Redaktionelt: Advent:

Transkript

1 1

2 Redaktionelt: Ansvarshavende redaktør: Kirsten Schmidt. Deadline for næste nummer af Orø Kirkeblad marts/april 2015 er onsdag d. 4. februar. Kirkeåret Endnu et år er gået, endnu et blad er vendt. Når vi siger nytår, så tænker vi gerne på d. 31. december kl , men året har en lidt anden gang inden for kirken. Kirkens år løber lidt forskudt fra det verdslige år, for vi begynder på et nyt år den første søndag i advent. Kirkeåret er nemlig ikke lagt efter årstiderne og deres skiften, men følger stort set Det nye Testamente, der begynder med optakten til Jesu fødsel, følger hans liv og slutter med Dommedag i Johannes åbenbaring. Det var måske på sin plads at gennemgå kirkeåret og alle de underlige navne, vi støder på: Trinitatis, Septuagesima, Advent, Påske og Pinse. Advent: Advent betyder komme og adventstiden er beregnet på at forberede os og opbygge os til Jesu fødsel i julen. De fire sidste søndage inden d. 25. december er derfor søndag i advent. Men hvorfor d. 25. december og ikke d. 24.? Jo, det skyldes, at d. 25. december, juledag er den rigtige Jesu fødselsdag. Han blev født om natten mellem d. 24. og 25. december. Men i Danmark har vi aldrig rigtigt kunnet vente. Sank Hans dag d. 24. juni fejrer vi allerede om aftenen d. 23. juni. Mortens dag d. 11. november fejrer vi aftenen før, nemlig d. 10. november, og der er også en tradition for at feste om aftenen pinselørdag og gå så sent hjem, at man kan se pinsesolen danse på hjemvejen og så sove den ud det meste af pinsedag. Ligeså med Nytårsaften og dag. 2

3 Juleaften blev faktisk først officiel helligdag med den nye alterbog, der udkom d. 12. juli Da tog man endelig til efterretning, at danskerne fejrede jul d. 24. december. Men stadig kan 4. søndag i advent og juleaften falde sammen nogle gange, og det skyldes altså, at adventstiden tæller op til d. 25., og ikke d. 24. Man flytter ikke bare lige en fødselsdag. d. 26. december kalder vi nu for 2. juledag, men den er faktisk Sankt Stefanus helgendag, og det har den været længe før der overhovedet var nogen, der tænkte på at fejre jul. Stefanus var den første kristne martyr, dvs. den første kristne, der døde for sin tro (hvis man lige ser bort fra Jesus). Og hvis man vover sig i kirke 2. juledag og tror, at man skal høre juleevangeliet igen, så får man sig en overraskelse. Man kommer til at høre om steningen af Stefanus og om en lille skid, der hedder Saulus, der holder de andres kapper imens de stener Stefanus. Saulus blev selv kristen senere og tog navnet Paulus. Helligtrekonger: De vise mænd fra Østerland kunne ikke nå frem til juleaften, for de havde lang vej at rejse. Derfor ligger Helligtrekongers dag først d. 6. januar og de første uger af januar hedder Helligtrekongetiden. At de vise mænd skulle være konger, var noget man tillagde dem på grund af deres fine gaver (guld, røgelse og myrra). Det er også p.gr.a. gaverne, at man altid har ment, at de var tre. Det står der nemlig ikke noget om. De kan have været alt fra to og opefter. Det er forskelligt, hvor mange søndage efter Helligtrekonger vi har. Det er bestemt af påsken. De tre sidste søndage i H3K-tiden er: Septuagesima som betyder den halvfjerdsindstyvende, underforstået dag før påske, men i virke- 3

4 ligheden er der kun 63 dage til påske, Seksagesima som betyder den tredsindstyvende, underforstået dag før påske, men i virkeligheden er der kun 56 dage til påske og så: Fastelavn, som indleder Fasten: Jesus fastede i ørkenen i 40 dage, og fastetiden er derfor på 40 dage. Midt i ligger dog Mariæ Bebudelse, som ikke er en fastedag men en festdag. Den er bare nødt til at ligge her, for da er der lige 9 måneder til juleaften. efter. Påsken falder nemlig ikke på nogen fast dato. Den er oprindeligt en jødisk fest, og den falder altid på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn, og det er i marts-april. I påsken fejrede jøderne den gang Moses førte jøderne ud af Ægypten, og påske kommer af det jødiske ord paskæ, som betyder forbigang, nemlig at dødens engel gik forbi de jødiske huse, da den dræbte det førstefødte drengebarn hos ægypterne. Hvis kirkeåret skulle følge Det nye Testamente rigtigt, skulle påsken naturligvis ligge sidst på året, men påsken er kirkens allervigtigste tid, derfor flytter man ikke sådan rundt på den. Uden påskebegivenhederne med Jesu død og opstandelse var der aldrig blevet nogen kristendom. Påske: Nu kommer så påsken, som hele kirkekalenderen må rette sig ind Kristi himmelfart: Nu følger vi igen Det nye Testamente: I apostlenes gerninger fortælles det, at Jesus viste sig for 4

