Kvalitetsrapport Furesøs Skolevæsen

Transkript

1 Kvalitetsrapport Furesøs Skolevæsen

2 FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke Byrådets mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Dokumentationen skal både omhandle oplysninger om den enkelte folkeskole og det samlede kommunale skolevæsen. Kvalitetsrapporten for skoleåret er delt op i flere forskellige delrapporter. Der er udarbejdet en hovedrapport for det samlede skolevæsen, en skolerapport for hver af folkeskolerne i kommunen samt en rapport udelukkende med faktuelle oplysninger og nøgletal, hvor rammebetingelserne for Furesø Kommunes Skolevæsen er samlet. Dette er hovedrapporten for Furesø Skolevæsen. Alle rapporterne kan findes på nedenstående hjemmeside. I lighed med tidligere kvalitetsrapporter omfatter rapporten både en evaluering af skoleåret og de fremadrettede mål for skoleåret God læselyst Center for Dagtilbud og Skole 2

3 DISPOSITION Forord...2 Disposition...3 Furesø Kommunes Skolevæsen...4 Skolepolitiske mål Rammen for skolernes arbejde med de skolepolitiske mål...7 Fokusområder udpeget i sidste kvalitetsrapport til Understøttelse af de fælleskommunale mål...8 Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau af Furesø Kommunes Skolevæsen...12 Konklusion

4 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN Furesø Kommunes skolevæsen består af 7 grundskoler og en 10. klasseskole. Alle skoler er som udgangspunkt 3 sporede, men på enkelte skoler er der årgange med 2 eller 4 spor. Skolerne er: Hareskov Skole Lille Værløse Skole Søndersøskolen Syvstjerneskolen Lyngholmskolen Solvangskolen Stavnsholtskolen Egeskolen (10. klasseskolen) Alle skolernes kvalitetsrapporter findes på kommunens hjemmeside: 4

5 Skolernes placering i henholdsvis den nordlige og den sydlige del af kommunen fremgår af nedenstående kort: 5

6 SKOLEPOLITISKE MÅL Byrådet vedtog den 19. december 2007 en skolepolitik gældende for kommunens grundskoler og 10. klasseskole for perioden 1. august juli Skolepolitikken er udformet på baggrund af Furesø Kommunes fælles vision for det gode børne- og ungeliv: Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber. Skolepolitikkens fokusområder er: Faglighed Trivsel Inklusion For hvert fokusområde er der opstillet tre fælleskommunale mål. Alle skoler skal i løbet af den treårige periode arbejde med de ni mål. Det er op til den enkelte skole, hvor mange mål den ønsker at arbejde med det enkelte skoleår. Skolepolitikkens fælleskommunale mål er som følger: Fælleskommunale fokusområder Faglighed Trivsel Inklusion Fælleskommunale Mål At børn og unge sikres faglig kontinuitet ved overgang fra daginstitution til skole, i selve skoleforløbet og ved overgang fra skole til ungdomsuddannelse At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem differentieret undervisning At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne At børn og unge udvikler evnen til at indgå i forskellige sociale relationer gennem aktiv deltagelse i skolens mange fællesskaber At børn og unge er medbestemmende om valg af arbejdsformer, metoder og indhold i undervisningen At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid At børn og unge lærer i inspirerende, æstetiske og funktionelle omgivelser Det fremgår af rapporterne for de enkelte skoler, hvilke skolepolitiske mål der er arbejdet med. 6

7 RAMMEN FOR SKOLERNES ARBEJDE MED DE SKOLEPOLITISKE MÅL I forbindelse med den første kvalitetsrapport blev det besluttet, at skolerne skal benytte SMTTE modellen ved deres evaluering af de skolepolitiske mål. Modellen forholder sig til fem parametre: Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering. SMTTE modellen benyttes på hver af de fælleskommunale mål, der arbejdes med. Forvaltningens pædagogiske tilsyn SMTTE - modellen Sammenhæng (baggrund, forudsætninger) Evaluering (registrering/vurdering) Mål (Hvad vil vi gerne opnå?) Tiltag (handlinger) Tegn (sanseindtryk på hvilke måder skal vi kunne se at vi er på vej mod målet?) 7

