Palmesøndag I 2017 Ølgod 9.00, Bejsnap

Transkript

1 Æsler har ry for at være nogle stædige krabater. Man kan undre sig over, at det netop var et æsel, der skulle fragte Jesus ind i Jerusalem på denne dag, der ellers tegnede til at blive en festdag med pomp og pragt. Æslet passer ligesom ikke ind på sådan en dag. Men i biblen hører vi flere gange om æslet som noget andet end bare et egensindigt og dumt dyr. Sådan er det i 4. mosebog, hvor i hører om en mand i et land, der hed Moab. Jøderne, som Gud havde befriet fra fangenskab i Ægypten, var trængt ind i landet, og det gjorde kongen nervøs. Han tilkaldte derfor en spåmand ved navn Bileam. Kongen bad Bileam om at forbande folket, så han slap for at skulle slås med jøderne. Bileam får et syn fra Gud, hvor Gud fortæller ham, at ingen vil slippe godt fra at forbande det folk, som Gud har velsignet. Bileam siger derfor nej, men da han bliver tilbudt endnu flere penge end før, sadler han sit æsel og drager af sted. 1

2 Kongens mænd, som var kommet for at hente Bileam, er sikkert redet i forvejen. I hvert fald er Bileam alene med sit æsel, da æslet pludselig går i stå midt på vejen. Bileam giver sig straks til at slå løs på æslet. Men Bileam kan ikke se, hvad æslet ser. På vejen står der nemlig en mægtig engel med et sværd der peger lige mod Bileam. Var æslet ikke stoppet op, var Bileam død. Englen forsvinder og æslet går videre. Men snart efter står englen der igen, midt på vejen som nu er afgrænset af gærder og hegn. Æslet drejer skarpt af, hvor ved Bileam klemmer sit ben mod gærdet. Igen straffer han æslet med stokkeslag. Da englen igen er væk, drejer æslet tilbage på vejen. De går et stykke videre, men snart efter står englen der igen med sit sværd. Nu lægger æslet sig på vejen. 2

3 Bileam tæver løs på æslet, men så giver Gud æslet stemme. Æslet siger: Hvorfor slår du mig, Bileam, er jeg ikke dit eget gode æsel som har båret dig alle steder hen lige siden du var barn. Plejer jeg at behandle dig dårligt uden grund? Nej, svarer Bileam noget overrasket. I samme øjeblik åbner Gud Bileams øjne, så han også kan se englen. Den siger til ham: Du har slået dit æsel tre gange nu, uden grund. Æslet standsede kun, fordi jeg spærrede vejen for dig. Gud er imod dit forehavende. Hvis ikke æslet var standset, så havde jeg dræbt dig. Æslet har reddet dit liv. Det æsel, som for en umiddelbar betragtning bare lignede et stædigt, umedgørligt dyr, var i virkeligheden Bileams redning. Han behandlede det dårligt. Alligevel stejlede æslet ikke. Det sparkede ikke, det gav ikke op og løb ikke væk. 3

4 Det finder sig i sine tæsk for at redde Bileams liv. Og Gud åbner dets mund og lader det sige sandheden til Bileam, som var forblændet af tanken om ære og rigdom. I dagens evangelium møder vi også et æsel. Når Jesus rider ind i byen på et æsel, og ikke en stor, flot hest, så virker det måske mærkeligt. At Jesus kommer anstigende på et æsel svarer til, at dronningen ankommer til en fest på en gammel damecykel. Ikke kun klæder, men også transportmidler skaber folk. Det er ikke uden grund, at man kan udleje flotte biler til både konfirmander og brudepar. Et brudepar, der kører fra kirken på en tandem eller en konfirmand, der bliver transporteret i en trillebør, sender nogle helt andre signaler end en de samme mennesker i en flot, ny Ferrari. En stor, flot og fyrig stridshest ville passe sig for en konge. På den kan han udkæmpe store slag, på den kan han ride i en vældig hast, på den ser han så 4

