Ændringer i social ulighed i sundhed blandt børn og unge i de seneste 25 år: Metodiske udfordringer og nye fund
|
|
- Fredrik Paulsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ændringer i social ulighed i sundhed blandt børn og unge i de seneste 25 år: Metodiske udfordringer og nye fund Bjørn Holstein, Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 23. marts 2017
2 Først nogle ord om Skolebørnsundersøgelsen
3 Skolebørnsundersøgelsen HBSC (Health Behaviour in School-aged Children) Samarbejde mellem forskergrupper i 42 lande Fokus på årige Hvert fjerde år studier af repræsentative udsnit Dansk ledelse Pernille Due og Mette Rasmussen
4 Skolebørnsundersøgelsen HBSC (Health Behaviour in School-aged Children) Samarbejde mellem forskergrupper i 42 lande Fokus på årige Hvert fjerde år studier af repræsentative udsnit Dansk ledelse Pernille Due og Mette Rasmussen
5 Formål: Monitorering Forskning Policyudvikling I Danmark også uddannelse Internationalt den vigtigste kilde til information om børns sundhed, ca. 15 internationale rapporter >80 videnskabelige afhandlinger og >600 internationale videnskabelige artikler > 800 nationale artikler, rapporter og policydokumenter (national rapport downloades gange årligt) 43 specialer eller MPH-afhandlinger 10 ph.d.-afhandlinger
6 Skolebørnsundersøgelsen i Danmark De ordinære undersøgelser Pilottestning af spørgeskema Omfattende metodeundersøgelser, udvikling af nye målemetoder
7 Fastholder og fornyer Ryge- og drikkevaner Spise- og motionsvaner Tandbørstning Symptomer Skoletrivsel og -miljø Mental sundhed Social ulighed Sociale relationer Seksualvaner Kronisk sygdom
8 Stærke trendbilleder: Pct. 15-årige dagligrygere drenge piger
9 Procent 11- årige som har prøvet at drikke alkohol Drenge 40 Piger 20 0
10 Pct. 15-årige som drikker alkohol mindst ugentligt drenge piger
11 Pct. 13-årige som er sammen med venner 4-5 hverdage hver uge drenge piger
12 Pct. 13-årige drenge piger med mindst 28 ét psykisk symptom hver dag
13 Procent 15-årige som sover for lidt, 1984 og 2014 (højest 8 timer per nat) Drenge Piger
14 Pct årige, som mobbes mindst et par gange om 20 måneden ,
15 Om at præsentere social ulighed i sundhed
16 Måling af social baggrund i HBSC Forældres erhverv, kodet af forskergruppen til det klassiske mål socialgruppe fra I (høj) til V (lav) og to andre grupper: Uden for erhverv og uklassificerbar Family Affluence Scale (FAS) baseret på fire items om eleven har eget værelse, antal biler i familien, antal computere i familien og antal ferierejser sidste år. Range fra 0 (fattig) til 7 (rig) Subjektiv socioøkonomisk status Hvor rig er din familie?
17 Socialgrupper Rangordning af erhverv efter kvalifikationskrav og kontrol Høj Middel Lav 1. Dommere, læger, topledere 2. Folkeskolelærere, sygeplejersker, afdelingsledere 3. Ejere af mindre forretninger eller håndværksvirksomheder, funktionærer med specialviden 4. Faglærte arbejdere, funktionærer med rutinearbejde 5. Ikke faglærte 6. Udenfor arbejdsmarkedet, lever af offentlig forsørgelse
18 Socialgruppefordelingen i de danske HBSC-studier
19 Om at præsentere social ulighed et eksempel
20 Pct årige med mindst to symptomer hver dag Høj Lav PD=3 RR=1, Socioøkonomisk status Rasmussen & Due 2011
21 Pct årige med mindst to symptomer hver dag Høj Middel Lav 4 2 PD=7 RR=2,4 0 Socioøkonomisk status Rasmussen & Due 2011
22 Pct årige med mindst to symptomer hver dag I II III IV V VI PD=12 RR=4,0 0 Socioøkonomisk status Rasmussen & Due 2011
23 Internationale sammenligninger
24 Pct årige med 2+ daglige symptomer efter socialgruppe PD=5 RR=2,3 PD=5 RR=1,7 PD=4 RR=1,4