8 FOKUSOMRÅDER UDPEGET I SIDSTE KVALITETSRAPPORT TIL UNDERSTØTTELSE AF DE FÆLLESKOMMUNALE MÅL På mødet i Byrådet den 16. december 2009 blev følgende fokusområder anbefalet til undersøttelse af de fælleskommunale mål: 1. Læsning ved udgangen af 1. klasse 2. Faglig læsning 3. Folkeskolens afgangsprøve og forbedring af afgangsprøveresultaterne for de tosprogede elever 4. Udvikling af skoleledelse 5. Fravær Elevfravær Lærerfravær I det følgende giver Center for dagtlibud og skole en redegørelse for indsatsen i forhold til de enkelte fokusområder og en samlet helhedsvurdering af indsatsens resultater. 1. Læsning ved udgangen af 1. klasse På mødet i Byrådet den 16. december 2009 blev der fastsat et mål om, at færre end 5 % af eleverne skulle være usikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Alle skoler har siden skoleåret haft fokus på læsningen i 1. klasse, og det er besluttet, at alle skoler anvender gruppelæseprøven OS64, standardiseret til anvendelse maj måned i 1. klasse. Testen inddeler eleverne i tre grupper: Hurtige og sikre læsere, langsomme og delvist sikre læsere samt usikre læsere. Resultatet af læsetestene for skoleåret viser, at antallet af usikre læsere udgør 4,5 % (landsnormen i 2010 var 10,5 %) antallet af langsomme og delvist sikre læsere udgør 6,4 % (landsnormen i 2010 var 12 %), og antallet af sikre læsere udgør 89,2 % (landsnormen i 2010 var 77,4 %). Byrådets målsætning er nået ved hjælp af den strategi, der er fulgt gennem de sidste par år, hvor der er satset på den tidlige og målrettede indsats over for alle børn i forhold til læsning. Resultatet af læsetesten viser, at eleverne i Furesø Kommune er kommet godt i gang med at udvikle deres læsekompetence i 1. klasse. Ser vi på udviklingen over tid, har vi formået at halvere antallet af usikre læsere fra 10 % i 2007 til 4,5 % i Gruppen af langsomme og delvist sikre læsere er ligeledes halveret fra 12 % i 2007 til 6,4 % i Gruppen af sikre læsere i 2007 udgjorde 79 %, i 2011 udgjorde denne gruppe 89,2 %. De elever, som tilhører gruppen af usikre læsere får tilbud om at deltage i et intensivt og målrettet læsekursus i 6-7 uger i begyndelsen af 2. klasse. Det løfter mange af de usikre læsere og giver dem mulighed for at få repeteret læsestrategier og forståelsesstrategier. 8

