Aftale Søstjernen, Gl. Dalhøj og Grøftekanten

Transkript

1 Aftale 2015 Søstjernen, Gl. Dalhøj og Grøftekanten Jammerbugt kommune Harriet Meisner Jens Jungersen Bodil Thomsen Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for

2 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral styringsmodel, hvor kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en økonomisk ramme. Det er så op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer. For den enkelte institution eller afdeling bliver aftalestyring derfor: Et prioriteringsværktøj (hvordan forvaltes de ressourcer, der er?) Et værktøj til at styrke målrettet opgaveløsning En måde at styrke dialogen indad til og udad til En måde at skabe fokus om den enkelte institutions resultater En metode hvormed at institutionen kan arbejde med egne mål Og sidst men ikke mindst En metode til at sætte brugeren i centrum For at understøtte dette er der udformet en skabelon, der kan rumme et politikområdes mål og servicemål (bl.a. hentet i helhedsplanen og udstukket fra forvaltningen (fagchefen)). Disse mål skal derefter omsættes gennem lokale handleplaner, succeskriterier og evalueringsformer. Skabelonen indeholder desuden en resultat-kolonne, hvor resultatet af indsatsen vurderes det efterfølgende år. Skabelonen er inspireret af balanced scorecard, hvilket betyder at den er bygget op, så der kan arbejdes med 5 forskellige typer af mål, nemlig mål for økonomi og effekt, kvalitet og brugere, processer, læring og udvikling samt personale. Institutionernes opgave (med lederen i spidsen) er at drøfte og formulere, hvordan der lokalt arbejdes med de forskellige servicemål gennem formulering af konkrete handleplaner, succeskriterier og evalueringsmetoder. Med indførelsen af aftalestyring skal der ikke længere udformes virksomhedsplaner

3 2.0 Aftalens parter Dette er en aftale der er indgået mellem fællesleder af Søstjernen, Gl. Dalhøj og Grøftekanten Bodil Thomsen, børnechef Harriet Meisner og Børne- og Familieudvalget i Jammerbugt Kommune. Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen. 3.0 Generelle aftalevilkår Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere. Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse. Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget. Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale. 3.1 Aftaleområdets navn og adresse Søstjernen Nørtorupvej 2, Hjortdal 9690 Fjerritslev Telefonnummer: Mailadresse: bth@jammerbugt.dk Hjemmeside: Børnehaven Gl. Dalhøi Svinkløvvej 1, 9690 Fjerritslev Telefonnummer: Mailadresse: bth@jammerbugt.dk Hjemmeside: Børnehaven Grøftekanten/Vuggestuen Anemonen Vester Fælledvej Fjerritslev Telefonnummer: Mailadresse: bth@jammerbugt.dk Hjemmeside:

4 3.2 Kerneydelser og målgruppe Aftaleområdets kerneydelser: Kerneydelsen består i at tilbyde pasning. En primær kerneopgave er endvidere at styrke børns trivsel, udvikling og læring igennem målrettede aktiviteter, jf. de pædagogiske læreplaner, og leg. Ydelsen leveres i tæt samarbejde med de enkelte forældre. Forældrebestyrelsen ses som en vigtig sparringspartner i udviklingen af de pædagogiske principper. Aftaleområdets målgruppe: Søstjernen: Aldersintegreret institution med børn i alderen 0 år skolestart. Gl.Dalhøj: 2,11 år skolestart. Grøftekanten: 2,11 år skolestart Anemonen: 0 år 2,11 år. Aftaleområdets interne organisation: Søstjernen består af 2 afdelinger: børnehave og vuggestue. På tidspunkter af dagen er børnene adskilte i de 2 grupper med faste kontaktpersoner. Her er det muligt at have fokus på de enkelte børn og tilgodese deres behov bedst muligt. Da Søstjernen er en del af et lille lokalområde, bestræbes der på at samarbejde med aktører i lokalområdet. Gl. Dalhøj er en bondegårdsbørnehave, som har dyr og et stort varieret ude areal. Børnene er inddelt i 3 aldersopdelte basisgrupper med faste kontaktpersoner. Grøftekanten er delt i 2 huse, en børnehavedel det store hus og en vuggestuedel Anemonen. I perioder er der en spiregruppe i vuggestuen, hvor de børn, som har fået alderen til børnehave, kan blive en periode, for at skabe en blid overgang til børnehavelivet. Børnene i børnehaven er inddelt i 4 basisgrupper. 3.3 Samarbejdspartnere Institutionerne har et tæt samarbejde med PPR i Jammerbugt Kommune. I alle 3 institutioner afholdes kompetence forum med deltagelse af psykolog og talepædagog ca. 1 gang om måneden. Endvidere er der samarbejde med sundhedsplejersken, som kan deltage i kompetence forum og kan bruges som vejleder i andre sammenhænge. Vi har også et tæt samarbejde med ergo- og fysioterapeut om børnenes motoriske udvikling. Der afholdes 4 distriktsguppemøder om året på Fjerritslev skole, hvor et bredt felt af fagpersoner deltager. Der er et tæt samarbejde med indskolingen i forbindelse med overgang fra børnehave til skole. Inden skolegangen deltager repræsentanter fra skolen på et forældremøde i børnehaven, endvidere deltager de også på kompetence forum og netværksmøder, for at sikre bedst mulig start for børn med særlige behov. Der afholdes netværksmøder med forældre og forskellige fagpersoner, for at sikre en nuanceret indsats for de børn og familier, der kan have brug for det

