Det skal ske på en måde, der først og fremmest mødekommer hensyn til eventuelle tekniske begrænsninger og som desuden sikrer en indfasning i overensstemmelse med den reelle produktionskapacitet, som TDC har til rådighed. En præcisering kan ske ved at: i. Afgørelsen fastlægger, at der ved vurdering af om en anmodning er en 'rimelig anmodning', skal indgå hensyn til om anmodningen konkret er teknisk gennemførlig. Dette kan ske ved at TDC pålægges i selskabets standardtilbud at beskrive tekniske forudsætninger for, at en anmodning kan karakteriseres som rimelig i form af: a. 'liniekvalitet', dvs. antal linier hvor vectorisering medfører reelle fordele, b. omfang af ikke-vectoring egnede CPE enheder c. antal linjer overstiger max. grænse for en vectoring gruppe TDC kan i selskabets standardtilbud at opliste disse kriterier i et format, der muliggør en objektiv og ikke-diskriminerende vurdering samt at udmønte kriterierne i en liste med navngivne punkter, hvor vectoring ikke vil finde sted. ii. iii. Afgørelsen bør ud over disse tekniske forudsætninger som nævnt i indledning også eksplicit mhp. fortolkning af 'rimelig' præcisere, at der skal indgå hensyn til en risikobalancering 1 i form af en afsætning af rimeligt omfang, dvs. et efterfølgende minimum garanteret aftag af linier i en 6 måneders periode for en given DSLAM for at sikre: At TDC ikke pålægges at foretage investeringer i en opgradering som ikke bliver udnyttet At alle operatører inddrager afsætningspotentiale i deres overvejelser på samme måde som de ville gøre, hvis de havde haft omkostninger ved at udbygge med vectorisering fra egen DSLAM platform. TDC foreslår, at rimeligt omfang begrænses til 20% af linjer 2, idet et højere krav reelt ville kunne blokere for alternative operatørers mulighed for at fremsætte anmodning om vectorisering. Uden et sådant krav vil TDC ellers kunne blive tvunget til allokere ressourcer til imødekommelse af 'rimelige anmodning', der reelt ikke har en afsætningsmæssig begrundelse, på bekostning af fremadrettede investeringer i nye trin/dslam, der øger dækningsgraden. Mht. prioritering af anmodninger foreslås, at TDC i afgørelsen pålægges at indarbejde en detaljeret procesbeskrivelse som den nedenfor beskrevne nedenfor i afsnittet Proces for implementering af rimelige anmodninger om vectoring i selskabets standardtilbud med henblik på at: a. implementering af anmodninger om vectoring kan indgå i TDCs produktionsplaner b. anmodninger kan imødekommes på ikke-diskriminerende måde 1 Som udgangspunkt er der tale risikofyldte investeringer i NGA net jf. Indledende betragtning 32, 2010/572/EU, hvor det fremgår at 'erstatningen af kobberet med fibre frem til et fordelingspunkt udgør en vigtig investering med tilhørende risiko',. Vectorisering omfatter som default fiber forsyning af DSLAM. 2 Som beskrevet i afsnittet Proces for implementering af rimelige anmodninger om vectoring 1