9 Det er Center for dagtilbud og skoles vurdering, at resultatet er meget tilfredsstillende, og at der er sket markante fremskridt over en kortere periode. Det er samtidig centerets vurdering, at fokus på den tidlige og målrettede læseindsats skal fastholdes fremover. 2. Faglig læsning På mødet i Byrådet den 16. december 2009 blev der fastsat et mål om, at der i samtlige fag sættes særligt fokus på faglig læsning. Der har de seneste år været fokus på faglig læsning og læsning i alle fag med henblik på at fastholde læseindsatsen i indskolingen og læsning som et redskab til at tilegne sig kundskaber. Der er sat fokus på, at alle lærere tænker læsning ind i deres fag, og Undervisningsministeriets Læsning i fagene er blevet benyttet som en hjælp til faglærere. Indsatsen i forhold til faglig læsning skal medvirke til, at eleverne har en forforståelse af, hvad det er de skal lære af en given tekst, hvilke fagfaglige ord det er relevant at eleven kender på forhånd, og hvilket formål er der med læsningen. De enkelte skoler har arbejdet intensivt med at udvikle begrebet faglig læsning og styrke lærernes kompetence. Eksempelvis er der arrangeret oplæg for alle lærerteam, og læsevejlederne har bestemte opgaver med at implementere faglig læsning i alle fag. De pædagogiske udviklingsgrupper har fokus på området, og emnet er på dagsordenen ved teamsamtaler mellem ledelse og lærere. Endvidere har der på tre skoler i Furesø Kommune i skoleåret været fokus på faglig læsning i et læseprojekt for drenge i 6. og 7. klasse. Formålet med projektet har været at give nogle drenge en ny mulighed for at arbejde intensivt og målrettet med at udvikle deres læsekompetence, herunder også den faglige læsekompetence, således at deres mulighed for at deltage aktivt i skolelivet fremover og videre i uddannelsesforløbet er blevet øget. Evalueringen af projektet viser, at drengene alle har udviklet deres læsekompetence, og de har fået lyst til at arbejde videre med at anvende de tilegnede strategier. Tankerne fra projektet videreføres på nogle af skolerne i skoleåret Det er Center for dagtilbud og skoles vurdering, at der er arbejdet konkret og målrettet med dette fokusområde, samtidig er det vaskeligt endnu at give en præcis vurdering af indsatsens resultatet. Det er derfor centerets vurdering, at fokus på faglig læsning skal fastholdes, og at der skal udvikles redskaber til vurdering af faglig læsning. 3. Folkeskolens afgangsprøve På mødet i Byrådet den 16. december 2009 blev der fastsat et mål om at øge de tosprogede elevers udbytte af undervisningen. Dette skulle blandt andet kunne måles ved, at de tosprogede elevers resultater ved afgangsprøverne forbedres i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe. Der henvises til prøvekarakterer 2011 i bilagsdelen. 78 udaf 676 elever på 9. årgang var registrerede som tosprogede ved skoleårets afslutning. Ser man på elevernes afgangsprøvekarakterer i 2011, er der fortsat stor forskel mellen gruppen af tosprogede elever og den samlede elevgruppe. Forskellen er størst i dansk læsning (3,2) og matematik færdighed (2,8). For andre fag svinger afstanden mellem 2,4 og 1,0. Forskellen er mindst i dansk mundtlig (0,6). Der er som for andre elevgrupper stor forskel på resultaterne de enkelte elever imellem - nogle elever klarer sig meget godt, andre elever klarer sig mindre godt. 9

10 I november 2010 til oktober 2011 deltager 80 ledere og 120 medarbejdere i et modul på Pædagogisk Diplom-niveau, hvor fokus er på Inklusiv Praksis. Omsat i praksis forventes uddannelsen at have en positiv afsmittende effekt på de tosprogede elevers karakterer. Tre skoler har tilmeldt sig ToSprogsTaskforcen (TTF), som er et initiativ iværksat i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet. Her sætter skolerne, via udarbejdelse af en skoleplan, et langsigtet fokus på tiltag, der kan forbedre de tosprogede elevers udbytte af skolegangen. Én skole har i august 2010, via midler fra Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration iværksat et 2-årigt forløb med en skole-hjem-vejleder. Formålet er at styrke dialogen og samarbejdet mellem skole og hjem med henblik på at styrke tosprogede elevers faglighed og integration. De to fagkonsulenter for dansk som andetsprog har i foråret 2010 og vinteren aflagt besøg på skolerne. Her har der været særligt fokus på de tosprogede elevers afgangsprøvekarakterer og de tiltag, der fremadrettet kan tages for at styrke de tosprogede elevers udbytte af undervisningen. Der er iværksat flere konkrete indsatster i relation til dette område, og det er Center for dagtilbud og skoles vurdering, at disse vil medvirke til at nå målet om at forberede de tosprogede elevers afgangsprøver i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe. Samtidig er det centerets vurdering, at indsatsen på at forbedre de tosprogede elevers afgangsprøveresultater skal fastholdes fremover. 4. Udvikling af skoleledelse På mødet i Byrådet den 16. december 2009 blev der fastsat et mål om, at skolernes ledelse på de enkelte skoler udøver ledelse, der af medarbejderne til stadighed vurderes tættere på de ledelsesmæssige ønskede tilstande, som er beskrevet i partnerskab om Folkeskolen 1. Skoleledelsen i Furesø Kommune har siden kvalitetsrapporten for gennemgået en organisatorisk omstilling, idet Furesø Byråd med virkning fra 1. januar 2011 besluttede, at Furesø Fritidsordninger (FFO) skulle overgå fra at høre under Dagtilbudsloven til at høre under Folkeskoleloven. Det medførte, at FFO ledelsen blev en del af den samlede skoleledelse. Der har derfor på alle Furesø Kommunes folkeskoler været iværksat en række initiativer med henblik på at skabe en tydelig kompetence- og opgavefordeling i den ny skoleledelse. Dette er en igangværende proces, som Center for dagtilbud og skole i samarbejde med Center for strategi og organisation vil følge, understøtte og formulere mål for i samarbejde med skoleledelserne. Med udgangspunkt i resultaterne af statusanalysen og det løbende tilsyn med skoleledelserne kan Center for dagtilbud og skole konstatere, at der har været iværksat en række konstruktive og 1 I Furesø Kommune gennemføres en årlig statusanalyse, som blev udviklet som en del af KL projektet Partnerskab om folkeskolen, som havde til formål at øge elevernes udbytte af undervisningen. I Partnerskab om Folkeskolen blev der fokuseret på forskellige indsatsområder (ønskede tilstande), som har dokumkenteret betydning for elevernes udbytte af undervisningen. I relation til ledelsen er de ønskede tilstande defineret som følger: Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Statusanalysen og dens data er en værdifuld kilde som benyttes i Center for dagtilbud og skole til dialog med skoleledelserne, og analysens resultater benyttes både som redskab og til dokumentation af målopfyldelsen. Resultaterne af statusanalysen for Furesø Kommunes skolevæsen er at finde på kommunens og de enkelte skolers hjemmesider. 10

