MinRådgivningspartner

Transkript

1 MinRådgivningspartner Individuel videobaseret supervision af sagsbehandleres samtaler med unge

2 Hvad er MinRådgivningspartner? Min rådgivningspartner er et nyt redskab til direkte, videobaseret supervision af sagsbehandleres samtaler med udsatte unge. Redskabet har til formål at øge kvaliteten i samarbejde mellem sagsbehandler og ung ved at give sagsbehandlerne feedback på deres samspil og kommunikation med den unge og eventuelt dennes forældre eller andre involverede. Hvad får man ud af at deltage i MinRådgivningspartner? Ideen er, at sagsbehandleren i samtalerne med supervisor får reflekteret over, hvad der sker i samtalerne med de unge. Den videobaserede metode kan give sagsbehandleren mulighed for at se og få sparring på kommunikationen og strukturen i samtalerne som de virkelig foregår, frem for som man husker dem efter nogen tid. Det kan hjælpe sagsbehandleren til at sætte fokus på de dele af samtalemetodikken, der kan udvikle på, og samtidig give en klarere viden om, hvilke elementer i samtalerne, der fungerer godt. Hvordan foregår det? Sagsbehandleren optager over 20 uger en række af sine samtaler med unge og evt. deres forældre eller andre involverede. Det er en forudsætning at den unge (og forældremyndighedsindehaveren, hvis den unge er under 18 år) har givet samtykke til optagelsen. Samtalerne gennemses og analyseres af en supervisor fra Metropol, der udvælger sekvenser fra samtalen og forbereder feedback til sagsbehandleren. Supervisor tilpasser sin feedback til den enkle sagsbehandlers behov og erfaring. Sagsbehandleren kan selv påvirke processen ved at informere supervisoren om, hvilke aspekter i den enkelte samtale, der især ønskes feedback på. Sagsbehandleren og supervisor gennemser sammen de valgte sekvenser via et værktøj til online-møder, og der reflekteres i fællesskab over sekvenserne. Refleksionerne inddrages i sagsbehandlers forberedelse af næste samtale med den unge eller samtaler med andre unge. Processen kan illustreres sådan her: OPTAGELSE Sagsbehandleren optager samtaler med unge Sagsbehandler inddrager refleksioner i forberedelse af næste samtale med ung eller samtaler med andre unge ANALYSE Supervisor gennemser optagelse, nedskriver stikord og udvælger sekvenser FEEDBACK Samtale via web-system mellem supervisor og sagsbehandler. Sekvenser vises, fælles refleksion

3 Metropols supervisorkorps Metropols supervisorkorps består udelukkende af uddannede og trænede supervisorer. Alle vores supervisorer har erfaring med supervision af socialrådgivere/sagsbehandlere, og har desuden selv praksiserfaring fra arbejde med udsatte børn, unge og familier. Supervisionen foregår i et fortroligt rum mellem de deltagende sagsbehandlere og deres supervisor. Supervisorerne har tavshedspligt overfor det, der ses på og drøftes sammen med sagsbehandleren. Som ansatte på den selvejende institution Metropol er supervisorerne underlagt forpligtelserne iht. Serviceloven 154. Forskning og undervisning Optagelser af samtalerne mellem unge og deres sagsbehandler indgår i Metropols udviklings- og forskningsprojekt Vidensbaseret Socialt Arbejde. Projektet, der gennemføres i samarbejde med TrygFonden, skal skabe generel viden om, hvad der sker i samtaler mellem unge og deres sagsbehandlere - en viden der savnes i dag. Denne viden skal blandt andet bruges til at forbedre uddannelse, efteruddannelse og faglig støtte til socialrådgivere og andre der samarbejder med unge. Implementering af MinRådgivningspartner MinRådgivningspartner introduceres på et to-dags kursus, hvor de deltagende sagsbehandlere lærer at bruge redskabet. På kurset opdateres sagsbehandlerne med den nyeste viden om, hvad der virker i samtaler med unge. I forbindelse med afslutning af projektperioden får de deltagende sagsbehandlere og afdelingens ledelse en samlet, anonymiseret tilbagemelding på, hvad der karakteriserer afdelingens ungesamtaler, og hvad der med fordel kan fokuseres på i den videre udvikling af afdelingens kompetencer. I forlængelse af tilbagemeldingen tilrettelægges og gennemføres et målrettet træningsforløb over en eller to dage. Koordinationen af projektforløbet sker i et nært samarbejde mellem deltagerkommunen og Metropol. Kommunen udpeger en koordinator blandt sagsbehandlerne, der deltager i faste møder med koordinatorerne fra de andre deltagende kommuner.