12 c. alle potentielt vectoring interesserede udbydere får størst mulig transparens, forudsigelighed og sikkerhed for effektiv implementering i forhold til anmodninger om rimelig adgang. Processen tager udgangspunkt i, at der er etableres kvartalsvise vinduer for indmelding af anmodninger, hvor alle udbydere inklusive TDC har mulighed for at indmelde anmodning om vectoring. Som anført i høringssvaret er det påkrævet med en vis grad af fleksibilitet af hensyn til leveringsforhold og ikke mindst konkurrencepres fra alternative platforme. TDC kan og må ikke tilbageholde produktionsplaner, der er tilgængelige internt, dvs. idet omfang TDC har planer, der rækker længere frem eksempelvis op til 8 kvartaler, skal TDC offentliggøre disse, uanset der så ikke vil være tale om bindende tilsagn eller udpegning af konkrete DSLAM. Indmeldinger behandles derpå på lige fod i nedenstående proces og indarbejdes i produktionsplaner i henhold til de anførte kriterier. Proces for implementering af rimelige anmodninger om vectoring TDC skal som udgangspunkt håndtere anmodninger om vectoring, der er klassificeret som 'rimelige', dvs. som ikke er omfattet af listen/kriterierne 3 for fremskudte trin/små centraler 4, hvor vectorisering af tekniske grunde ikke er relevant, i den rækkefølge anmodningerne fremsendes. Imidlertid vil det være umuligt at håndtere et stort antal samtidige anmodninger, ligesom håndtering af især meget spredte anmodninger af ressourcemæssige grunde må udføres i rækkefølge. Derfor skal en operatør, som anmoder om vectoring opgradering af et punkt, skal indestå for at aftage (omfatter alle alternative operatører tilsammen) mindst 20 % af de aktive VDSL linjer fra det pågældende punkt, med linjedæmpning på max. 10 db, 6 mdr. efter at opgradering har fundet sted. Når de aktive VDSL-linier inddrages, er det, fordi der er omkostninger og ulemper ved udskifte eller ændre udstyr på eksisterende VDSL-linier Fra vectoriseringen er afsluttet og frem til dette antal afsættes, er den anmodende operatør forpligtet til at kompensere TDC for en eventuelt manglende afsætning. Vectoring relevante anmodninger implementeres som udgangspunkt, således at rækkefølgen er: a) Fremskudte trin/små centraler hvor mere end én operatør har fremsendt anmodning om vectorisering (operatør omfatter også TDC) b) Fremskudte trin der kan grupperes i sammenhængende områder Processen tager udgangspunkt i, at der er etableres kvartalsvise vinduer for indmelding af anmodninger, hvor alle udbydere inklusive TDC har mulighed for at indmelde anmodning om vectoring. Indmeldinger behandles derpå på lige fod i 3 Jf ovf afsnit 2.i 4 Jf afsnit 4 2

13 nedenstående proces og indarbejdes i produktionsplaner i henhold til overfor anførte kriterier. TDC vil angive produktionskapaciteten i form af antal DSLAM er til vectorisering, således at ved indgangen til et indmeldingsvindue (1. kvartal) angives kapaciteten for det det tilhørende produktionsperiode (3. kvartal), samt de 5 efterfølgende produktionsperioder. Kapaciteten angives således at den er fast i den til indmeldingsvinduet hørende produktionsperiode (3.kvartal) samt det efterfølgende kvartal (4. kvartal) i de 2 efterfølgende perioder (5. og 6. kvartal) garanteres kapaciteten med en mulig afvigelse på +/- 20% i de 2 sidste perioder (7. og 8. kvartaler) garanteres kapaciteten med en mulig afvigelse på +/- 30%. TDC vil således give mere eller mindre bindende informationer om produktionskapaciteten rullende over 8 Kvartaler. Konkret betyder det at ud af 8 kvartaler er de 2 første kvartaler fastlast som følge af tidligere planlægning, 3. og 4. kvartal er fastlagt, og kvartal er fastsat, men med justeringsmulighed. I den rullende proces vil 5. kvartal således blive kapacitetsmæssigt låst ved indgangen til næste indmeldingsvindue, ligesom der vil blive tilføjet et nyt kvartal 8. TDC har netop igangsat et udviklingsprojekt med henblik på at kunne indføre vectoring af DSLAM er, hvor det teknisk og regulatorisk er mulighed. Projektet analyserer både de it- og procesmæssige aspekter. Specielt på det procesmæssige område er der på nuværende tidspunkt ikke et fuldt overblik over hvilke konsekvenser, indførelsen af vectoring kan få. Dette gælder eksempelvis: i hvilket omfang, der er behov for udskiftning af modem og hvordan udskiftning i givet fald kan ske (både for TDC s egne kunder og for de alternative operatørers kunder), procestiden for udskiftning af eksisterende VDSL-kort og opsætning af processorkort i DSLAM, og om dette kun kan ske i servicesvinduet natten til mandag eller kan ske på andre tidspunkter, i hvilket omfang der er behov for flytninger af accesliniernes termineringer og eventuelle andre oprydninger i nettet, og i givet fald hvornår og hvordan dette konkret kan ske, ikke mindst udestår undersøgelser omkring VULA/BSA og rå kobber, og i hvilket omfang ferieperioder og frozen zone perioder vil have indflydelse på kapaciteten i de enkelte produktionsperioder. Først når processerne er analyseret, kan den arbejdsmæssige byrde ved en opgradering fastlægges og herefter kan TDC komme med klare indikationer produktionskapaciteten og en nærmere plan opgraderingerne. Projektet forventer at have klarhed over de nødvendige processer med udgangen af første kvartal 2014, hvorefter produktionskapaciteten kan offentliggøres i processen som beskrevet. Processen er videre baseret på, at hver operatør hhv. den samlede gruppe af alternative operatører får en egen særskilt pulje baseret på en fordelingsnøgle. Processen er følgende: a. Der opereres med kvartalsvise vinduer for henholdsvis planlægning og produktion 3

