SKØN BUDGET

Transkript

1 Indledning Skønskonti er udgiftsområder, hvor borgere har krav på en bestemt ydelse, når visse betingelser er opfyldt. Der er hovedsagelig tale om forsørgelsesudgifter (fx dagpenge til forsikrede ledige, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge) eller andre økonomiske tilskud (fx boligsikring, boligydelse, personlige tillæg og helbredstillæg til pensionister). Disse udgifter er alle uden for servicerammen. Et enkelt område i dette Skønskatalog - kropsbårne hjælpemidler (fx inkontinens- og stomihjælpemidler, ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser) ligger dog inden for servicerammen. Kropsbårne hjælpemidler indgår i skønskataloget, fordi området i høj grad er lovbundet og med meget begrænsede styringsmuligheder for kommunen. Det er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvilke områder der ligger inden for / uden for servicerammen. I alt forventes en merudgift på 57,4 mio. kr. i 2016, 62,1 mio. kr. i 2017, 57,2 mio. kr. i 2018 og 54,9 mio. kr. i fordelt på de 14 forskellige områder, som fremgår af oversigtsskemaet på side 4. Merudgiften skyldes helt overvejende en omfattende refusionsomlægning på hele forsørgelsesområdet fra Refusionsomlægningen gennemgås nedenfor. Af den samlede merudgift forventes dog i 2016 ca. 47,4 mio. kr. modsvaret af merindtægter i bloktilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud og DUT). Nettovirkningen for Greve Kommune forventes således at være en udgift på ca. 10 mio. kr. Det skal bemærkes, at den vedtagne budgetmodel i Greve Kommune for Budget indebærer, at skønskataloget samt de øvrige budgetkataloger for demografi, DUT (konsekvenser af lovændringer) og tekniske rettelser indgår i basisbudgettet og dermed i Hovedoversigten. Budgetterne på skønskontiene er administrationens bedste skøn over behov for ydelser på områderne. I forbindelse med de to årlige budgetopfølgninger og den årlige budgetlægning bliver budgettet reguleret på baggrund af nyeste viden på områderne. Generelt om forsørgelsesområdet Reformer på forsørgelsesområdet og nyt refusionssystem fra 2016 Der er gennem de seneste ca. 2½ år gennemført store reformer på beskæftigelsesområdet (Reform af Førtidspension og Fleksjob, Kontanthjælpsreformen, Sygedagpengereformen og Reform af beskæftigelsesindsatsen). Og senest er der i februar i år indgået aftale om en omfattende reform af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet, hvor den kommunale udligning samtidig bliver tilpasset. De skønnede økonomiske konsekvenser af reformerne er indarbejdet i dette skønskatalog. Flere af elementerne i reformerne har dog kun været gældende i få måneder eller træder først i kraft fra 1. juli 2015, hvorfor der ikke er meget praktisk erfaring at basere det økonomiske skøn på. Reform af førtidspension og fleksjob (FØP/fleksjobreform) I januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen betød bl.a., at unge som udgangspunkt ikke skal på førtidspension, men i stedet have en tværgående og koordineret indsats. Med reformen indførtes rehabiliteringsteams og ressourceforløb, og den har generelt betydet et markant fald i tilgangen til førtidspension. Kontanthjælpsreformen BUDGETOPLÆG 1