25 Om at præsentere social ulighed: Line Nielsens studie af social ulighed i de nordiske lande Procent af drenge med emotionelle symptomer hver dag Høj FAS Middel FAS Lav FAS Danmark Finland Island 5,1 % 5,3 % 5,8 % 5,7 % 5,4 % 9,6 % 10,2 % 14,8 % 27,8 % Forskel mellem høj og lav 0,7 3,9 17,6 Relativ risiko i lav vs. høj 1,1 1,7 2,7 Nielsen L, Damsgaard MT, Meilstrup C, Due P, Madsen KR, Holstein BE. Socioeconomic differences in emotional symptoms among adolescents in the Nordic countries: Recommendations on how to present inequality. Scand J Public Health 2015; 43:
26 Tallene Dette diagram er rigtige viser også men den andel, snyder, som høj, giver middel og lav FAS udgør af befolkningen ikke det fulde billede De mørke felter er høj FAS, de lyse lav FAS
27 Og nu til dagens tema: Ændringer i social ulighed i sundhed
28 En god hypotese: Stigende social ulighed i sundhed blandt børn og unge Stigende social ulighed i middellevetid og gode leveår
29 Hvordan præsentere ændringer i social ulighed? Forekomst af et helbredsproblem i høj og lav socialgruppe over tid Vigtigt at skelne mellem absolut og relativ ulighed, giver forskellige billeder Conclusions on social inequality in adolescent smoking may appear differently when described by absolute and relative measures Rasmussen et al. Scand J Public Health 2009; 37: PD=15 RR=2,0 PD=10 RR=3,0
30 To eksempler på faldende social ulighed: Er det ubetinget godt, at uligheden falder? PD=15 RR=2,0 PD=5 RR=1,3 PD=15 RR=2,0 PD=5 RR=1,2
31 To eksempler på stigende social ulighed: Er det ubetinget skidt, at uligheden stiger? PD=5 RR=1,3 PD=15 RR=2,0 PD=10 RR=1,7 PD=15 RR=2,0
32 Måske er lav forekomst et bedre succeskriterium end lav ulighed?
33 Analyserne: 16 indikatorer på sundhed Tandbørstning <2 gange dagligt Overvægt Fysisk inaktivitet (0 times VPA) Daglig indtag af grøntsager Daglig indtag af frugt Sukkersødet sodavand dagligt Rygning mere end ugentligt Dagligrygning (15-årige) Fuld mindst 4 gange (15-årige) Ringe selvvurderet helbred Lav livstilfredshed Daglige emotionelle symptomer Hovedpine mindst ugentligt Hovedpinemedicin seneste md. Ensomhed Eksponering for mobning
34 Hvordan kan man bedst formidle resultaterne?
35 OR (95% CI) for infrequent tooth brushing adjusted for sex and age group Year High Middle Low Unclassifiable Total (n=31,464) - model ( ) 1.94 ( ) 1.84 ( ) - model 2* ( ) 2.00 ( ) 1.82 ( ) 1991 (n=1854) ( ) 1.57 ( ) 1.43 ( ) 1994 (n=4030) ( ) 1.97 ( ) 1.55 ( ) 1998 (n=5183) ( ) 1.59 ( ) 2.63 ( ) 2002 (n=4774) ( ) 2.04 ( ) 1.77 ( ) 2006 (n=6246) ( ) 2.12 ( ) 1.81 ( ) 2010 (n=4884) ( ) 2.17 ( ) 1.66 ( ) 2014 (n=4493) ( ) *Model 2 also adjusted for year Kilde: Bast et al. Caries Research 2015; 49: ( ) 2.10 ( )
36 OR (95% CI) for infrequent tooth brushing adjusted for sex and age group Year High Middle Low Unclassifiable Total (n=31,464) - model ( ) 1.94 ( ) 1.84 ( ) - model 2* ( ) 2.00 ( ) 1.82 ( ) 1991 (n=1854) ( ) 1.57 ( ) 1.43 ( ) 1994 (n=4030) ( ) 1.97 ( ) 1.55 ( ) 1998 (n=5183) ( ) 1.59 ( ) 2.63 ( ) 2002 (n=4774) ( ) 2.04 ( ) 1.77 ( ) 2006 (n=6246) ( ) 2.12 ( ) 1.81 ( ) 2010 (n=4884) ( ) 2.17 ( ) 1.66 ( ) 2014 (n=4493) ( ) *Model 2 also adjusted for year Kilde: Bast et al. Caries Research 2015; 49: ( ) 2.10 ( )
37 Hvordan kan man bedst formidle analyserne? Procent som børster tænder mindre end anbefalet unclassifiable low medium high 26,6 25,2 20,2 18, , ,4 28,4 19,5 16,6 13,3 28,3 29,1 26,3 26,5 21,1 21,3 16,6 16,6 34,5 29, ,8 31,4 29,9 22,8 16, Kilde: Bast et al. Caries Research 2015; 49: 595-9
38 Hvordan kan man bedst formidle analyserne? Procent som børster tænder mindre end anbefalet low medium high 26,6 20,2 18, ,4 19,5 16,6 13,3 28,3 29,1 21,1 21,3 16,6 16,6 34,5 31, ,8 19,8 16, Kilde: Bast et al. Caries Research 2015; 49: 595-9
39 Hvordan kan man bedst formidle analyserne? Procent som børster tænder mindre end anbefalet low high 26, ,3 29,1 34,5 31,4 P<0, ,5 18,9 17,4 19,8 13,3 16,6 16,6 16, ns Konklusion: Stigende absolut og relativ ulighed