5 Der er valgt fælles forældrebestyrelse for de 3 institutioner. Grøftekanten og Gl. Dalhøj har hver et aktivitetsudvalg bestående af forældre og afdelingsleder. I Søstjernen er der ligeledes et tæt samarbejde med forældrene i forhold til praktiske opgaver, som aftales fra gang til gang. De 3 institutioner har fælles pasning i ferier. Der er opbygget traditioner i forbindelse med særlige højtider, hvor de inviterer hinanden til arrangementer. De mødes i forbindelse med indskolingsforløbet. Da der i perioder er tosproget børn og asylbørn, kan der forventes samarbejde med andre relevante aktører, f.eks. asylcentret. Der er samarbejde med Familiehuset ved behov. Vi har valgt et fælles MED udvalg og fælles TR og AMR på tværs af de 3 steder

6 4.0 Økonomiske vilkår 4.1 Økonomisk ramme Søstjernen i Hjortdal i alt: Søstjernens budget er baseret på en minimumsnormering på 25,64 børn Søstjernen forventes at have 10 børnehavebørn og 8 vuggestuebørn Særlig støtte: kr. Sprogstøtte: kr. Gl. Dalhøj i alt: kr. baseret på 50 børn. Børnehaven har udvidet åbningstid. Særlig støtte: Gl. Dalhøj har 2 asylbørn, hvor udgifterne dækkes efter aftale med asylcentret. Grøftekanten i alt: kr. Børnehaven: kr. i alt baseret på 40 børnehavebørn Vuggestuen: kr. i alt baseret på 12 vuggestuebørn Særlig støtte: kr. Sprogstøtte:

7 4.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme De 3 institutioner er kommunale, med regler og retningslinjer udstukket af kommunalbestyrelsen ud fra den opgaveløsning, som Jammerbugt Kommune har beskrevet. Lønbudget samt øvrige barns -bestemte konti bliver udregnet efter nøgletal besluttet af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt kommune. Forudsætningen er, at der er etableret lønsumsbudgettering, og at lønnen er budgetteret på baggrund af gennemsnitslønninger i Jammerbugt kommune Vuggestuer: Personalenormering: Minimumsnormering pr. institution 0,00 Normering pr. barn: 9,87 Minimumsnormering i antal børn 0,00 Andel Uddannet personale 0,70 Andel Uuddannet personale 0,30 Gennemsnitsløn uddannet personale Gennemsnitstimeløn uddannet personale 209,30 Gennemsnitsløn uudannet personale ,48 Gennemsnitstimeløn uuddannet personale 153,02 Udgift til øvrige personaleudgifter pr. barn Køkkenmedarbejder: 9,51 Uddannelse 0,22 Øvrige personaleudgifter: 0,08 Udgift til børnetalsafhængig udgift pr. barn 9,81 Administration 0,36 Øvrige varekøb 0,32-7 -