2 I 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen indebar store ændringer af kontanthjælpssystemet, hvor bl.a. den hidtidige matchkategorisering blev afskaffet og en ny ydelse til unge uden uddannelse blev indført (uddannelseshjælp). Sygedagpengereformen Sygedagpengereformen fra 2014 indebærer en ny sygedagpengemodel. Reformen betyder blandt andet, at sygemeldte, der ikke kan få forlænget sygedagpengene efter betingelserne for forlængelse, kommer i et jobafklaringsforløb og modtager ressourceforløbsydelse i stedet for at falde helt ud af forsørgelsessystemet. Derudover indføres en ny visitationsmodel. Dele af Sygedagpengeloven trådte i kraft den 1. juli 2014, dele den 1. januar Reform af beskæftigelsesindsatsen I slutningen af 2014 blev reformen af beskæftigelsesindsatsen vedtaget. Reformen betyder bl.a., at der fra 1. juli 2015 etableres et koordineret og intensiveret kontaktforløb for forsikrede ledige, at aktiveringstidspunktet fremrykkes, og at kravet om den gentagne aktivering er ophørt. Derudover er der ændringer i den virksomhedsrettede aktivering, ligesom der skal gives tilbud om en særlig indsats for forsikrede langtidsledige. Omlægning af refusionssystemet Der er i 2015 indgået en bred politisk aftale i Folketinget om en total omlægning af refusionssystemet med virkning fra 4. januar Omlægningen indebærer, at der indføres en såkaldt refusionstrappe, hvor der gives 80 % i refusion for de første 4 uger på offentlig forsørgelse, 40 % refusion for uge 5-26, 30 % refusion for uge og 20 % refusion efter uge 52. Aftalen blev udmøntet som lovforslag, som nåede igennem Folketingets 1. og 2. behandling, og som skulle have været vedtaget ved 3. behandlingen den 28. maj. Da der imidlertid blev udskrevet folketingsvalg den 27. maj, nåede forslaget lige akkurat ikke at blive vedtaget. Det betyder, at behandlingen af lovforslaget skal starte forfra i det nye Folketing. I dette skønskatalog er det dog forudsat, at det nye refusionssystem vedtages i uændret form, og træder i kraft som planlagt idet der som nævnt er tale om en bred politisk aftale (bag aftalen står Socialdemokraterne, Radikale, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti). Refusionstrappen omfatter alle forsørgelsesformer. Udgifter til førtidspension, fleksjob og ledighedsydelser bliver dog ved med at være omfattet af de hidtidige refusionssatser, hvis ydelsen er tilkendt før 1. juli Jf. det fremsatte lovforslag forventes refusionstrappen at træde i kraft den 4. januar 2016, men ydelsesancienniteten opgøres for perioden tilbage til 1. juli Ydelsesancienniteten nulstilles for personer, som har opnået 52 ugers selvforsørgelse inden for en referenceperiode på 3 år. Kommunerne kan ikke selv beregne ancienniteten for offentlig forsørgelse i forhold til de 4 refusionstrin, og har derfor også vanskeligt ved at vurdere den fremadrettet. En fælles IT-understøttelse forventes først at være på plads i 2018, og indtil da skal de nødvendige data leveres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Center for Job & Socialservice har i skønnet for 2016 taget udgangspunkt i foreløbige data om varighed på ydelser fra 2013, som er leveret af Kommunernes Landsforening og Beskæftigelsesministeriet. KL gør opmærksom på, at data er foreløbige, og at der foretages genberegning på baggrund af data fra Disse data vil tidligst komme på den anden side af det kommende folketingsvalg. Skønnet er dermed forbundet med nogen usikkerhed. BUDGETOPLÆG 2