14 b. Maksimal produktionsmængde fastlægges i forvejen af TDC pr. vindue afhængig af tilgængelige ressourcer, således at der ved indgangen til hvert vindue udvides med et nyt 8. kvartal som anført ovenfor c. Fordelingsnøgle[to muligheder]: I. Som udgangspunkt for produktionsplanlægningen fordeles produktionskapaciteten ud fra en fordelingsnøgle baseret på antal ønsker om vectorisering. Ud fra denne fordeling vil TDC hhv. gruppen af alternative operatører så hver disponere over en andel af produktionskapaciteten. TDC og alternative operatører melder parallelt ind i VULA Forum per vindue, hvilke punkter der ønskes vectoriseret og hvis det ønskede antal overstiger de givne rammer angivet i pkt. b indledes dialog i VULA Forum om prioritering af rækkefølge og de ønsker der ikke kan imødekommes overføres til næste vindue. Eller II. Som udgangspunkt for produktionsplanlægningen fordeles produktionskapaciteten ud fra en fordelingsnøgle baseret på på forhånd angivne andele, eksempelvis fastlagt ud fra antal RK/BSA forbindelser inklusive bestillinger, hvilket pt. vil svare det 2/3 til TDC og 1/3 til alternative operatører. Afvisning vil kun ske, hvis det pågældende punkt ikke opfylder de tekniske krav i standardaftalen, dvs. er på negativliste eller evt. andre kriterier for afvisning, fordi vectoring ikke viser sig hensigtsmæssig. Hvis en trin afvises, erstattes den af et punkt fra rekvirentens eventuelle liste af tillægsønsker. d. Hvis der konstateres sammenfald i ønsker eller alternative operatører hhv. TDC har færre ønsker end kvoten og der dermed er yderligere kapacitet, kan alternative operatører hhv. TDC supplere med yderligere indkoblingspunkter. e. TDC tilrettelægger og prioriterer produktionen indenfor kvartalet efter principperne om 'flere operatører ønsker vectorisering' og 'sammenhængende områder'. 4

15 Forløber er sammenfattet som følger: Ikke vectoring egnede punkter udskilles Kriterier som beskrevet Liste i standardtilbud Operatører inklusive TDC indmelder bindende (20% af aktive VULA VDSL linier) anmodninger Samlet antal anmodinger fordeles proportionalt i forhold til kapacitet enten ud fra fordelingsnøgle (på forhånd fastlagte andele) eller oprindeligt antal indmeldte anmodninger) TDC fremlægger kvartalsvis produktionskapacitet Implementeringsrækkefølge Implementering prioriteres ud fra om der er flere der peger på same punkt og om punkter kan samles i grupper Forløbet behandles løbende i VULA Forum (Implementeringsarbejdsgruppe) Varslingsprocedure og produktionsplan for Vectorisering af eksisterende sites ÅR MD Vindue # Aktivitet 1 TDC oplyser produktionskapacitet for vindue 1 1 planlægning TDC og alternative operatører indmelder ønsker til sites 2 baseret på fordeling i henhold til pkt. 3 TDC udarbejder samlet liste og udsender varsler for 3 vindue 1 4 TDC oplyser produktionskapacitet for vindue 2 2 planlægning TDC og alternative operatører indmelder ønsker til sites 5 baseret på fordeling i henhold til pkt TDC udarbejder samlet liste og udsender varsler for 6 vindue TDC producere sites varslet for vindue 1 med 6 mdr produktion varslingskrav. Hvis der ved udgang af produktionsvinduet er sites udpeget af alt. operatører 12 A som ikke er færdige, vil TDC oplyse det og evt. 5

16 produktion A 1 produktion B 2 produktion B kompensation træder i kraft TDC producere sites varslet for vindue 2 med 6 mdr. varslingskrav. Hvis der ved udgang af produktionsvinduet er sites udpeget af alt. operatører som ikke er færdige, vil TDC oplyse det og evt. kompensation træder i kraft TDC producere sites varslet for vindue 1 med 18 mdr. varslingskrav. Hvis der ved udgang af produktionsvinduet er sites udpeget af alt. operatører som ikke er færdige, vil TDC oplyse det og evt. kompensation træder i kraft TDC producere sites varslet for vindue 2 med 18 mdr. varslingskrav. Hvis der ved udgang af produktionsvinduet er sites udpeget af alt. operatører som ikke er færdige, vil TDC oplyse det og evt. kompensation træder i kraft 6