5 folk i fyrre dage efter sin lidelse og død, og så blev han taget op til himlen. Kristi Himmelfart ligger 40 dage efter påske. Pinse: 10 dage efter er det pinse. Også pinsen er oprindeligt en jødisk fest, hvor man fejrede pagtslutningen på Sinai bjerg, hvor Moses modtog de ti bud fra Gud. Og vi fejrer pinsedag, fordi det var ved pinsefesten, at Helligånden kom over apostlene, og her har den været siden. Trinitatis: Derfor følger Trinitatistiden efter pinsen. Trinitatis betyder treenighed, for nu er den kristne treenige Gud åbenbaret i al sin herlighed som Fader, Søn og Helligånd, så nu begynder kirkens lange hverdagstid, hvor vi i kirken hører Jesu lignelser og episoder 5 fra hans hverdag med disciplene. Trinitatis rækker lige til 1. søndag i advent atter begynder. Den første søndag i november er dog Alle helgens dag, hvor vi mindes vore kære afdøde, og samtlige de trinitatis-søndage, der ligger efter Allehelgen er temaet de sidste tider og Dommedag. Læsningerne er fra Johannes Åbenbaring, som er det sidste skrift i det nye Testamente. Så lukker vi bogen, vender den om og begynder atter med 1. søndag i advent, som skal forberede os til Jesu fødsel i julen. Kirsten Schmidt. De liturgiske farver Det er ikke bare ordene, der fortæller os om kirkeåret. Hver helligdag i kirkeåret har en bestemt farve, de liturgiske farver, kalder vi dem. Farverne har forskellig symbolsk betydning.

6 I Folkekirken benyttes hvid, rød, grøn, sort og violet således: Hvid (fest og renhed): Store festdage. Den "hvide" farve kan evt. være en gul eller gylden farve Rød (blod og ånd (ild)): Sankt Stefans dag og pinsen Grøn (håb): Dage uden specielt præg(hellig tre kongerog trinitatistiden) Sort (sorg): Begravelser og på langfredag Violet (bod): Adventsog fastetiden Når vores messehagel i Orø kirke er blå, har den altså ikke en liturgisk farve. Det daværende menighedsråd valgte, at den skulle være blå, fordi det er havet og himlen om Orøs farve. Det er også Marias farve og Maria figurerer på bagsiden af Orøkorset, som netop messehagelen er udsmykket med. Kirsten Schmidt 6

7 Menighedsrådets konstituering. Vil du se mit fotoalbum? Hvert år skal menighedsrådet konstituere sig inden 1. søndag i advent. Orø menighedsråd har konstitueret sig som følger: Sanne Arendse Møllers har ønsket at udtræde af menighedsrådet. Herefter er Kirsten Rasmussen indtrådt som fuldgyldigt medlem. Poul Hurup blev genvalgt som formand. Line Porting blev genvalgt som næstformand. Per Eldon blev genvalgt som kirkeværge. Steen Sejer blev genvalgt som kasserer. Kirsten Schmidt blev genvalgt som sekretær. Jette Maja Porting blev genvalgt som kontaktperson. Menighedsrådet 7 Søndag d. 22. februar kl i Kirkehuset. Jeg tænker ofte på den tid, da jeg var splinterny præst på Orø og tiden var en anden. Computeren havde ikke gjort sit indtog på kontoret, det papirløse samfund var ikke indført endnu, og dagene med kontorarbejde fyldte langt mindre end dagene ude i sognet, hvor jeg lærte mine sognebørn at kende. Det slog aldrig fejl: besøgte jeg en ældre enke, blev jeg gerne placeret i stuens bedste stol med en god kop kaffe, og så kom fotoalbummet frem. Gamle, gulnede billeder fra Orø i gamle dage. Snevintre,

