På krydsfod - drevet af split 1600-tallets vindmøller.niels-holger Larsen September 2008

Transkript

1 På krydsfod - drevet af split 1600-tallets vindmøller.niels-holger Larsen September 2008 På Bornholm er der kun bevaret meget få bygninger fra 1600-tallet bortset fra kirker og forsvarsanlæg. De ældst bevarede ligger i Svaneke, et lille bindingsværkshus, som ifølge en indskrift over døren er opført 1649 og så Svaneke Stubmølle, som ifølge arkivalier er opført i 1629 af en svanekeborger, David Wolfsen. Ud over at være Bornholms ældst bevarede verdslige bygning, er stubmøllen, så vidt vides, tillige Danmarks ældst bevarede vindmølle. Formentlig var der 15 til 25 vindmøller på Bornholm i tallet jævnt spredt over hele øen. De supplerede ca. 75 vandmøller. Resens Atlas, På samtlige bykort i Resens Atlas ses stubmøller, typisk beliggende i udkanten af byerne. Men der var også møller andre steder, typisk ved de større gårde, og en ved Hammershus. Tegneren har gengivet det for en mølle helt karakteristiske: en høj med en høj bygning stående på fire klodser fundament med krydsfod og så de fire vinger. I Rønne er på to af de nordre møller vist en tilbygning, formentlig møllerens bolig. Møllerne lå i det område, hvor Møllegade munder ud i Byledsgade begge gadenavne har sikkert sin oprindelse i, at møllerne lå lige uden for byen. Kortet er ikke præcist, men placeringerne svarer godt til, hvor vi senere har oplysninger om møller. Kopi fra Bornholms Museum. 1

2 De første stubmøller på Bornholm Det er ved salg af en stubmølle, at vi får kendskab til den - formentlig - første stubmølle på Bornholm. I 1576 blev en Windtmølle annonceret til salg af lybækkerne. Det fremgår, at Scheweder Kettingh opførte møllen, præcis hvornår og hvor ved vi ikke, men vel i midten af tallet i nærheden af Hammershus. Møllen blev senere flyttet til Rutsker og kaldt Kuremøllen, nordvest for kirken. Den blev nedrevet i Hvordan så Scheweder Kettinghs mølle ud? Næppe meget anderledes end de stubmøller vi kender i dag. Det er en mølletype, som formodes at være den første vindmølletype i det europæiske og østeuropæiske område. Den kendes i Mellemeuropa allerede i1000årene, i Danmark og det øvrige Skandinavien fra omkring Det har uden tvivl været fra den nordtyske kyst, at stubmøllen har bredt sig nordpå. Stubmøllerne er kendt fra 1500årene på nordtyske afbildninger. Stubmøller i Rostock ca Udsnit af Vicke-Schorler- Rolle et panorama af Rostock i midten af tallet. Her ses tydeligt vinger med træflager, dvs. split. 2

3 Stubmøller konstruktion og udbredelse Stubmøller var datidens almindelige vindmølletype; først i sidste halvdel af 1700-tallet kom de første såkaldte hollandske møller til Bornholm, eller snarere Christiansø, hvor en hollandsk mølle afløste en horisontalmølle - en vindmølletype der menes at være en bornholmsk specialitet, men det er en anden historie! 3 Kort fortalt er en stubmølle bygget op omkring en kraftig, lodret egestolpe, som i midten af møllen bærer hele møllen med møllekrop og vinger. Det karakteristiske billede af en stubmølle er et firkantet hus, der står hævet over jorden på stubben, der igen afstives af skråstivere fra det krydslagte fodtømmer, hævet lidt på et stenfundament. På fronten - øverst i skrågavlen - sidder de to vingepar, der danner det markante, skråtstillede vingekryds. Bagud rager en lang svans - fastgjort på undersiden af møllekroppen og gående skråt nedad mod jorden. Svansen bruges til at dreje hele møllen med vingerne op mod vinden, og svansen fungerer samtidig som trappe op til møllens indgang. At hele møllen drejes eller krøjes, som det kaldes er netop stubmøllens særtræk, i modsætning til de hollandske møller også kaldet hatmøller hvor kun hatten med vingerne drejes; møllekroppen, i en trækonstruktion eller opmuret, står solidt på jorden. De hollandske møller, som var større og mere effektive, udkonkurrerede snart stubmøllerne, og der er næppe bygget nye stubmøller efter 1800, men de blev flittigt købt og flyttet, når en hollandsk mølle skulle afløse en stubmølle. Det formodes, at der gennem tiden har været har været ca. 70 stubmøller på Bornholm. Der var stadig et par stubmøller i brug helt frem til omkring 1930, og i dag er tre bevaret: Svaneke, Egeby og Tejn (nu i Melsted). Der har været forskel på størrelsen af møllerne, men konstruktionen har stort set været den samme. Svaneke Stubmølle var oprindelig mindre den er gjort både bredere, dybere og højere ikke meget, men nok til at få plads til flere end den ene kværn, som den blev født med. Selv den lille stubmølle i Egeby, opført 1787, er blevet forhøjet og gjort lidt bredere ikke for at give plads til flere kværne, men måske en lidt større kværn, hvortil der krævedes lidt større vingefang. Vingernes sejlflade er særlig for de ældre stubmøller det var ikke kludesejl, men tynde flager af træ, kaldet split, som regel tre par på hver vinge. Afhængig af vindstyrken påsatte mølleren to til tre split, på samme måde, som kludesejl kunne rulles mere eller mindre ind og ud. Stubmøllerne i Svaneke og Egeby har bevaret denne meget gamle vingeform, og fotos af andre stubmøller viser, at det var den mest almindelige form på Bornholm. Dog havde nogle få stubmøller også kludesejl, og fra omkring 1900 blev enkelte forsynet med jalousivinger, som tilfældet er med Tejn Stubmølle, der nu er flyttet til Landbrugsmuseet Melstedgård. Stubmøllernes særlige vingeform med split har uden tvivl været almindelig overalt i Danmark, men det er kun på Bornholm og Læsø, at det stadig kan ses og tillige på øerne i Østersøen, især Øland, Ålandsøerne, Hiumaa og Saaremaa, hvor der stadig findes mange små stubmøller, der har samme aner som de bornholmske. 3