8 Pædagogiske materialer 0,60 Elevaktiviteter 0,30 Forældresamarbejde 0,08 Ekstra udgifter vedrørende vuggestuebørn 2,50 Køb af it, inventar og materiel 0,38 4,54 Børnehaver: Personalenormering Minimumsnormering pr. institution 133,07 Normering pr. barn 5,19 Minimumsnormering i antal børn 25,64 Andel Uddannet personale 0,70 Andel Uuddannet personale 0,30 Gennemsnitsløn uddannet personale Gennemsnitstimeløn uddannet personale 209,30 Gennemsnitsløn uudannet personale ,48 Gennemsnitstimeløn uuddannet personale 153,02 Udgift pr. time uddannet personale 10,88 Udgift pr. time uuddannet personale 7,96 Udgift til øvrige personaleudgifter pr. barn Uddannelse 0,251 Øvrige personaleudgifter 0,083 0,335 Udgift til børnetalsafhængig udgift pr. barn Administration 0,423 Øvrige varekøb 0,366 Pædagogiske materialer 0,693 Elevaktiviteter 0,354 Forældresamarbejde 0,

9 Køb af it, inventar og materiel 0,430 2,360 Personalenormering i Søstjernen v/minimumsnormering i alt 133,07 Leder: 12,33 Uddannet personale: 84,52 Uuddannet personale: 36,22 Personalenormering i Gl.Dalhøi v/ 50 børn i alt: 259,50 t.: Leder: 12,33 Uddannet personale: 173,02 Uudannet personale: 74,15 Grøftekanten: Personalenormering i børnehaven v/ 44 børn 228,36 Leder: 12,33 Uddannet personale: 151,22 Uuddannet personale: 64,81 Personalenormering i vuggestuen/anemonen v/ 12 børn i alt 118,44 Leder 1,00 Uddannet personale: 82,21 Uuddannet personale: 35, Målfastsættelse Institutionen/fagområdets målfastsættelse skal afspejle sig i mål indenfor følgende områder: Økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Målene kan være 1. Fastlagt af politikerne, bestyrelser eller lignende (oppefra) 2. Fastlagt internt i institutionen/fagområdet - 9 -

10 I 2015 er der ikke ændre meget i forhold til målene for Dette skyldes at vi gennem vores deltagelse i Fremtidens dagtilbud har forpligtet os til IKKE at igangsætte yderligere udviklingsprojekter. Arbejdet med pejlemærkerne for Fremtidens dagtilbud fortsætter, da det var en proces der blev iværksat inden vi blev projekt kommune

11 5.1 Mål for økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Mål Eksempelvis resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Fokus på hvordan vi styrer og effektiviserer vores ressourceanvendelse At medarbejderne har medejerskab af og forståelse for budgettets anvendelse. Medarbejderne inddrages via information og dialog på Med-møder og p- møder. At foretage den nødvendige prioritering. At medarbejderne har en vis handlefrihed indenfor aftalte rammer. Forældrebestyrelsen orienteres og inddrages i dialog for principperne om ressourceanvendelsen. At medarbejderne har kendskab til budgettet og føler medansvar for ressourcefordelingen At medarbejdere deltager aktivt i dialogen om ressourceanvendelsen og prioriteringen af denne Budgetterne balancerer ved årets udgang. Vi bevarer fokus på vores kerneopgave, som består i at sikre, at alle børn trives, udvikler sig og lærer. Budgetopfølgning hvert kvartal i bestyrelse, MED udvalg og lederteam for hver institution. At der til stadighed tænkes bredt i forhold til ressourceanvendelse. ( fx samarbejde på tværs, genbrug, rationaler, rutiner o.m.a.) Ud over den fælles koordinerede pasning, har de 3 børnehaver også fælles pasning i andre skoleferier så som uge 8, før påske og uge 42. Behovet for vikardækning mindskes. Flere ressourcer i det daglige. I lederteamet vurderes ressourceanvendelsen før og efter hver ferie. Vi skal vurdere om der, Vurderes sammen med

12 Mål Eksempelvis resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres i nogen sammenhænge, kan være fordele i fælles indkøb ved større parti varer f.eks. rengøringsartikler. Evt. oprette en låne bytte central for de 3 steder. Sætte fokus på rutiner og kultur i forbindelse med møder og daglig mødeplan o.lign. Undgår smid-vækkultur og dobbeltindkøb. Andre kan se muligheder i genbruget. At personaletimerne er fordelt mest hensigtsmæssigt ift. pædagogiske aktiviteter med børnene og undgå unødvendige møder indkøbsansvarlig Vurderes på fælles p- møder Vurderes i lederteamet og på p.møder i de enkelte huse Mål for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Målrettet forældresamarbejde At vi inddrager forældrene i dagtilbuddets virke. Forventningsafklaring ved første møde i børnehaven og herefter ved behov. Vi skaber kontakt til forældrene dagligt i Der foregår en konstruktiv dialog. At der er gensidig interesse for jævnlig dialog. Ved møder mellem forældre og personale følges der op på gensidige aftaler