3 Ses isoleret på refusionsomlægningen er konsekvensen for alle landets kommuner, at refusionsindtægten falder betydeligt. Til gengæld kompenseres kommunerne via bloktilskud/budgetgaranti samt beskæftigelsestilskud. De økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen vil ramme forskelligt i landets kommuner. I 2016 og 2017 er der dog aftalt en midlertidig kompensationsordning, sådan at en kommune højest kan tabe 10 mio. kr i 2016 og 20 mio. kr. i Ledighedsudviklingen Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udsendt en fremskrivning/prognose for ledighedsudviklingen fra 4. kvartal 2014 til 4. kvartal 2016, som viser et fald i perioden på 10,5% i bruttoledigheden i Region Sjælland. Fremskrivningen er udarbejdet på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets prognose for ledighedsudviklingen på landsplan. Center for Job & Socialservice har indarbejdet denne prognose i de skønnede udgifter i Budget Udviklingen på flygtninge- og integrationsområdet I 2015 ventes markant flere flygtninge i Danmark og i Greve Kommune. Udlændingestyrelsen har for 2015 opjusteret antallet af forventede flygtninge til Danmark fra til Der er særligt tale om flygtninge fra Syrien. For Greve Kommune forventes nu 102 nye flygtninge i 2015 og et tilsvarende antal i Det betyder dels øgede omkostninger til kontanthjælp til integrationslovsborgere, dels udgifter forbundet med deltagelse i integrationsprogram. Udviklingen er indregnet i skønnet for Skønnet på de enkelte områder fremgår af nedenstående oversigt og den efterfølgende beskrivelse med gennemgang af de forudsætninger o.lign., der indgår i skønnet. BUDGETOPLÆG 3

4 Ændring i skøn Nr. Budgetområde Finansiering Område Korr. Budget 2015 netto Øvrige overførsler (DUT) Boligstøtte -37,651-0,455-0,455-0,455-0, Inden for servicerammen Kropsbårne hjælpemidler -11,435-2,550-2,550-2,550-2, Budgetgaranti Førtidspension -170, ,199 4,020 7,014 Kontant- og uddannelseshjælp Budgetgaranti -68,842-4,603-4,603-4,603-4, Øvrige overførsler (DUT) Sygedagpenge -69,668 1,669 1,669 1,669 1, Budgetgaranti Kontanthjælp til integrationslovsborgere -4,083-13,414-13,414-13,414-13, Beskæftigelsestilskud Dagpenge til forsikrede ledige og midlertidig arbejdsmarkedsydelse -75,483-8,581-11,842-11,842-11, Budgetgaranti Midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning -1,183-4,487-9,024-9,024-9, Budgetgaranti Revalidering -3,406-1,564-1,564-1,564-1,564 Ressourceforløbsydelse Budgetgaranti -10,409-7,872-5,479-2,785-2, Budgetgaranti + Øvrige overførsler (DUT) Fleksjob og ledighedsydelse -49,528-5,887-6,389-7,066-7, Budgetgaranti Integrationsprogram og introduktionsforløb -0,364-4,009-4,009-4,009-4, Beskæftigelsestilskud Aktivering af forsikrede ledige -11, ,666-2,666-2,666-2, Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsesordninger -5,211-2,947-2,947-2,947-2,947 I alt -57,366-62,073-57,235-54,918 - = merforbrug/mindreindtægt, + = merindtægt/mindreforbrug (mio. kr.) 1. Boligstøtte (merudgift på 0,455 mio. kr.) Budgettet på området blev i Budget 2015 og frem løftet med ca. 4,2 mio. kr. grundet et stigende udgiftspres. Udgiftsstigningen er en konsekvens af dels reformer på kontanthjælps- og dagpengeområdet, dels den generelle demografiske udvikling i Greve Kommune med flere pensionister samt flere plejeboliger efter ibrugtagningen af Langagergård Plejecenter. På baggrund af udgiftsudviklingen på området skønnes en yderligere merudgift på 0,455 mio. kr. i 2016 og frem. 2. Kropsbårne hjælpemidler (merudgift på 2,550 mio. kr.) Området kropsbårne hjælpemidler er under pres af flere grunde, blandt andet et øget antal diabetikere i kommunen. Herudover er priserne på produkter som kompressionsstrømper steget. Greve Kommune følger Servicelovens anvisninger i tildelingen af kropsbårne hjælpemidler. BUDGETOPLÆG 4