11 udviklingsorienterede processer på kommunens skoler, hvilket også fremgår af de enkelte skolers kvalitetsrapporter, hvor der redegøres for arbejdet med de skolepolitiske mål. Samtidig kan Centeret konstatere, at såvel forvaltning som skoleledelserne kan sikre et tydeligere fokus på dokumenterbare resultater for udviklingen inden for folkekolen. Det er derfor en udfordring for de kommende års arbejde med at udvikle folkeskolen i Furesø Kommune, at Center for dagtilbud og skole i samarbejde med skoleledelserne fokuserer på, hvordan forvaltning og skoleledelser i fællesskab kan udvikle en relevant dokumentation af processer og resultater i folkeskolerne. 5. Fravær På mødet i Byrådet den 16. december 2009 blev der fastsat et mål om, at der skulle være en fokuseret indsats for at styrke elevernes og medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe medarbejdernes og elevernes fravær. I kvalitetsrapportens bilagsdel findes der opgørelser for såvel elevernes som medarbejdernes fravær på de enkelte skoler. For så vidt angår medarbejdernes fravær, er der et klart fald i sygefraværet over de sidste år. Det samlede sygefravær i skoleåret er således nede på 4,2 % mod 5,4 % i og 6,2 % i Det er især andelen af korttidssygdom som er faldet. For så vidt angår elevernes fravær, er der en lille stigning i det samlede fravær 2 som i er på 6,2 %, hvor det samlede fravær de seneste år har ligget stabilt på mellem 5,6 % og 5,8 %. Stigningen i det samlede fravær skyldes en stigning i elevernes sygefravær. Der er udsving mellem de enkelte skoler, for så vidt angår både elevernes og medarbejdernes fravær, og Center for dagtilbud og skole er i dialog med de skoler, hvor fraværet er forholdsvist højt for at vurdere, om der er årsager til fraværet, i forhold til hvilke der skal iværksættes særlige foranstaltninger. Hidtil har centeret dog ikke fundet det nødvendigt. Endvidere er både elevernes og medarbejdernes fravær adresseret i det løbende tilsyn, som Centeret har med alle skolerne. Det er centerets vurdering, at fraværet hos både elever og medarbejder er lavt. Centeret ønsker imidlertid at fastholde fokus på både medarbejder- og elevfraværet med udgangspunkt i og som indikation for medarbejderes og elevers trivsel. 2 Det samlede fravær udgøres af: 1. Fravær på grund af elevernes sygdom eller lignende, 2. Ulovligt fravær, og 3. Fravær med skolens tilladelse (ekstraordinær frihed) 11