13 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres forbindelse med aflevering og afhentning af børnene. Forældrene inddrages ved brobygning til skolen Personalet skal understøtte og udvikle relationen til forældrene som ressourcepersoner både ift. dagligdagen og ved netværksmøder Alle bidrager til den gode skolestart At alle føler et fælles ansvar for barnets trivsel og udvikling Sammen med skolen vurderes effekten af de tiltag der har været igangsat for at lette overgangen At vi i samarbejde med forældrene ser på hvordan de kan bidrage til udvikling af dagtilbuddet. Samarbejde med forældrebestyrelsen ved udarbejdelse af diverse politikker Vi laver små projekter med billeder af proces og resultat og inviterer forældrene til fernisering og kaffe. Der nedsættes aktivitetsudvalg, som hjælper ved særlige arrangementer. Tættere kontakt til og mellem forældrene. At der udvikles nye og håndterbare tanker og ideer til samarbejdet og dermed udvikling af institutionerne Gensidig åbenhed for nye ideer At der vises interesse for at deltage aktivt I bestyrelsen Teammøder Alle parter føler ansvar

14 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Forældrene deltager i netværksmøder. Foreslå at der oprettes en ressourcebank blandt forældrene. for at gøre en forebyggende indsats. At den bruges i praksis Vurdere på kompetence forum hvilken indsats der gør en forskel eller skal udvikles Grøftekanten og Gl.Dalhøj deltager i Fremtiden Dagtilbud og vil ved hjælp af dette projekt blive inspireret til forældreinddragelse. Søstjernen kan gøre brug af disse erfaringer. Ny inspiration og dermed implementering af nye måder at inddrage forældrene på. Gennem Fremtidens Dagtilbud forventes det at man jævnligt evaluerer indsatsen. Her bruges de redskaber, som vi præsenteres for. Tankerne bag FD er, at et målrettet forældresamarbejde forudsætter, at dagtilbuddet organiserer forældresamarbejdet på måder, der understøtter sammenhængene i barnets liv. Også overgangene fra dagpleje og skole kan tænkes ind her. At overgange lettes mellem de forskellige arenaer barnet færdes i gennem samarbejdet med dagpleje og skole Strukturerede møder mellem relevante parter At Kidslink er forældrenes foretrukne tilgang til kommunikation med dagtilbuddet i stedet for At Kidslink er implementeret i alle dagtilbud og bliver brugt af personale og forældre. Vi skal gøre en ekstra indsats for at få alle forældre med, ved at kontakte dem personligt og helt konkret 100 % tilmelding for at systemet virker optimalt og at undgå dobbelt information. Leder spørger jævnligt, hvordan det går og tjekker tilmelding via administration

15 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres telefon. hjælpe, hvis det er p.g.a. usikkerhed, at systemet ikke bruges. At alle bruger de muligheder og funktioner som Kidslink rummer Leder og IT ansvarlig tjekker op på diverse udfordringer der konstateres. At personalet tager ansvar for at bruge den digitale kommunikation. At bruge Kidslink skal være en daglig og naturlig rutine. IT ansvarlig og leder skal støtte denne rutine ved at minde om, at der skal sendes beskeder og fotos via Kidslink. Aktiviteter dokumenteres ved hjælp af Kidslink. Vi udsender nyhedsbreve 1 gang om måneden via mails. Personalet føler sig sikre i håndtering af systemet At det trådløse netværk fungerer optimalt hver dag Personalet registrer børnene hver dag og modtager sygemeldinger o.lign over Kidslink Sender beskeder og bruger kalender.. Vi kan se det bruges Leder spørger jævnlig hvordan det går og giver feedback. IT ansvarlig deltager i opfølgningsmøder