5 Skønnet for Budget 2016 og frem, tager udgangspunkt i samme udgiftsniveau som forventes i Førtidspension (0 mio. kr. i 2016, men derefter mindreudgifter) Konsekvensen af reformen fra 2013 på førtidspensions- og fleksjobområdet har været en opbremsning af tidligere års stigende udgifter på området. Reformen har betydet, at væsentligt færre borgere i forhold til tidligere får tilkendt førtidspension. Budgettet til førtidspension er således også varigt reduceret i forbindelse med budgetopfølgninger, Skønskataloget for 2014 og Skønskataloget for I alt er Budget 2016 og overslagsår således blevet reduceret med 25,3 mio. kr. årligt som led i budgetarbejdet for 2014 og Førtidspension er omfattet af refusionsomlægningen, dog kun for nytilkendte førtidspensioner efter 1. juli I praksis kommer langt de fleste nye førtidspensionister fra en anden offentlig forsørgelse igennem længere tid typisk sygedagpenge eller kontanthjælp. Derfor vil der for langt hovedparten af nytilkendte førtidspensioner kun være 20 % refusion straks fra tilkendelsestidspunktet, fordi der forud for tilkendelsen typisk har været mindst 12 måneder på anden offentlig forsørgelse. Når refusionsomlægningen træder i kraft den 4. januar 2016 forventes der at være ca. 100 førtidspensioner omfattet af de nye (lavere) refusionssatser, idet der i perioden forventes ca. 100 nytilkendelser. Herefter forventes der ca. 70 nytilkendelse af førtidspension om året, svarende til ca. 38 helårspersoner. På førtidspensioner tilkendt før 1. juli 2014 vil udgifterne til gengæld være støt faldende, i takt med at modtagere overgår til folkepension eller dør. I det nuværende budget for 2016 og overslagsår er der budgetteret med uændret udgift i alle årene. Baseret på erfaringerne fra de første ca. 2 år efter førtidspensionsreformen er det imidlertid nu forventningen, at antallet af førtidspensionister vil falde år for år. Forventningen er således, at der i budgetperioden vil være flere personer, der udgår af de gamle førtidspensionsordninger, end der vil være nytilkendelser og det i en sådan grad, at der forventes et fald i nettoudgifterne til førtidspension, selv om refusionen for de nye førtidspensionister falder fra 35 % til 20 %. Ganske vist forventes bundlinjen at være neutral i 2016, men i årene derefter forventes mindreudgift på 1,2 mio. kr. i 2017, 4,0 mio. kr. i 2018 og derefter 7,0 mio. kr. i Området er omfattet af budgetgarantien. Der henvises derudover til ovenstående afsnit om refusionsomlægningen 4. Kontant- og uddannelseshjælp (merudgift på 4,603 mio. kr.) Der forventes stort set samme antal kontanthjælpsmodtagere i 2016 som i 2015, dog forventes der en stigning på de jobparate kontanthjælpsmodtagere i Dette samt refusionsomlægningen er indarbejdet i skønnet, og der forventes en merudgift på 4,603 mio. kr. årligt. Området er omfattet af budgetgarantien. Der henvises derudover til ovenstående afsnit om refusionsomlægningen. 5. Sygedagpenge (mindreudgift på 1,669 mio. kr.) De nuværende refusionsregler på sygedagpengeområdet er sådan, at refusionssatsen i de 4 første uger er 100%, 50% fra 5-8. uge, herefter er den 50% eller 30% afhængig af den aktivitet, som den sygemeldte er i. Der er ingen statsrefusion efter de 52 uger. BUDGETOPLÆG 5

6 Refusionsomlægningen indebærer en merudgift i de første 52 uger, hvor refusionen bliver lavere end nu. Til gengæld vil der for gruppen af sygedagpengemodtagere over 52 uger blive højere refusion (20 % mod nu 0 %). Ved Budgetopfølgning 1/2015 blev der givet en tillægsbevilling til mindreforbrug på 4,448 mio. kr. i At den forventede mindreudgift falder til 1,669 mio. kr. i 2016 skyldes primært refusionsomlægningen, men også den fortsatte implementering af sygedagpengereformen og indførelsen af jobafklaringsforløb. Sygedagpenge er omfattet af DUT. Der henvises derudover til ovenstående afsnit om refusionsomlægningen. 