4 Møllesten I det øvrige Danmark måtte møllestenene importeres; det var ikke nødvendigt på Bornholm her fandtes sten egnede til fremstilling af møllesten. Man brugte sandsten i de første par århundreder uden tvivl balkasandsten fra Sydbornholm, senere, efter Frederiks Stenbruds åbning i 1754, næsten udelukkende Nexøsandsten derfra. Der findes hist og her rester af de gamle balkastensmøllesten typisk som trappesten, men man kan ikke se, om de er fra en vandmølle eller vindmølle størrelse og tilhugning var ens. I Vang Vandmølle er bevaret et sæt kværnsten af Balkasandsten. I 1600-tallet har vindmøllerne været meget enkle blot en kværn, og uden sigter. Man malede typisk rug, sjældent hvede, gryn blev ikke malet på møllerne måske har man også malet malt til ølbrygning. Stubmøllernes udvikling og begrænsning Som det ses i Svaneke Stubmølle, kunne der gennem tiden lægges mere maskineri ind i en stubmølle inspireret af de hollandske møllers indretning. I Svaneke Stubmølle findes foruden den store midterste kværn to mindre og nederst en såkaldt grubbekværn eller skalkværn til grynfremstilling. Der er også en simpel sigte, indbygget i løbet af 1800årene. Flere andre bornholmske større stubmøller fik lignende indvendige moderniseringer, men de kunne slet ikke yde det samme som en hollandsk mølle, og stubmøllerne var besværlige at arbejde med, især med splitvinger ligesom kludesejlsvinger var det. Med de tre bevarede stubmøller Svaneke, Egeby og Tejn - kan vi nu vise denne udvikling, stadig med levn fra 1600-tallet. Egeby stubmølle, Denne mølle er bygget 1787, men giver formentlig et godt indtryk af de mange stubmøller, som stod rundt omkring på øen siden midten af 1500-tallet. Egeby stubmølle har ca. samme størrelse som Tejn Stubmølle, også bygget i slutningen af 1700-tallet de var begge oprindelig lidt mindre, og væsentligt mindre end Svaneke Stubmølle fra Konstruktion og vinger har dog været ens. Tejn Stubmølle er sidenhen en del ombygget og moderniseret i forbindelse med flere flytninger. Foto: Zangenberg, 1926, Nationalmuseet. Bornholms Museums fotoarkiv. 4

5 Svaneke Stubmølle Bechs Mølle, bygget Danmarks ældst bevarede vindmølle. På billedet fra ca.1910, er møller Bech på vej ud af sin mølle. Oprindelig var møllen ca. en femtedel kortere, indtil 1860erne, hvor møllen blev nedtaget og flyttet nogle meter i forbindelse med en vejændring. Kampestensfundamentet blev forhøjet, idet vingerne blev gjort længere, alt sammen for at give mere plads til flere kværne, som krævede mere kraft. Ellers har møllen stort set den størrelse og form, som den havde i 1600-tallet. Svansen bagud, som bruges til at dreje møllen op mod vinden, fungerer også støtte, når vingerne med sine træflager, split fanger vinden og drejer dem rundt. På billedet er ikke alle split-flagerne monteret det afhang af vindstyrke og den drivkraft, der var nødvendig til kværnene. Fotograf Valdemar Myhre, Bornholms Museums fotoarkiv. 5

6 Supplerende litteratur med mere udførlige litteraturhenvisninger. Møllerne på Bornholm, Niels-Holger Larsen, Bornholms Amt sider, illustreret, ISBN år med Foreningen Bornholm , Artikel af Niels-Holger Larsen om møllernes bevaring, Redigeret af Hans Gornitzka, udgivet af Foreningen Bornholm, sider, illustreret. ISBN Ölands Väderkvarnar, Kulturhistorisk analys, T.Sjögren,O.Lassen Kalmar läns Museum, 2001 ISBN X 1 Jvnf. K. Thorsens artikel om stubmøller i Bornholmske Samlinger, 1. række, bind 21, Mühlen in Geschichte und Zukunft, E. Ernst,H. Reitz, Freilichtmuseum Hessenpark,, Jvnf. H.V. Jørgensens artikel i 100 år med Foreningen Bornholm se ovenfor. 6