VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på
|
|
- Michael Berg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN Læs mere på
2 INDHOLD Kapitel 1 2 Konklusion 2 Målene i Virker Hverdagen 2 Implementering af Virker Hverdagen 2 Metode 3 Kapitel 2 2 Baggrund for projektet 2 Opkvalificering af frontpersonalet via konkrete værktøjer 2 E-læringscases 3 Hjulet 3 En systematik der kan skabe synergieffekt 4 Kapitel 3 4 Udbytte af Virker Hverdagen 4 Facilitatorer 4 Frontpersonale 5 Elever 5 1
3 KAPITEL 1 Konklusion Denne rapport er et resume af slutevalueringen af projektet Virker Hverdagen ( ). Virker Hverdagen var et kompetenceopbyggende projekt, der skulle træne det kommunale frontpersonale ved Frederiksberg Kommune i tidlig opsporing af sygdomme hos ældre borgere og medicinske patienter for derigennem at forebygge (gen-) indlæggelser. Projektet blev udviklet i et samarbejde mellem Uddannelsesenheden og Frederiksberg Kommune. Begrebet frontpersonale omfatter social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Kompetenceløftet skulle medvirke til en fortsat motivation og arbejdsglæde, medvirke til fastholdelse af personalet, ligesom det skulle sikre høj faglig kvalitet i hjemmeplejen og på plejecentrene. Projektet Virker Hverdagens formål var at skærpe frontpersonalets faglige blik for hverdagsobservationer, således at de blev mere præcise i forhold til at observere, reagere og dokumentere på baggrund af deres arbejde hos borgeren/beboeren. Målene i Virker Hverdagen Det overordnede mål med Virker Hverdagen var at etablere en systematik til tidlig opsporing af funktionsnedsættelse, underernæring og sygdomstegn hos den ældre borger og den ældre medicinske patient, og formålet med projektet sammenfattes som: 1. Tidlig opsporing af sygdom hos den ældre borger, herunder den ældre medicinske patient med kroniske sygdomme, nedsat funktionsniveau og underernæring. 2. Udarbejdelse af konkrete værktøjer til anvendelse for frontpersonalet 3. Forebyggelse af (gen)indlæggelser hos den ældre medicinske patient Ad 1: Tidlig opsporing af sygdom hos den ældre borger, herunder den ældre medicinske patient med kroniske sygdomme, nedsat funktionsniveau og underernæring Evalueringen har vist, at Virker Hverdagen er et godt bidrag til arbejdet i hjemmeplejen og plejecentre, fordi redskaberne i Virker Hverdagen lærer frontpersonalet at systematisere deres indsamling af viden i hjemmene og sætte enkeltheder sammen til et hele. Eleverne er den gruppe, hvor det allertydeligst kommer til udtryk, og det er også hos eleverne, at man tydeligst kan se, at Virker Hverdagen fungerer i forhold til at observere, reagere og dokumentere. Ad 2. Udarbejdelse af konkrete værktøjer til anvendelse for frontpersonalet Virker Hverdagen har udarbejdet en række meget positivt omtalte redskaber til brug for arbejdet. Materialet fungerer i særlig grad, fordi de udviklede e-læringscases understøtter det redskab der udgøres af Hjulet på overbevisende måde. Tilsammen adresserer de hverdagsproblemer på en intuitiv måde, hvorfor de er lette for frontpersonalet at sætte sig ind i og anvende i arbejdet. Mange kan efter kort tid undlade at tage et fysisk materiale (Hjulet) frem, men kan medbringe Hjulet som et arbejdsredskab i hovedet. Implementering af Virker Hverdagen Styregruppen for Virker Hverdagen samt arbejdsgruppen blev nedlagt primo Det har dog tydeligt vist sig, at der fortsat er meget stort engagement i Virker Hverdagen i særlig grad fra ledelsens side. Flere steder angiver ledere og facilitatorer da også, at de ikke ser Virker Hverdagen som et projekt, men som noget der er implementeret noget der er en del af hverdagen. Virker Hverdagen har været bygget solidt op og er blevet forankret forsvarligt, hvorfor selv en omstrukturering af hele hjemmeplejen på projektets meget sårbare tidspunkt, nemlig da det gik fra at være projekt til at skulle implementeres, ikke har betydet, at det er lukket ned. 2