6. Kontanthjælp til integrationslovsborgere (merudgift på 13,414 mio. kr.) Kommunen skal ifølge udmelding fra KKR modtage 102 nye integrationslovsborgere (flygtninge) i 2015, hvor der i det nuværende budget 2015 kun er budgetlagt med 34. For 2016 har kommunen fået udmeldt et tilsvarende antal flygtninge som for Det tal er dog foreløbigt, og kan blive ændret. Udover antallet af flygtninge er området også påvirket af refusionsomlægningen på hele forsørgelsesområdet. Refusionsomlægningen samt det forventede antal modtagne flygtninge i 2015 og 2016 er indregnet i skønnet for 2016, og der forventes en merudgift på 13,414 mio. kr. årligt. Kommunen bliver kompenseret for merudgiftern via budgetgarantien. Der henvises derudover til ovenstående afsnit om refusionsomlægningen. 7. Dagpenge til forsikrede ledige og midlertidig arbejdsmarkedsydelse (merudgift på 8,581 mio. kr.) Center for Job & Socialservice har skønnet, at der i 2016 sker et fald på 16,2 % i ledigheden for forsikrede ledige fra 4. kvt til 4. kvt. 2016, beregnet ud fra ledighedsfremskrivning/prognose fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og STAR. Dette fald svarer til STARs skøn for udviklingen i Region Sjælland. Der forventes i 2016 en merudgift på 8,581 mio. kr., der skyldes dels et højere antal forsikrede ledige end forventet i 2015, dels refusionsomlægningen. Det højere antal ledige i i forhold til de hidtidige forventninger fremgik også af Budgetopfølgning 1/2015, og skyldes en for optimistisk vurdering af faldet i ledigheden i Økonomisk Redegørelse, der dannede udgangspunkt for budgetlægningen 2015 (-18). Merudgiften på 8,581 mio. kr. i 2016 er et nettobeløb sammmensat af en merudgift på 11,842 mio. kr. på dagpenge til forsikrede ledige og en mindreudgift på 3,261 mio. kr. på midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udfases imidlertid i 2016, hvorfor mindreforbruget på den ydelse ikke fortsætter efter I årene fra forventes således en merudgift mio. kr. årligt. Området for forsikrede ledige er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Der henvises derudover til ovenstående afsnit om refusionsomlægningen. 8. Midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning (merudgift på 4,487 mio. kr.) Budgettet rummer udgifter til aktivering af arbejdsmarkedsydelsesmodtagere og fra 1. juli 2015 også den nye kontantydelse. Kontantydelsen skal sikre forsørgelse til ledige, der opbruger retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i 2015 i sammenlagt op til tre år. BUDGETOPLÆG 6

7 Merudgiften til kontantydelse forventes at blive 6,031 mio.kr., men til gengæld forventes der en mindreudgift på 1,545 mio. kr. til den øvrige del af budgettet vedrørende Aktivering af arbejdsmarkedsydelsesmodtagerne, idet den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udfases i 2016 og derfor ophører også aktiveringen af disse borgere. Dermed nedbringes merudgiften til 4,487 mio. kr. i I årene udgør merudgiften 9,024 mio. kr. årligt. At merudgiften i overslagsårene er højere, skyldes en teknisk fejl helt tilbage fra BO 1/2014, hvor der var et betydeligt mindreforbrug på området. Ved en fejl blev mindreforbruget imidlertid lagt ind i budgettet også i årene efter 2016, hvor ordningen altså ikke findes længere. Området er omfattet af budgetgarantien. Der henvises derudover til ovenstående afsnit om refusionsomlægningen. (Refusionen på kontantydelse er altid kun på 20 %, da borgere på kontantydelse har været på offentlig forsørgelse i mere end 52 uger). 