16 5.3 Mål for Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling At refleksion over egen praksis er en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Grøftekanten og Gl. Dalhøj deltager i Fremtiden Dagtilbud (FD) Her forventes det at man dagligt og ugentligt laver refleksionsnoter elektronisk. Lederens holder statusmøder efter hver 5 ugers forløb, hvor der bruges en fast spørgeguide. At medarbejderne (FD) registrerer deres noter elektronisk, således de bliver synlige og kan bruges ved planlægning af nye forløb. At det er håndterbart. Foregår i refleksionsgrupperne både med og uden leder. Ud fra spørgeguide. At jævnlige evalueringer danner grundlag for udvikling af den pædagogiske praksis. Planlægning af tid og rum for evaluering, som bruges til justering af daglige rutiner og tilrettelæggelse af nye aktiviteter og udviklingsprojekter Inddrage forskellige former for dokumentation til at understøtte At evaluering foregår og medvirker til at højne kvaliteten og bevidstheden om den pædagogiske indsats betydning At der foregår refleksion over egen praksis På teammøder i forbindelse med planlægning. Hvilke erfaringer har vi fået gennem tidligere evaluering. Hvilke behov er der for justering og udvikling af læringsmiljøet?

17 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres evaluering At der i det enkelte dagtilbud skabes rum til refleksion og evaluering. Der foregår en systematisk planlægning af hvilke aktiviteter der skal evalueres jf. FD Vi lader os inspirere af FD, EVA-kopiark samt Maturanas domæneteori At medarbejdere oplever de har tid og kan se mening med evaluering Der er åbenhed og tryghed i personalegruppen, som understøtter en åben dialog omkring det pædagogiske arbejde i institutionen dagligt såvel som på planlagte tidspunkter. Vi tør at stille spørgsmål til hinanden og kan modtage konstruktiv feedback. På teammøder: hvad er lykkes og hvad er lykkes mindre godt MUS At evaluering bruges til at udvikle praksis. Gennem FD og EVA skema ved udvalgte rutiner og aktiviteter. Ved sparring i teams. At medarbejderne kan se mening med og håndtere redskaberne, som et brugbart materiale På teammøder

18 5.4 Mål for Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion At inklusion i praksis er beskrevet på praksisniveau. Vi har inklusion som overordnet tema ift. vores fokuspunkter i læreplanstemaerne. Personalet tilbydes relevante kurser i bl.a. ICDP Fremtidens dagtilbud (FD) understøtter udviklingen af en målrettet og systematisk pædagogisk didaktik som bærende elementer i den pædagogiske basismodel, som Grøftekanten og Gl.Dalhøj arbejder med. I Søstjernen inddrages musikpædagog i et længere tilrettelagt forløb, hvor børnene deltager i mindre grupper. Der skal endvidere arbejdes med konceptet At der er øget bevidsthed omkring inklusion og eksklusion af børn At vi er i stand til at identificere eksklusionsfaktorer At personalets opnåede kompetencer ift. uddannelse er implementeret i daglig praksis Alle børn får udbytte af at deltage Medarbejderne inspireres af musikforløbet. I forbindelse med FD Ved tilrettelæggelse af pædagogiske forløb, ses tilbage på tidligere erfaringer Tilbagemelding fra forældre i det daglige og evaluering sammen med musikpædagog. Justering undervejs

19 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres fri for mobberi. At praksis udvikles og justeres i forhold til aktuelle børn, forældre og personale. At institutionen indrettes med henblik på differentierede læringsmiljøet. I FD, som Grøftekanten og Gl. Dalhøj deltager i, gøres der bevidste overvejelser om læringsmiljøets betydning for at understøtte det pædagogiske arbejde. Vuggestuen Anemonen, følger, i deres pædagogiske arbejde, mange af de samme principper, som er gældende for FD. At der skabes gode læringsmiljøer, hvor det enkelte barn føler sig, som en betydningsfuld deltager i fællesskabet At forældrene føler sig set og hørt Gennem observationer og efterfølgende dialog på teammøder og ved forældresamtaler Daglige iagttagelser og justeringer Personalet skal møde barnet hvor det er, og give det passende udfordringer, der hverken er for svære eller for lette. Personalet bruger den viden de har fra icdp og kurser om inklusion I Søstjernen er der et særligt fokus på ændring af de fysiske rammer, således de tilgodeser den enkelte aldersgruppe og børnenes behov. Rammerne og aktiviteterne udvikles løbende. At vi oplever en positiv virkning og får positiv feedback God stemning blandt børn og voksne Løbende feedback fra forældrene videreformidles blandt personalet. Bruges bl.a. i evalueringen på teammøder