4 Metode I alt er der interviewet 27 personer inkluderende styre- og arbejdsgruppe, ledelse, facilitatorer, frontpersonale og elever. Foruden interviews er der lavet et elektronisk spørgeskema, der er sendt ud til 30 facilitatorer, med henblik på at kortlægge, hvordan de har oplevet deres rolle i Virker Hverdagen. Ud af de 30 udsendte spørgeskemaer, endte det med en bruttoliste på 25 facilitatorer. Der var en svarprocent på 72. KAPITEL 2 Baggrund for projektet Det overordnede mål med Virker Hverdagen var at etablere en systematik til tidlig opsporing af funktionsnedsættelse, underernæring og sygdomstegn hos den ældre borger og den ældre medicinske patient, herunder udvikling af konkrete redskaber til frontpersonalet. Projektet blev udviklet i et samarbejde mellem Center for HR, Region Hovedstaden og Frederiksberg Kommune. Det indgik som en del af en pulje på 50 mio. kr., der blandt andet havde til formål at styrke samarbejdet mellem region og kommune. Derudover indgik projektet som en del af den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fra Opkvalificering af frontpersonalet via konkrete værktøjer Det overordnede mål med at øge fokus på opsporing af funktionsnedsættelser hos den ældre medicinske patient, skulle opnås ved at opkvalificere frontpersonalet i plejecentre og hjemmepleje gennem undervisningsforløb med udgangspunkt i fire e-læringscases. Målene for projektet skulle nås ved at sikre et fagligt kompetenceløft af frontpersonalet, forstået som social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i hjemmeplejen samt i plejecentrene i Frederiksberg Kommune. Kompetenceløftet skulle medvirke til fortsat motivation og arbejdsglæde, fastholdelse, samt yderligere styrke den faglige kvalitet i hjemmeplejen og i plejecentrene, ved at gøre frontpersonalet dygtigere til at: Observere Reagere Dokumentere E-læringscases To af de udviklede e-læringscases var målrettet problemstillinger i hjemmeplejen og to var målrettet problemstillinger i plejecentrene. Casene var bygget op omkring hverdagssituationer, som alle frontmedarbejdere kan komme ud for i deres daglige arbejde, idet man via billeder lukkes ind i en borgers hjem, og via tekst bliver sat ind i konkrete problemstillinger og bedt om at få øje på bekymringspunkter i billederne. Casenes visualisering af hverdagssituationer har været en klar fordel for ikke mindst ansatte uden gode sproglige evner, ligesom casene har givet personalet mulighed for at diskutere en stribe situationer, også før de stod i dem. Hjulet E-læringscasene indgik i undervisningsmaterialet til Virker Hverdagen sammen med Hjulet. Hjulet var et blandt flere redskaber, som Sundhedsstyrelsen havde beskrevet i en rapport og anbefalet som et godt værktøj til tidlig opsporing. Hjulet er oprindeligt udarbejdet af Geriatrisk Team, Roskilde, som et samarbejde mellem Roskilde Kommune og Roskilde Sygehus. Hjulet blev valgt som redskab i projektet, fordi det blev vurderet som meget velegnet for målgruppen. Samtidig blev det vurderet, at Hjulet ikke kunne stå alene, men måtte suppleres, hvorfor e-læringscasene blev udviklet således, at problemstillingerne i casene afspejlede observations- 3
5 punkterne i Hjulet. Hjulet gav frontpersonalet mulighed for - emne for emne at sammensætte et helhedsbillede af den borger eller beboer, de var ude hos. Der var tale om 6 emner. Under hvert emne var der en række underpunkter, som personalet skulle medtænke, når de observerede i hjemmet. En systematik der kan skabe synergieffekt Virker Hverdagens meget praksisnære redskaber, der sikrer, at personalet tænker hele vejen rundt om borgerne, betyder, at redskabet er meget anvendeligt sammen med andre projekter. Redskaberne systematiserer hverdagen på en måde, der ikke går på tværs af andre projekter, men snarere kan skabe en synergieffekt. Dette har kunne konstateres på flere af de steder, hvor der sideløbende er kørt et andet projekt: I sikre hænder, hvor man har valgt, at lade Virker Hverdagen indgå som en måde at sikre præcise observationer til gavn for det andet projekt. KAPITEL 3 Udbytte af Virker Hverdagen Evalueringen viser, at Virker Hverdagen er et godt bidrag til arbejdet i hjemmepleje og plejecentre og at det med fordel kan benyttes af såvel frontpersonale som elever, der er under uddannelse. Virker Hverdagen er nemt at integrere i det arbejde der allerede udføres. Det har endvidere stor betydning, at Virker Hverdagen er udviklet, så det er tæt forbundet med hverdagen, og den måde frontpersonalet arbejder på. Helhedsblikket for borgerne og beboerne er blevet bedre, fordi redskaberne i Virker Hverdagen har bidraget til, at frontpersonalet (herunder også eleverne) bedre kan systematisere deres indsamling af viden i hjemmene og sætte enkeltheder sammen til et hele. Facilitatorer Undervisningen i cases samt Hjulet blev varetaget af facilitatorer, dvs. personer fra arbejdspladserne