5 imponerende ud, at alle ved, at han er krigerisk, magtfuld og overlegen. Det er sådan noget, flotte heste kan signalere. Æsler er anderledes. Æsler er fredsdyr. Stille og rolige, udholdende, tålmodige, parate til at bære de byrder, der bliver lagt på dem. Når Jesus ikke vælger datidens Ferrari, så er det fordi han ikke ønsker at signalere pomp og pragt, status og magt. Han vil noget andet. Jesus valgte ikke at bruge hestekræfter, men æselkræfter. Æslet er et lavstatussymbol. Æslet er ikke noget at prale af, men det er et overordentligt nyttigt dyr; et dyr, der kan bære, et dyr, der kan trække, et dyr, der har stærkere og andre kræfter end hestekræfter. Det er i grunden disse æselkræfter, hele påsken handler om. I påsken møder vi en anderledes magt. Det er ikke den magt, der kommer af at imponere og på den måde komme til at herske over andre, men den magt der ligger i at give sit liv for andre. Den styrke der ligger i ikke at tage andres liv, men at give sit liv. 5

6 Når vi ser for os, hvordan indtoget i Jerusalem så ud den dag, kan vi se kontrasterne mellem det store og det små, mellem det funklende og det grå. Æslet, som Jesus rider på, holder en stum prædiken for os om den tilsyneladende svage og magtesløse, som alligevel er kongen, der holder sit indtog. Han måtte komme på et æsel, for på den måde opfyldte han en gammel profeti, Zakarias profeti, som vi hørte fra alteret: Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel. Sådan en entre så ikke ud af noget særligt. Men hele Jesu liv handlede egentlig om, at han gav afkald på al magt og pragt og gjorde sig til en tjener, gjorde sig lige med mennesker, som vi også hørte fra alteret i dag. Det så slet ikke ud af noget særligt, da han ydmygede sig og blev lydig indtil døden, døden på et kors. Men der var en særlig kraft i den måde at gøre tingene på. Der var æselkraft! 6

7 Påsken som vi nu med Jesus bevæger os ind i, med dens fortælling om hosianna-råb og jubel palmesøndag, sammenhold, nærvær og svigt skærtorsdag, udholdenhed, styrke, lidelse og død langfredag. Og om sorg, savn, håb og glæde påskemorgen, er fortællingen om æselkraft og æselmod. Jesus kommer ind i Jerusalem som en retfærdig konge, og sådan bliver han ved med at være, selv da han bliver hånet og mishandlet. Han sparker ikke igen, han bider ikke fra sig, han løber ikke væk. Han finder sig i sine tæsk for at redde menneskers håb og menneskers kærlighed. Og sådan redder han vores liv. Gud giver denne sagtmodige æselrytter at sige sandheden om alle os der er forblændede af alt det, der kan lede os på vildspor i vores liv. Rigdom og ære, stolthed og magt. Kampen for anerkendelse, alt det, 7

8 vi tror, vi skal gøre, for at gøre os fortjente til at leve det gode liv. Det er ved hjælp af æselkraft, Jesus sejrer, det er ved at vise os, hvad æselmod er, at han fører os igennem påsken, indtil han selv får hjerterne til at brænde, når vi ser ham som den levende, opstandne frelser. Der er en ting, som har undret mange ved beretningen om æslet, som Jesus skal ride ind i Jerusalem på. Og det er, at der faktisk er to æsler. Jesus giver disciplene besked på at komme med både et æsel og dets føl. I Zakarias profeti tales der også om et æsel og dets føl. Mærkeligt, for hvad skal Jesus bruge føllet til? Det ved vi ikke, men måske er æselføllet billedet på det nye, det liv, der nu skal begynde. Et billede på, at æselmod og æselkraft varer ved, et billede på håbet og forventningen om det gode, som rækker ind i nye generationer. Det store i det små. 8

9 Må Gud give os evnen til at se det store i det små, til at se styrken i svagheden, den gave det er at kunne give, og håbet i den tilsyneladende håbløshed. Amen. 9