4 PAKKE 1 Den nyuddannede sagsbehandler eller sagsbehandleren, der er ny på børn-ungeområdet Fokus: Der er fokus på de grundlæggende metoder og kommunikationsfærdigheder for myndigheds-sagsbehandlere på børne-ungeområdet. Der arbejdes med at identificere sagsbehandlerens kompetencer og egne udviklingsmål og med, hvilke konkrete metoder og teknikker sagsbehandleren kan benytte i samtalen. Med udgangspunkt i sagsbehandlerens samtaler giver supervisoren feedback, og der reflekteres i fællesskab over en række centrale temaer: Samtalens struktur og organisering. Hvad kan sagsbehandleren gøre for at strukturere og organisere samtalen, så den unge får overblik og mulighed for at få indflydelse på samtalens indhold og forløb? Hvordan indledes og afsluttes samtalen på en tydelig og sikker måde? Hvordan kan sagsbehandleren undervejs i samtalen sikre, at den unge er med? Er tempoet i samtalen afstemt i forhold til den unges behov? Hvordan er samtalens rytme - er den dialogisk eller monologisk? Hvordan kan sagsbehandleren strukturere samtaler, hvor forældre eller andre voksne deltager sammen med den unge? Kontakt og udviklingsstøtte. Hvordan etablerer og vedligeholder sagsbehandleren kontakten med den unge i samtalen, og hvordan skabes et tillidsfuldt og empatisk klima? Hvilken rolle spiller sagsbehandlerens aktive lytning og den nonverbale kommunikation? Hvad kan sagsbehandleren sige og gøre, så den unges synspunkter og perspektiv inddrages mest muligt i samtalen? Hvordan læser og spejler sagsbehandleren den unges reaktioner og tilstand? Hvordan kan sagsbehandleren i sin respons understøtte den unges positive selvbillede? Hvordan tager sagsbehandleren højde for de særlige behov, den unge kan have for, hvordan samtalen tilrettelægges? Samtalens opgaver. Hvordan kan sagsbehandleren sørge for at den unge er bekendt med rettigheder, pligter og muligheder i forhold til lovgivningen? Hvilken rolle spiller det, at sagsbehandleren i samtalen skal indhente oplysninger til brug for sagsbehandling - og ofte også informere den unge om en række forhold? Hvordan inddrages den unge i de beslutninger, der bliver truffet undervejs i samtalen? Hvilken rådgivning får den unge, og ser den unge ud til at kunne forstå og bruge rådgivningen?

5 PAKKE 2 Den erfarne sagsbehandler Fokus: Der er fokus på udvikling af de kompetencer og erfaringer, sagsbehandleren allerede har opnået via sin praksis i samtaler med unge og deres familier. Der tages udgangspunkt i sagsbehandlerens egne udviklingsønsker og formulerede behov, og der arbejdes med at identificere kompetencer og udviklingspotentialer. Med afsæt i sagsbehandlerens samtaler kan der eksempelvis arbejdes med: Regler og loves rolle i samtalen. Lovgivningen spiller en central rolle i sagsbehandlernes samtaler med unge. Hvordan kan man italesætte lovgivning på en måde, så den unge ikke føler sig fremmedgjort i samtalen? Hvordan kan man sørge for, at den unge er fuldt oplyst om sin retsstilling, uden at paragraffer og juridiske fagudtryk dominerer samtalens sprog? Øget inddragelse af den unge. Hvordan kan den unges opfattelse og synspunkter inddrages mere i samtalen? Hvordan kan man i ungesamtalen balancere mellem at få indhentet nødvendige oplysninger til sagen - samtidig med at det, den unge selv har på hjertet, kommer frem? Hvilke teknikker kan anvendes i den forbindelse - fx kropssprog, aktiv lytning og at koble sig på den unges egne udtryk og nøgleord. Effektiv ledelse af vanskelige møder. Hvordan kan sagsbehandleren lede vanskelige møder, hvor forældre og andre samarbejdspartnere deltager sammen med den unge? Hvilke metoder kan bruges i den forbindelse? Hvordan kan den unges synspunkter og opfattelser sikres plads, når mange ivrige voksne sidder med ved bordet? Den unges mestringsstrategier og selvbillede. Hvordan kan sagsbehandleren i samtalen få øje på, hvordan den unge håndterer sit vanskelige liv, og hvordan kan den unges mesteringsstrategier aktivt anerkendes og understøttes? Hvad kan sagsbehandleren sige og gøre, der kan biddrage positivt til den unges selvbillede og identitet? Håndtering af konflikter og dilemmaer i samtalen. Hvordan kan man tackle konflikter, der opstår under samtalen? Hvordan kan man respondere på følelsesudbrud fra unge eller forældre på en støttende måde, hvor man samtidig holder fast i sig selv og sine grænser? Hvordan kan man reagere på faglige eller etiske dilemmaer, der uventet viser sig i samtalen - eksempelvis hvis den unge betror sig om at have været udsat for overgreb?

6 Kontakt information: * Helle B. Antczak hean@phmetropol.dk Tlf: * Signe Steensbæk Nielsen sist@phmetropol.dk Tlf: * Frank C. Ebsen freb@phmetropol.dk Tlf: * Maria Wedum mawe@phmetropol.dk Tlf: Citater fra sagsbehandlere, der har deltaget i MinRådgivningspartner: Sagsbehandler A: Jeg synes bare det har været virkelig lærerigt og et fedt projekt, og jeg håber det er noget der kan fortsætte, og at andre kan få lov at prøve det (...). Vi har også snakket om på gangen at særligt for nyuddannede ville det være fedt, hvis man kunne have en fast aftale om, at man gør det i en eller anden form for forløb (...). Sagsbehandler B: Men det er jo det her, med at vi bliver bevidste om, hvad er det egentlig konkret vi gør? Hvem er jeg som person? Og hvad har det af indflydelse på den unge, jeg sidder og taler med? (...) Og det synes jeg, jeg har fået rigtig meget ud af, det at blive bevidst omkring min force. Sagsbehandler C: Altså jeg synes, at det er et rigtig godt redskab og jeg synes at det er vigtigt at arbejde videre på det. Jeg tænker, at det kunne være rigtig brugbart i mange kommuner, og også på uddannelsen. Fordi jeg synes, at når man bliver uddannet som socialrådgiver, så har man jo ikke nødvendigvis nogen som helst erfaring med samtaler, hverken med unge eller med voksne.