såsom teamledere, pædagogiske vejledere o. lign., der gennem kurser blev oplært i at forestå undervisningen. Evalueringen viser, at facilitatorerne var meget positive over for projektet, og fungerede som gode ambassadører selv tre kvart år efter, at projektet var ophørt og overgået til at skulle fungere i hverdagen, og selv efter at hele hjemmeplejen på Frederiksberg er lagt betydeligt om. Facilitatorerne har, qua den undervisning de har modtaget, følt sig parate til at varetage undervisningen som facilitatorer og har endvidere påtaget sig det videre arbejde med at fastholde og videre implementere Virker Hverdagen i det daglige arbejde. Jeg tænker at fremtiden ser lys ud, da jeg mener, at det netop er det værktøj, som klæder personalet på i forhold til at se borgeren udefra og ind (Facilitator) Facilitatorerne fremhæver, at Virker Hverdagen består af et godt undervisningsmateriale, der fungerer godt i forhold til dagligdagens problemstillinger for frontpersonalet. Tilbagemeldingerne er meget enslydende og reflekterer, at en række af de formål med projektet man havde fra styregruppens og arbejdsgruppens side, ser ud til at være godt implementeret i facilitatorerne. På den positive side angiver facilitatorerne, at hjælperne er blevet mere opmærksomme, de er glade for undervisningen i små grupper og synes undervisningen er sjov og de er engagerede i den. Virker Hverdagen består af et godt undervisningsmateriale, der er velfungerende til observationer og refleksioner og giver inspiration til hverdagen. Endvidere giver Virker Hverdagen et fælles sprog, fælles viden og løfter kompetencerne. Det fremhæves, at Virker Hverdagen er med til dels at sætte fokus på indlæggelser, dels på problemstillinger når borgerne 4
6 kommer tilbage fra indlæggelsen og at borgerne derved får bedre hjælp. Virker Hverdagen nævnes også positivt for at afspejle dagligdagen og fungere godt i forhold til personer med mindre erfaring. Det giver mulighed for at lære af hinandens erfaringer og kompetencer. Mine elever bruger det. Assistenter og sygeplejerskerne har endnu ikke fået undervisning i Virker Hverdagen, men vi skal hele vejen rundt (med undervisningen i Virker Hverdagen) for at vi kunne samarbejde om de forskellige opgaver, for de (faggrupperne) mødes ude ved borgerne om de forskellige opgaver (Facilitator, hjemmepleje) Jeg synes det (Virker Hverdagen) er et godt arbejdsredskab, da det får medarbejderne til at reflektere mere. Jeg ved, vi har haft færre fald blandt borgerne, da der har været mere fokus på observationerne ude i hjemmene. Der har også været mere fokus på ernæring og de psykiske og sociale problemer (Facilitator, hjemmeplejen) Frontpersonalet E-læringscasene var udviklet, så de gav mening i forhold til medhjælpernes arbejdsdag, og Hjulet fungerede som god understøttelse i praksis, også selvom mange efterhånden havde internaliseret det, og derfor ikke længere havde det fysisk i hænderne. På samme måde blev det meget positivt omtalt af frontmedarbejderne, at der som led i Virker Hverdagen var planlagt undervisning særskilt for dem, og at der var særskilt fokus på, hvorledes deres viden kunne komme bedre i spil. Virker Hverdagen blev således positivt vurderet allerede ved at være et redskab, der var udviklet for og havde fokus på frontmedarbejderne. Det kan jeg mærke, når vi står med de der komplekse grupper. Den der berøringsangst der kan være for komplekse klienter er blevet mindre. Der er (kommet) interesse for det her. Der er interesse for at løse det (Frontmedarbejder, hjemmeplejen) Samlet set har redskaberne i Virker Hverdagen styrket frontpersonalet, således at de er blevet bedre til at kombinere og systematisere det de observerer, også hos de komplekse borgere og reagere på det. De er blevet bedre til at koble enkeltobservationer, der måske ikke hver især vækker bekymring, til et samlet hele. Dermed har Virker Hverdagen løftet frontpersonalet, fordi det er blevet tydeligere for frontpersonalet, hvad de skal rapportere omkring og have fokus på. For personale med stor erfaring, kan den direkte læring fra redskaberne forekomme mindre. Her fungerer redskaberne snarere som en reminder om og sikkerhed for, at frontpersonalet også det erfarne bliver ved med at nå hele vejen rundt om borgeren. Elever Evalueringen har vist, at Virker Hverdagen på særlig vis støtter eleverne i deres arbejde og uddannelse. Samtidig synes det relevant at medtage dem, da der er tale om en gruppe mennesker, der snart vil indgå som frontpersonale. Virker Hverdagen fremhæves igen og igen som meget anvendeligt for eleverne, hvilket dog formentlig også skyldes, at eleverne er inde i et meget struktureret undervisningsforløb og at introduktionen til Virker Hverdagen synes at være mere grundig end til frontpersonalet. Der er således afsat tilstrækkelig tid til at introducere eleverne ikke bare i, hvordan Hjulet og casene kan bruges til at observere og reagere, men også til at dokumentere. Materialet kan endvidere anvendes af frontpersonalet, der har eleverne med ude i arbejdet hos borgerne. Derved bliver 5