20 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres At de didaktiske overvejelser videreformidles og udvikler praksis. I FD arbejdes der med bevidst planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogisk praksis. At erfaringerne med arbejdet i FD bruges konstruktivt til videre udvikling af praksis. At personalets opnåede kompetencer ift. videreuddannelse omkring social inklusion er implementeret i daglig praksis. På teammøder i forbindelse med justering af praksis ved udvalgte temaer anvendelse af EVA- skemaer At evalueringsskemaerne bruges i daglig praksis og på teammøder At læringsperspektivet tydeligt fremgår af den pædagogiske praksis Der skabes rammer for en refleksionskultur, som er planlagt og synligt. Der registreres løbende noter efter endt aktivitetsforløb. I Søstjernen bruges evalueringsskema fra EVA. At der er rum og tid til didaktiske overvejelser Jf. FD Vidensdeling på tværs af de 3 institutioner Jf. FD På fælles personale møder

21 5.5 Mål for Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer At personalet fastholder fokus på den primære opgaveløsning. Fællesleder/teamkoordinatorer og afdelingsledere for de 3 institutioner koordinerer og afklarer, indbyrdes, opgaver og roller løbende. Ledelsen skal sætte retning, på baggrund af overordnede krav og målsætninger, i forhold til den pædagogiske indsats, således personalet kan se mening og selv justere konkrete tiltag i det daglige arbejde med børn og forældre. Tydelig definering af kerneopgaven, herunder kan og skal opgaver. Tydelighed i dagligheden om hvem der gør hvad Fælles refleksion, sparring og dialog omkring kerneopgaven opleves som primær omdrejningspunkt af ledelse og medarbejdere På lederteammøder justeres aftaler løbende Hvis der opleves uklarheder i det daglige, afklares usikkerhed hurtigst muligt Der evalueres løbende herpå og særligt i forbindelse med p møde samt ved årets afslutning Fokus på det psykiske og fysiske arbejdsmiljø samt social kapital, bl.a. ved tæt samarbejde mellem AR-TR/ledelse og i fælles MED udvalg Vi arbejder med at flytte fokus fra problem til udfordring

22 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Ledelsen skal understøtte prioritering af opgaverne. Leder er tovholder for at tiltagene bliver gennemført Jævnligt feedback og dialog, når der opleves særlige udfordringer. At lederen er drivkraft i den pædagogiske udvikling. Sikre at den viden, der er til stede, sættes i spil. Ved vidensdeling på teammøder og fælles personalemøde Få fagpersoner udefra til at holde oplæg på fælles p- møder. Sikre at personalet får mulighed for supervision o.lign. At sætte udviklingsprocesser i gang og holde gryden i kog, lige nu FD. Fremtidens dagtilbud kræver at ledelsen er drivkraft ved at etablere organisatoriske rammer for det målrettede arbejde og sikre faglig sparring og muliggøre en refleksions- og feedbackkultur i dagtilbuddet. - At der sker en videre formidling, når medarbejdere har været på kursus - At det opleves motiverende og relevant - At det er anvendeligt i dagligdagen og understøtter den pædagogiske opgave - At der opleves en kultur, som er præget af høj faglighed og velfungerende samarbejde på tværs af alle, som har tilknytning til de 3 institutioner. På teammøder og fælles møder. Der er særlig tid og rum for evaluering i forbindelse med FD