40 Overvægt og overvægtsrelateret sundhedsadfærd
41 Pct. overvægtige High Low 13,9 13,5 15,1 13,9 10,2 P=0,0185 P=0,8295 7,6 6,7 6,8 5,5 6, Konklusion: Stigende absolut ulighed, stabil relativ ulighed
42 Pct. med nul timers energisk fysisk aktivitet ugentlig uden for skoletid low high 13,7 12,9 12,6 11,9 9,6 6,6 8,3 6,8 6,5 5,1 5,1 2,7 11,3 P<0,0001 P<0,0001 4, Konklusion: : Faldende absolut og stabil relativ ulighed : Stigende absolut og relativ social ulighed Kilde: Johnsen et al., submitted
43 Pct. med daglig indtag af frugt High Low 73,8 63,6 59,9 66, ,9 39,1 58,5 32,2 41,6 29,7 38,7 44,8 41, Konklusion: Ingen social ulighed, ingen ændring over tid
44 Pct. med daglig indtag af grøntsager High Low 38,8 46,1 49,8 50,4 P<0,0001 P<0, ,9 36,6 32,3 23, Konklusion: Stabil absolut og relativ ulighed Manuscript in progress
45 Pct som drikker sukkersødet sodavand dagligt High Low 25,6 29,4 26,2 14,4 15,7 19,1 12,6 12,2 7,8 6,7 5,2 11,2 11 P<0,0001 P<0,0001 3, Konklusion: Stabil absolut ulighed, stigende relativ ulighed
46 Opsamling om overvægt Prævalens Absolut social ulighed Overvægt Stabil Stigende Stabil Relativ social ulighed Fysisk inaktivitet Svingende Svingende Svingende Daglig indtag af frugt Svingende Ingen ulighed Ingen ulighed Dagligt indtag af grøntsager Drikker sukkersødet sodavand dagligt Stigende Stabil Stabil Faldende Stabil Stigende
47 Tema 2: Ryge- og drikkevaner
48 Pct. 15-årige som har været fulde mindst 4 gange low high 50,2 45,3 47,5 43,4 37,5 36,8 38,1 39,3 39,3 38,2 33,3 32,9 23,1 14, P<0,0001 P<0,0001 Konklusion: Stabil absolut og relativ ulighed Men uligheden er omvendt! Kilde: Bendtsen et al., submitted
49 Pct. 13- og 15-årige, som ryger mindst ugentligt High Low 15,9 15,7 14, ,2 13, ,6 6,9 11, , P<0,0001 P<0,0001 Konklusion: Stabil absolut og relativ ulighed Samme konklusion for dagligrygning blandt 15-årige
50 Opsamling om ryge- og drikkevaner Prævalens Absolut social ulighed Fuldskab (15-årige) Faldende Stabil Stabil Ryger mindst ugentligt Faldende Stabil Stabil Dagligryger (15-årige) Faldende Stabil Stabil Relativ social ulighed
51 Tema 3: Helbred, symptomer og trivsel
52 Pct. med Dårligt/nogenlunde selvvurderet helbred High Low 20,9 16,8 17,3 15,9 17,6 P<0, ,7 12,3 12,7 11,1 10, P<0,4179 Konklusion: Stabil absolut og relativ ulighed
53 15,7 Procent med lav livstilfredshed High Low 17,1 12,8 13,7 P=0,6059 P=0, ,7 7,6 9,7 10,2 Konklusion: Stabil absolut og relativ ulighed
54 Procent med mindst ét emotionelt symptom hver dag low high 12,4 12,8 12,5 8,7 8,6 9,5 10 P=0,4404 P<0,0001 9,2 6,5 5,9 5,8 5,2 4,7 3, Konklusion: Faldende absolut og relativ ulighed Kilde: Due et al., submitted
55 Pct. som ofte føler sig ensomme low high 8,3 8 8,2 8,2 6,6 6,6 6,7 7,1 5,6 4 3,7 3, P=0,4404 P<0,0001 Konklusion: Faldende absolut og relativ ulighed Kilde: Madsen et al., submitted
56 Pct med hovedpine mere end en gang om ugen low high 13 13,4 11,9 13,3 11,3 9,7 16,5 8,8 8,4 8,3 8,1 11,8 6,5 6, P=0,0005 P<0,0001 Konklusion: Stabil absolut og relativ ulighed Manuscript in progress
57 Pct som har brugt medicin mod hovedpine seneste måned High Low 39,7 42,7 41,7 47,4 45,5 48,1 46, , ,5 36,6 37,7 38, Konklusion: Stabil absolut og relativ ulighed
58 Opsamling om helbred, symptomer og trivsel Prævalens Absolut social ulighed Relativ social ulighed Lavt selvvurderet helbred Uændret Stabil Stabil Lav livstilfredshed Stigende Stabil Stabil Daglige emotionelle symptomer Stigende Faldende Faldende Daglig hovedpine Stigende Stabil Stabil Medicin mod hovedpine seneste måned Stigende + uændret Stabil Stabil Ofte ensom Stigende Faldende Faldende
59 Tema 4: mobning