7 frontpersonalet også dygtigere til at bruge redskaberne i Virker Hverdagen Det vil sige, at når eleverne kommer ud i første praktik, har de endnu kun modtaget relativt lidt undervisning i sundhedsfaglige og sociale fag. På baggrund af dette fortalte en elev, at mange af hendes klassekammerater faktisk frygtede at komme i praktik, i særlig grad dem, der ikke havde erfaring fra tidligere vikarjob o. lign., fordi de oplevede, at de ikke var klædt godt nok på til at kunne klare den virkelighed, der ventede dem i praktikken. Derfor fik undervisningen i e-læringscasene og Hjulet en stor betydning for hende i begyndelsen af hendes første praktikperiode ved Frederiksberg hjemmepleje. Jeg ville ønske, at det (redskaberne fra Virker Hverdagen) var en del af undervisningen (på skolen), fordi det har gjort mig så meget mere parat til det, som jeg kom ud til. Det var hårdt bare at blive kastet ud i virkeligheden, men Hjulet hjalp mig rigtigt meget, og jeg ville gerne have kendt det endnu tidligere (Hjælperelev, 1. praktikperiode) Vi lærer jo at det er borgeren vi skal passe på og det er borgeren vi skal være opmærksomme på, så man glemmer jo egentligt alt det udenom, som der jo også er. Man kommer (med Hjulet) til at tænke lidt længere, når man kommer ind hos en borger (Hjælperelev, 1. praktikperiode) 6
8 7
Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse
Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter
Læs mereRegion Hovedstaden. Projekt VIRKER HVERDAGEN
Region Hovedstaden Projekt VIRKER HVERDAGEN Mette Davidsen, Projektleder, Uddannelsesenheden, Region Hovedstaden mette.davidsen.01@regionh.dk Aino Homann Nielsen, Udviklingskonsulent, Uddannelsesenheden,
Læs mereProjektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?
Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden
Læs mereDrejebog for e-learningcases i Virker Hverdagen. www.regionh.dk/virkerhverdagen
Drejebog for e-learningcases i Virker Hverdagen 1 Drejebog til Virker Hverdagen Drejebogen er et støtteredskab, der er udarbejdet til dig der er ansvarlig for at planlægge og gennemføre e-learningcasene.
Læs mereJette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud
Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring proces og anbefalinger KL Konference om værktøjer til tidlig opsporing Torsdag Klik for den at 13. redigere
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereN OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund
N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn
Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage
Læs mereEvaluering af pilotprojektet Virker Hverdagen
København, juli 2014 REGION HOVEDSTADEN OG FREDERIKSBERG KOMMUNE Evaluering af pilotprojektet Virker Hverdagen Erfaringsopsamling og anbefalinger Malte Harbou Thyssen og Sune Lindholdt 06-07-2014 Side
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereProjektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring
Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring September 2016 Baggrund for projektet: Med en betydelig stigning i antallet af ældre i de kommende år, vil det være væsentligt at fokusere på kost og
Læs mereImplementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune
Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune Projektgruppen: Distriktsleder Christina Bjerking Områdeleder Birthe T. Larsen Udviklingssygeplejerske Gunnel Pedersen Koordinerende akutsygeplejerske
Læs mereTværfaglig ernæringsintervention
Tværfaglig ernæringsintervention Frederiksberg har regnet på fordelene ved at tilbyde en tværfaglig indsats til ældre i ernæringsmæssig risiko. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Ifølge kommunens
Læs mereHerunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.
Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereEvalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud
Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD
Læs mereBilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner
Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne
Læs mereGenerelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereKOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK. Underviser Kirsten Nielsen, Social- og Sundhedssolen Silkeborg
KOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK BAGGRUND FOR FOU-PROJEKTET Undersøgelser viser, at kun ca. halvdelen af erhvervsskoleelever oplever sammenhæng mellem skoleperioden og praktikken Diplomopgave som belyser
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereKOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION
KOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION Udvikling af kompetencer til social innovation hos pædagogiske assistenter og social- og sundhedsassistenter (Kort version) VELFÆRDEN HAR BRUG FOR INNOVATIVE MEDARBEJDERE
Læs mereAMU Kursus Fag og læringskonsulent: Dag 3
Tidlig opsporing af sygdomstegn. AMU Kursus 46874 Fag og læringskonsulent: Dag 3 Program for dag 3 Velkomst v. og registrering Tjek ind og opsamling Observationer. Objektiv/subjektiv. Det kliniske blik.
Læs mereHvorfor interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde? I dag er det ikke nok at være en faglig dygtig sundhedsprofessionel. Den sundhedsprofessionelle skal kunne indgå i et tværprofessionelt - og tværsektorielt
Læs mereEvalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne
Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Som angivet i Kontrakt for Aftalestyring 2008 Sundhedsuddannelserne af november 2007, skal der udarbejdes en årlig evalueringsrapport på de
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Medicinsk Sengeafsnit Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9202 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs merePraktikperiodens faser
Praktikperiodens faser Din praktikperiode på botilbuddet Ørbæklund er opdelt i tre faser: Introduktionsfasen: Oplæringsfasen: Selvstændighedsfasen: to uger. fem syv uger. fem syv uger. De forskellige faser
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereSKOLEN FOR RECOVERY. Årsrapport for Marts 2019
SKOLEN FOR RECOVERY Årsrapport for 2018 Marts 2019 Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Psykiatrisk Center Ballerup Region Hovedstadens Psykiatri http://www.skolen-for-recovery.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereErnæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring
Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Madservice i Viborg Kommune skal være med til at skabe fokus på borgerens ernæringsmæssige tilstand. Hvad skulle indsatsen
Læs merePraktikperiodens faser
Praktikperiodens faser Din praktikperiode på botilbuddet Social Psykiatrisk Center Syd er opdelt i tre faser: Introduktionsfasen: Oplæringsfasen: Selvstændighedsfasen: ca. to uger. fem syv uger. fem syv
Læs mereSOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)
SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,
Læs mereRadiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6
Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende
Læs mereBILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD
BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD 1. TEMA 1 2 1.1 Tiltag 1: Undervisningsforløb med virksomhedstilknytning 2 1.2 Tiltag 2: Working on your skills 7 2. TEMA 2 22 2.1 Tiltag 1: Plakat og signaturret 22 2.2 Tiltag
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mere2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.
Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos ældre medicinske patienter. Værktøjer til hverdagsobservationer
Tidlig opsporing af sygdomstegn hos ældre medicinske patienter Værktøjer til hverdagsobservationer 2013 Tidlig opsporing af sygdomstegn hos ældre medicinske patienter: Værktøjer til hverdagsobservationer
Læs mereValgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Læs mereHandleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019
Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereBilag 2 Accept af kravspecifikation
Bilag 2 Accept af kravspecifikation De i kravspecifikationen beskrevne krav er mindstekrav, der alle skal accepteres. Hvis et krav ikke accepteres, anses tilbuddet for at være ukonditionsmæssigt og vil
Læs mereTilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune
Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereGuide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden
TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme
Læs mereLokalt bilag til praktikerklæring, SSA
Elevens navn: Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Midtmidtvejsevaluering (Praktik 1a) Midtvejsevaluering Slutevaluering (Ikke i praktik1a) Dato: Dato: Dato: Fødselsdato: Hold: SSA Praktik: Praktikstedets/afdelingens
Læs mereSundhed og omsorg 2012
Evaluering af Sundhed og omsorg 2012 Denne rapport er udarbejdet i samarbejde mellem: HR og Kvalitet Udviklingsafdelingen Innovationscentret i Sundhed og Omsorg Indledning/formål Sundhed og Omsorg iværksatte
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse. Titel: Kost og motion til udsatte grupper
Valgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse Titel: Kost og motion til udsatte grupper Formål: er at eleven får mulighed for at udvikle sine faglige kompetencer i forhold til ernærings- og mobilitetsproblemer
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereLokalt bilag til praktikerklæring for SSA
Elev navn: midtvejsevaluering slutevaluering Fødselsdato: Hold: SSA Praktik 3: d. Praktik 4: d. Praktik 5: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udarbejdet for at understøtte evalueringen. De
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereIndledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Læs mereBusiness case model. for. Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune
Dato: Maj 2014 1/8 Business case model for Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune Projektets navn: Akutfunktion Projektets ejer: Projektleder: Afdelingsleder Mariann Mikkelsen
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereStatus på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Status på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet Socialudvalget
Læs mereNavn på institutionen: Socialpædagogisk Center
Navn på institutionen: Socialpædagogisk Center Adresse: Rådhusvej 63 A, 4640 Faxe Tlf.: 20567337 / 20567338 Institutionsleder: Leder: Jess Grave: grave@faxekommune.dk Team leder: Conni Birte Nielsen: cbm@faxekommune.dk
Læs mereEt kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereEvalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen
Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Viborg Kommune Job & Velfærd Omsorgsområdet Prinsens Allé 5 8800 Viborg 1.1 Resume af Projekt DigiRehab - Digital understøttet
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereBedre liv med svær KOL
Middelfart d. 6.juni 2013 Bedre liv med svær KOL Opstart d. 1.6.2010-31.12-2012 Indsats for at øge kendskabet til KOL hos både borgere og plejegruppe. Puljeprojekt under den styrkede indsats for patienter
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereTværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri
Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri Side 1 af 8 Introduktion Velkommen til tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri for både kommunale og regionale medarbejdere i Region Sjælland. Formål og
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereI patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Læs mereKL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient
KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL har noteret sig, at der som led i finansloven for 2016 er afsat midler til en ny national handlingsplan for den
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs merePALLAS CARE DIGITAL TIDLIG OPSPORING - Anvender Fælles Sprog III standard
PALLAS CARE DIGITAL TIDLIG OPSPORING - Anvender Fælles Sprog III standard Pallas digitale løsning understøtter en tidlig indsats, samt dialog og refleksion i et tværfagligt samarbejde. Det hjælper til
Læs merePraktikstedsbeskrivelse for sygeplejestuderende Distrikt Øst.
Praktikstedsbeskrivelse for sygeplejestuderende Distrikt Øst. Sygeplejegruppen: I distrikt Øst er der for tiden ansat 9 sygeplejersker. Antallet af sygeplejersker justeres løbende i forhold til hvor mange
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereEn værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune
En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Læs mereTidlig opsporing forebyggelse af indlæggelser Projektbeskrivelse
Tidlig opsporing forebyggelse af indlæggelser Projektbeskrivelse 20.08.13 Projekttitel Tidlig opsporing Opgavestiller Topledelsen i Æ&O - Indsatsområde i Æ&O s virksomhedsplan 2013 & 2014 Anledning Projektejer:
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereFå mere ud af din medicin
Få mere ud af din medicin Af Søren Post, sundhedsfaglig chefkonsulent, cand.pharm, Type2dialog Hvad skal medicinen gøre for dig? Mange borgere på botilbud landet over modtager på daglig basis en kompleks
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereFælles plan for udmøntning af den nationale handlingsplan for en styrket indsats for den ældre medicinske patient
17. november 2016 Fælles plan for udmøntning af den nationale handlingsplan for en styrket indsats for den ældre medicinske patient 1. Indledning Regeringen (Venstre) har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal
Læs mereSUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Bilag til politisk sag Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn
NOTAT SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Bilag til politisk sag Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn Baldersbo Plejecenter 13. oktober 2015 Sag nr. 14/33092 Dok.nr.
Læs mereSkærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog
Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg
Læs mereGenerelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger
Læs mereHvad er effekten af efteruddannelse
Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer
Læs mereLokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen. Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d.
Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen Elev navn: Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d. Cpr : Hold : SSH Praktik 1B: d. Praktik 2: d. Praktikstedets/afdelingens navn:
Læs mere