12 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU AF FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN Af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter fremgår det, at kvalitetsrapporten skal indeholde en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på den enkelte skole og i det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Ud over helhedsvurderingen skal den faglige vurdering også indeholde en specifik vurdering i forhold til undervisning i dansk som andetsprog og specialpædagogisk bistand. KONKLUSION Ved at sammeholde de enkelte skolers egne vurderinger af styrker og udviklingspotentialer i SUMOmodellen i de enkelte skolers rapporter, fås et overblik over det samlede skolevæsens styrker og udviklingspotentialer. Konklusionen på det faglige standpunkt for det samlede skolevæsen tager udgangspunkt i det brede faglighedsbegreb, som dækker både metode og paratviden. Vurderingen er foretaget på baggrund af folkeskolernes afgangsprøver, tilgængelige læsetests og skolernes selvevalueringer i statusanalysen. De faktuelle oplysninger som f.eks. resultaterne af afgangsprøverne kan findes i Kvalitetsrapport Datamateriale mens skolernes selvevalueringer kan ses i de enkelte skolerapporter. Afgangsprøvekaraktererne er en indikator for, hvordan den generelle faglige udvikling forløber. Eleverne i Furesø Kommune klarer sig gennemgående meget fint ved afgangsprøverne efter 9. klasse i Sammenlignes gennemsnitskaraktererne fra 2011 med gennemsnitskaraktererne fra 2010 i Furesø, så iagttages en lille fremgang i skriftlig fremstilling i dansk. Gennemsnitskaraktererne for matematik, såvel færdighed og problemløsning viser imidlertid en nedgang. Det er dog ikke muligt at uddrage generelle konklusioner fra gennemsnitstal på en enkelt årgang. Men forvaltningen og skolerne vil følge udviklingen nøje og have særlig fokus på hele den naturfaglige blok. På kommunalt plan viser resulateterne af de nationale tests forbedringer på 7 ud af 10 områder, og for de kommunale læsetests kan det konstateres, at målet om at færre end 5 % af eleverne er usikre læsere er nået. I forhold til både afgangsprøvekaratererne og de nationale tests klarer eleverne i Furesø Kommunes folkeskoler sig generelt godt. På baggrund af det tilgængelige materiale vurderes det, at Furesø Kommunes skolevæsen fagligt ligger over landsgennemsnittet. Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne lever op til de ministerielle krav. Fokuset bør derfor fremadrettet være på, at Furesø Kommunes skolevæssen understøtter, at alle elever har forudsætningerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse. 12