8 hvor man havde gravet en smal sti ind til hoveddøren, og hvor sneen på begge sider stod som en mur over øjenhøjde. Bygaden som en bred jordvej, hvor kun en enkelt hestetrukken kærre udgjorde trafikken, og hvor børn i alle aldre legede på gaden eller i haverne. Konfirmationsbilleder af alvorlige børn med tilbageskrabet hår, alle i sort også pigerne. Og Dér er frk. Andersen fra Bybjerg skole, hun skulle have været en mand! Navne og ansigter på utallige mennesker, der for længst havde mødt deres Skaber, men som endnu huskedes i disse gamle albums, så længe nogen ville bladre i dem. Og så kom de store smil frem, efterhånden som vi nærmede os de sidste sider og farvefotografierne. For her var den største skat: børnebørnene. Og jeg fik alle navnene og så deres dåbsbilleder, deres første skridt, deres første skoledag. Hvem der havde tegnet dén tegning, der hang på væggen og lavet dén perleplade. Der var en uendelig hygge ved de gamle fotoalbum, og nu, hvor jeg selv er ved at nærme mig en alder, hvor jeg kan kigge tilbage på en tid, der var anderledes, tænker jeg på, at I måske har lyst til at se mit fotoalbum? Jeg har nok ikke fotos 8 af store, verdensomvæltende begivenheder, men det er også bare for sjov og for hyggens skyld. Der er selvfølgelig kaffe. Kirsten Schmidt. Fastelavn i Kirken og Brugsen. Igen i år går Kirken og Brugsen sammen om at lave en ekstra festlig fastelavnsfest for Orøs børn søndag d. 15. februar. Kl er der børnegudstjeneste i kirken. Vi håber, at rigtig mange børn vil komme udklædt. Det vil gøre gudstjenesten ekstra flot og festlig. Kl (ca.) er der boller og saft i kirkens tårnrum. Kl holder Orø Brugs tøndeslagning i Hallen med slik til børnene. Kirsten Schmidt.

9 Indsamlinger i : Menighedsrådet har fastsat indsamlinger indtil december 2015: Jan.-feb.: Menighedsplejen. Mar.-apr.: Folkekirkens Nødhjælp. Maj-juni: Menighedsplejen. Juli-aug.: Frelsens hær. Sept.-okt.: Menighedsplejen. Nov.-dec.: Red barnet. Kollekten til Nytårsdag er fra officiel side øremærket til Bibelselskabet. Hvis man ønsker at donere et beløb, kan man også sende pengene direkte til Menighedsrådets Støttekonto: Reg. Nr. 2429, Kontonummer: Hvis du har en god ide til, kvad vi kan bruge menighedsplejen til, kan du skrive det til: Orø Menighedsråd, Att. Menighedsplejen, Bygaden 54B, Orø, 4300 Holbæk eller med til: mrf@oroekirke.dk. Vi støtter ikke enkeltpersoner eller private husholdninger. Menighedsrådet. Menighedsrådsmøder Næste menighedsrådsmøder er onsdage d. 7. januar, d. 4. februar og d. 4. marts kl i Kirkehuset. Menighedsrådsmøderne er åbne for offentligheden. Dagsorden for menighedsrådsmøderne ligger fremme i kirkens våbenhus og på kirkens hjemmeside en uge før. Samtidig vil en udskrift af protokollen være fremlagt i våbenhuset og på hjemmesiden. Menighedsrådet. 9

10 Kirkekaffe: Menighedsrådet byder på kirkekaffe til den første gudstjeneste i hver måned i Kirkehuset ved præstegården. Menighedsrådet Kirkens hjemmeside: Orø Kirke kan besøges på internetadressen Man kan også downloade kirkebladet. Webmaster Gogo Næsted, Bygaden 16, Orø. På facebooksiden Orø sogn og kirke kan man følge med i begivenheder i kirken m.m. Menighedsrådet 10

11 Sognepræst: Kirsten Schmidt, Bygaden 54A Orø, , Mandag fri. Graver: Henriette Oxbøll, , Man. og lør. fri, Menighedsrådsformand: Poul Hurup, , Kirkeværge: Per Eldon, , Kontaktperson: Jette Porting: , Øvrige medarbejdere ved Orø Kirke: Organist: Susanne Kammersgaard Kirkesanger: Tine Hagedorn-Olsen Øvrige informationer: Kirkekontoret er lukket om mandagen, idet det er præstens og graverens ugentlige fridag (undtagen i tilfælde af dødsfald) 11

12 15. februar, Fastelavn februar, Vil du se mit fotoalbum januar, 1. søndag e. helligtrekonger januar, 2. søndag e. helligtrekonger januar, sidste søndag e. helligtrekonger februar, Septuagesima Kirkekaffe 8. februar, Seksagesima februar, lørdagsdåb februar, Fastelavn februar, 1. søndag i fasten marts, 2. søndag i fasten Kirkekaffe 8. marts, 3. søndag i fasten Relief med de hellige tre konger på Aa kirkes middelalderlige døbefond. 12