9. Revalidering (merudgift på 1,564 mio. kr.) Der forventes merudgift på 1,564 mio. kr. årligt, udelukkende på grund af refusionsomlægningen. Der er ikke ændret i skønnet for antal borgere i revalidering i 2016 og frem. Området er omfattet af budgetgarantien. Der henvises derudover til ovenstående afsnit om refusionsomlægningen. 10. Ressourceforløbsydelse (merudgift på 7,872 mio. kr.) Der forventes en merudgift i 2016 på 7,872 mio. kr. Dette skyldes, at en del af de personer der tidligere fik tilkendt førtidspension, nu vil blive visiteret til ressourceforløbsydelse ligesom sygedagpengereformen har betydet indførelsen af jobafklaringsforløb, hvor ydelsen ligeledes er ressourceforløbsydelse. Vedtagelsen af FØP-/fleksreformen har til formål, at færre personer (primært færre yngre mennesker) bliver tilkendt førtidspension, og i stedet får en tilknytning til arbejdsmarkedet, afhængig af den arbejdsevne den enkelte har. En af mulighederne for at afklare og udvikle borgerens arbejdsevne og dermed skabe tilknytning til arbejdsmarkedet er at tilkende borgeren et ressourceforløb i op til 5 år. Tilkendes borgeren ressourceforløb, får borgeren samtidig tilkendt ressourceforløbsydelse. Som beskrevet i afsnittet om reformer (på side 2) indebærer sygedagpengereformen, at borgere der ikke kan få forlænget sygedagpengene efter en af de gældende forlængelsesregler, overgår til et jobafklaringsforløb. Et jobafklaringsforløb kan maksimalt vare i 2 år. Der forventes en stigning i antallet af borgere på ressourceforløbsydelse i 2015 og frem. Stigningen forventes dog over tid at klinge af, og det forhold er sammen med refusionsomlægningen indarbejdet i skønnet. Merudgiften falder således fra 7,872 mio. kr. i 2016 til 5,479 mio. kr. i 2017, og derefter 2,785 mio. kr. i 2018 og Området er omfattet af budgetgarantien. Der henvises derudover til ovenstående afsnit om refusionsomlægningen. 11. Fleksjob og ledighedsydelse (merudgift på 5,887 kr.) For tilkendte fleksjob og ledighedsydelser før den 1. juli 2014 gælder i lighed med førtidspensionsområdet - de gamle refusonssatser (med enkelte undtagelser, hvor den nye refusionstrappemodel gælder). BUDGETOPLÆG 7

8 For tilkendte fleksjob og ledighedsydelser efter den 1. juli 2014 gælder den nye refusionsmodel. Herudover betaler staten et særligt fleksbidrag på ca kr. pr. måned pr. fleksjob. I Greve Kommune er der foreløbig ca. 50 borgere, der har fået fleksjob/ledighedsydelse efter 1. juli Bliver man afskediget fra et fleksjob under den gamle ordning med høj refusion og efterfølgende får et nyt fleksjob, træder de nye refusionsregler i kraft. I 2016 forventes en merudgift på 5,887 mio. kr. Merudgiften stiger i overslagsårene, fordi tilgangen af nye fleksjob bliver med lav refusion, mens afgangen i de gamle fleksjob bevilget før 1. juli 2014 er med den nuværende (højere) refusion. Merudgiften er således 6,389 mio. kr. i 2017, i 2018 er den på 7,066 mio. kr., og i 2019 er den på 7,743 mio. kr. Området er omfattet af både budgetgarantien (vedrørende ledighedsydelse) og DUT (vedrørende fleksjob). Der henvises derudover til ovenstående afsnit om refusionsomlægningen. 12. Integrationsprogram og introduktionsforløb (merudgift på 4,009 mio. kr.) Området omfatter lovpligtige udgifter til aktivering af personer under Integrationsloven primært sprogskoleundervisning. Området dækker også introduktionsprogram for EU-borgere. Hertil kommer indtægter i form af grundtilskud for personer omfattet af Integrationsloven samt resultattilskud for ordinær beskæftigelse og bestået danskprøve. Som beskrevet i ovenstående punkt 6 om kontanthjælp til integrationslovsborgere, skal Greve Kommune i 2015 modtage 102 nye flygtninge. I 2016 skal kommunen ligeledes forventeligt modtage 102 nye flygtninge. Flygtningene skal tilbydes sprogundervisning, og der skal især i de første år bruges penge til tolkning. Udover de nævnte flygtninge har der samtidig været en stigning i antallet af borgere under introduktionsprogrammet (EU borgere), som har ret til sprogundervisning. Begge disse forhold er indarbejdet i skønnet, og resulterer altså i en forventet merudgift på 4,009 mio. kr. årligt. Området er omfattet af budgetgarantien. 