13 Ud fra det samlede tilgængelige materiale er det Center for dagtilbud og skoles vurdering, at Furesø Kommunes skolevæsen er kendetegnet som værende stærkt og attraktivt. Faglig vurdering af den specialpædagogiske bistand Der har gennem de seneste år været arbejdet med, at den særlige indsats først og fremmest sker ved, at den ydes til børnene i deres normale miljø ved brug af undervisningsdifferentiering og ved en bevidst anvendelse af hold og gruppedannelse. I Furesø Kommune defineres undervisningsdifferentiering i folkeskolerne på følgende måde: Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse, gennemførelse, evaluering og opfølgning af undervisningen, hvor den enkelte elevs faglige, sociale og personlige udvikling tilgodeses som en del af sociale fællesskaber. Elever og lærere opstiller og evaluerer i fælleskab faglige og sociale mål for klassen. På baggrund af den løbende evaluering opstiller elev og lærer i fælleskab individuelle mål for den kommende periode. Undervisningen tilrettelægges, så den giver udfordringer til alle elever. Den skal indeholde en høj grad af elevaktivitet med mulighed for valg mellem forskellige opgavetyper, arbejds- og organisationsformer. Indsatsen omkring børn med særlige behov er i højere grad blevet systematiseret, og ledelsernes og personalets kompetencer er blevet styrket væssentligt. Således kickstartede Furesø Kommune i efteråret 2010 et meget ambitiøst uddannelsesprojekt for at understøtte den anerkendende og inkluderende tilgang. Uddannelsen er målrettet ledere, lærere og pædagoger, som derved får en fælles platform at arbejde ud fra, et fælles sprog og en fælles teoretisk viden om inkluderende miljøer. Der skal fortsat bygges videre på de gode erfaringer og de nye faglige kompetencer for at videreudvikle organisationsformer, der kan leve op til de høje krav, der i dag stilles til en inkluderende folkeskole. Faglig vurdering af undervisning i dansk som andetsprog Basisundervisning Elever, der ikke taler tilstrækkeligt dansk til, at de kan følge den almindelige undervisning, skal tilbydes basisundervisning. Senest efter 2 års basisundervisning skal eleven modtage al sin undervisning i sin hjemklasse. Som oftest modtager eleven i årene derefter supplerende undervisning i dansk som andetsprog (dsa) som fortsat støtte til den sproglige og faglige udvikling. I Furesø Kommune undervises elever, der har behov for basisundervisning i dansk, på Lyngholmskolen og Søndersøskolen. Eleven knyttes hurtigt til sin hjemklasse og udsluses glidende til denne klasse. Skolerne tilbyder supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Det skal tilstræbes, at undervisningen i dansk som andetsprog er en integreret del af almenundervisningen. Undervisningen kan derudover tilrettelægges som holdundervisning i eller uden for elevens undervisningstid. Undervisning i dansk som andetsprog Ressourcen til dansk som andetsprog tildeles i forhold til antallet af tosprogede elever på skolen uanset antallet af elever, der måtte have behov for undervisningen. I skoleåret udgjorde ressourcen 2% af den samlede ressource. 13

14 Timerne indgår i skolens samlede pulje og afspejler ikke nødvendigvis eksakt undervisningen i dansk som andetsprog. Herudover tildeles Lyngholmskolen og Søndersøskolen særskilte ressourcer til basisundervisningen. Med henblik på at forbedre de tosprogede elevers resultater ved folkeskolens afgangsprøve i forhold til resten elevgruppen, skal skolerne have fokus på arbejdet med faget / fagområdet dansk som andetsprog. ANBEFALEDE FOKUSOMRÅDER På baggrund af evalueringen af arbejdet med de skolepolitiske mål og de anbefalede fokusområder, kan Center for dagtilbud og skole anbefale følgende fokusområdet for skolernes arbejde i indeværende skoleår: 1. Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet er fortsat aktuelt, og forvaltningen anbefaler at fortsætte den strategi, der er fulgt gennem de sidste par år, hvor der er satset på den tidlige indsats over for alle børn. Endvidere foreslår forvaltningen, at den tidlige læseindsats fastholdes i hele indskolingen. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Målet for Furesø Kommune, at mindre en 5 % af eleverne er usikre læsere (D, F og E læsere) og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere (A og B læsere) ved udgangen af 3. klasse 2. Faglig læsning Der er en udfordring i at dokumentere resultaterne af indsatserne i forhold til faglig læsning. Forvaltningen vil derfor anbefale følgende mål: At der udvikles og afprøves et redskab til vurdering af faglig læsning som dokumenterer hvilke indsatsforbedringer, der skabes. Måleredskabet udvikles mellem læsekonsulent og læsevejlederne. 3. Folkeskolens afgangsprøve Forvaltningen anbefaler, at målet om at forbedre resultaterne særligt for tosprogede elever fastholdes. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok (matematik, fysik og kemi, biologi og geografi) og bringe dem på niveau med resultaterne i Målet for Furesø Kommunes elever er, at flere elever gennemfører folkeskolens afgangsprøve. Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse Der opstilles måltal for antallet af elever som gennemfører 1. år på en ungdomsuddannelse og antal årige, som en enten er i gang eller har gennemført en ungdomsudannelse. 4 Fravær 14

15 Forvaltningen ønsker at fastholde fokus på både medarbejder- og elevfraværet med udgangspunkt i og som indikation for medarbejderes og elevers trivsel. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes og medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes og medarbejdernes fravær. 15

16 Kvalitetsrapport Furesø Skolevæsen Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Rådhustorvet Farum Udgivet: 2011 Redaktion: Børn og Unge Foto: Colaurbox.com 16