23 Markeringer med gult er pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud

24 6.0 Særlige vilkår lukkede børnehaven Skovhuset i Fjerritslev. Det har betydet at der nu er fælles ledelse mellem Søstjernen i Hjortdal, Gl. Dalhøj og Grøftekanten. De 3 institutioner har ligeledes fælles forældrebestyrelse og fælles TR, AR og MED-udvalg. Institutionerne har selvstændige budgetter. Søstjernen har beliggenhed i et lille lokalsamfund i Hjortdal. Institutionen rummer både vuggestuebørn og børnehavebørn. Det tilstræbes og forventes, at der er et tæt samarbejde med lokale aktører i området samt et meget tæt forældresamarbejde. Grøftekanten har tilknyttet en vuggestue, som kaldes Anemonen. Børnehaven rummer en del børn med særlige behov, heraf flere 2 sproget børn. Gl. Dalhøj er en bondegårdsbørnehave med dyr og et stort ude areal. Grøftekanten og Gl. Dalhøj deltager i udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud. Derfor vil flere målområder i aftalen for 2015 være inspireret af dette program, da det bygger på de 4 pejlemærker fra Task Force. Hvad er Fremtidens Dagtilbud? Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner om at udvikle og afprøve udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud. Programmet er igangsat af Socialstyrelsen. Formålet med programmet er at få viden om, hvordan man understøtter børns trivsel, læring og udvikling gennem en målrettet og systematisk pædagogisk didaktik og et målrettet forældresamarbejde, hvor dagtilbuddets ledelse er drivkraft. Effekten af indsatsen undersøges blandt ca børn i alderen 0-6 år. Udviklingen af programmet sker i løbet af det første halvår i 2014, og ca. 15 af kommunens dagtilbud (vuggestuer, børnehave og dagplejere) vil blive involveret efter sommerferien 2014 og frem til og med sommeren Om Fremtidens Dagtilbud Fremtidens Dagtilbud er et udviklingsprogram, der understøtter børns læring og udvikling gennem målrettet og systematisk arbejde med syv komponenter: 1. Målrettet og vidensbaseret praksis med afsæt i de seks læreplanstemaer 2. Pædagogisk didaktik (med afsæt i it-refleksionsværktøj) 3. Målrettet løbende forældreinvolvering 4. Kompetenceudvikling 5. Ledelse 6. It og digitale læreprocesser 7. Udvidet forældresamarbejde om læringsaktiviteter i hjemmet. De fem første komponenter udgør til sammen den grundlæggende pædagogiske model, dvs. en understøttende ramme for, hvordan den pædagogiske praksis kan styrke børnenes trivsel, udvikling og læring. Herudover arbejdes i udviklingsprogrammet med to supplerende modeller, hvor der er fokus på hhv. digitale læreprocesser og udvidet forældresamarbejde i form af læringsaktiviteter i hjemmet. I programmet afprøves de syv komponenter i dagtilbuddene således i tre modeller: 1) BA- SIS, som består af de første fem komponenter, 2) BASIS + IT, som består af de seks før

25 ste komponenter og 3) BASIS+HJEM, som indeholder udvidet forældreinddragelse i form af læringsaktiviteter i hjemmet. Modellerne undersøges i et forskningsdesign, hvor dagtilbuddene tilfældigt udvælges til at afprøve en af modellerne Selve afprøvningen forløber sådan, at komponenterne gradvist indfases i dagtilbuddene. På den måde opnås viden om effekten af BASIS, BASIS + IT og BASIS + HJEM, men også om de enkelte komponenter hver for sig og i kombination. Selve afprøvningsperioden er to år, men perioden er nedbrudt i fire halvårlige eksperimentperioder af hensyn til personaleressourcer og børnegennemstrømning i dagtilbuddene. Konkret betyder det, at hvert dagtilbud vil deltage i programmet i to år, hvor de gradvist vil afprøve komponenterne i programmet. Hvad får de deltagende kommuner ud af at deltage i Fremtidens Dagtilbud? Ved at deltage i programmet får kommunerne en unik mulighed for at bidrage til at forbedre kvaliteten i de danske dagtilbud. Mere konkret får det pædagogiske personale anvendelige refleksionsredskaber til at tilrettelægge pædagogiske forløb med udgangspunkt i en systematisk og målrettet pædagogisk didaktik. Redskaberne understøtter med andre ord, at den pædagogiske praksis tilrettelægges med afsæt i analyser af børnegruppens forudsætninger og aktuelt bedste viden om centrale læringsområder og læringsmål, ligesom de understøtter opfølgning og refleksion over børnenes udvikling, trivsel og læring. Flere redskaber er digitale, og de deltagende vil derfor få stillet tablets til rådighed i perioden. Derudover får de enkelte pædagoger kompetenceudvikling i modellerne. Dagtilbudsledere deltager også i kompetenceudvikling med fokus på ledelse af pædagogisk udvikling og lederens rolle i udvikling og facilitering af dagtilbuddets refleksions- og evalueringskultur. Hvad får børnene ud af at deltage i Fremtidens Dagtilbud? Fremtidens Dagtilbud har til formål at støtte og styrke børns trivsel og læring i dagtilbuddet. En god trivsel og læring i dagtilbuddet gør det nemmere for barnet at klare den fremtidige skolegang. Fremtidens Dagtilbud understøtter derfor de færdigheder, der giver børn en god skolestart, herunder barnets almene, sociale og sproglige udvikling. I programmet gennemføres løbende vurderinger af børnenes sociale, almene og sproglige kompetencer, som anvendes til at dokumentere indsatsens virkning med henblik på fremtidig udrulning af programmet