13. Aktivering af forsikrede ledige (merudgift på 2,666 mio. kr.) Området omfatter udgifter til aktivering af forsikrede ledige, herunder også udgifter til løntilskud. Indtil 2015 var udgifter til jobrotation også omfattet, men jobrotation indgår nu i Beskæftigelsesordninger (se punkt 14 nedenfor). Udgifterne til løntilskud til forsikrede ledige bliver omfattet af refusionsomlægningen, og det medfører en merudgift på årligt 2,666 mio. kr. Udgifterne til anden aktivering end løntilskud omfattes derimod ikke af refusionsomlægningen, og refusionen vil uændret være 50 %. Området er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. 14. Beskæftigelsesordninger (merudgift på 2,947 mio. kr.) Området omfatter primært løntilskud til kontanthjælpsmodtagere, udgifter til mentorordninger og fra 2015 også Jobrotationsordninger (jf. punkt 13 ovenfor). BUDGETOPLÆG 8

9 Området berøres ikke af refusionsomlægningen men til gengæld er refusionssatsen for udgifter til jobrotation fra 2015 sænket fra 100 % til 60 %. Den ændring er indarbejdet i skønnet, og resulterer i et merforbrug på 2,947 mio. kr. årligt. Området er omfattet af budgetgarantien. Finansiering De forventede kommunale merudgifter på skønsområdet indgår i Økonomiaftalen med regeringen for Ses der isoleret på de økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen, forventes der for Greve Kommune på bundlinen et nettotab på ca. 10 mio. kr. (jf. oversigten på side 3). Udgifterne til de mange nye integrationslovsborgere indgår dog ikke i regnestykket. På integrationsområdet gælder dog normalt for Greve Kommune, at de anvendte kriterier/fordelingsnøgler på bundlinjen resulterer i et overskud. Udover refusioner finansieres udgifterne på forsørgelsesområdet af 3 finansieringskilder: Beskæftigelsestilskud Budgetgarantien DUT Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet for Greve Kommune udgør ca. 104,7 mio. kr. i Efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2014 betyder en merindtægt på 7,4 mio. kr., mens midtvejsreguleringen for 2015 viser en nedregulering af tilskuddet på 0,9 mio. kr. I alt udgør beskæftigelsestilskuddet 11,9 mia. kr. af det samlede bloktilskud ifølge Økonomiaftalen for Beskæftigelsestilskuddet skal finansiere udgifter til: Dagpenge til forsikrede ledige og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Løntilskud Personlig assistance til handicappede i erhverv Budgetgarantien I Økonomiaftalen for 2016 indgår en foreløbig nedjustering på 0,7 mia. kr. (i 2016 p/l) i bloktilskuddet til finansiering af de budgetgaranterede udgifter i forhold til aftalen for For Greve Kommune svarer beløbet alt andet lige til ca. 6,0 mio. kr. I alt udgør budgetgarantien 2,3 mia. kr. af det samlede bloktilskud ifølge Økonomiaftalen for Reguleringen modsvarer skønnet over udviklingen i udgifterne til: Kontanthjælp og uddannelseshjælp Kontanthjælp til integrationslovsborgere Ressourceforløbsydelse Aktivering Revalidering Førtidspension Erhvervsgrunduddannelse Danskundervisning af udlændinge samt introduktionsprogram Ledighedsydelse BUDGETOPLÆG 9

10 Ressourceforløbsydelse Kontantydelse Boligstøtte BUDGETOPLÆG 10