60 Procent som udsættes for mobning i skolen mindst et par gange mdl. Low High 30,3 31,4 19, ,1 11 8,3 7,9 6 5,1 9,7 4, P<0,0001 P<0,0001 Konklusion: Faldende absolut ulighed og uændret relativ ulighed Manuscript in progress
61 Sammenfatning af fund, 1 Vi har set eksempler på stigende, faldende og stabil forekomst af sundhedsproblemer. Der er social ulighed i 15 af 16 sundhedsproblemer (undtagelse: dagligt indtag af frugt). I 14 af 15 tilfælde er der stigende forekomst af sundhedsproblemer med faldende socialgruppe (undtagelse: fuldskab). Mange kombinationer af stabil, stigende og faldende forekomst med stabil, stigende og faldende ulighed over tid. Udviklingen i absolut og relativ social ulighed kan ære forskellig (eksempel: forbrug af sodavand; udsat for mobning).
62 Sammenfatning af fund, 2 Skoleelever fra den laveste femtedel af samfundets sociale hierarki har en betydeligt forhøjet risiko for overvægt, at være fysisk inaktiv, at spise usundt, at være ryger, at børste tænder for sjældent, at have symptomer, dårligt selvvurderet helbred, lav livskvalitet, ensomhed og at være udsat for mobning. Dette billede har ikke ændret sig nævneværdigt i de sidste 30 år
63 Konklusion Vigtigt at kende forekomsten af sundhedsproblemet, det er basis for beskrivelse af social ulighed Vigtigt at skelne mellem absolut og relativ social ulighed: det er forskellige fænomener. Ingen klar tendens til stigende eller faldende social ulighed i børns sundhed det varierer fra indikator til indikator. Stigende social ulighed er ingen ulykke, fx når forekomsten af et problem falder i både høje og lave socialgrupper (eksempel: dagligt indtag af sodavand). Faldende social ulighed behøver ikke være godt, fx når niveauet i højere socialgrupper nærmer sig niveauet hos lavere socialgrupper (eksempel: emotionelle symptomer, ensomhed)
64 Begrænsninger og metodeproblemer Trods stor studiepopulation, utilstrækkelig statistisk styrke Ændringer i samfundets erhvervsstruktur kan give problemer med sammenlignelighed af socialgrupper over tid Forstyrrende gruppe af ikke-klassificerbar socialgruppe Vanskeligt at inkludere information om socialgruppernes størrelse i analyser og præsentation af resultater Vanskeligt at forklare de observerede ændringer
65 Tak for opmærksomheden
Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014
Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en
Læs mereSocial ulighed i sundhed blandt børn og unge
Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,
Læs mereSociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd
Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sundhedsprofilkonferencen i Region Nordjylland 17. marts 2014 Bjørn Holstein Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereHvordan har unge det i de nordiske lande?
Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske
Læs mereSkole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013
Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave
Læs mereLANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater
LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN 2017 - Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater DELTAGELSE OG REPRÆSENTATIVITET EMNER I BØRNESUNDHEDSPROFILEN Kapitel Indikatorer Årgang Sundhedsprofil
Læs mereNyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Læs mereImportance of implementation level when evaluating the effect of the Hi Five Intervention on infectious illness and illnessrelated
Forskningsafdelingen for Sundhed og social kontekst Postaddresse: Studiestræde 6 1455 København K Danmark E-mail: loni@si-folkesundhed.dk Telefon: 65507809 Ansættelse Postdoc, ph.d. Forskningsafdelingen
Læs mereBørn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen "15 år - og hvad så?", København, 2.
Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen "15 år - og hvad så?", København, 2. oktober 2012 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet
Læs mereTre paradokser i den danske folkesundhed
SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereHvordan går det med unges trivsel?
Hvordan går det med unges trivsel? Konference om De Stressede Unge Center for Ungdomsforskning, DPU 12. december 2012 Pernille Due 3 former for stress af betydning for børns senere sundhed 1. Positivt
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereHvorfor er skolen som arena så vigtig
Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereSkoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereMinoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske
Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereForsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?
Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Databasen Børns Sundhed, temadag 11. januar 2018 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed National
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereSkolebørnsundersøgelsen 2018
Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt 11-, 13- og 15-årige skoleelever i Danmark Redigeret af Mette Rasmussen Lene Kierkegaard Stine Vork Rosenwein
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereBemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål
Læs mereUnges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016
Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereAt sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22.
At sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22. april 2015 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereSundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012
Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel
Læs mereSådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sundhedsadfærd Mortalitets rate opgjort for forskellige
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Lotus Sofie Bast Post doc, ph.d. folkesundhedsvidenskab Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016 Vigtige risikofaktorer Rygning
Læs mereSundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012
Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereResultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT
Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret
Læs mereUnges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende
Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver
Læs mereSundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen
Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 214 Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Copyright 214 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Fra Slagelse Kommune har Birgitte Rubæk
Læs mereSkolens betydning for børn og unges sundhed
Skolens betydning for børn og unges sundhed Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 29 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereTal på børn og unges mentale sundhed
Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune
Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk
Læs mereHvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN
Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse pbe.vff@dadl.dk ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK PROGRAM SIDE 2 Hvor slemt står det
Læs mereBilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik
Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 MÅL 1 Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 1.1 Andelen, som er tilfredse
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereSundhed + trivsel + læring = en god skolegang KL s konference om udsatte børn og unge, Nyborg, 14. marts 2016
Sundhed + trivsel + læring = en god skolegang KL s konference om udsatte børn og unge, Nyborg, 14. marts 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Dagens temaer Hvilken
Læs mereSociale forskelle i sundhed for svangre, børn og unge
Sociale forskelle i sundhed for svangre, børn og unge Regionssundhedsplejerske MPH Ingeborg Kristensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Oplæg Hvordan ser det ud? Hvad kan vi gøre? 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereHvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen
Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol
Læs mereUdviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande
Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed
Læs mereSundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016
Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns
Læs mereSundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kirsebærhavens skole Kjærulff, Thora; Pagh Pedersen, Trine
Syddansk Universitet Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kirsebærhavens skole Kjærulff, Thora; Pagh Pedersen, Trine Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs mereSundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Vibeskolen Kjærulff, Thora Majlund; Pagh Pedersen, Trine
Syddansk Universitet Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kjærulff, Thora Majlund; Pagh Pedersen, Trine Publication date: 2012 Document Version Indsendt manuskript Link to publication
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereSundhed og trivsel hos 0-7 årige børn
Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016
Læs mereFysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereSundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012
Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed 2012 Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Katrine Rich Madsen og Bjørn E. Holstein I
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereBaggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning
Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereBAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL
BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 28%
beelser: 40 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 28% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereNotat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010
Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands
Læs mereSocial ulighed i Sundhed: Empiri og årsager
Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller
Læs mereBemærkninger til mad og måltider
Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 15/16 Anette Johansen 19.1.17 National Institute of Public Health Baggrund Børns ernæring, mad- og måltidsvaner
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet
Læs mereHvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereSundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE
Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Præsentationens indhold: Hvad er sundhedsprofilen? Hvem kan vi sammenligne os med? De ni hovedområder i Sundhedsprofilen. Hvad er gået godt og mindre godt? Fokusområder
Læs mereMENTAL SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME LIVSMOD VIBEKE KOUSHEDE SENIORFORSKER STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
MENTAL SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME LIVSMOD VIBEKE KOUSHEDE SENIORFORSKER STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED HVAD FORBINDER DU MED MENTAL SUNDHED? MENTAL SUNDHED en tilstand af trivsel, hvor individet kan
Læs mereKL's Social- og Sundhedspolitiske Forum Børn og unges mentale sundhed. Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.)
. KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2019 Børn og unges mentale sundhed Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.) Seniorforsker Statens Institut for Folkesundhed Projektchef ABC for mental sundhed
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 87,9%
beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 87,9% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereHvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?
Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne? Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme på ungdomsuddannelser, 19. juni 2014 Specialkonsulent Maria Koch Aabel Enhed for
Læs merePrioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed
Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt
Læs mere